
Foto: Hussein El-alawi / Scanpix
Foto: Hussein El-alawi / Scanpix
Christiania
Læsetid: 20 min
Indhold
Indledning
Bydelen Christiania har været genstand for kamp, siden den i 1971 opstod som en ulovlig besættelse af et forladt kaserneområde på Christianshavn i København. Aktivisterne, som dengang flyttede ind på Christiania, ønskede at leve, arbejde og bo på en alternativ måde i forhold til ’normal-Danmark’ uden for den såkaldte fristads grænser. Siden har fristaden udviklet sig som et levende symbol på alternativ livsstil og samfundseksperimenter, drevet af kunstnere, ildsjæle og aktivister, som har ønsket at fremme demokrati, frisind og medbestemmelse. Christiania har også gennem årene været centrum for hashhandel i den såkaldte Pusher Street, og årtiers slagsmål mellem politiske partier, christianitter, politi og kriminelle har præget Christiania. Siden 1989 har Christiania været lovliggjort, og politikerne har i årtier arbejdet på en såkaldt normalisering af bydelen. I 2022 godkendte christianitterne den socialdemokratiske regerings udspil om at bygge almene boliger i fristaden, så cirka 300 nye beboere kan flytte ind på Christiania. Aftalen giver christianitterne lov til at købe den del af Christianshavns Vold og de boliger, som de i dag lejer af staten, for 67 millioner kroner. Den 6. april 2024 blev Pusher Street officielt lukket, og hundredvis af mennesker mødtes omkring projektet at grave gadens brosten op. Det er langt fra første gang, man har forsøgt at lukke gaden, men denne gang er rydningen en del af en større forandringsplan med opbakning fra politikere og christianitter - med det mål at omdanne området til et nyt kulturcenter.
Relaterede emner
Sådan lukkede Christiania Pusher Street - for altid?
I videoen ser man, hvordan flere tusinde mennesker mødes for at grave Pusher Streets brosten op og markere den officielle lukning af gaden og hashsalget, der har præget den. TV2 Kosmopol, 06-04-2024.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Definition
Hvad er Christiania?
Christiania er et 32 hektar stort byområde i København, i den nordlige del af Christianshavn, som dækker cirka halvdelen af Christianshavns voldanlæg, der tidligere har fungeret som Københavns fæstningsanlæg. Christiania blev etableret i 1971, da en gruppe mennesker besatte området, som hidtil havde fungeret som kaserne. Bygningerne var i årene forinden blevet tømt, efter at forsvaret var flyttet ud af området. De stod derfor tomme, og der var ikke nogen umiddelbar plan for, hvad der skulle ske med området. Det så de cirka 150 mennesker, der i første omgang rykkede ind, som en mulighed. De var en blandet skare af kunstnere, hippier, bz’ere eller såkaldte slumstormere, narkomaner og hjemløse, der delte ønsket om at skabe et nyt alternativt samfund med færre regler, mere frihed fra det øvrige samfund, men også mere fællesskab med hinanden og plads til forskellighed og til at udleve kreative idéer. Beboerne døbte bydelen Fristaden Christiania og udråbte den 26. september 1971 som fristadens fødselsdag. Fristaden Christiania var fra begyndelsen en ulovlig besættelse, og dette udgangspunkt har i hele Christianias tid truet fristadens eksistens, da der i flere omgange, både i Folketinget og i befolkningen, har været fremsat krav om rydning af området, kan man læse i opslagsartiklen ”Fristaden Christiania 1971 –” på Danmarkshistorien.dk
[1].
Hvordan har staten forsøgt at normalisere Christiania?
