medium_Assensmodellen.jpg

small_Assensmodellen.jpg

thumbnail_Assensmodellen.jpg

Assensmodellen.jpg

Læs mere om Assens-modellen, som er en ny model, som Assens Kommune har udviklet og haft stor succes med. Ved at inddrage lokale lodsejere ligeværdigt og invitere til dialog om, hvordan de kan se sig selv i en mulig omlægning af jorden, er det lykkedes Assens Kommune at gennemføre eller indgå aftale om omlægning af 2.300 hektar landbrugsjord og hermed komme godt i gang med en opgave, som mange andre kommuner har svært ved at få hul på. I samarbejde med lokale lodsejere er kommunen lykkedes med at omdanne et naturområde, Strandby-projektet, så det årligt fjerner 3 tons kvælstof, som ellers kunne skabe iltsvind og skade plante- og dyrelivet, og samtidig reducerer CO2-udslippet med cirka 184 tons pr. år. Den såkaldte Assens-model vandt Kommunernes Landsforenings klimapris 2024, og præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding har foreslået, at den opskaleres og rulles ud som model i hele landet. Også minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), har vist interesse for at arbejde videre med en udrulning af modellen, kan man læse i artiklen ”Det tog et kvarter at overtage landmands jord – nu skal hele landet kopiere Assens-model” på tv2Fyn.dk (se kilde 19).

Assens-modellen

large_Grøn trepart case - Thomas VilhelmRitzau Scanpix@20120423-215312-4-5315x3543ma.jpg

medium_Grøn trepart case - Thomas VilhelmRitzau Scanpix@20120423-215312-4-5315x3543ma.jpg

small_Grøn trepart case - Thomas VilhelmRitzau Scanpix@20120423-215312-4-5315x3543ma.jpg

thumbnail_Grøn trepart case - Thomas VilhelmRitzau Scanpix@20120423-215312-4-5315x3543ma.jpg

Grøn trepart case - Thomas VilhelmRitzau Scanpix@20120423-215312-4-5315x3543ma.jpg

Læs mere om landmanden Mathias Pedersen, der har valgt at omlægge familiens svineproduktion til produktion af bønner.   
Mathias Pedersen har overtaget familiens slægtsgård gennem syv generationer, men har nu valgt at lukke svineproduktionen ned for at omlægge til produktion af bønner. DR’s natur- og klimamagasin ”Jorden kalder” fortæller Pedersen-familiens historie om omlægningen fra konventionelt til bæredygtigt landbrug på slægtsgården på Midtsjælland. Mathias Pedersens håb er, at danskerne tager bønnerne til sig, og at han vil være i stand til at forædle nogle bønnesorter, som danskerne rigtigt godt kan lide, kan du se i videoklippet og artiklen ”Landmanden Mathias vil omlægge landbrug fra grise til bønner: ’Grise har aldrig rigtigt sagt mig noget’” på Dr.dk (se kilde 18)

Fra grise til bønner

Indledning

Den grønne trepart under overskriften ’Aftale om et Grønt Danmark’ er en aftale mellem regeringen, interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Aftalen blev indgået efter lange og svære forhandlinger og vedtaget i Folketinget i november 2024. Aftalen har til formål at skitsere en forpligtende plan for, hvordan Danmark genopretter naturen, skaber mere biodiversitet og når sine klimamål. Målet er blandt andet at genoprette livet i danske fjorde, søer og vandløb, at genoprette havmiljøet, nedbringe CO2-udledning, omlægge 400.000 hektar landbrugsjord til skov og sikre mere beskyttet natur. Som det første land i verden indfører Danmark som en del af aftalen en CO2-afgift på landbrugsproduktion. 

Der er afsat 40 milliarder kroner til opgaven med at gøre den grønne trepart til virkelighed og oprettet et nyt ministerium ’Ministerium for Grøn Trepart’ med socialdemokraten Jeppe Bruus i spidsen, som skal sikre, at aftalen bliver til handling. Den grønne trepartsaftale har høstet ros for at være ambitiøs og historisk, men har også mødt kritik blandt andet for ikke at være ambitiøs nok i forhold til at nedbringe CO2-udledningen fra kødproduktionen, og for at omstillingen bliver for langsom og vil få negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Det er en god idé, af hensyn til insekter og biodiversiteten generelt, at lade de porrer stå og blomstre som alligevel er gået i stok inden de fjernes fra køkkenhaven. 

