Andelsbevægelsen

Indledning om andelsbevægelsen3

Andelsbevægelsen er den danske version af det internationale fænomen 'cooperative movement'. Grundtanken er, at enkeltpersoner og virksomheder kan slå sig sammen for at kunne købe, producere eller distribuere varer billigere. I Danmark er andelstanken også anvendt inden for boligområdet for at skaffe gode og billige boliger. Pointerne med andelsvirksomhed er fordeling af udbyttet, fælles brug af f.eks. maskiner og demokratisk styreform ud fra princippet ”ét medlem, én stemme”. Andelstanken har haft forskellige udtryksformer inden for landbrug og blandt arbejderne i byerne. Storhedstiden var fra slutningen af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede, men noget tyder på, at andelstanken er på vej tilbage.

Contrary to popular belief, Lorem Ipsum is not simply random text. It has roots in a piece of classical Latin literature from 45 BC, making it over 2000 years o

Baggrund om andelsbevægelsen

Hvad er andelstanken?

Andelstanken går ud på, at små virksomheder eller enkeltpersoner slår sig sammen i en forening for at kunne købe, producere og distribuere varer billigere, f.eks. ved at bruge de samme maskiner eller transportmidler. Udbyttet af andelsvirksomheden skal så fordeles til medlemmerne i forhold til deres omsætning. Som regel vil nye medlemmer inden for virksomhedsområdet løbende kunne slutte sig til samarbejdet. Andelsvirksomheden er ledet gennem princippet ét medlem, én stemme uanset andelskapitalens størrelse eller medlemmets omsætning med virksomheden, og større beslutninger angående virksomhedens drift tages på generalforsamlinger.

I dansk sammenhæng skelner man nogle gange mellem begreberne andelsvirksomhed og kooperation, ifølge Den Store Danske [1].

Hvilke former for kooperationer findes der?

Kooperationer, som er en form for andelsvirksomheder, har historisk været knyttet til arbejderbevægelsen og der findes overordnet tre former for kooperationer, fremgår det af Den Store Danske (se kilder):

1. Forbrugerkooperation, også kaldet brugsforeninger. Bygger på forbrugernes fælles vareindkøb og blev oprindeligt etableret for at undgå fordyrende mellemhandler. En særlig type forbrugerkooperation er boligkooperationen (den almennyttige boligbevægelse). Formålet med den er at skaffe gode boliger til lave priser.

2. Producentkooperation er det, man oftest forbinder med andelsbevægelsen. Det var (og er til dels) især udbredt inden for landbruget, hvor landmænd slår sig sammen om indkøb af redskaber, gødning mv. samt især om forarbejdning og salg af produkterne.

3. Produktionskooperation er mindre udbredt og mere radikal, idet virksomheden ejes direkte af arbejderne i fællesskab, som deler både risiko ved og overskud af virksomheden lige.

Hvor kommer andelstanken fra?

De første idéer om en andelsbevægelse kan føres tilbage til slutningen af 1700-tallet. De udsprang af et ønske om at skabe økonomisk samarbejde mellem socialt dårligt stillede. Principperne for andelsvirksomhed blev udviklet af englænderne Robert Owen (1771-1858) og William King (1786-1865), og den første brugsforening blev oprettet af 28 vævere i Rochdale i Nordengland i 1844.

Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023

Graf som datatabel

Gå til Tal og grafer

---

I Danmark blev den første brugsforening, Thisted Arbejderforening, dannet i 1866. Den regnes ifølge Den Store Danske (se kilder) for ”begyndelsen til andelsbevægelsen i Danmark”. Stifteren, provst H.C. Sonne, var inspireret af de engelske brugsforeninger.

Hvorfor opstod andelsbevægelsen i Danmark?

I Danmark opstod andelsbevægelsen i sammenhæng med en større økonomisk forandring af landbruget. Forinden havde de såkaldte landboreformer skabt selvejende gårde, og det var en af forudsætningerne for, at andelsbevægelsen blev mulig i Danmark. Bønderne var allerede fra 1840erne begyndt at slutte sig sammen i brandforsikringsforeninger og landboforeninger, og senere fulgte sparekasser og andre sammenslutninger i forbindelse med landbrugets produktion.

Det var inden for mejeriproduktion, at andelsprincipperne for alvor fik fat, skriver historiker Erik Strange Pedersen i ”Danmarks historie i grundtræk” (se kilder): ”med andelsmejerierne [fandt man] fra 1882 en organisationsform, der formåede at kombinere det familiedrevne bondebrug med en rationel, industriel masseproduktion af internationalt konkurrencedygtige kvalitetsvarer.”

Før andelsmejerierne havde de små bønder solgt deres mælk til herregårde eller privat ejede fællesmejerier, som havde de maskiner til forarbejdning, som de enkelte bondebrug ikke selv havde råd til. Men fra slutningen af 1800-tallet ”udviklede bønderne deres eget effektive og klassebetingede redskab i opgøret med såvel byernes borgerskab som landbrugets økonomiske sværvægtere, godsejerne”, skriver Erik Strange Petersen. Det redskab var andelsbevægelsen.

Andelsmejerierne indkøbte maskiner, der kunne centrifugere mælken til smør, og restproduktet, skummetmælken, blev brugt til fodring af grise. Det gjorde det muligt i 1887 at oprette andelsslagterierne. Allerede her blev grunden lagt til den baconeksport til England, som siden blev en central del af dansk økonomi.

