Faktalink
Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

De danske, færøske og grønlandske flag med grå skyer i baggrunden. Billedet er taget i Hoyvik..

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i dag præget af debat om øget selvbestemmelse og globale magtkampe om Nordatlanten.

Foto: Ida Marie OdgaardRitzau Scanpix

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i dag præget af debat om øget selvbestemmelse og globale magtkampe om Nordatlanten. Foto: Ida Marie OdgaardRitzau Scanpix

Historiekanon 29: Nordatlanten og rigsfællesskabet

Hovedforfatter

  • Nina Trige Andersen, historiker og journalist, cand.mag., dec. 2025

Læsetid: 7 min

Indhold

Indledning

Danmark, Færøerne og Grønland hører under det danske kongerige og er siden 1990erne blevet omtalt som rigsfællesskabet. Færøerne og Grønland har siden henholdsvis 1948 og 1953 haft selvstyre. Rigsfællesskabet er et resultat af dansk kolonisering af andre områder i Nordatlanten, og forbindelserne mellem de forskellige lande trækker tråde tilbage til vikingetiden. Nordatlanten er et begreb, der geografisk betegner Atlanterhavet nord for ækvator. Foruden det danske rigsfællesskab samt Island og Norge grænser Canada, USA og en række europæiske og afrikanske lande op til det nordatlantiske hav. Men geopolitisk refererer Nordatlanten typisk til en vestlig militær og økonomisk interessesfære. Danmark er dermed ikke det eneste land, der har politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i Nordatlanten – det gælder også NATO-landene samt stormagter som Rusland og Kina. I de seneste årtier har rigsfællesskabet i stigende grad været under pres og til diskussion. Det skyldes både ønsker om øget selvbestemmelse – og eventuel selvstændighed – fra befolkningerne i Færøerne og Grønland, og det skyldes globale magtkampe, hvor bl.a. USA har udtrykt ønske om at overtage Grønland.

Relaterede emner

Rigsfællesskabets historie 6:6 Nye krav om selvbestemmelse

I denne undervisningsvideo – der er sjette og sidste afsnit i et forløb om Rigsfællesskabets og Nordatlantens historie – forklarer journalisterne Martin Breum og Jakob Gottschau om baggrunden for Grønland og Færøernes krav om selvbestemmelse:.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Baggrund

Hvad er Nordatlanten?

Nordatlanten er både et geografisk og politisk begreb. Det betegner den del af Atlanterhavet, der ligger nord for ækvator. Nordatlanten er afgrænset af det amerikanske kontinent mod vest, Europa mod øst, Afrika mod syd og Arktis mod nord. Nordatlanten udgør et komplekst økosystem med strømme, der påvirker det globale klima, og et mangfoldigt dyreliv, der i nyere tid har været truet af både overfiskeri og forurening fra global handel til søs [1]. Når man i dansk politisk og kulturel kontekst taler om Nordatlanten, refererer det ofte til den danske stats forbindelser til landene mod nord: Island, Færøerne og Grønland. Gennem den danske stats kolonihistorie er de to sidstnævnte blevet en del af det, der i dag kaldes Rigsfællesskabet – og de i alt fire mandater, Færøerne og Grønland har ret til at vælge til det danske Folketing, kaldes de nordatlantiske mandater. Geopolitisk betegner Nordatlanten også en alliance mellem vestlige statsmagter. Det afspejles for eksempel i den militære og sikkerhedspolitiske North Atlantic Treaty Organization, i daglig tale NATO, der – selvom Nordatlanten også grænser op til det afrikanske kontinent – ikke har nogen afrikanske medlemslande [se faktalink om NATO].

Hvad er rigsfællesskabet?

”Kongeriget Danmark udgøres af Danmark, Færøerne og Grønland og betegnes også som rigsfællesskabet. På grund af områdernes særlige nationale, historiske og geografiske forhold har de en udstrakt grad af selvstyre.” Sådan skriver Udenrigsministeriet [2]. Grønlændere og færinger har automatisk dansk indfødsret og dermed statsborgerskab. Selve begrebet rigsfællesskab blev brugt af den danske jurist Frederik Harhoff i hans doktordisputats fra 1993, og det har siden været det mest almindelige begreb om det retlige forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne. ’Rigsfællesskabet’ har dog ingen juridisk betydning og findes ikke i nogen lov [se faktalink om Rigsfællesskabet].

