Kina som supermagt

Indledning

Kina har på få årtier udviklet sig fra at være et fattigt landbrugssamfund til at blive en økonomisk og militær stormagt og en storpolitisk faktor, som både EU og USA er nødt til at forholde sig til. Kina er således verdens næststørste økonomi. EU og resten af Vestens forhold til Kina har de seneste årtier været en hårfin balanceakt. På den ene side er vi økonomisk afhængige af at sikre et godt forhold til Kina pga. samhandel og samarbejder. EU udveksler hvert år varer og ydelser med Kina for flere tusinde milliarder kroner. Samtidig opererer Kina på mange måder efter anderledes spilleregler, end vi kender det i Norden, i Europa og den vestlige del af verden. Blandt andet overholder det kinesiske styre ikke menneskerettighederne, hvilket flere gange har rejst kritik fra toneangivende organisationer. Siden Donald Trump kom til magten i sin første præsidentperiode i 2016, har USA ført en hårdere kurs mod Kina blandt andet i form af økonomiske sanktioner, som af eksperter er blevet forklaret som USA’s forsøg på at fastholde sin position i en udvikling, hvor Kina er blevet en seriøs konkurrent. Mens politikere og myndigheder i Danmark i flere år har advaret imod kinesisk overvågning, blandt andet via sociale medier som TikTok, skruede Forsvarets Efterretningstjeneste i sin årlige rapport fra 2024 op for kritikken af det kinesiske styre med vurderingen, at Kina er den største trussel mod dansk forskning, teknologi og udvikling. Kinas ageren, både globalt, men også i sit eget nærområde, har indflydelse på resten af verden. Kinas tiltagende magt, økonomisk, militært og teknologisk vækker bekymring, fordi den kan rykke ved verdens magtbalance, som vi kender den.