Allerede i 1972 lavede Folketinget en aftale med christianitterne om, at bydelen kunne få lov at eksistere som en slags socialt eksperiment på den forudsætning, at christianitterne betalte for vand og el og desuden overholdt landets love. Christiania har dog altid eksisteret med en vis grad af selvbestemmelse – fx har beboerne ikke betalt husleje og ejendomsskat af deres boliger. De betaler i stedet en månedlig såkaldt brugsleje til Christianias fælleskasse, der dækker udgifter til el, vand og ejendomsskat. Politikerne har i mange år arbejdet på en såkaldt normalisering af Christiania. Den har blandt andet bestået i, at Christiania i 1989 med den såkaldte Christianialov blev lovliggjort, ved at der blev lavet en officiel aftale for christianianitternes beboelse af fristaden mod at de overholdt en række regler og i øvrigt betalte en såkaldt brugsleje til staten. I 2004 vedtog Folketinget endnu en lov om normalisering og nyudvikling af Christiania. Den indebar blandt andet, at fredede bygninger skulle renoveres, og at de huse, der var ulovligt opført, skulle rives ned. Christiania fik samtidig lovens ord for, at bydelen kunne blive ved med at eksistere og videreføre kulturelle og sociale aktiviteter. Et led i normaliseringen har været, at Christiania skulle købe sig fri af staten, som i de første 40 år af Christianias historie ejede området. I 2011 indgik Christiania en aftale med Slots- og Ejendomsstyrelsen om, at beboerne via en fond kunne købe eller leje sig fri. Man oprettede Fonden Fristaden Christiania, som købte Christiania af staten, til dels finansieret af såkaldte folkeaktier, som alle, der ønskede at støtte fristaden, kunne købe. Den 1. juli 2012 overtog fonden officielt ejerskabet af Fristaden Christiania, fremgår det af opslagsartiklen ”Fristaden Christiania 1971 –” på Danmarkshistorien.dk
[1].
Historien om Christiania - et eksperiment midt i København
Historien om, hvordan Christiania bliver til, da 150 besættere smadrer et plankeværk til en forladt kaserne og overtager området med store planer for et nyt alternativt samfund Fristaden Christiania. DR P3 Essensen. 07-10-2021.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Fakta om Christiania
Hvad kendetegner Christianias beboere?
Der bor cirka 1.000 mennesker i bydelen, og de er meget forskellige, men fælles for beboerne er, at de deler værdierne om at leve i et stærkt fællesskab, hvor alle større beslutninger drøftes og afgøres på fællesmøder, og at leve et liv, hvor man værner om hinandens forskelligheder og passer på hinanden. I artiklen ”Christiania – fra hippiekultur til alternativt byliv” på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside
[2]bliver Christianias overlevelse forklaret med, at beboerne gennemgående har haft et stærkt engagement i en bred venstreorienteret bevægelse, hvor rebellerne gradvist er blevet en del af normalsamfundet, men samtidig er lykkedes med at fastholde visioner og værdier for, hvordan de ønsker at leve og bo.
Hvor mange turister og andre besøger hvert år Christiania?
Ifølge turistorganisationen Wonderful Copenhagen besøger omkring 500.000 turister Christiania hvert år. Christiania begyndte selv at organisere guidede ture, da man oplevede, at interessen for at besøge området var så stor. Christianias guider i den såkaldte rundvisergruppe har således vist folk rundt i mere end 30 år og består alle af folk, der har boet på Christiania det meste af deres ungdoms- og voksenliv og har indblik i det politiske, aktivistiske og kulturelle liv, som de fortæller om under rundturene, kan man læse på Christianias egen hjemmeside under overskriften ”Rundvisergruppen”
[3].
Christianias værdi som turistattraktion har været et vigtigt argument i de offentlige og politiske debatter om, hvorvidt Christiania skulle bestå. Og i artiklen ”Københavnerne mister en turistattraktion” på Information.dk
[4]advarer turistorganisationen Wonderful Copenhagen mod, at en normalisering af Christiania kan få negative konsekvenser for turismen, fordi ”Christiania er med til at skabe et billede af København som et alsidigt, anderledes og spændende sted,” som salgs- og marketingdirektør Ole Andersen siger i artiklen. Målt på antallet af besøgende er Christiania blandt de ti mest besøgte turistattraktioner i Danmark med næsten lige så mange besøgende som Den Gamle By i Aarhus, Aarhus Kunstmuseum Aaros og Christiansborg Slot.
Hvad kendetegner områdets arkitektur og boliger?