Hvad kan selvstyret i Færøerne og i Grønland bestemme?

Færøernes og Grønlands selvstyre – tidligere kaldet hjemmestyre – blev etableret i henholdsvis 1948 og 1953. Siden har landene hjemtaget en række politikområder, som de forvalter selvstændigt. Myndighederne i Færøerne består af en folkevalgt forsamling, Løgtingið (Lagtinget), og en forvaltning, Føroya Landsstýri (landsstyret), der er oprettet af Løgtingið. I Grønland hedder den folkevalgte forsamling Inatsisartut (landstinget) og forvaltningen ledes af Naalakkersuisut (landsstyret). Der er en række områder, som eksplicit undtaget fra det færøske og grønlandske selvstyre, nemlig spørgsmål om statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik [3] [4].

Uddybning

Hvordan og hvorfor blev Grønland underlagt det danske kongerige?

Allerede fra 1500-tallet var der kamp om naturressourcerne i og omkring Grønland. Den daværende konge over Danmark-Norge, Christian 4., forsøgte at få monopol på hvalfangst og handel med befolkningen i landet. Det lykkedes ham ikke, men det gjorde det for hans efterfølger, Frederik 3. I 1720 fik præsten Hans Egede lov af kronen til at oprette Bergens-kompagniet, som skulle anlægge handelsstationer, bedrive fiskeri og lede efter mineraler i Grønland for dels at finansiere dels udbredelse af kristendom i Grønland og dels at skaffe profit til den dansk-norske stat. Bergens-kompagniet blev kort efter et statsligt selskab og en mere systematisk kolonisering af Grønland begyndte. I 1770erne blev det statslige Den Kongelige Grønlandske Handel oprettet med monopol på handel med varer og råvarer fra Grønland [5]. Befolkningen i Grønland blev ikke spurgt, om de ønskede at blive underlagt den dansk-norske stat. I forbindelse med afslutningen af Napoleonskrigene blev det ved Freden i Kiel i 1814 besluttet, at Norge skulle underlægges Sverige i stedet for Danmark. Den danske stat fik lov at beholde Island, Færøerne og Grønland, igen uden at de lokale befolkninger blev spurgt, hvad de ønskede. Norge forsøgte i det 20. århundrede at gøre krav på Grønland, men uden held [6]. Frem til 1953 var Grønland styret som et dansk amt (svarende til de nuværende regioner).

Hvordan og hvorfor blev Færøerne underlagt det danske kongerige?

I samme periode som koloniseringen af Grønland, fik den danske handelsmand Christoffer Gabel af den danske konge Frederik 3. eneret på handel med varer til og fra Færøerne. Han skulle så levere en del af overskuddet til den danske stat. Da Gabel døde i 1708, overtog den danske stat monopolhandlen. Både Christoffer Gabel og den danske stat tjente store summer på handlen, mens befolkningen i Færøerne blev forarmet. Monopolet blev først ophævet i 1856 [7]. Færøerne forblev imidlertid underlagt den danske stat og frem til 1948 var Færøerne styret som et dansk amt.

Hvorfor er Island ikke med i rigsfællesskabet?

Island var ligesom Færøerne og Grønland underlagt den danske stat frem til 1918. Her blev Island anerkendt som selvstændig stat, men i personalunion med Danmark, hvilket betød, at den danske konge stadig var overhoved. I 1943 blev der afholdt folkeafstemning i Island, hvor et overvældende flertal stemte for at bryde personalunionen, og fra 1944 har Island været en selvstændig republik. At Island fik lov at rive sig løs, mens det samme ikke gjorde sig gældende for Færøerne og Grønland, skyldtes en kombination af, at Island havde en mere organiseret og bedre uddannet uafhængighedsbevægelse, og at Island ikke var en nær så profitabel koloni [8]. I begyndelsen af det 20. århundrede skilte den danske stat sig også af med en anden dansk koloni, som ikke længere var profitabel, nemlig Dansk Vestindien, nu kaldet US Virgin Islands [9].