Biodiversitet - Morten RasmussenBiofotoRitzau Scanpix@20220803-125236-3-7176x4784ma.jpg

Biodiversitet

Grønt tag med mosser på taget af stort fjernvarmeanlæg ved Kastrup.

bæredygtige byer_faktalink_20180118-122422-3-1000x658we.jpg

Bæredygtige byer

Troldgården er Danmarks største producent af sortbroget dansk landrace grise.

dansk landbrug_faktalink_600.jpg

Dansk landbrug

Økologiske frilandsgrise i mudderet på markerne ved Skovgaard en forårsaften i april 2018.

dyrevelfærd_faktalink_20180424-111458-1-1000x666we.jpg

Dyrevelfærd

Plakatoversigt over FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling.

fns klimamål og verdensmål_faktalink_20171020-230937-2-1000x666-layoutonly-watermarke.jpg

FN's klimamål og verdensmål

Relaterede emner

Den grønne trepartsaftale og CO2-afgiften på landbrugsproduktion har fået stor opmærksomhed i de udenlandske medier.

Danish livestock farmers to be taxed for cow and pig-made greenhouse gases | euronews 🇬🇧

Definition

Hvad er den grønne trepartsaftale?

Aftalen sætter følgende overordnede konkrete mål:

*   At mindst 390.000 hektar landbrugsjord, dvs. 15 procent af det nuværende landbrugsareal, omlægges fra landbrug til skov, vådområder og natur. 
*   At 140.000 hektar klimabelastende lavbundsjorde bliver omlagt til natur. Lavbundsjorde er vådområder, som enge og moser, hvor mange planterester optager en masse kulstof. Når disse jorde ligger i fred, bliver kulstoffet i jorden. Når de bliver dyrket som landbrugsjord, frigives kulstoffet til atmosfæren. 
*   At der bliver plantet 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar skal være urørt skov, dvs. skove hvor der ikke produceres træer til fældning – dvs. at gamle træer får lov at vokse, mens døde stammer får lov at ligge og danne hjem for en masse arter og hermed skabe en stor biodiversitet. 
*   At 20 procent af Danmarks natur skal være såkaldt beskyttet natur i 2030, dvs. natur hvor der gøres en særlig indsats for at sikre levesteder for truede dy og planter, ved at der fx ikke må bygges, graves, laves ændringer i terrænet, tilplantning, dræn, sprøjtning osv.
*   At Danmark som det første land i verden lægger CO2-afgift på landbrugsproduktion. Afgiften træder i kraft i 2030, hvor den vil være på 120 kroner per ton udledt CO2, hvilket hæves til 300 kroner per ton udledt CO2 i 2035. Det vurderes, at aftalen har potentiale til at reducere CO2-udledniger i størrelsesordenen mellem 1,8 millioner og 2,6 millioner ton CO2 i 2030, fremgår det af artiklen ”Politisk aftale om grøn trepart: Regeringen endte med at give sig på slagsmålet om kvælstof” på Altinget.dk\[3\]. 
*   Det er også et nyt element i den grønne trepartsaftale at styrke det økonomiske fundament for, at landmænd kan satse på at omlægge til dyrkning af plantebaseret fødevareproduktion. Frem til 2030 afsættes der 420 millioner kroner til Fonden for Plantebaserede Fødevarer, så fonden i alt når 1,1 milliarder kroner og blive permanent, fremgår det i opslagsartiklen ”Grøn Trepart” på opslagsværket lex.dk\[4\].

Hvad er baggrunden for aftalen? 

Baggrunden for den grønne trepartsaftale er en erkendelse af, at en omstilling af dansk fødevare- og landbrugsproduktion er nødvendig for at nå de klimamål, som FN og Danmark selv har defineret. Derudover er baggrunden, at dansk vandmiljø i fjorde og vandløb i mange år har været truet af alvorligt iltsvind og forurening som følge af udledning af kvælstof fra landbruget. EU har lavet et såkaldt vandrammedirektiv, der skal beskytte medlemslandenes vandløb, søer, kystvande og grundvand. Ifølge dette direktiv er målet, at vandet senest i 2027 skal være så rent, at det lever om til en såkaldt ”god økologisk tilstand”, kan man læse i artiklen ”Den grønne trepartsaftale er landet: Få overblikket her” på Altinget.dk\[2\].

