Facade og indgangsparti til en filial af Roskilde bank

I 00'erne kom finanskrisen til Danmark. Blandt andet i form af Roskilde Banks krak i 2008.

medium_00erne_Reimar Juul_Ritzau Scanpix_top.jpg

small_00erne_Reimar Juul_Ritzau Scanpix_top.jpg

thumbnail_00erne_Reimar Juul_Ritzau Scanpix_top.jpg

00erne_Reimar Juul_Ritzau Scanpix_top.jpg

00’erne var på mange måder yderlighedernes årti – udspændt på en skala mellem ubekymret forbrugsfest og dyb alvor. Terrorangrebet på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. den 11. september 2001 indledte det ny årtusinde med frygt for islamistisk terror. Danske soldater blev sendt til Afghanistan for som USA’s allierede at bekæmpe terrornetværket al-Qaeda og senere deltog Danmark i invasionen af Irak. De danske satiretegninger, Muhammedtegningerne, vakte vrede, oprør og en dyb diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande – og historien gik verden rundt.

Samtidig grinede og græd danskerne sammen med deltagerne i Robinson Ekspeditionen og andre reality-tv-programmer, som fandt vej til stuerne som en ny genre. Man kunne pludselig blive kendt blot ved at stille op i et reality-program eller tv-talentshowet X-Factor, der for alvor blev udbredt i 00’erne. Det økonomiske opsving satte gang i en ubekymret forbrugsfest. Der blev bygget samtalekøkkener, spist fint, lånt og handlet over evne, og boligpriserne stak af, indtil boblen bristede, og finanskrisen lukkede festen i 2008.

00'erne

Politibetjente bærer Kim Larsen ud af den besatte ejendom 'Stærekassen' i Droningensgade på Christianshavn ved rømningen i maj 1972.

large_1970'erne_faktalink_20181023-070035-2-1920x1332we.jpg

medium_1970'erne_faktalink_20181023-070035-2-1920x1332we.jpg

small_1970'erne_faktalink_20181023-070035-2-1920x1332we.jpg

thumbnail_1970'erne_faktalink_20181023-070035-2-1920x1332we.jpg

1970'erne_faktalink_20181023-070035-2-1920x1332we.jpg

1970’erne huskes både for speltgrød, fuldskæg, fællesspisning, hjemmestrik og urtehaver, men også økonomisk krise, en større offentlig gældsætning og stigende arbejdsløshed. Emner som miljøbekymring, ligestilling, omstilling til vedvarende energi og deleøkonomi optog mange danskere, især på den politiske venstrefløj. Men også højrefløjen satte sit præg på 1970’erne. Med Fremskridtspartiets opståen begyndte en tiltagende højredrejning, hvor fokus var modstand mod den voksende offentlige sektor og et ønske om at sætte en stopper for indvandringen. Samtidig gik græsrodsbevægelser på venstrefløjen til kamp for stærke fællesskaber og satte kernefamilien på prøve for i stedet at afprøve nye bo- og familieformer. 1970’erne var nemlig også rødstrømpebevægelsen, hippiebevægelsen, kollektiverne og Christianias storhedstid.

1970'erne

Den amerikanske præsident Ronald Reagan holdt tale i Berlin den 12. juni 1987. Her siger han bl.a. de berømte ord: "Tear Down This Wall". 

medium_1980'erne_faktalink_20121114-142213-sd-1000x634-we.jpg

small_1980'erne_faktalink_20121114-142213-sd-1000x634-we.jpg

thumbnail_1980'erne_faktalink_20121114-142213-sd-1000x634-we.jpg

1980'erne_faktalink_20121114-142213-sd-1000x634-we.jpg

1980’erne i Danmark bliver ofte kaldt usikkerhedens årti. Et årti, der var præget af økonomisk krise og frygt for atomkrig. Mens politikerne satte ind med såkaldt kartoffelkur, som skulle bremse det private forbrug og styrke landets økonomi, blev mange familier opløst af skilsmisse. Den nye virus hiv spredte frygt for livsfarlig smitte og stigmatiserede homoseksuelle, særligt pga. uvidenhed om, hvordan hiv smittede. Som reaktion på netop håbløshed og desperation opstod bz- og punkbevægelsen, hvor unge samledes i stærke fællesskaber om besættelse af forladte huse, rå musik og anarkistisk oprør mod borgerlighed og autoriteter. Det borgerlige Danmark samledes om en række nye underholdningsprogrammer på kommercielle tv-kanaler, der fulgte med bruddet på DR’s tidligere monopol. Berlinmurens fald i november 1989 blev symbolet på Den Kolde Krigs ophør, og en ny æra og tro på fremtiden så dagens lys.

1980'erne

Det danske fodboldlandshold jubler efter scoring.

Jubel efter Kim Vilfort har scoret til slutresultatet 2-0 til Danmark over Tyskland i EM-finalen i 1992.

medium_1990'erne_beskåret_Lars Poulsen_Ekstra Bladet_Ritzau Scanpix_19920626-020242-pf-1920x1378we.jpg

small_1990'erne_beskåret_Lars Poulsen_Ekstra Bladet_Ritzau Scanpix_19920626-020242-pf-1920x1378we.jpg

thumbnail_1990'erne_beskåret_Lars Poulsen_Ekstra Bladet_Ritzau Scanpix_19920626-020242-pf-1920x1378we.jpg

1990'erne_beskåret_Lars Poulsen_Ekstra Bladet_Ritzau Scanpix_19920626-020242-pf-1920x1378we.jpg

1990’erne bliver ofte beskrevet som en parentes i historien, hvor der ikke skete noget særligt. Årtiet, hvor truslen fra atombomben var afblæst, og truslen om terror endnu ikke dominerede dagsordenen. 90’erne er også kendt som det sjove og ubekymrede årti, hvor den danske popgruppe Aqua opnåede international succes med hittet Barbie Girl, det danske fodboldherrelandshold vandt EM-guld, det danske kvindehåndboldlandshold vandt OL-guld og cykelrytteren Bjarne Riis vandt Tour de France – og blæste liv i den nationale stolthed. Efter ’fattigfirserne’ blev 90’erne på mange måder optimismens årti med den endelige afslutning af Den Kolde Krig og en teknologisk udvikling, der gav mulighed for at klone fåret Dolly, spille _Snake_ på Nokias mobiltelefoner og udforske verden online på det hastigt voksende World Wide Web.