Christiania har mange spændende alternative bygninger og boliger. Dels ligger der stadig en del gamle militærbygninger fra 1600-tallet. Dels har beboere gennem tiden opført mange arkitektonisk interessante bygninger med et alternativt udtryk. Et gennemgående træk ved de unikke bygninger er, at de er bygget af genbrugsmaterialer som led i christianitternes fælles vision om at leve mere bæredygtigt. I artiklen ”Christiania: Fra hippiekoloni til alternativt samfund” på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside
[2]kan man læse om et par af Christianias arkitektoniske unikaer, fx en okkult træhytte beregnet til yoga og meditation, der ligger gemt i et af Christianias grønne områder, og huset Pagoden, som har et dobbelt krummet tag, der får bygningen til at minde om en fugls vingefang. Nede langs voldanlægget ligger et ufo-lignende hus, der er opført på pæle i vandet, et hus som en ung arkitektstuderende byggede i 1980’erne. Og et andet af Christianias unikke huse er et tolvkantet bindingsværkshus, der er inspireret af hobbitternes boliger i Tolkiens ’Ringenes Herre’, kan man læse i artiklen
[2].
Hvordan fungerer demokratiet og beslutningsprocessen på Christiania?
Et af Christianias særlige kendetegn er det, christianitterne kalder selvforvaltning. Det betyder, at hvert enkelt har ansvar for sit eget liv og sin egen bolig uden indblanding fra myndigheder. Samtidig med ønsket om at den enkelte skal være fri fra unødvendigt bureaukrati og indblanding fra staten, hviler Christianias ideologi på, at fællesskabet kommer først. Der er ingen leder, og alle beslutninger skal igennem en demokratisk forhandling på et af de faste fællesmøder, som er Christianias højeste myndighed. Visionen er at undgå en elitær og topstyret udvikling af Christiania. Der skal være kort fra idé til handling – derfor er beslutningsstrukturen flad og overskuelig. Hvis en gruppe har en idé, kan de let søge midler og realisere den. Herefter er det deres ansvar at forvalte og vedligeholde projektet. På møderne har alle beboere mulighed for at møde op og øve indflydelse på de beslutninger, der vedrører hele Christiania. Herudover afholder de 15 lokalområder i Christiania deres egne områdemøder, hvor de fx debatterer og træffer fælles beslutninger om udvikling, renovering og vedligeholdelse samt nye projekter for området. De kan også forberede større debatter, som tages i plenum på fællesmøderne. Hvert område har en kasserer og en repræsentant for Økonomigruppen, der mødes om at varetage og forvalte Christianias fælles økonomi – den såkaldte fælleskasse, kan man læse på Christianias hjemmeside under overskriften ”Christianias selvforvaltning”
[5].
Hvordan får man en bolig på Christiania?
Det har i mange år været svært for udefrakommende at få en bolig på Christiania. Man skulle kende nogen, der kendte nogen, og være heldig for at komme i betragtning, da Christiania var selvforvaltende og ikke annoncerede udadtil, når boliger blev ledige. Det var en af de praksisser, som Christiania med jævne mellemrum fik kritik for, når det blev diskuteret, om fristaden havde sin berettigelse eller skulle ryddes. De, som talte for det sidste, mente ikke, at det var rimeligt, at Christiania således kunne lukke sig om sig selv. Som et led i aftalen med staten, da Fonden Christiania formelt overtog ejerskabet i 2012, forpligtede Christiania sig til fremover at have en åben boliganvisning med gennemskuelige ventelister. Siden har Christianias områder anvist ledige boliger til interesserede, og boligopslagene offentliggøres på Christianias hjemmeside og i Christianias avis, Ugespejlet, kan man læse på Christianias hjemmeside under overskriften ”Ledige boliger”
[6].
Hvordan er rydningen af Pusher Street et led i normalisering og udvikling af et nyt Christiania?
Den 6. april 2024 blev Pusher Street på Christiania ryddet. Det skete ved, at christianitterne selv hev brostenene op en for en, mens politiet var til stede og sikrede, at det skete i god ro og orden. Det er langt fra første gang, at man har forsøgt at nedlægge den omstridte gaden, hvor hashpushere i mange år har haft deres boder. Pusher Street er forsøgt ryddet adskillige gange, blandt andet i 1979, 2004 og med den særlige politiindsats ’Task Force Pusher Street’ og ’Operation Nordlys’ i årene 2012-2016, som man kan læse om i artiklen ”OVERBLIK De fire mest markante forsøg på at lukke Pusher Street”
[7]. Men for første gang står christianitterne selv bag ønsket om at lukke permanent ned for Pusher Street og hashhandlen, en beslutning christianitterne er blevet enige om på et fællesmøde. Debatten om lukning af Pusher Street blussede op igen i sensommeren 2023, efter at en 30-årig med tilknytning til rockergruppen Hells Angels blev dræbt af skud i Pusher Street, mens fire tilfældige gæster også blev ramt at skud. Episoden gav anledning til, at politiet, Københavns Kommune og christianitterne sammen lavede en plan for lukningen af Pusher Street. Denne gang tror både politiet og christianitterne på, at det kan lykkes at give gaden et nyt liv, kan man læse i artiklen ”’Den her gang er det anderledes’: Pusher Street skal ryddes en gang for alle” på Dr.dk
[8].