Fakta

Fakta om den grønne trepartsaftale

Hvem står bag den grønne trepartsaftale?

Bag den grønne trepartsaftale står regeringen, bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance, med opbakning fra partierne SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, samt organisationerne Fødevarer & Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Hvilke konkrete mål opstiller aftalen?

Hvad betyder aftalen for reduktion af CO2-udledning?

En central den af den grønne trepartsaftale er, at landbruget pålægges en såkaldt CO2-afgift for den udledning, det enkelte landbrug udleder, som bliver indfaset fra 2030. Der bliver også i 2027 indført en selvstændig afgift på udledning af CO2 fra såkaldte lavbundsjorde, som vil koste 40 kroner per ton udledt CO2. Formålet er at anspore de enkelte landbrug til at nedbringe udledningen af CO2, fx ved at omlægge produktionen, f.eks. fra produktion af dyr til produktion af planter. CO2-afgiften er et nødvendigt og effektfuldt greb, fordi det danske landbrug er ansvarlig for godt og vel en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Samlet vil afgifterne potentielt kunne reducere CO2-udledningerne med mellem 1,8 millioner og 2,6 millioner ton CO2 i 2030, lyder vurderingen i pressemeddelelsen ”Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år” på Regeringen.dk\[5\].

Hvad er tidsplanen for aftalen?

Hvad koster aftalen, og hvem finansierer den?

Den grønne trepartsaftale kommer til at koste 52,7 milliarder kroner over de næste 20 år, vurderer tænketanken Kraka i en gennemgang af aftalen. Selvom landmændene kommer til at betale CO2-afgifter, er det ikke de penge, der skal bruges på at finansiere omlægningen af landbrugsjord. Afgiftspengene skal i stedet bruges på at yde tilskud til klimavenlige løsninger i landbruget. De 52,7 milliarder kroner skal derfor hentes i statskassen. Hermed bliver det skatteborgerne, der betaler en stor del af prisen for den grønne trepartsaftale. Der er afsat 42 milliarder til arealfonden, der skal betale for omlægning af landbrugsjord, kan man læse i artiklen ”Den grønne trepart byder på ny skov, renere vand – og en regning på over 50 milliarder til statskassen” på Dr.dk\[6\]. Dertil har Novo Nordisk Fonden bidraget med 10 milliarder kroner, fremgår det af artiklen ”Novo-fond giver ti milliarder til at realisere grøn trepart: ’Vi skal sætte endnu mere fart i udviklingen’” på Altinget.dk\[7\].

Analyse

Hvilken betydning får den grønne trepartsaftale?

Hvilken betydning har den grønne trepartsaftale på samfundsplan?

Den grønne trepartsaftale vil få markant betydning for Danmarks natur. Den vil mindske landbrugets udledning af kvælstof betydeligt og hermed være med til at skabe bedre forudsætninger for at genetablere den naturlige balance og komme iltsvind til livs i fjorde, søer og havmiljø. For når kvælstof fra landbruget siver ud i søer, vandløb og hav, bliver det til næring til alger, og algerne spiser den ilt, som dyr og planter i hav og vandmiljø har brug for. Derfor vil en reduktion af landbrugsjord og gødning få en meget direkte positiv effekt på havmiljøet og mindske presset på de mange fjorde og vandløb, der i mange år har været presset og flere steder er så truet, at nærmest alt liv allerede er slået ihjel, som man kan læse om i artiklen ”En hjælpende hånd til miljøet: CO2-afgift på landbruget vil give mindre gylle i vandet” på Dr.dk\[8\]. 

Aftalen vil også sikre nye store naturarealer. 100.000 hektar urørt skov, 140.000 hektar ådale og lavbundsarealer, som vil blive udtaget permanent af landbrugsjorden. Dernæst sikrer aftalen, at der bliver lavet seks store nye naturnationalparker senest i løbet af 2030, udover de 15 naturnationalparker, som allerede er besluttet. Samlet set svarer det til, at i omegnen af 10 procent af Danmarks areal omlægges til natur og skov inden 2045, kan man læse på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside i nyheden ”Trepartsaftalen er landet: Danmark skal have meget mere natur”\[9\].

Hvor langt hjælper den grønne trepart os mod at nå klimamålene for nedbringelse af CO2-udledning?