Men der var også omfattende arbejdsløshed, som især ramte de unge. Perioden var også præget af nogle meget brutale borgerkrige i Rwanda og på Balkan, der resulterede i folkedrab og tusindvis af mennesker på flugt. Golfkrigen i 1991, hvor USA med en større angrebsalliance bekæmpede Iraks styre, indledte en ny højteknologisk krigsførelse med fjernstyrede missiler og live-transmissioner af nyheder 24 timer i døgnet fra den amerikanske tv-kanal CNN.

1990'erne

 Soldater jubler over våbenstilstanden i 1918

Allierede soldater jubler over våbenstilstanden, der trådte i kraft 11. november 1918 kl. 11.

medium_1. verdenkrig_2_faktalink light_20050720-092032-4-1000x765we.jpg

small_1. verdenkrig_2_faktalink light_20050720-092032-4-1000x765we.jpg

thumbnail_1. verdenkrig_2_faktalink light_20050720-092032-4-1000x765we.jpg

1. verdenkrig_2_faktalink light_20050720-092032-4-1000x765we.jpg

1\. Verdenskrig, også kaldet Den Store Krig, begyndte kort efter en serbisk nationalist myrdede Franz Ferdinand, arving til den østrigsk-ungarske trone, og hans kone Sophie i Sarajevo den 28. juni 1914. Inden for to måneder var samtlige europæiske stormagter indblandet i krigen. Da våbenhvilen blev underskrevet den 11. november 1918, var ni millioner soldater blevet dræbt og 22 millioner soldater sårede. Den moderne verden havde aldrig før set sådan rædsel.

1. Verdenskrig

En lang kolonne af flygtninge i alle aldre går på en grusvej.

I løbet af 2010'erne sendte borgerkrigen i Syrien flere hundredetusinde mennesker på flugt. Mange af dem forsøgte at komme ind i Europa. Her er en gruppe syrere på vej til den græsk-makedonske grænse i februar 2016.

large_2010'erne_Robert AtanasovskiAFPRitzau Scanpix_20160223-195914-L-1920x1300we.jpg

medium_2010'erne_Robert AtanasovskiAFPRitzau Scanpix_20160223-195914-L-1920x1300we.jpg

small_2010'erne_Robert AtanasovskiAFPRitzau Scanpix_20160223-195914-L-1920x1300we.jpg

thumbnail_2010'erne_Robert AtanasovskiAFPRitzau Scanpix_20160223-195914-L-1920x1300we.jpg

2010'erne_Robert AtanasovskiAFPRitzau Scanpix_20160223-195914-L-1920x1300we.jpg

Ligesom angrebet på USA den 11. september 2001 satte den globale dagsorden for 00’erne, kom terror også til at spille en central rolle i 10’erne. Den danske tegner bag Muhammed-tegningerne Kurt Westergaard blev forsøgt dræbt i sit hjem, det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion blev angrebet, og formodede terrorplaner mod avisen Jyllands-Postens redaktion blev afsløret, mens tre mænd blev dræbt og fem betjente såret ved et attentat mod Krudttønden i København. Det var ikke alene den islamistiske terror, der kom tæt på. Også højreekstremistisk terror rystede verden med massakren på den norske ø Utøya, hvor 77 mennesker, mestendels unge, blev dræbt.

Flygtningekrisen i 2015 sendte flere hundrede tusinde flygtninge på flugt op igennem Europa. Tusindvis af flygtninge vandrede ind over grænsen fra Tyskland til Danmark, tonen i den danske indvandrerdebat blev skærpet, og reglerne for ophold i Danmark strammet. 10’erne blev også årtiet, hvor socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister, og briterne stemte Storbritannien ud af EU, mens rigmanden Donald Trump vandt præsidentvalget i USA. 2010’erne blev på mange måder opgørets årti. Fra bølgen af folkelige protester, der rullede hen over den arabiske verden (Det Arabiske Forår), og protestbevægelsen De gule Veste, der demonstrerede mod den stigende afstand mellem politikere og befolkning i Frankrig, Belgien og Holland, til den globale #MeToo-bevægelse, der startede som et oprør mod seksuelle krænkelser i filmbranchen og udviklede sig til en verdensomspændende debat om køn og ligestilling.

2010'erne

Amerikanske soldater lander på Omaha Beach i Normandiet, Frankrig, på D-dag den 6. juni 1944

large_2. Verdenskrig - ny forside - Wiki Commons - Into_the_Jaws_of_Death_23-0455M_edit.jpg

medium_2. Verdenskrig - ny forside - Wiki Commons - Into_the_Jaws_of_Death_23-0455M_edit.jpg

small_2. Verdenskrig - ny forside - Wiki Commons - Into_the_Jaws_of_Death_23-0455M_edit.jpg

thumbnail_2. Verdenskrig - ny forside - Wiki Commons - Into_the_Jaws_of_Death_23-0455M_edit.jpg

2. Verdenskrig - ny forside - Wiki Commons - Into_the_Jaws_of_Death_23-0455M_edit.jpg

2\. Verdenskrig startede i Europa i 1939, da det nazistiske Tyskland angreb nabolandet Polen. Krigen – hvis væbnede konflikter kom til at berøre adskillige lande i næsten alle verdensdele – sluttede med først Tysklands og derpå Japans kapitulation i foråret og sommeren 1945. Japans kapitulation kom efter USA’s angreb på Nagasaki og Hiroshima med det nye dommedagsvåben, atombomben.

Undervejs i krigen var adskillige lande i Europa og Asien blevet besat af Tyskland og Japans militær, og store befolkningsgrupper var blevet forfulgt og slået ihjel på grund af religion, raceforestillinger, seksualitet, handikap eller politisk overbevisning. Alt i alt menes krigen at havde kostet mellem 50 og 70 millioner menneskeliv – det største antal nogensinde i en militær konflikt.