Analyse af Christiania
Hvordan har Christiania været et eksempel på en alternativ samfundsmodel i praksis?
Christiania har på mange måder levet op til den aftale om at være et eksperimenterende samfund i samfundet, som fristaden indgik med staten og Folketinget i 1972 om, at bydelen kunne få lov at eksistere som en slags socialt eksperiment. Dels har fristaden Christiania demonstreret, at det kan lade sig gøre at skabe et bydelsfællesskab med flad struktur og nærdemokrati og fællesmøder som øverste myndighed. Dels har Christiania vist, hvordan man kan tænke anderledes om ejerskab og fællesøkonomi. Kulturelt og socialt er det lykkedes christianitterne at skabe en levende bydel med koncerter, spisesteder, teater, kunst, håndværk, markeder og forskellige subkulturer side om side - som et levende bevis på, at det kan lykkes at realisere en måde at leve på, som er mindre funderet i forbrug og ejerskab, stærkere forankret i fællesskab og i værdier om kunst, kultur, natur og bæredygtighed. Essensen i Christianias ånd er retten til at afvige fra normaliteten. I 1970’erne var Christiania centrum for det mere alternative og eksperimenterende kulturliv i København. Fx lavede christianitterne ny plakatkunst og eksperimentalteater med teatergruppen Solvognen. Christiania har også skabt fokus på minoriteters rettigheder og kæmpet udsatte gruppers sag, fx ved at afholde støttearrangementer for truede oprindelige folk i USA og en konference om Grønland, kan man læse under overskriften ”Fristaden Christiania 1971 –” i opslagsværket Danmarkshistorien.dk
[1].
Hvilke muligheder har Christiania skabt?
Christianitterne har altid haft et ønske om at inspirere og udbrede deres måde at leve på. I 1970’erne kom det blandt andet til udtryk ved, at beboere fra Christiania gik ind i kommunalpolitik og sad repræsenteret i kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune. Også i arbejdslivet ønskede christianitterne at styrke fællesskabet og skabe større social retfærdighed. I 1980’erne skabte christianitterne en del kollektive arbejdspladser – fx Smedjen, Indkøberen, Kvindesmedjen, Snedkeri, Den Grønne Genbrugshal, Cykelværkstedet og Bageriet. Dertil en række restauranter, værtshuse og spillesteder som Loppen, Månefiskeren, Nemoland, Woodstock og Operaen, foruden fire børneinstitutioner, et sundhedshus og en badeanstalt. Endelig fik fristaden en Teknisk Forvaltning, som arbejder med at renovere militærets gamle el-, vand- og kloaknet og driver Christianias egen renovationsordning i samarbejde med renholdningsselskabet R98.
Hvordan har Christiania inspireret til bæredygtige løsninger?
I statusrapporten ”Christiania på arbejde” gør christianitterne status over 30 års nærdemokrati og selvforvaltning, som har gjort det muligt at skabe en stribe gratis institutionstilbud, tekniske ressourcer, infrastruktur og græsrodsarbejde, der har ”byfornyet en hel bydel og udviklet fristaden fra nedslidt kaserne til et rekreativt område til glæde for naboer, besøgende og turister”, som der blandt andet står i rapporten. I rapporten peger christianitterne på, at muligheden for selv at bestemme, fx hvordan en bolig skal se ud, har gjort det muligt for christianitterne at eksperimentere, hvilket har skabt spændende bygninger, som vækker opmærksomhed også uden for landets grænser. Og mulighed for at udtænke nye bæredygtige løsninger, fordi der er stor fælles interesse i at bruge miljørigtige løsninger. ”Christiania er et sted, hvor lovgivning ikke bremser udviklingen af nye teknikker som for eksempel afprøvningen af rodzoneanlæg, nye materialer og løsninger til husbygning eller bæredygtige opvarmningssystemer”, kan man blandt andet læse i statusrapporten, der rundes af med et kapitel, der beskriver Christiania som den berømte ”kanariefugl i kulminen”, der advarer minearbejderne, når ilten er ved at slippe op
[9].
