Hvad viser undersøgelser om dyrevelfærd i Danmark?
I rapporten ”2016 Dyrevelfærd” (se kilder) kan man læse resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos landbrug med kvæg-, pelsdyr og slagtekyllinger i 2015. Her udløste kontrolbesøgene indskærpelser, påbud eller politianmeldelser til 17% af kvægbesætningerne, 11% af pelsdyrbesætningerne, 23% af slagtekyllingebesætningerne og hele 37% af svinebesætningerne. Sanktioner til svinebrug blev primært givet for overtrædelse af reglerne om at føre opgørelse over medicinering, fordi grisene ikke havde tilstrækkeligt adgang til ”beskæftigelses- og rodemateriale”, og fordi der ikke førtes opgørelse over antallet af døde dyr.
Hvordan kan dyrene lide overlast i landbrugsproduktionen?
Der er mange forskellige måder, hvorpå landbrugsdyr kan lide overlast. Blandt andet fordi de ofte skal leve meget tæt for at spare plads. Burhøns har typisk, hvad der svarer til et A4ark at leve på i indendørs bure uden adgang til dagslys, græs og jord og i kunstigt lys for at optimere æglægningen. Grise får ofte kuperet deres haler for at undgå, at de bider hinanden i dem. En praksis, der har været kritiseret, blandt andet af EU-Kommissionen, fordi den er i strid med EU’s regler, som man kan læse i artiklen ”Hård kritik fra EU: Danmark gør ingen fremskridt for grisehalerne” i Information (se kilder). Andre problemer med dyrevelfærden handler om fiksering af søer, brænding af tyrekalves horn og dyr, der bliver trampet ihjel, fordi de har for lidt plads at leve på, og aflivning af tyrekalve, fordi de betragtes som et affaldsprodukt i produktionen.
Hvilket syn på dyrevelfærd har unge landmænd?
De yngre landmænd går meget op i dyrevelfærd, men har en anderledes opfattelse af, hvad dyrevelfærd er, end forbrugerne. Det viser en rapport om dyrevelfærds rolle i undervisningen på de konventionelle landbrugsskoler finansieret af Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd.
”For landbrugsskoleeleverne er det også vigtigt, at dyret trives – dog ikke så meget for dyrets eget skyld, men fordi sunde dyr giver en bedre ydelse,” siger Inger Anneberg, post.doc. ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag den nye rapport i artiklen ”Unge landmænd: dyrevelfærd skal gerne give vækst” på Foodculture.dk (se kilder). Et eksempel på den mere tekniske tilgang til dyrevelfærd er de unge landmænds holdning til halekupering af grise, som ofte kritiseres i medierne. Det kan være en praksis, som landmændene accepterer, fordi de mener, at det kan være nødvendigt for at forebygge, at grisene bider hinanden i halerne.
Hvordan forholder Landbrug & Fødevarer sig til dyrevelfærd?
Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer afviser formand Peder Philipp, at landmænd først og fremmest tænker i penge på bekostning af dyrevelfærd. Det kan man læse i artiklen ”Professor: Dyrevelfærden halter i kvægbruget” i Landbrugsavisen (se kilder). På Landbrug & Fødevarers hjemmeside skriver organisationen, at ”Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar, og danske landmænd gør en stor indsats for at behandle dyrene godt. Landbruget har stor fokus på forbedringer af dyrevelfærden, og der sker løbende forbedringer bl.a. på baggrund af erhvervets egen forskning og udvikling”. Det er denne holdning, organisationen med mellemrum går ud med i medierne, når landmænd kritiseres for at svigte deres ansvar for dyrevelfærden. Her hæfter Landbrug & Fødevarer sig ved, at den danske lovgivning om dyrevelfærd på en række områder er mere vidtgående end EU's krav. F.eks. reglerne om svinehold og transport af dyr, der er strammere i Danmark end i EU, Det kan man læse på organisationens hjemmeside (se kilder).
Hvilken rolle spiller det for dyrevelfærden, at produktionen er økologisk?
Mange forbrugere har nok en opfattelse af, at dyr i økologiske brug har det bedre end i konventionelle landbrug. Men økologi er langtfra en garanti for dyrevelfærd, fortæller professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Jan Tind Sørensen i artiklen ”Økomærket på mælken er ingen garanti for dyrevelfærd” på dr.dk (se kilder): ”Hvis man kigger på elementer af dyrevelfærd, kan man sagtens finde konventionelle mælkeproducenter, som er bedre end økologerne i forhold til velfærd. Man kan endda finde en betydelig del af de økologiske besætninger, som er dårligere stillet end gennemsnittet af de konventionelle besætninger”. Økologiske kalve får f.eks. oftere parasitter, når de går på græs i sommerhalvåret, og derfor er dødeligheden blandt økologiske kalve højere end blandt konventionelle. En anden udfordring er de strengere regler om medicinering, som betyder, at økologiske landmænd ikke i samme grad som konventionelle må behandle med antibiotika, hvilket kan give flere tilfælde af yverbetændelse. Tilsvarende udfordringer gør sig gældende for høns, grise og andre økologiske landbrugsdyr, kan man læse i artiklen ”Er økologi lig med dyrevelfærd” i Kristeligt Dagblad (se kilder).