Definition og baggrund om dyrevelfærd

Hvad er dyrevelfærd?

Dyrevelfærd er en etisk forpligtigelse til at sikre dyrs fysiske og psykiske velbefindende. Dyrevelfærd er, når dyr trives og ikke bliver udsat for lidelse, når de bliver brugt som arbejdsdyr, opdrættes til fødevareproduktion eller anvendes til forskning. For at dyrevelfærd skal have en værdi i praksis kræver det, at mennesket grundlæggende bekymrer sig for dyrs velbefindende og at samfundet tager politisk stilling til, hvilke love der skal gælde for behandling af dyr samt, at vi foretager konkrete handlinger for at forbedre dyrenes levevilkår.

Dyreværnsloven beskriver, hvordan landmænd og slagterier skal tage hensyn til dyrevelfærd, og foreskriver blandt andet, at dyr ikke må mishandles eller leve under uhygiejniske forhold. Når vi taler generelt om dyrevelfærd, handler det typisk om forholdene for produktionsdyr og såkaldte selskabsdyr eller kæledyr – altså dyr der lever i menneskets varetægt. Når Fødevarestyrelsen foretager kontroller af, om dyrevelfærdsloven overholdes, er det af landbrugsdyrs levesteder. 

For nogle er dyrevelfærd mere, end hvad loven foreskriver. For eksempel accepterer veganerforeninger som Go Vegan slet ikke, at mennesket bruger dyr til at fremstille fødevarer, tøj eller andre produkter – eller til at foretage forsøg. Det er umoralsk og etisk uforsvarligt, argumenterer de. Det kan man læse på Go Vegans hjemmeside (se kilder).

Hvornår begyndte man at tale om dyrevelfærd?

Verdens første dyreværnslov blev vedtaget af det britiske parlament i 1822. Formålet med den var at forbyde ”formålsløs grusomhed” mod dyr. I de næste love, der blev vedtaget i andre lande, herunder i Danmark, var fokus på at hindre ”unødig” lidelse. Sidenhen har lovteksterne i dyreværnslovene i stadigt højere grad sigtet mod at beskytte dyr mod problemer, som er ”meningsfulde” set ud fra en økonomisk synsvinkel, forklarer Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og formand for Det Dyreetiske Råd i artiklen ”Lovgivning som redskab til at sikre bedre dyrevelfærd” på dyreetik.dk (se kilder). Den nuværende danske dyreværnslov er den første egentlige lov på området. I 1857 blev der vedtaget en lov om straf for dyrplageri, men den blev ophævet i 1866. Den nuværende Dyrevelfærdsloven fyldte 100 år den 17. maj 2016 og er en af verdens ældste dyreværnslove. 

Hvad er Det Dyreetiske Råd?

Det Dyreetiske Råd er nedsat som følge af Dyreværnsloven og har til opgave at følge udviklingen inden for beskyttelse af dyr og rådgive miljø- og fødevareministeren ud fra en etisk vurdering i forbindelse med fastsættelse af regler om dyreværn. Rådet udtaler sig om forskellige emner – for eksempel har det anbefalet et forbud mod put and take-fiskeri, som det fremgår af artiklen ”Dyreetisk råd vil have forbud mod put and take-fiskeri” på dr.dk (se kilder). Det Det Dyreetiske Råd har også udtalt, at det er i orden og ikke synd for hunde at give dem kemoterapi, da en sådan sag udløste massiv kritik på de sociale medier, som man kan læse i artiklen ”Dyreetisk råd afviser kritik: Kemoterapi til hunden er ok” på Tv2.dk (se kilder). Herudover udarbejder Rådet høringssvar til konkrete lovforslag, kan man læse på dets hjemmeside (se kilder).

Hvad siger den danske lovgivning om dyrevelfærd?

Den danske dyrevelfærdslov hviler på præmissen, at ”dyr er levende væsener, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe”, som det hedder i §1. Loven foreskriver, at ”Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”, som det hedder i §2. Loven beskriver regler for alt fra aflivning til operative indgreb, salg og fremvisning, tilsyn, straf og gebyrer med mere. Det kan man læse af den fulde lovtekst (se kilder). Det er Fødevarestyrelsen, der fører kontrol med dyrevelfærd for landbrugsdyr i besætninger, under transport og i forbindelse med slagtning/aflivning. En særskilt lov definerer reglerne for dyreforsøg (se kilder).

Hvilken rolle spiller EU i forhold til regler for dyrevelfærd?

Den første EU-lovgivning om dyrevelfærd blev vedtaget i 1974 og omhandlede beskyttelse af dyr på slagterier. Siden har EU også vedtaget lovgivning målrettet beskyttelse af landbrugs- og forsøgsdyr. Der findes desuden EU-bestemmelser om, hvordan man holder dyr i zoologiske haver, så dyrevelfærden sikres. EU har ligeledes forbudt anvendelsen af saksefælder i forbindelse med jagt på vilde dyr. Landbrugsdyr er beskyttet af et generelt sæt EU-regler om landbrug og særlige regler for transport og slagtning. Desuden er der i EU-lovgivningen regler for, hvordan man holder æglæggende høner, slagtekyllinger, svin og kalve. Det fremgår af EU-Kommissionens faktaark ”Lancering af EU-platformen for dyrevelfærd” (se kilder).