Hvilke udfordringer og dilemmaer har Christiania tydeliggjort i relation til fællesskab og frihed?
Selvom Christiania i høj grad er lykkedes med at gøre visioner til virkelighed, er der gennem tiden eksempler på, at ønsket om fællesskabet som højeste myndighed og retten til individuel frihed og forskellighed har skabt dilemmaer. Et dilemma, der har udfordret christianitterne, er spørgsmålet om accept af hashsalg på fristaden. Hashen rykkede med christianitterne ind, da den brogede gruppe besatte området i 1971. Hermed blev hashrygning en del af kulturen på Christiania, og den enkeltes ret til at ryge hash har derfor gennem Christianias historie været noget, christianitterne ikke ville røre ved. Derfor har Christiania lagt gade til et hashmarked - synligt for alle – ud fra en tanke om, at det var bedre, at salget og forbruget kunne foregå i det åbne, end som lyssky forretning. Til gengæld har christianitterne haft nultolerance overfor hårde stoffer på fristaden. Med tiden udviklede hashsalget sig til at blive mere omfattende og hårdkogt kriminelt, blandt andet som følge af, at politiet lukkede en række hashklubber i København. Det har ført til flere voldsomme episoder, som da en politibetjent blev skudt og ramt i hovedet af en 25-årig kriminel i forbindelse med ransagning mod en hashbod i 2016, som man kan læse i kommentarartiklen ”Fristad klemt mellem idealer og profit” på Information.dk
[10]. Det har skabt uenighed om, hvorvidt man fortsat skulle acceptere hashhandlen, og er efter mange år endt med, at christianitterne på et fællesmøde blev enige om at lukke Pusher Street en gang for alle
[8]. I dokumentarfilmen ”Christianias børn”, som portrætterer nogle af skyggesiderne ved livet på fristaden, fortæller fire nu voksne om deres oplevelser af at vokse på Christiania. De fortæller blandt andet om, hvordan grænseløsheden og eksperimenterne skabte utryghed, fordi mange børn måtte klare sig selv og blev vidner til voksne, der gik til i stofmisbrug, og til voldelige konflikter med rockere, der ville sælge stoffer på fristaden. At Christiania hele tiden var truet på sin eksistens, skabte desuden en kultur, hvor man ikke turde tale om problemerne, men holdt fast i at tale Christianias værdier op, kan man læse i beskrivelsen af dokumentaren op på Københavns Professionshøjskoles mitscfu.dk
[11].
Problemstillinger ved Christiania
Hvilke demokratiske problemstillinger har konflikterne om Christiania rejst?
De konflikter mellem stat og fristad, der er løbet som en rød tråd gennem Christianias historie, har for en stor del handlet om demokrati og styring. For selv om staten i 1972 indgik en aftale med Christiania om, at bydelen kunne få lov til at eksistere som et socialt eksperiment, har staten med jævne mellemrum alligevel sat ind for at forsøge at ’normalisere’ Christiania. En grundlæggende modstand mod fristaden har netop handlet om, at christianitterne var frie til at lave egne regler og insistere på nye måder at leve og bo på, økonomisk og socialt. En andel del af modstanden mod Christiania har været, at fristaden har lukket sig om sig selv. Knud Foldschack, som i mange år har fungeret som Christianias advokat, mener, at Christianias største problem og største styrke er det samme, nemlig konsensus. Lige så unikt som konsensusdemokratiet er, lige så besværligt er det, forklarer han i artiklen ”Christiania er stadig sin egen – men christianitterne har fået sværere ved at finde hinanden” på Information.dk
[12].
Hvordan har konflikter med myndighederne præget området og dets omdømme og fremtid?
