Hvordan er danskernes holdning til dyrevelfærd?
Flere undersøgelser peger på, at danskerne bekymrer sig om dyrevelfærd. F.eks. viste en undersøgelse, som Analyse Danmark gennemførte for Dyrenes Beskyttelse i 2016, at 67% af danskerne synes, dyrevelfærd er vigtigt, når de køber fødevarer (se kilder). Samme år viste en undersøgelse, lavet af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer, at 70% af danskerne tænker over dyrevelfærd og karakteriserer deres stillingtagen som lidt eller generelt bekymrede, mens 29% af danskerne ikke tænker specielt meget over dyrevelfærd. 11% af de danske forbrugere peger på dyrevelfærd, som det parameter, der har størst betydning for, hvilke fødevarer de vælger, kan man læse i artiklen ”70 pct. af danskerne bekymrer sig om dyrevelfærd” i Landbrugsavisen (se kilder).
Satire om dansk landbrug og behandling af dyrene med komikeren Frank Hvam.
Hvordan kritiserer danske veganerforeninger mælke- og kødindustrien?
Den danske veganerforening Go Vegan, som er stærkt kritiske over for mælke- og kødindustrien, har de seneste år demonstreret på Køernes Forårsdag (Økodagen), hvor landmænd inviterer børnefamilier og andre interesserede til at være med, når de økologiske køer lukkes ud på græs. I artiklen ”I dag danser køerne i hele landet” forklarer talsmand for Go Vegan, Mathias Elrød Madsen, at foreningen demonstrerer for at opmærksom på, at der er etiske problemer ved mælkeproduktionen, som også gør sig gældende hos økologiske køer – bl.a. at man tager kalvene fra deres mødre kort efter fødslen. For at understrege denne pointe indrykkede Go Vegan på Økodagen 2018 annoncer i flere aviser med billeder af et glas mælk sammen med et blodigt kalvefoster.
Hvordan forholder landmænd sig til kritikken?
Frode Lehmann er en af de økologiske landmænd, der fik besøg af veganerforeningen Go Vegan på Køernes Dag. Han afviser, at hans mælkeproduktion skulle være forbundet med lidelse. F.eks. anfægter han Go Vegans påstand om, at tyrekalve aflives lige efter fødslen.
”Dét har vi taget hånd om i Naturmælk: Her har systematisk aflivning været forbudt de sidste to-tre år. Alligevel står det stadig i deres oplæg, at vi afliver tyrekalvene”, siger han i artiklen ”Økologisk mælkeproducent: Ingenting er godt nok til veganerne” i Landbrugsavisen (se kilder). Han medgiver dog, at han og andre landmænd tager kalvene fra moderen efter 24 timer, men afviser, at de lider af den grund. Denne praksis er dog det, forbrugerne spørger mest til, oplever Frode Lehmann ”og jeg synes da, vi skal forske i systemer, hvor det kan lade sig gøre, at kalvene bliver ved moderen”, siger han i artiklen.
To eksperter kommer med deres holdning til debatten om kød og CO2-udledninger. Produceret for organisationen Landbrug & Fødevarer.
Hvilken rolle spiller dyrevelfærd i regeringens politik?
I finansloven for 2017 blev Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om at afsætte yderligere 7,5 mio. kr. i 2017-2018 til dyrevelfærd i en pulje, hvorfra der kan gives tilskud til foreninger og organisationer, der arbejder for dyrevelfærd i Danmark. Dermed øges det samlede tilskud fra puljen til ca. 10 mio. kr. årligt i 2017-2018. Det fremgår af finansloven 2017 (se kilder). Men i regeringens politik fra A-Å på regeringens hjemmeside beskrives dyrevelfærd ikke som et særskilt indsatsområde.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen på besøg på gården Kirstinesminde i Næsborg.
Hvad er dyrevelfærdsmærket?
Dyrevelfærdsmærket er et statsligt mærke, som Miljø- og Fødevareministeriet introducerede i foråret 2017. Mærket er en del af Landbrugspakken, der blev indgået i 2017 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Indtil videre dækker ordningen kun fersk svinekød, men det er planen, at kød fra andre dyr også skal med. Dyrevelfærdsmærket har dog medført en del kritik. Blandt andet har detailhandelsvirksomheden Coop nægtet at føre produkter med mærket. ”Vi vil ikke stå inde for mærkningen. Den er ikke ambitiøs nok til, at man kan anprise det som dyrevelfærdsprodukt”, siger CSR-direktør Signe Frese fra Coop i artiklen ”Kritik af nyt dyrevelfærdsmærke: Det er uambitiøst og forvirrende” på Politiken.dk (se kilder). Også Forbrugerrådet Tænk er kritiske over for mærkningsordningen: ”Vi risikerer, at forbrugere forvirres over betydningen af de mange mærker og køber de et-hjertede produkter i den tro, at de har gjort noget ekstra for dyrevelfærden, selvom det kun er minimalt”, siger Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk.
I protest mod den statslige mærkningsordning har Coop lavet sin egen, ”Dyrevelfærdshjertet”. ”Mærkningen sker med 1 til 4 hjerter, hvor 1 hjerte kun gives, hvis dyrevelfærden ligger markant over dansk lovgivnings krav om opdræt af dyr, og 4 hjerter går til den ekstraordinære indsats”, skriver Coop på dyrevelfærd.coop.dk (se kilder).
Fødevarestyrelsens film om Dyrevelfærdsmærket.
Coops film om Dyrevelfærdshjertet.
Hvordan kan borgerne påvirke dyrevelfærden?
Som forbruger kan man påvirke dyrevelfærden ved at købe animalske fødevarer produceret under forhold, hvor dyrene har haft det godt. Der findes som nævnt flere mærkningsordninger. Også Dyrenes Beskyttelse har lavet deres eget mærke, som blandt andet ”garanterer ordentlige forhold i produktionen og sikrer, at alle dyr har adgang til udearealer i store dele af deres liv og aldrig transporteres over 8 timer fra start til slut”, fremgår det på organisationens hjemmeside (se kilder).
Foredrag med lektor i bioetik Mickey Gjerris om dilemmaerne for den etiske forbruger.