2. Verdenskrig

Sofie Linde på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020

Sofie Linde delte sin egen personlige historie med sexchikane på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020 og satte på ny gang i debatten i Danmark

large_MeToo_20200915-105816-L-1920x1280we.jpg

medium_MeToo_20200915-105816-L-1920x1280we.jpg

small_MeToo_20200915-105816-L-1920x1280we.jpg

thumbnail_MeToo_20200915-105816-L-1920x1280we.jpg

MeToo_20200915-105816-L-1920x1280we.jpg

Internetfænomenet og den globale bevægelse #MeToo brød igennem i Hollywood i oktober 2017 med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen. Siden har den bredt sig til resten af verden, vakt enorm debat om køn og ligestilling og er blevet kaldt for ‘historisk’, ‘feministisk nybrud’, men også ‘heksejagt’ og ‘folkedomstol’. Bevægelsen har skabt et socialt fællesskab på tværs af nationer og et viralt rum, hvor mennesker af alle køn kan udtrykke solidaritet, dele beretninger og afdække seksuel chikane.

Da den første #MeToo-bølge skyllede ind over verden efter en lang række beskyldninger mod Hollywoodproduceren Harvey Weinstein om seksuel chikane og overgreb, slog den ikke for alvor igennem i Danmark. Først da tv-vært Sofie Linde i august 2020 delte sin egen historie om sexchikane på arbejdspladsen, satte det gang i debatten: Et stort antal kvinder – og et mindre antal mænd – i mange forskellige brancher stod frem og fortalte om egne erfaringer med seksuelle krænkelser og chikane.

I denne artikel finder du bl.a. information om, hvordan #MeToo opstod, hvad der ligger til grund for bevægelsen, hvordan den har ført til afskedigelser af en række prominente mediefolk og politikere, og hvad både tilhængere og modstandere siger.

#MeToo

medium_abort topbillede.png

small_abort topbillede.png

thumbnail_abort topbillede.png

abort topbillede.png

I 2023 er det 50 år siden, at kvinder i 1973 fik ret til fri abort i Danmark. Retten til fri abort var et stort skridt i kvinders frigørelse og muligheder for selv at bestemme over deres krop og liv. Selvom de fleste danskere ikke stiller spørgsmål ved retten til fri abort, er der fortsat særligt i religiøse kredse, dem der mener, at abort er fosterdrab, som samfundet ikke bør legitimere. Der bliver i Danmark foretaget mellem 14.000 og 15.000 aborter om året, mens der er cirka 60.000 gennemførte graviditeter. Der er mange lande, hvor det fortsat er ulovligt at få foretaget abort. Og mens en højesteretsafgørelse i USA for et par år siden vakte stor debat ved at gøre det muligt for delstater at afskaffe den fri abort, og Polen har strammet reglerne for abort, er en række lande i gang med at lempe deres abortregler. I september 2023 anbefalede Det Etiske Råd i Danmark, at abortgrænsen flyttes til den 18. graviditetsuge i stedet for den nuværende grænse, der ligger ved udgangen af den 12. graviditetsuge – og at unge mellem 15 og 18 år ikke længere skal have samtykke fra deres forældre for at få foretaget en abort. Kvinder, der har fået afslag på en såkaldt senabort, bidrager til debatten med deres fortællinger. Nu skal Folketingets partier tage stilling til, om grænsen skal rykkes.

Abort

Cecillie, som har ADHD, spiller fodbold i have.

Cecilie har ADHD og har det svært med at være inkluderet i folkeskolen. Hun er nu på specialskole og har det bedre.

medium_ADHD_faktalink_20140527-185215-5-1000x667we.jpg

small_ADHD_faktalink_20140527-185215-5-1000x667we.jpg

thumbnail_ADHD_faktalink_20140527-185215-5-1000x667we.jpg

ADHD_faktalink_20140527-185215-5-1000x667we.jpg

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der uden den rette indsigt og hjælp kan skabe forskellige udfordringer. I mange år troede man fejlagtigt, at det kun var drengebørn, der kunne have ADHD, fordi diagnosen var blevet til med afsæt i forskning i drenges ADHD. Siden er det kommet frem, at også piger og kvinder kan have ADHD, og at ADHD kan komme meget forskelligt til udtryk. Det har gjort, at mange voksne, både kvinder og mænd, i en sen alder er blevet udredt og har fået stillet diagnosen, og at antallet af personer, der får diagnosen ADHD, har været markant stigende de seneste år. Behandlingen af ADHD kan omfatte både medicin, psykologisk behandling og adfærdsmæssige strategier, som kan hjælpe med at håndtere symptomerne og forbedre livskvaliteten. Flere nyere studier har vist, at kvinders hormoner og menstruationscyklus kan påvirke symptomerne på ADHD, hvilket understreger, at der er behov for en kønsspecifik tilgang i behandlingen. Mens beskrivelserne af ADHD gennem tiden hovedsageligt har haft fokus på hyperaktivitet og udfordringer med at styre opmærksomheden, er der de senere år ved at opstå en mere nuanceret beskrivelse af, hvordan en hjerne med ADHD fungerer, med mere fokus på også de positive effekter af at have en såkaldt neurodivergent hjerne – altså en hjerne, der er anderledes end den neurotypiske. Mennesker med ADHD kan f.eks. være ekstremt gode til at fastholde opmærksomheden i et såkaldt hyperfokus, hvis de beskæftiger sig med noget, de interesserer sig for, og arbejder under vilkår, som understøtter deres behov. Denne nye bevidsthed har været med til at starte en debat om, hvordan arbejdsmarkedet kan blive bedre til at rumme såkaldt neurodivergente medarbejdere.