Hashhandlen, politiets gentagne forsøg på at rydde Pusher Street og konflikterne omkring det har præget Christianias omdømme og været årsag til, at der gentagne gange er blevet stillet spørgsmål ved Christianias eksistensberettigelse. Men hashhandlen har ikke været den eneste årsag til stridigheder. Striden mellem myndigheder og christianitter har også handlet om boliger og bygninger, som myndighederne vurderede, var ulovligt opført. Fx udstedte daværende forsvarsminister i VK-regeringen, Svend Aage Jensby (V), i november 2001 det første påbud om, at christianitterne skulle fjerne en mindre træbygning, det såkaldte Sommerhus, som blev krævet flyttet nogle hundrede meter. Samme år gennemførte Forsvarsministeriet en registrering af alle bygninger på Christiania for at fastslå, hvor mange bygninger, der var opført uden tilladelse. Stridigheder om brugsretten til huse har ført til en række retssager mellem Christiania, Staten og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Det kan man læse i artiklen ”Normaliseringsplan udfordres”
[13].
Hvordan har interne stridigheder præget Christiania?
En af de helt store stridigheder, der har præget Christiania, har handlet om, hvorvidt man skulle forbyde hashsalg og lukke ned for Pusher Street eller ej. En del af christianitterne mener, at det er at foretrække at tillade salg af hash, dels fordi de går ind for fri hash som en del af den kultur, Christiania er bygget på, dels fordi man da kan lave aftaler med pushere, som man kender, så udefrakommende mere ustyrlige kræfter ikke overtaget markedet. En anden del af christianitterne mener, at man helt skal droppe tankerne om, at Christiania kan have kontrol med Pusher Street, og at de regler, man gentagne gange har forsøgt at lave omkring gaden ikke holder, kan man læse i artiklen ”Et år efter rydningen af Pusher Street er maskeringerne væk, men det er hashboderne ikke” på Information.dk
[14]. Sidstnævnte gruppe lykkedes ved et fællesmøde med at overtale resten af christianitterne til at lukke ned for Pusher Street, hvilket var en af forudsætningerne for, at gaden blev endeligt lukket i april 2024.
Hvad siger loven?
Den såkaldte Christianialov, som blev indgået mellem Fristaden Christiania og Folketinget i 1989 og siden revideret i 2004 og ophævet 2013, efter at staten indgik aftale med Christiania om, at Fonden Fristaden Christiania pr. 1. januar 2012 officielt overtog ejerskabet af Christiania. Den 30. august 2022 underskrev staten og fonden en tillægsaftale, der præciserede aftalerne mellem Fonden Fristaden Christiania og staten. Blandt andet at der skal etableres 15.000 kvadratmeter almene boliger på Christiania, at fonden fortsat arbejder for, at der ikke bliver opført ulovligt byggeri, at fonden fortsætter renovering af de fredede bygninger, og at nyt byggeri på Christiania skal opføres, så det passer ind i de bæredygtige og grønne værdier på fristaden.
Debat: For og imod Christiania
Hvad siger de, der mener, at Christiania bør bevares som fristed?
De, der mener, at Christiania skal bevares, argumenterer for, at Christiania er et unikt sted for og et laboratorium for fællesskab, frisind og mangfoldighed. Et sted, hvor der er plads til skæve eksistenser, som har fået et trygt sted at være og en plads i fællesskabet, som det er sværere at finde i det omkringliggende samfund. Et andet argument er Christianias evne til at opbygge en egen økologisk, ressourcebevidst, både socialt og klimamæssigt bæredygtig livsform, hvor det sociale fællesskab prioriteres over forbrug og økonomi. Det giver sig blandt andet udslag i, at boliger livsforlænges og bevares frem for at blive revet ned og bygget op på ny, og renoveres med genbrugsmaterialer. Man har også insisteret på at sortereaffald, eksperimentere med bæredygtige løsninger som muldtoiletter, solfangere, varmelager i voldanlægget og lavenergihuse længe før resten af samfundet, som man kan læse i ”Den Grønne Plan 1991” på Christianias hjemmeside
[15]. Christianitterne har også opbygget tradition for at bytte tøj og ting med hinanden i fælles byttecentraler, og man fastholder, at Christiania er bilfri zone. Dertil kommer alt fra fællesmøder og demokratisk beslutningstagning til kollektive arbejdspladser, som er med til at modvirke ensomhed og social eksklusion. Endvidere har christianitterne for længst vundet hævd på området og med oprettelse af Fonden Fristaden Christiania og aftalen fra 2012 også fået papir på retten til at bevare fristaden, lyder et andet argument, som det fremgår af artiklen ”Skal Christiania bestå – eller er fristadens dage ovre?” på Berlingske.dk
[16].
