Jernalderen (Faktalink light)
Læsetid: 4 min
Indhold
Indledning
Jernalderen var en hård periode i Danmarks historie. Det var den af flere grunde. For det første var vejret i Danmark koldt og regnfuldt. For det andet levede man i jernalderen af den mad, man fik fra sine marker. Det betød hårdt arbejde fra morgen til aften. Jernalderen er opkaldt efter metallet jern, som man lavede sine redskaber og våben af. Men selvom jernet var jernaldermenneskets yndlingsmateriale, har man også fundet mange guldting fra jernalderen. Guldfund fra jernalderen kalder man danefæ.
Hvad var jernalderen?
Jernalderen er en del af den tid i Danmark, som vi kalder oldtiden. Oldtiden er en periode på mange tusinde år, som begyndte, da de første mennesker kom til Danmark i stenalderen. Efter stenalderen kom bronzealderen, og da bronzealderen sluttede begyndte jernalderen. Jernalderen varede cirka fra år 500 før vores tidsregning frem til år 400 efter vores tidsregning.
Hvorfor hedder det jernalderen?
I jernalderen begyndte man at udskifte sine redskaber og våben af bronze til redskaber og våben lavet af jern. Det gjorde man, fordi jern var mere holdbart end bronze. En anden grund var, at bronzen kom fra Sydeuropa. Det gjorde bronzen meget værdifuld, men også besværlig at få fat i. Jern kunne man til gengæld finde i de danske moser. Det gjorde, at jernet var et billigere materiale, som samtidig var nemt at få fat i.
Hvor fik man jern fra?
I de danske moser, enge og vandløb findes der en jordart, som er meget rig på jern. Det kaldes myremalm. Myremalmen kan opvarmes, så vandet fordamper. Når vandet er fordampet, knuser man myremalmen til små stykker og varmer det op igen i en stor ovn. Til sidst er der kun det rene jern tilbage. Det var det, som man fandt ud af i starten af jernalderen, og som gjorde, at bronzen blev droppet til fordel for jern.
Jernudvinding
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Hvordan levede man i jernalderen?
I jernalderen var den danske befolkning først og fremmest bønder, der dyrkede deres marker. Det var hårdt arbejde, og både børn og voksne arbejdede fra morgen til aften. Men i jernalderen skete der også noget, man ikke havde set før i Danmarks historie: I jernalderen begynder folk at flytte sammen i små landsbyer. Landsbyerne lå dog højst 100 år det samme sted, før man simpelthen flyttede hele landsbyen til et nyt sted med nye marker. Derfor kalder man jernalderens landsbyer for vandrelandsbyer.
Hvor kom jernalderens guldskatte fra?
Jernalderen kaldes også folkevandringstiden. Det hedder den, fordi man ved, at store befolkninger fra andre egne rejste igennem Europa og til Danmark. Man mener, at folk rejste, fordi der blandt andet ikke var plads til dem i deres hjemland. De store vandringer betød, at mange skatte blev bragt til Danmark. Man mener, at folk gravede deres guld ned i jorden, så det ikke blev stjålet af omvandrende røvere.
Hvad var guldhornene?
Den berømteste guldskat fra jernalderen er Guldhornene. Guldhornene har en meget særlig historie. De blev nemlig stjålet af en fattig guldsmed i 1802 og smeltet om. Senere lavede man en kopi af hornene. De blev også stjålet, men heldigvis fundet igen. I dag kan man se kopien af de to horn på Nationalmuseet. Man ved ikke om hornene er blevet brugt til at drikke af, men man mener, at de er blevet brugt til religiøse ritualer. Den danske digter Adam Oehlenschläger har skrevet et meget kendt digt om Guldhornene, efter de blev stjålet i 1802.
"Guldhornene" af Adam Oehlenschläger, reciteret af Visemanden
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Hvem var Tollundmanden?
Et andet berømt fund fra jernalderen er Tollundmanden. Tollundmanden har man fundet i en mose, derfor kalder man Tollundmanden et moselig. Man mener, at Tollundmanden blev ofret til guderne, fordi han blev fundet med en lædersnor om halsen. Lædersnoren tyder på, at han blev hængt. Selvom Tollundmanden har ligget i en mose i 2500 år, er han meget velbevaret. Faktisk ser det næsten ud som om, han bare sover.
Se Tollundmanden uden hat
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Hvad er danefæ?
Danefæ er værdifulde ting fra fortiden. Danefæ kan være smykker, våben, mønter og redskaber lavet for mange tusinde år siden. Ting kaldes danefæ, fordi de kan fortælle os meget om, hvordan man levede på en bestemt tid. Derfor gælder der nogle helt særlige regler for danefæ. F.eks. må man ikke tage danefæ med hjem og beholde det, selvom man har fundet det ude i naturen. Det tilhører nemlig os alle. Guldting fra jernalderen er altid danefæ, fordi mange guldting fra jernalderen igennem tiden er forsvundet eller er blevet smeltet om – ligesom Guldhornene. Hvis man finder guldting fra jernalderen, f.eks. et guldsmykke, får man en findeløn af Nationalmuseet.
Kilder og klip
Hjemmesider
På nationalmuseets hjemmeside kan du læse meget mere om jernalderen.
Hvis du ville vide mere om, hvilke fund du må tage med hjem fra naturen, har Nationalmuseet lavet en liste over, hvad man må og ikke må.
Film
Museum Østjylland har lavet en film om livet i jernalderen.