ADHD

Sydkoreas Sandheds- og Forsoningskommission har fastslået, at Sydkorea har krænket adopteredes menneskerettigheder ved adoptioner til bl.a. Danmark. Kommissionens forperson trøster adoptivbarnet Yooree Kim ved en pressekonference i Seoul

large_Adoption . Ahn Young-JoonAPRitzau Scanpix@20250326-084229-B-5000x3333ma.jpg

medium_Adoption . Ahn Young-JoonAPRitzau Scanpix@20250326-084229-B-5000x3333ma.jpg

small_Adoption . Ahn Young-JoonAPRitzau Scanpix@20250326-084229-B-5000x3333ma.jpg

thumbnail_Adoption . Ahn Young-JoonAPRitzau Scanpix@20250326-084229-B-5000x3333ma.jpg

Adoption . Ahn Young-JoonAPRitzau Scanpix@20250326-084229-B-5000x3333ma.jpg

Adoption, hvor et barn, hvis forældre ikke kan tage sig af det, bliver modtaget af en eller flere forældre og indgår i en ny familie, er et fænomen som i organiseret og formaliseret form især er blevet udbredt i løbet af anden halvdel af 1900-tallet. Det har især drejet sig om transnational adoption, hvor børn fra fattige dele af verden er blevet bortadopteret til forældre i den rige del af verden, herunder Danmark. I nogle årtier blev adoption i høj grad forstået som en godgørende handling, hvor børn, der havde udsigt til et liv i fattigdom og uden familie, fik en ny familie og gode vilkår i et rigere land. Samtidig var det en løsning for barnløse par, der ikke selv kunne føde et barn. I de seneste årtier, og især de seneste cirka 10 år, er der både internationalt og i Danmark vokset bevægelser frem, som ser meget kritisk på transnational adoption. Det har blandt andet baggrund i afsløringer af, at en del transnationale adoptioner har været gennemført på falske præmisser, hvor barnets forældre for eksempel er blevet franarret barnet eller lokket til at afgive det mod løfter om større pengebeløb, og hvor adoptanterne har fået falske oplysninger om barnets baggrund. Desuden har en række voksne adopterede påpeget, at det kan have store negative konsekvenser for de adopterede, at de ved adoptionen mister forbindelse til deres oprindelige sprog, kultur, etnicitet og familie. Debatten og sagerne om illegale og tvivlsomme adoptioner, som også har omhandlet adopterede til Danmark, har medført øget kontrol og øget kritik af adoption, og flere lande har lukket helt for transnational adoption, herunder for nylig også Danmark – uden at det dog er afklaret, om der eventuelt kan åbnes for det igen. Sideløbende har de øgede muligheder for fertilitetsbehandling og surrogatmoderskab (rugemødre) betydet, at efterspørgslen på at adoptere er blevet meget mindre. I Danmark foregår der stadig nationale adoptioner, som er i stigning, efter at en ny lov gør det nemmere for myndighederne at tvangsbortadoptere børn allerede ved fødslen.

Adoption i Danmark

Afrikanske lande er på vej mod en demografisk dividende der kan gøre dem til vækstøkonomier som lande i Østasien, siger FN's Befolkningsfond.

large_afrikanske løveøkonomier_faktalink_20141118-151528-A-1920x1282we.jpg

medium_afrikanske løveøkonomier_faktalink_20141118-151528-A-1920x1282we.jpg

small_afrikanske løveøkonomier_faktalink_20141118-151528-A-1920x1282we.jpg

thumbnail_afrikanske løveøkonomier_faktalink_20141118-151528-A-1920x1282we.jpg

afrikanske løveøkonomier_faktalink_20141118-151528-A-1920x1282we.jpg

Afrika er i fuld gang med et identitetsskifte. Fra generelt at blive opfattet som en fattig, krigshærget og problemfyldt del af verden, bliver Afrika inden for erhvervslivet i stigende grad fremstillet som mulighedernes kontinent. I en årrække har en del afrikanske lande nemlig haft en rekordstor økonomisk vækst kombineret med et befolkningsboom, der overgår alle andre regioners. Men trods stigende vækstkurver er der stadig lange udsigter til lavere arbejdsløshed og mindre ulighed. Ligeledes er mange afrikanske lande fortsat hårdt ramt af tørke, sult og hungersnød samt voldsomme konflikter i lande som DR Congo, Den Centralafrikanske Republik, Nigeria og Sydsudan.

Afrikanske løveøkonomier

Hænder lægger drop i patient på sygehus

Aktiv dødshjælp er et kontroversielt emne, hvor nogle argumenterer for retten til selvbestemmelse og værdighed i livets sidste fase, mens andre bekymrer sig om muligt misbrug og de etiske implikationer.

medium_Aktiv døsdhjælp topbillede.png

small_Aktiv døsdhjælp topbillede.png

thumbnail_Aktiv døsdhjælp topbillede.png

Aktiv døsdhjælp topbillede.png

I Danmark skelner man mellem passiv og aktiv dødshjælp. Passiv dødshjælp (også kaldet palliativ sedering) er at fremskynde dødstidspunktet for en person, der allerede er døende, typisk med smertelindrende medicin. Aktiv dødshjælp er en handling, der afslutter livet for en person, hvis død ellers ikke er umiddelbart forestående (ud fra en overbevisning om, at det er den pågældendes ønske at dø). Passiv dødshjælp er lovligt i Danmark, når det udføres lægefagligt, men det er aktiv dødshjælp ikke. Det straffes som drab, men der er lavere strafferamme, hvis det kan bevises, at den afdøde selv havde bedt om hjælp til at dø. Der er otte lande i verden – og en række delstater i USA – hvor aktiv dødshjælp under forskellige betingelser er lovligt. Også i Danmark bliver det jævnligt debatteret, om aktiv dødshjælp skal være lovlig og i så fald under hvilke omstændigheder og for hvem. Debatten opstår ofte i forbindelse med retssager mod personer, der har ydet aktiv dødshjælp, ligesom der findes interesseorganisationer, som argumenterer for liberalisering af lovgivningen. I sommeren 2023 erklærede statsminister Mette Frederiksen (S), at hun er tilhænger af aktiv dødshjælp og mener, at det er noget, Folketinget bør overveje at lovliggøre. Etisk Råd, læge- og sundhedsfaglige organisationer samt handikaporganisationer fraråder det. Tilhængerne argumenterer typisk med individets selvbestemmelse og retten til en værdig død. Modstanderne argumenterer omvendt for retten til et værdigt liv. De advarer mod en glidebane, hvor et tilbud om ”assisteret død” (som det kaldes i flere lande) kommer til at træde i stedet for sociale og sundhedsfaglige tilbud, der kan forbedre betingelserne for et meningsfuldt liv, også for mennesker med svære fysiske og psykiske lidelser. I efteråret 2023 nedsatte regeringen et udvalg, der skal ”starte en samtale med danskerne” om ”en mere værdig død” – men der stod ikke noget om, at det nødvendigvis skulle indbefatte aktiv dødshjælp. I foråret 2024 forlod to medlemmer udvalget, fordi de mente, at der lå forventning om, at udvalgets opgave reelt var at komme med modeller for indførelse af aktiv dødshjælp.