Hvad siger de, der mener, at Christiania bør normaliseres og integreres i det øvrige samfund?
De, der mener, at Christiania bør normaliseres og integreres mere med det øvrige samfund, mener, at tiden er løbet fra projektet, og at Christiania byggede på en ideologi, der lukkede sig om sig selv, først og fremmest som modkultur til det omkringliggende samfund. De, der er modstandere af at lade Christiania vedblive med at være sit eget selvforvaltende fristed, begrunder ofte deres modstand med, at christianitterne ikke har bevist, at de magter opgaven – fx pga. de konflikter, der har været omkring hashhandlen og den kriminalitet, der er fulgt med. Fortalerne for en gennemgribende normalisering af Christiania mener også, at Christiania bør åbnes yderligere op for alle københavnere, så bydelen i højere grad bliver en del af byen, med nye ungdomsboliger, kultur og naturoplevelser for alle, kan man læse i artiklen ”Skal Christiania bestå – eller er fristadens dage ovre?” på Berlingske.dk
[16].
Perspektiv på Christiania
Har Christiania, som vi kender det i dag, en fremtid?
Inden 2031 vil der blive bygget 15.000 kvadratmeter nye almene boliger på Christiania, som skal give plads til 300 nye beboere, der skal kunne bo til leje efter almindelige regler for almene boliger. Det var en del af aftalen, som christianitterne indgik med staten i august 2022. Christianitterne vil få indflydelse på, hvor boligerne skal ligge, og selvom christianitterne ikke har direkte indflydelse på, hvem der flytter ind, eller om boligerne bliver bygget bæredygtigt, vil der være mulighed for dialog mellem boligorganisationerne og christianitterne, lover boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i artiklen ”Christiania har sagt ja til 300 nye beboere, men frygter for den grønne oase” på Dr.dk
[17]. Christianias advokat Knud Foldschack tror ikke, at den nye aftale om at bygge almene boliger vil forandre og normalisere Christianias ånd, men at det vil være muligt at fortsætte Christiania som et eksperiment. Han håber, at byggeriet kan give anledning til, at christianitterne inspirerer og leverer viden om, hvordan man kan bygge bæredygtige bofællesskaber, siger han i artiklen
[17].
Hvad bliver der gjort for at sikre, at rydningen af Pusher Street denne gang forbliver permanent?
Christianitterne selv har gjort en stor indsats for, at lukningen af Pusher Street denne gang bliver permanent og kommer til af trænge den organiserede handhandel ud af Christiania. Ud over at have truffet beslutningen på et enigt fællesmøde og grave alle brostenene på Pusher Street op har christianitterne udarbejdet en plan for, hvordan de ønsker at omdanne området til en kultur- og byggefestival og siden et kreativt virksomhedsområde, som blandt andet skal huse containere, der skal lægge rum til virksomheder og værksteder. På christianitternes plan er også tegnet en gangbro, en dome og et udsigtstårn. Planen er at ”genbesætte området og skabe en ny fremtid,” som Mette Prag, der er talsperson for Christiania, siger i artiklen ”Se billederne: Sådan skal Christiania og Pusher Street se ud i fremtiden” på tv2kosmopol.dk
[18], I samme artikel vurderer kriminolog David Sausdal, at det at lave så markant en ombygning af området vil være et stærkt præventivt værktøj i forhold til at få presset hashsalg og pushere ud af Christiania.
På Christiania uden om Pusher Street
I en serie på tre afsnit fortæller forskellige christianitter om deres oplevelser af at bo på Fristaden Christiania. TV2 Kosmopol, 26-11-2023.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Hvis byfornyelsen af Christiania efter nedlægningen af Pusher Street skal blive en succes, bør man sikre, at christianitterne i høj grad involveres i den nye lokalplan for området, argumenterer Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod (EL). Hun mener, at en byfornyelse af Christiania skal ”have respekt for selvstændigheden, fællesskabet og historien,” som hun skriver i debatartiklen ”Line Barfod: Christianias fremtid skal bygges på de lokales ønsker” på Altinget.dk, I indlægget argumenterer hun for, at Christiania også i fremtiden skal betragtes som ”ét stort bofællesskab, hvor fælles værdier og fællesskab i sig selv er bærende” – hvorfor nye boliger og beboere skal integreres i dette fællesskab
[19].