Aftalen vurderes at kunne reducere Danmarks CO2-udledninger med op til 2,6 millioner ton årligt. På trods af det indebærer den ikke de nødvendige omstillinger, advarer Claus Beier, institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Aftalens målsætninger vil måske nok være tilstrækkeligt til at nå 2030-klimamålene, men ikke 2050 -målene, som kræver en reduktion af CO2-emissionerne med 110 procent, vurderer han. Problemet er, ifølge Claus Beier, at den grønne trepartsaftale ikke grundlæggende ændrer ved landbrugets forretningsmodel, som primært baserer sig på produktion af animalske fødevarer. Det skaber den udfordring, at vi binder en stor del af arealet til at producere dyr, så vi ikke kan producere planter og andre afgrøder her, hvilket ellers ville være med til at trække CO2 ud af atmosfæren. Det kan man læse i kronikken ”Professor: Den grønne trepart bidrager ikke til klimamålene, hvis ikke den tager livtag med landbrugets produktion” på Altinget.dk\[10\].

Hvilken betydning har den grønne trepartsaftale for den enkelte?

Den grønne trepartsaftale betyder, at danskerne kan se frem til mere natur og mere skov og renere hav og vandmiljø og natur. Men aftalen betyder også, at Danmark får mindre landareal til rådighed til produktion, institutioner, boliger osv., minder Lisbeth Knudsen om i kommentaren ”Danmark vil bogstaveligt talt skrumpe – hvordan tackler den grønne trepart dét?” på Altinget.dk\[11\]. Samtidig med at en stor del af landet udlægges til natur, vil stigende havtemperaturer få landet til at skrumpe yderligere, mens befolkningen forventes at vokse, så befolkningstallet ventes at nå op omkring 6,2 millioner danskere i 2035. Den udvikling vil kræve en større omstilling af, hvordan vi anvender den plads, vi har til rådighed, fx ved at bygge i højden og indrette os på mindre plads. En stor del af bekymringerne omkring den grønne trepart har været, hvordan CO2-afgifter eventuelt ville komme til at påvirke de i forvejen høje fødevarepriser. Aftalen om, at CO2-afgiften indfases løbende, og at landmændene får et bundfradrag på 60 procent, er blandt andet indgået for at sikre, at afgiften ikke vil ramme fødevarepriserne, hvad Brancheorganisationen FødevareDanmark har arbejdet for. Det er organisationen nu tryg ved, ikke kommer til at ske, kan man læse i pressemeddelelsen ”Grøn Trepart: FødevareDanmark vil holde godt øje med prisen på dansk kød” \[12\]. Lidt kommer aftalen alligevel til at påvirke forbrugerpriserne. Ifølge beregninger fra Finansministeriet kommer den nye CO2-afgift til at påvirke prisen varer som oksekød, svinekød og mælk. Mens prisen på 500 gram hakket oksekød vil stige med 1 krone i 2030 og knap 2 kroner i 2035, vil prisen på svinekød stige med 20 øre i 2030 og 20 øre i 2035, mens prisen på 1 liter mælk vil stige med 10 øre i 2030 og 30 øre i 2035, kan man læse i artiklen ”Nu er CO2-afgiften på dansk landbrug en realitet: Det betyder den for din indkøbstur” på Dr.dk\[13\].

Problemstillinger

Problemer omkring den grønne trepartsaftale

Hvilke demokratiske problemstillinger rejser den grønne trepartsaftale?

Den politiske aftale om den grønne trepart er af flere aktører blevet rost for at være et pragteksemplarisk bevis på, at demokratiet virker. Som professorerne Eva Sørensen og Jacob Torfing fra Roskilde Universitet beskriver det i debatartiklen ”Professorer: Grøn trepart viser, at forhandling er demokratiets redskab” på Altinget.dk. Her hæfter de sig blandt andet ved, at det er unikt, at det med den grønne trepart er lykkedes at håndtere en samfundskonflikt med modsatrettede interesser fra organisationer, der varetager natur- og landbrugsinteresser, ved igennem forhandling at mødes i et kompromis og med et konkret resultat, som gør Danmark til det første land i verden, hvor det er lykkedes at fastlægge en klimaafgift på landbruget\[14\].