Aktiv dødshjælp

Franciska Rosenkilde, politisk leder i Alternativet, holder tale på partiets landsmøde, maj 2024.

medium_Alternativet - top.png

small_Alternativet - top.png

thumbnail_Alternativet - top.png

Alternativet - top.png

Alternativet er et dansk parti, der blev dannet i 2013 af den tidligere kulturminister og medlem af Radikale Venstre Uffe Elbæk og juristen Josephine Fock. Ved præsentationen medbragte partistifterne ikke et politisk program, men opfordrede alle interesserede til at bidrage med deres input til partiprogrammet. En ambitiøs indsats mod klimaforandringer var højt på Alternativets dagsorden forud for partiets første valg til Folketinget i 2015, hvor det fik valgt ni mandater. Alternativet kalder sig da også selv for Danmarks grønne parti. Andre mærkesager for partiet er en styrkelse af kulturliv og iværksætteri, indførsel af borgerløn og etablering af en social og grøn bundlinje som supplement til en økonomisk bundlinje. Alternativet bliver typisk placeret til venstre for midten på det politiske spektrum. Partiet arbejder ud fra seks kerneværdier: mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati. Alternativet har siden 2017 været ramt af flere skandalesager og intern uro. Franciska Rosenkilde har siden 2021 været politisk leder og arbejdet på at genrejse Alternativet efter et dårligt valg i 2019 og intern splittelse i partiet.

Alternativet

Amnesty International aktivister hænger skilt med 'Khashoggi Street' op foran den Saudi-Arabiske ambassade i London den 2. november 2018.

large_amnesty international_faktalink_20181102-145605-2-1920x1280we.jpg

medium_amnesty international_faktalink_20181102-145605-2-1920x1280we.jpg

small_amnesty international_faktalink_20181102-145605-2-1920x1280we.jpg

thumbnail_amnesty international_faktalink_20181102-145605-2-1920x1280we.jpg

amnesty international_faktalink_20181102-145605-2-1920x1280we.jpg

Siden 1961 har Amnesty International været menneskerettighedernes internationale vogte, og den politisk uafhængige organisation har i dag mere end 2 millioner medlemmer og 5 millioner aktivister på verdensplan. Amnesty arbejder både nationalt og internationalt med at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser såsom tortur, vold mod kvinder og knægtelse af ytringsfriheden, og er i de seneste år også begyndt at skabe opmærksomhed omkring, hvordan klimaforandringer i fremtiden vil få konsekvenser for menneskerettighederne. I Danmark har Amnesty især kritiseret den danske asyl- og flygtningepolitik, og i efteråret 2019 kritiserede organisationen regeringens lovforslag om at fratage fremmedkrigere i Syrien deres danske statsborgerskab.

Amnesty International

Viskinge & Omegns Andelsmejeri. I slutningen af 1930'erne var der 1339 andelsmejerier i Danmark. 

large_turck_61832_7905x5435.jpg

medium_turck_61832_7905x5435.jpg

small_turck_61832_7905x5435.jpg

thumbnail_turck_61832_7905x5435.jpg

turck_61832_7905x5435.jpg

Andelsbevægelsen er den danske version af det internationale fænomen 'cooperative movement' og kaldes også kooperation. Grundtanken er, at enkeltpersoner eller virksomheder slår sig sammen for at kunne købe, producere eller distribuere varer – eller tjenesteydelser – billigere. I Danmark har andelsbevægelsen historisk været stærk inden for landbrug og fødevarer, og andelstanken er også anvendt inden for boligområdet for at skaffe gode og billige boliger.

Pointerne med andelsvirksomhed er retfærdig fordeling af udbyttet, fælles brug af produktionsmidler samt demokratisk styreform ud fra princippet ”ét medlem, én stemme”. Andelstanken har haft forskellige udtryksformer på landet og i byerne. Storhedstiden var fra slutningen af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede, men andelsbevægelsen er i dansk sammenhæng stadig dominerende på landbrugsområdet – hvor der i nyere tid er blevet kastet kritisk lys på dens skyggesider. Meget tyder desuden på, at andelstanken er på vej tilbage i mange forskellige sektorer verden over og 2025 er af FN blevet udnævnt til Year of the Cooperatives. Andelsbevægelsen var blandt de 20 kandidater i Kulturministeriets afstemning om dansk kulturarv i foråret 2025 og opnåede en syvendeplads.

Andelsbevægelsen

Laura på 12 år har været syg af angst, men har det godt i dag.

large_angst_fakatlink_20170919-144531-2-1920x1281we.jpg

medium_angst_fakatlink_20170919-144531-2-1920x1281we.jpg

small_angst_fakatlink_20170919-144531-2-1920x1281we.jpg

thumbnail_angst_fakatlink_20170919-144531-2-1920x1281we.jpg

angst_fakatlink_20170919-144531-2-1920x1281we.jpg

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark. Man skelner mellem normal angst og sygelig angst. Normal angst er en naturlig reaktion på situationer, der opleves som farlige eller truende, mens sygelig angst som regel ikke har en umiddelbar årsag. Der findes forskellige former for angstlidelser, og de optræder i forskellige grader fra mild angst til svær, invaliderende angst.

Man anslår, at omkring 300.000 danskere har en eller anden form for angstlidelse, og mindst hver tiende rammes en gang i livet af en angsttilstand. I de sidste ti år er især antallet af børn og unge, der får en angstdiagnose, steget kraftigt. Dette kan til dels skyldes, at vi er blevet bedre til at diagnosticere. Men flere peger også på et øget præstationspres som årsag.