Hvad kan Christiania lære os om bæredygtig kollektiv livsstil og de dynamikker, der opstår i alternative sociale samfund?
Med ”Christiania – En hvidbog i farver” har christianitterne skrevet et politisk indlæg i debatten om lovliggørelsen og normaliseringen af Christiania med det formål at beskrive fristadens særlige kvaliteter og fordele. For der er masser læring at hente om bæredygtig kollektiv livsstil, som det vil være til både resten af samfundets og Christianias gavn at bevare, argumenterer christianitterne. En af de unikke kvaliteter er, at det ikke er ejerskab eller økonomisk formåen, men den enkeltes unikke karakter, sociale engagement og deltagelse i fællesskabet, der giver status på Fristaden Christiania. At økonomi ikke har værdi som statusmarkør, skaber større social mobilitet, som christianitterne frygter, at eventuelle nye blandede ejerformer og ejerboliger vil kunne ødelægge. Også den frie selvforvaltning – det at christianitterne selv har haft mulighed for at udvikle området i tråd med Christianias værdier - har skabt en særlig ånd og foretagsomhed, som har frembragt et levende bysamfund i udvikling, lyder videre i bogens forord. Det er blandt andet denne frie selvforvaltning, der har skabt mulighed for at tænke nyt og skabe nye bæredygtige løsninger for energi, renovering, naturpleje, kultur, sundhed og sociale indsatser, beskrives det i hvidbogen. ”Eksperimentet har i Christianias tilfælde vist, at når folk får frie hænder til selv at bestemme, kan det lade sig gøre at skabe et samfund, der vokser frem nedefra og beholder magten på befolkningens hænder,” skriver christianitterne i hvidbogen
[20].
Citerede kilder
- Kopier link
Fristaden Christiania 1971 –
Opslagsværk
Danmarkshistorien.dk, 30-01-2015
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Christiania – fra hippiekultur til alternativt byliv
Artikel
Dansk Arkitektur Center
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
København mister en turistattraktion
Artikel
Information.dk, 28-09-2006
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
OVERBLIK De fire mest markante forsøg på at lukke Pusher Street
Artikel
Dr.dk, 30-03-2024
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
’Den her gang er det anderledes’: Pusher Street skak ryddes en gang for alle
Artikel
Dr.dk, 30-03-2024
- Kopier link
Christiania på arbejde: statusrapport: fra vision til virkelighed
Bog
Christiania, 2003
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Fristad klemt mellem idealer og profit
Debatartikel
Information.dk, 02-09-2016
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
- Kopier link
Christiania er stadig sin egen – men christianitterne har fået sværere ved at finde hinanden
Artikel
Information.dk, 25-09-2021
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Normaliseringsplan udfordres
Artikel
Information.dk, 04-04-2007
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Et år efter rydningen af Pusher Street er maskeringerne væk, men det er hashboderne ikke
Artikel
Information.dk, 31-08-2017
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Udkast til Christianias Grønne Plan 2023-2032
Rapport
Udarbejdet af Christianias Gartnergruppe i samarbejde med Christianias Frie Natur og Peder Agger, bestyrelsesmedlem i Fonden Fristaden Christiania, december 2023
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Skal Christiania bestå – eller er fristadens dage ovre?
Artikel
Berlingske.dk, 09-09-2016
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Christiania har sagt ja til 300 nye beboere, men frygter for den grønne oase
Artikel
Dr.dk, 29-08-2022
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Se billederne: Sådan skal Christiania og Pusher Street se ud i fremtiden
Artikel
Tv2kosmopol.dk, 22-01-2024
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Line Barfod: Christianias fremtid skal bygges på de lokales ønsker
Debatartikel
Altinget.dk, 05-12-2023
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Christiania – En hvidbog i farver
Hvidbog
Fristaden Christianias Baggrundsgruppe, 2005
Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:
- Kopier link
Hash i alle afskygninger, guldbarrer og en milliard-forretning: Hvordan blev Pusher Street til?
Video explainer
Dr.dk, 12-09-2023
- Kopier link