Klimabevægelsen kritiserer derimod aftalen for at være decideret udemokratisk og udtryk for en forhandling af elitens interesser uden om folkevalgte og med meget snæver mulighed for at øve indflydelse for andre end de organisationer, der har været med ved forhandlingsbordet. I debatartiklen ”Når eliterne bliver enige, går det sjældent godt for klimaet” på Klimabevægelsens hjemmeside rejser bevægelsen kritik af selve processen omkring forhandlingerne for at være en lukket proces mellem organisationerne, som et blevet afstemt og landet, før end de folkevalgte politikere på Christiansborg blev inddraget. Aftalen tager således ikke højde for den brede befolknings interesser, argumenterer Klimabevægelsen. Også miljøorganisationen Noah er kritisk overfor aftalen og kalder den i debatindlægget ”Debat: Derfor er den grønne trepart årets grønvasker” for greenwashing og kritiserer aftalen for at være udtryk for en udemokratisk proces, idet den ikke i tilstrækkelig grad tager afsæt i de anbefalinger til størrelsen af CO2-afgift og udtagning af lavbundsarealer, som eksperter havde lagt frem til forhandlingerne, og den viden om nødvendigheden af mere gennemgribende omlægning af landbruget, der findes, kan man læse i artiklen\[15\].

Hvilke dyreetiske og dyrevelfærdsproblemstillinger rejser aftalen?

Den grønne trepart har fået kritik for at prioritere klima på bekostning af dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse er særligt er kritisk overfor, at aftalen om den grønne trepart fastholder en model for landbruget, hvor det skal producere mere – fx ved at producere flere smågrise, som skal betale eller kompensere for det ”underskud”, som afgifter på CO2-udledninger vil skabe, kan man læse i artiklen ”Grøn trepartsaftale: Dyrevelfærd skubbes til side af klimakrav” på Dyrenesbeskyttelse.dk\[16\]. Også Danmarks Naturfredning har givet udtryk for, at noget af det sværeste ved aftalen er, at den presser landbruget til at intensivere produktionen af husdyr, særligt smågrise, og indføre staldteknologier, som kræver, at dyrene holdes i staldene, og brug af kemiske fodertilsætningsstoffer, såkaldte bovaer, der efter sigende skal kunne minimere udledningen af CO2, kan man læse i artiklen ”Hvor grøn er treparten? Få svar på de mest stillede spørgsmål” på dn.dk\[17\].

Debat

Debat om den grønne trepartaftale

Hvad siger de, der mener, at aftalen er ambitiøs og realistisk?

De, der roser den grønne trepart, kalder den for historisk, ambitiøs og realistisk – blandt andet fordi den er indgået som et kompromis mellem centrale aktører på området, som har modstridende interesser. Og fordi det er lykkedes at blive enige om mål, som vurderes realistiske at indfri. Det kaldes historisk, at det er lykkedes for Danmark som det første land i verden at lande en aftale om at pålægge landbruget en afgift på udledning af, og det at 400.000 hektar landbrugsjord skal omlægges til natur, mens 250.000 hektar skov skal plantes, svarende til mere end en fordobling af Danmarks skovareal. De, der roser den grønne trepart, hylder den også for at være udtryk for en ”særlig dansk model, hvor man får de berørte parter til selv at lande et aftaleudkast, som politikerne så færdigbehandler”, som man kan læse i kommentarartiklen ”Hvis vi skal sælge idéen om den grønne trepart til verden, skal vi først fikse problemerne med den” på Altinget.dk\[20\].

Hvad siger de, der mener, at aftalen er uambitiøs og urealistisk?

Klimarådet er blandt de aktører, der giver den grønne trepart dumpekarakter og kalder aftalens ambitioner for utilstrækkelige og selve formen forkert, idet aftalen ikke indtænker en strukturel forandring af landbruget mod en bæredygtig omstilling til mere plantebaseret produktion, og for langsom, idet både skovrejsning og CO2-afgiften er for længe undervejs ift. at opfylde klimamålene. Klimarådet kritiserer, at der ikke i aftalen er lagt op til, at staten går ind og pålægger lodsejere fx at omlægge jord eller rejse skov. De incitamenter, som aftalen vil skabe, er ikke stærke nok til, at målene realiseres hurtigt nok, lyder kritikken fra Klimarådets eksperter, kan man læse i artiklen ”Klimarådet sår tvivl om centrale elementer i grøn trepart: flere penge og mere tvang er nødvendigt” på Altinget.dk\[21\].   
På det uafhængige medie POV kritiserer journalist og sociolog Jørgen Ølgaard aftalen for at ende med at forgylde landbruget af skattebetalte kompensationer, som det skete i aftalen om kompensation til minkavlerne. Og aftalen bør ikke præsenteres som historisk, når CO2-afgiften slet ikke er endt med at blive så høj, som Klimarådet havde anbefalet, argumenterer han i debatartiklen på POV ”Grøn aftale er Minkaftale 2. Ni nedslag i en ny skandale”\[22\].