Angst

Krav til lægerne: Brug mindre antibiotika, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Ritzau i 2017.

medium_antibiotika_faktalink_20170705-105455-A-1000x667we.jpg

small_antibiotika_faktalink_20170705-105455-A-1000x667we.jpg

thumbnail_antibiotika_faktalink_20170705-105455-A-1000x667we.jpg

antibiotika_faktalink_20170705-105455-A-1000x667we.jpg

Det var et tilfælde, der i 1928 bragte den skotske bakteriolog Alexander Fleming på sporet af opdagelsen af antibiotika. Siden har antibiotika reddet mange menneskeliv ved effektivt at slå bakterier ihjel. Men udviklingen i forbruget har været så massiv, at antibiotika paradoksalt nok er blevet en trussel mod sundheden for dyr, miljø og mennesker. Det hænger sammen med, at overforbrug af antibiotika til både dyr, især i svineproduktion, og mennesker, gør bakterierne modstandsdygtige over for medicinen.

Nye EU-regler dikterer fra januar 2022, hvordan og hvor længe dyrlægerne må behandle med antibiotika. Formålet med reglerne er at begrænse forbruget af antibiotika og bremse udviklingen af resistens. I Danmark,  hvor antibiotikaforbruget i dansk landbrug overvejende er faldet siden 2009, får loven imidlertid den modsatte effekt, advarer eksperter og danske dyrlæger. Politikerne, der har vedtaget loven, erkender, at de har sovet i timen, og forsøger nu at ændre de nye EU-regler.

Antibiotika

Jødiske gravsten overmalet med grøn maling.

Hærværk mod gravsten på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers på årsdagen for Krystalnatten, d. 9. november 2019.

large_Antisemtisme - ny forside - Bo AmstrupRitzau Scanpix@20191110-124428-L-5568x3712ma.jpg

medium_Antisemtisme - ny forside - Bo AmstrupRitzau Scanpix@20191110-124428-L-5568x3712ma.jpg

small_Antisemtisme - ny forside - Bo AmstrupRitzau Scanpix@20191110-124428-L-5568x3712ma.jpg

thumbnail_Antisemtisme - ny forside - Bo AmstrupRitzau Scanpix@20191110-124428-L-5568x3712ma.jpg

Antisemtisme - ny forside - Bo AmstrupRitzau Scanpix@20191110-124428-L-5568x3712ma.jpg

Antisemitisme er fordomme og had mod jøder som samlet gruppe. Antisemitisme har eksisteret i flere tusinde år, men fik først betegnelsen antisemitisme i slutningen af 1800-tallet. Holocaust, hvor nazisterne forsøgte at udrydde alle Europas jøder, er det mest ekstreme udtryk for antisemitisme nogensinde. Men antisemitisme er ikke forsvundet efter 2. Verdenskrig, og den findes i mange former også i dag, både i Danmark, Europa og resten af verden. I de seneste år har der endda været en stigning i antallet af antisemitiske hændelser, bl.a. gravskændinger, overfald, chikane og terrorangreb, og den stigende antisemitisme får mange jøder til at føle sig utrygge og til at udvandre til Israel eller andre lande, hvor de føler sig mere sikre. Også i Danmark oplever jøder antisemitiske angreb. Så sent som på 81-årsdagen for Krystalnatten den 9. november 2019 blev 84 jødiske gravsten på en kirkegård i Randers skændet. Mange politikere, organisationer og borgere tager afstand fra antisemitismen og forskere anbefaler, at skolebørn og andre får oplysning om antisemitisme for at forebygge, at de overtager de negative fordomme om jøder, som antisemitismen bygger på.  

Institut for Menneskerettigheder har i september 2025 offentliggjort den største undersøgelse af jødisk liv i Danmark siden 1973. Rapporten viser, at antisemitisme og social eksklusion i stigende grad indskrænker mulighederne for at leve et frit jødisk liv.

*   **96 %** af de adspurgte har oplevet eller overværet antisemitisme det seneste år.
*   **85 %** føler sig mere utrygge siden 7. oktober 2023, hvor Hamas’ angreb på Israel og den efterfølgende krig i Gaza har skærpet konflikten mellem Israel og Palæstina og ført til øget polarisering i Danmark.
*   **83 %** ændrer adfærd for at skjule deres jødiske identitet, fx undlader at bære davidsstjerne.
*   **39 %** har været udsat for tilråb, trusler eller vold.

Rapporten anbefaler bl.a. en styrket handlingsplan mod antisemitisme, obligatorisk registrering af hadforbrydelser og øget fokus på forebyggelse i skoler og på arbejdspladser (se kilder)

Antisemitisme

Mandelas forsvarer og barnebarn er sammen ved en ved en ceremoni i Pretoria den 14. december 2014.

medium_apartheid i Sydafrika_faktalink_20141205-113719-3-1000x663we.jpg

small_apartheid i Sydafrika_faktalink_20141205-113719-3-1000x663we.jpg

thumbnail_apartheid i Sydafrika_faktalink_20141205-113719-3-1000x663we.jpg

apartheid i Sydafrika_faktalink_20141205-113719-3-1000x663we.jpg

I Sydafrika var der fra 1948-1994 apartheid. Det vil sige, at der var total adskillelse mellem racerne. Hvide havde bedre forhold end sorte, farvede og asiater og sad på den politiske og økonomiske magt. Især den sorte befolkningsgruppe blev voldsomt undertrykt. Først efter mange års voldelig modstand mod apartheid-styret blev det racistiske system afskaffet, og modstandsbevægelsens mest kendte leder, Nelson Mandela, blev landets nye præsident. Men selv om Sydafrika er en demokratisk stat, er der stadig mange konflikter mellem sorte og hvide, og forsoningsprocessen er endnu ikke afsluttet. Desuden har de sorte fortsat langt dårligere forhold end de hvide, selv om de to befolkningsgrupper har samme formelle rettigheder.

Efter Nelson Mandelas lange sygdomsperiode og død i december 2013 hersker stor usikkerhed om, hvor Sydafrika nu vil bevæge sig hen demokratisk og politisk.