Arbejderbevægelsen i Danmark havde allerede fra 1870erne diskuteret, om det var en god ide med kooperative virksomheder, men begyndte først at virkeliggøre tanken senere i århundredet. Ifølge Arbejdermuseets opslag om kooperationer (se kilder) anbefalede den 7. skandinaviske arbejderkongres i 1907 oprettelsen af kooperative foretagender. Året efter diskuterede det danske socialdemokrati kooperationen som princip på en partikongres, og bl.a. Socialdemokrat og senere socialminister F. J. Borgbjerg anbefalede kooperationen som en tredje bestanddel af arbejderbevægelsen (med fagforening og parti som de to andre).

Hvilken del af landbefolkningen var med i andelsbevægelsen?

Inden for landbruget skelnede man i slutningen af 1800-tallet mellem selvberoende gårdbrug og husmandsbrug, og grænsen gik ved 1 tønde hartkorn. Grænsen mellem gårdbrug og herregårde gik ved 12 tønder hartkorn. Der var således stor forskel på størrelsen af de bondebrug, der indgik i andelsbevægelsen – mens nogle blot bestod af den enkelte familie, havde andre adskillige til at arbejde for sig – men de var alle mindre end 12 tønder hartkorn.

Ved århundredskiftet udgjorde herregårde og godsejere kun 0,7 % af det samlede antal landbrugsejendomme, men de ejede over 15 % af jorden. De havde indtil andelsbevægelsens fremkomst været vant til at sidde på både den økonomiske og politiske magt.

Hvilken del af bybefolkningen var med i andelsbevægelsen?

Danmark var frem til 1910erne at betragte som et landbrugsland, men urbaniseringen var i gang. Det betød bl.a. at andelsprincipperne også fandt vej ind i den spirende arbejderbevægelse i byerne.

”Et helt afgørende træk ved det danske samfunds modernisering var den sociale bredde, som opgøret med det traditionelle samfunds normer og magthavere fik i perioden,” skriver historiker Erik Strange Pedersen i ”Danmarks historie i grundtræk” (se kilder): I forhold til demokratisering af den politiske indflydelse i Danmark var husmandsbevægelsen og arbejderbevægelsen allierede. Kvindebevægelsen var også allierede med dem, men ikke altid den anden vej.

Blandt byarbejderne blev der fra især 1870erne dannet ”et alternativt, solidarisk og kulturelt fællesskab” med blandt andet kooperative foreninger.

”Drømmen var at arbejderne skulle skabe deres egne virksomheder,” som der står på Arbejdermuseets opslag om kooperationer (se kilder): ”De kooperative virksomheder skulle være [...] en ligeværdig partner med fagbevægelse og parti [Socialdemokratiet, red]. Kooperationen skulle skaffe arbejderne bedre og billigere varer, lære dem at styre produktionen selv og være et våben i arbejdskampe.”

Udvikling og udbredelse af andelsbevægelsen

Hvad betød andelsbevægelsen for den politiske økonomi?

Andelsprincippet betød for det første, at de små bondebrug blev uafhængige af herregårde og godsejere. For det andet betød det, at også små husmænd med et par enkelte køer kunne tilslutte sig produktionen, fordi andelstanken var baseret på, at alle leverandører – uanset brugets størrelse – var medejere. For det tredje betød det, at den enkelte bondefamilie kunne tjene så meget på deres landbrugsproduktion, at de ikke behøvede supplerende lønindtægter.

Alt dette tilsammen gjorde det muligt for de mindre landbrug at organisere sig som en politisk kraft i samfundet, og grunden var dermed lagt til den danske husmandsbevægelse. Inden for de næste par årtier blev den en indflydelsesrig interesseorganisation.

I arbejderbevægelsen blev arbejdskampe i slutningen af 1800-tallet anledningen til andelsprincippernes udbredelse – og til en mere radikal fortolkning af, hvad andelstanken kunne bruges til. Cand.scient.pol. og tidligere konsulent hos Kooperationen (den nutidige sammenslutning af kooperativer), Peter Westermann, skriver i en artikel på Modkraft (se kilder): ”De store lockouter ved indgangen til det 20. århundrede, hvor arbejdere nægtedes adgang på arbejdspladserne, medmindre de accepterede arbejdsgivernes krav til løn- og arbejdsforhold […] var også gnisten, der satte fut i skabelsen af arbejdernes egne, demokratiske virksomheder. Med den socialdemokratiske ideolog, Frederik Borgbjergs ord: “[ ] i kooperationen har arbejderne det skjold, mod hvilket stor-lockoutens sværd skal splintres.“”

Relaterede emner 123

Citerede kilder

1. Kopier link

   1.

   Den Store Danske

   Leksikon

   Flere forfattere

   Opslagene 'Andelsbevægelse', 'Kooperation' og 'Andelsbolig'
2. Kopier link

   2.

   Snorens 3. streng – om kooperation

   Hjemmeside

   Arbejdermuseet

   Arbejderbevægelsens historie – Plads til os alle
3. Kopier link

   3.

   Brugsen - en anderledes forretning?

   Bog

   Danmark, 2016

   1866-2016 : dansk brugsbevægelse fra pastor Sonne til det moderne Coop