Perspektiv

Perspektiv på den grønne trepartsaftale

Hvad er sandsynligheden for, at andre lande vil følge det danske eksempel og indføre en afgift på landbrugets udledning af CO2?

Det har vakt stor international opmærksomhed, at Danmark med den grønne trepartsaftale som det første land i verden har besluttet at indføre CO2-afgift på landbruget. Både de amerikanske avis The Washington Post, det britiske medie BBC, den franske avis Le Monde og den spanske avis El Economista og den amerikanske avis The New Times har interviewet minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S) om aftalen. Også klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) fik mange henvendelser fra internationale journalister, der ville høre om CO2-afgiften, efter at han i november 2024 havde præsenteret den på scenen til FN’s klimakonference COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku, kan man læse i artiklen ”Hvordan siger man grøn trepart på engelsk? Danmark går verden rundt” på Dr.dk\[23\]. I juni fremlagde regeringen i New Zealand, at de har konkrete planer om at indføre en afgift på landbrugets udledning af CO2 fra 2025. Men det er endnu ikke vedtaget og uvist, hvordan en sådan kommer til at se ud, kan man læse i artiklen ”New Zealand vil indføre afgifter på landbrugets udledning” på landbrugsavisen.dk\[24\].

Hvordan kan den grønne trepart gøres dybere folkeligt forankret?

Hvis modellen for den grønne trepart skal kunne eksporteres til andre lande og implementeres med succes i udlandet, bør den forankres dybere i folket og i aktører, som repræsenterer flere interesser og perspektiver, argumenterer rådgiver med speciale i klimakommunikation Anna Ebbesen. At hverken aktører som Den Grønne Ungdomsbevægelse, Danmarks Fiskeriforbund, det plantebaserede landbrug eller andre grønne organisationer var inviteret med til forhandlingerne, er en svaghed, særligt hvis den grønne trepart skulle forestille at være en generationskontrakt, argumenterer hun i debatartiklen ”Hvis vi skal sælge idéen om den grønne trepart til verden, skal vi først fikse problemerne med den” på Altinget.dk\[20\]. Hun kalder det også en mangel, at danskerne, folket, ikke i højere grad har været inddraget i en aftale, hvis succes afhænger af folkelig opbakning, og minder om Parisaftalens paragraf om, at landene med denne også har forpligtet sig til at skabe folkelig opbakning til klimamålene.

mpehuset ved Bådsgård Vig og Skive Fjord pumper vand fra drænkanaler ud i fjorden.

Pumpehuset ved Bådsgård Vig og Skive Fjord pumper vand fra drænkanaler ud i fjorden. Vandet indeholder kvælstof og næringsstoffer fra lavbundsjorde. Disse arealer kan tages ud af produktion efter den nye trepartsaftale.

large_Den grønne trepart -Morten RasmussenBiofotoRitzau Scanpix@20241127-141504-1-5351x3006ma.jpg

medium_Den grønne trepart -Morten RasmussenBiofotoRitzau Scanpix@20241127-141504-1-5351x3006ma.jpg

small_Den grønne trepart -Morten RasmussenBiofotoRitzau Scanpix@20241127-141504-1-5351x3006ma.jpg

thumbnail_Den grønne trepart -Morten RasmussenBiofotoRitzau Scanpix@20241127-141504-1-5351x3006ma.jpg

Den grønne trepart -Morten RasmussenBiofotoRitzau Scanpix@20241127-141504-1-5351x3006ma.jpg

Originalkilder

Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Hvad leder du efter?

Den grønne trepart

Anbefalede links

Originalkilder

Aftale om et Grønt Danmark

Baggrundskilder

Podcast

Insiderberetning fra slagsmålet om den grønne trepart

Gødning og sprøjtegift

Økologi