Apartheid i Sydafrika

Demonstranter med røde faner i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2018.

Demonstration på Bertel Thorvaldsens Plads i København ved overenskomstforhandlingerne 2018.

large_Arbejderbevægelsen_Faktalink_20180411-133956-5-1920x1438we.jpg

medium_Arbejderbevægelsen_Faktalink_20180411-133956-5-1920x1438we.jpg

small_Arbejderbevægelsen_Faktalink_20180411-133956-5-1920x1438we.jpg

thumbnail_Arbejderbevægelsen_Faktalink_20180411-133956-5-1920x1438we.jpg

Arbejderbevægelsen_Faktalink_20180411-133956-5-1920x1438we.jpg

Arbejderbevægelsen opstod i Danmark i løbet af det 19. århundrede som et modsvar på undertrykkelsen af arbejderklassen. Det var en periode, hvor flere og flere flyttede ind til de større byer for at finde arbejde i den voksende industri. Arbejdere begyndte at organisere sig i (fag)foreninger og partier for at skabe et socialt sikkerhedsnet og en modvægt til virksomhedsejerne – og for at kæmpe for politisk indflydelse på samfundets indretning. I Danmark stod arbejderbevægelsen stærkest i midten af det 20. århundrede, hvor et flertal af arbejdere var organiseret i fagforeninger og stemte på partier, der havde arbejderklassens interesser i fokus. Fra slutningen af det 20. århundrede begyndte en ny indretning af økonomien og nye politiske styrkeforhold at udfordre arbejderbevægelsens organisationer. Samtidig var klasseforhold blevet mindre entydige. I dag er det omdiskuteret, hvem arbejderbevægelsen egentlig består af, hvad dens rolle er, og hvordan man definerer arbejderklassen. Men den stigende økonomiske og sociale ulighed – både globalt og i Danmark – har samtidig sat klassemodsætninger på dagsordenen igen.

Arbejderbevægelsen

Luftfoto af indlandsisen i Grønland med sne, gletsjere og fjelde, august 2025.

Arktis er blevet et geopolitisk nøgleområde, hvor natur, klima og storpolitik flettes tæt sammen. Indlandsisen, august 2025

large_Arktis - Hanne Og Jens EriksenBiofotoRitzau Scanpix@20211025-174415-7-3668x2404ma.jpg

medium_Arktis - Hanne Og Jens EriksenBiofotoRitzau Scanpix@20211025-174415-7-3668x2404ma.jpg

small_Arktis - Hanne Og Jens EriksenBiofotoRitzau Scanpix@20211025-174415-7-3668x2404ma.jpg

thumbnail_Arktis - Hanne Og Jens EriksenBiofotoRitzau Scanpix@20211025-174415-7-3668x2404ma.jpg

Arktis - Hanne Og Jens EriksenBiofotoRitzau Scanpix@20211025-174415-7-3668x2404ma.jpg

Arktis er ikke længere et fjernt og utilgængeligt isdækket randområde på verdenskortet. Arktis er blevet et geopolitisk nøgleområde, hvor natur, klima og storpolitik flettes tæt sammen. Geografisk omfatter Arktis områder nord for polarcirklen og bebos af mere end 30 forskellige oprindelige folk. Arktis grænser op til Rusland, USA, Canada, de nordiske lande, Grønland og hermed Danmark, som følge af rigsfællesskabet. Klimaforandringer har gjort området mere tilgængeligt, efterhånden som havisen smelter, og det har øget interessen for Arktis’ store forekomster af olie, gas og sjældne mineraler samt nye skibsruter og aktiviteter i Arktis. De arktiske stater er derfor i stigende grad opmærksomme på områdets strategiske betydning og kæmper om indflydelse og kontrol med ressourcer og søveje. Samtidig forsøger Kina at etablere sig som en aktør i Arktis, blandt andet som observatør i Arktisk Råd, trods landets manglende geografiske tilknytning. Den sikkerhedspolitiske spænding forstærkes yderligere af krigen i Ukraine, som har sat dele af samarbejdet i Arktisk Råd på pause. Adgang til farvandene i Arktis omkring Grønland har afgørende betydning i stormagternes rivalisering om ressourcer, der er nødvendige i den grønne omstilling.  Og mens USA’s præsident Donald Trump længe stod fast på sit ønske om at overtage Grønland med det argument, at det er nødvendigt for, at USA kan opruste, holder Danmark — bakket op af en række europæiske lande — fast i, at Grønland ikke er til salg

Arktis

Den norske forfatter Vigdis Hjort i forbindelse med udgivelsen af bogen "Arv og miljø" i 2017.

large_arv og miljø_faktalink_20170427-020107-pf-1920x1280we.jpg

medium_arv og miljø_faktalink_20170427-020107-pf-1920x1280we.jpg

small_arv og miljø_faktalink_20170427-020107-pf-1920x1280we.jpg

thumbnail_arv og miljø_faktalink_20170427-020107-pf-1920x1280we.jpg

arv og miljø_faktalink_20170427-020107-pf-1920x1280we.jpg

Hvordan er vi blevet dem, vi er? Hvad og hvor meget skyldes gener, og hvad og hvor meget skyldes påvirkning fra miljøet omkring os og de mennesker, vi omgiver os med? Det spørgsmål har i mange år interesseret forskere verden over og givet anledning til debat. I dag er forskerne generelt enige om, at menneskets adfærd, personlighed og fysik er resultatet af et kompliceret forhold mellem både genetisk arv og socialt miljø. Men for blot få årtier siden var det mere almindeligt at mene, at det først og fremmest var miljøet, der påvirkede vores fysik, psyke og personlighed.

I perioder har forskning i genetik været opfattet som kontroversielt og problematisk – ikke mindst, fordi det har givet associationer til Nazi-Tysklands ophøjelse af den ariske race. I dag forskes der mere end nogensinde i genernes baggrund for menneskets tanker, følelser og personlighed og i, hvilken rolle man kan tilskrive henholdsvis gener og arvemasse over for miljø og livsstil. Mere præcis viden på området kan gøre os klogere på f.eks. udviklingen af en række såkaldt komplekse sygdomme som demens, skizofreni og diabetes 2.