Perspektivering

Hvordan har Færøerne og Grønland forsøgt at udfordre rammerne for selvstyre?

I begge lande har der været modstand mod den danske kolonisering gennem hele historien. Et tidligt eksempel er færøske Nólsoya Páll, der i 1804 trodsede den danske monopolhandel og fik bygget Færøernes første selvejende skib, som kunne fragte madvarer til Færøerne [7]. Siden der blev indført hjemmestyre, i dag selvstyre, har Færøerne og Grønland også kunne føre politisk kamp parlamentarisk – både fra deres nationale arenaer, f.eks. ved at hjemtage stadigt flere politiske områder – og via de nordatlantiske mandater i det danske Folketing. Ifølge Ph.d. i statskundskab og socialvidenskab Mette Marie Stæhr Harder engagerer både færøske og grønlandske medlemmer af Folketinget sig hovedsageligt i de sagsområder, der berører hjemlandet direkte. De nordatlantiske medlemmer har generelt ”spillet deres parlamentariske chance”, når den er opstået, frem for at indgå i danske partigrupper [10]. I 2025 udfordrede Grønland selve rammerne for, hvad selvstyret kan hjemtage af områder, ved at kræve at repræsentere rigsfællesskabet i Arktisk råd. Arktisk Råd er et internationalt forum for samarbejde mellem de otte arktiske stater (Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island, Rusland, USA og Canada) og de oprindelige folk i Arktis. Rådets fokus er bæredygtig udvikling og samarbejdet handler primært om miljøbeskyttelse, klima, sundhed, marint samarbejde og forskning [11]. Den grønlandske naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), sagde i den forbindelse: ”I dag markerer vi en historisk milepæl for Grønland. For første gang har den grønlandske regering udnævnt en arktisk ambassadør, der skal repræsentere Kongeriget og sikre, at Grønlands stemme bliver endnu stærkere i Arktisk Råd” [12].

Hvor står debatten om rigsfællesskabet i dag?

Debatten om rigsfællesskabet har i de seneste år været præget af stærkere selvstændighedsbevægelser i både Færøerne og Grønland, som ønsker enten fuld national selvstændighed eller en genforhandling af rammerne for rigsfællesskabet. Senest har den amerikanske præsident Donald Trumps udtalte ønske om at ”købe” eller ”overtage” Grønland sat ekstra ild til debatten. I mellemtiden er USA i gang med at opruste på den militærbase, de siden Anden Verdenskrig fik lov af den danske stat til at anlægge, i dag kaldet Pittufik Space Base, tidligere Thule Air Base. Ifølge den danske journalist Martin Breum er USA ved at opbygge militær kapacitet i Arktis, der skal ”kunne knuse Ruslands evne til at affyre landets nye, ekstremt hurtige og manøvredygtige såkaldte hypersoniske missiler” [13]. Den fornyede amerikanske interesse i Grønland fik den danske stat til at sætte fart på en undersøgelse af statens handlinger mod grønlænderne i forbindelse med den såkaldte spiralsag – hvor grønlandske kvinder uden samtykke fik sat spiral op for at nedbringe antallet af fødsler – og den danske statsminister Mette Frederiksen til at give en undskyldning til den grønlandske befolkning [14]. Fra grønlandsk side understregede formanden for naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, at det ikke længere var et spørgsmål om, hvorvidt Grønland skulle være selvstændig, men hvornår og hvordan [15].

Citerede kilder

  1. North Atlantic Ocean

    Forskningsartikel
    David M. Lawrence
    EBSCO Knowledge Advantage, 2024

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Baggrund

  3. Grønland

    Hjemmeside
    Statsministeriet

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Baggrund

  4. Færøerne

    Hjemmeside
    Statsministeriet

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Baggrund

  9. Dansk Vestindien

    Leksikonopslag
    Rikke Lie Halberg
    lex.dk, 28-02-2025

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. Uddybning