Arv og miljø

beboere fra Udrejsecenter Sjælsmark demonstrerer foran Christiansborg

I november 2018 demonstrerede beboere fra Udrejsecenter Sjælsmark foran Christiansborg for bedre forhold på centrene. Bl.a. bedre undervisning for børnene og mulighed for selv at lave mad.

large_Asylcentre i Danmark_20181120-150547-3-1920x1280we.jpg

medium_Asylcentre i Danmark_20181120-150547-3-1920x1280we.jpg

small_Asylcentre i Danmark_20181120-150547-3-1920x1280we.jpg

thumbnail_Asylcentre i Danmark_20181120-150547-3-1920x1280we.jpg

Asylcentre i Danmark_20181120-150547-3-1920x1280we.jpg

Rundt om i landet ligger en lang række asylcentre, som huser mennesker, der er kommet til Danmark i håb om at blive anerkendt som flygtninge og få lov at blive i landet. De fleste er kommet fra lande præget af krig og undertrykkelse, f.eks. Syrien, Eritrea, Afghanistan og Irak, og mange asylansøgere har været udsat for tortur og har oplevet vold og forfølgelse. Nogle asylansøgere har opholdt sig i mange år på asylcentrene, og ventetiden og uvisheden gør mange asylansøgere psykisk syge.

Psykologer, læger, jurister og andre eksperter fra Danmark og udlandet har kritiseret forholdene på de danske asylcentre for at være i strid med internationale konventioner, og da V-regeringen i slutningen af 2015 besluttede at oprette teltlejre til at huse nogle af de nyankomne flygtninge, vakte det protester fra oppositionen og fra flere organisationer. Regeringen forsvarede teltlejrene med, at de var nødvendige for at skabe husly til alle de nyankomne, og at det var vigtigt ikke at gøre det for attraktivt at komme til Danmark som asylansøger. Få år før var der ellers gennemført en række forbedringer af de fysiske forhold på centrene, og i samme omgang tillod man et mindre antal børnefamilier og andre asylansøgere at flytte ud af centrene.

Igen i 2018 og 2019 opstod der debat om forholdene på asylcentrene. Især er det kommet frem, at børnene på asylcentrene mistrives, og Dansk Flygtningehjælp har i en undersøgelse påvist, at de ikke modtager hjælp fra de danske myndigheder i samme omfang som danske børn, hvilket de ellers har krav på. I november 2019 blev S-regeringen og SF, Enhedslisten og Radikale Venstre enige om, at de afviste asylansøgere med børn på det omdiskuterede Udrejsecenter Sjælsmark nu skal indkvarteres på et nyt udrejsecenter indrettet på baggrund af Ombudsmandens og Røde Kors’ anbefalinger. Det sker efter omfattende kritik af vilkårene for børnene på centret.

Asylcentre i Danmark

Atomkraftværket Grundremmingen i Bayern i Tyskland.

large_atomkraft_faktalink_20170628-065541-pf-1920x1280we.jpg

medium_atomkraft_faktalink_20170628-065541-pf-1920x1280we.jpg

small_atomkraft_faktalink_20170628-065541-pf-1920x1280we.jpg

thumbnail_atomkraft_faktalink_20170628-065541-pf-1920x1280we.jpg

atomkraft_faktalink_20170628-065541-pf-1920x1280we.jpg

Efter at have været ude af den danske energistrategi og debat siden 1985 er atomkraft igen blevet et varmt emne i Danmark. Det skyldes især, at Danmark ligesom resten af verden står over for en stor udfordring med den grønne omstilling. Atomkraft ses af nogle som en del af løsningen, når man skal finde en måde at tackle de stigende klimaudfordringer og samtidig løse energikrisen i en verden i forandring. Atomkraft kan nemlig producere stabil, CO2-neutral energi og ses derfor af nogle som en mulig eller ligefrem nødvendig komponent i fremtidens energiforsyning. 

I denne artikel kan du læse om, hvad atomkraft er, hvad det bruges til, hvordan et atomkraftværk fungerer, og hvor udbredt atomkraft til energiforsyning er i dag. Artiklen beskriver også, hvilken rolle atomkraft har spillet i Danmark og i resten af verden, og det forklares, hvilken betydning atomkraft kan have for den grønne omstilling. Artiklen berører også spørgsmål om sikkerhed i relation til atomkraft. Kan man sikre sig mod atomulykker, og kan man på sikker vis skaffe sig af med det radioaktive affald? Artiklen kommer således også ind på nogle af de ulemper, der kan være ved atomkraft, og nogle af de løsninger, der skal være på plads, hvis atomkraft skal være sikkert.

Atomkraft

Paddehatteskyen fra atombomben, der blev kastet over Hiroshima i Japan den 6. august 1945 af det amerikanske B-29 bombefly Enola Gay

I august 2025 var det 80 år siden, at to atombomber blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki og afsluttede Anden Verdenskrig. Siden har atomvåben været en central brik i global sikkerhedspolitik, først som en del af den kolde krigs afskrækkelsesstrategi mellem USA og Sovjetunionen og senere i de mange politiske og militære spændinger, der har præget verdenssamfundet. Ruslands invasion af Ukraine og Donald Trumps genindtræden som præsident i USA har igen gjort atomvåben til et centralt emne i den sikkerhedspolitiske debat. Geopolitiske spændinger og teknologiens fremskridt har ført til nye diskussioner om, hvilken rolle atomvåben kan og skal spille – og rejst spørgsmålet, hvorvidt Europa bør opbygge sit eget atomvåbenarsenal og hermed udfordre FN’s traktat om forbud mod atomvåben, som blev vedtaget i 2017. Brugen af atomvåben rejser både etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål og vil kunne medføre uoverskuelige miljømæssige og humanitære konsekvenser. Derfor forsøger flere internationale organisationer og NGO’er at forhindre udbredelsen af atomvåben. Men mens nogle argumenterer for total afskaffelse af atomvåben, mener andre, at atomvåben er nødvendige for at opretholde global stabilitet og verdensfred.