grise
Økologiske frilandsgrise i mudderet på markerne ved Skovgaard en forårsaften i april 2018.
Foto: Morten Rasmussen / ritzau/scanpix

Dyrevelfærd

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, maj 2018.
Top image group
grise
Økologiske frilandsgrise i mudderet på markerne ved Skovgaard en forårsaften i april 2018.
Foto: Morten Rasmussen / ritzau/scanpix

Indledning
Dyreværnsloven er over 100 år gammel og beskriver, hvordan landmænd og slagterier skal tage hensyn til dyrevelfærd. Det betyder, at dyr ikke må mishandles eller leve under uhygiejniske forhold. Der er f.eks. bestemmelser om, hvor meget plads en gris og en kylling skal have, og hvor lang tid dyrene må transporteres for at komme til et slagteri.

Alligevel er der mange eksempler på, at dyr lider overlast i den danske landbrugsproduktion. Blandt andet viser en rapport fra EU-Kommissionen, at Danmark stadig overtræder EU’s regler om halekupering af grise. Mens veganerforeninger indrykker skræmmekampagner på den populære Økodag for at markere deres uvilje mod landbrugets brug af dyr, ønsker andre kritikere dyrevelfærd på skoleskemaet i folkeskolen.


Seniorforsker Mette Vaarst, fra Aarhus Universitet fortæller om økologi og dyrevelfærd.

Artikel type
faktalink

Definition og baggrund om dyrevelfærd

Hvad er dyrevelfærd?

Dyrevelfærd er en etisk forpligtigelse til at sikre dyrs fysiske og psykiske velbefindende. Dyrevelfærd er, når dyr trives og ikke bliver udsat for lidelse, når de bliver brugt som arbejdsdyr, opdrættes til fødevareproduktion eller anvendes til forskning. For at dyrevelfærd skal have en værdi i praksis kræver det, at mennesket grundlæggende bekymrer sig for dyrs velbefindende og at samfundet tager politisk stilling til, hvilke love der skal gælde for behandling af dyr samt, at vi foretager konkrete handlinger for at forbedre dyrenes levevilkår.

Dyreværnsloven beskriver, hvordan landmænd og slagterier skal tage hensyn til dyrevelfærd, og foreskriver blandt andet, at dyr ikke må mishandles eller leve under uhygiejniske forhold. Når vi taler generelt om dyrevelfærd, handler det typisk om forholdene for produktionsdyr og såkaldte selskabsdyr eller kæledyr – altså dyr der lever i menneskets varetægt. Når Fødevarestyrelsen foretager kontroller af, om dyrevelfærdsloven overholdes, er det af landbrugsdyrs levesteder. 

For nogle er dyrevelfærd mere, end hvad loven foreskriver. For eksempel accepterer veganerforeninger som Go Vegan slet ikke, at mennesket bruger dyr til at fremstille fødevarer, tøj eller andre produkter – eller til at foretage forsøg. Det er umoralsk og etisk uforsvarligt, argumenterer de. Det kan man læse på Go Vegans hjemmeside (se kilder).

Hvornår begyndte man at tale om dyrevelfærd?

Verdens første dyreværnslov blev vedtaget af det britiske parlament i 1822. Formålet med den var at forbyde ”formålsløs grusomhed” mod dyr. I de næste love, der blev vedtaget i andre lande, herunder i Danmark, var fokus på at hindre ”unødig” lidelse. Sidenhen har lovteksterne i dyreværnslovene i stadigt højere grad sigtet mod at beskytte dyr mod problemer, som er ”meningsfulde” set ud fra en økonomisk synsvinkel, forklarer Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet og formand for Det Dyreetiske Råd i artiklen ”Lovgivning som redskab til at sikre bedre dyrevelfærd” på dyreetik.dk (se kilder). Den nuværende danske dyreværnslov er den første egentlige lov på området. I 1857 blev der vedtaget en lov om straf for dyrplageri, men den blev ophævet i 1866. Den nuværende Dyrevelfærdsloven fyldte 100 år den 17. maj 2016 og er en af verdens ældste dyreværnslove. 

Hvad er Det Dyreetiske Råd?

Det Dyreetiske Råd er nedsat som følge af Dyreværnsloven og har til opgave at følge udviklingen inden for beskyttelse af dyr og rådgive miljø- og fødevareministeren ud fra en etisk vurdering i forbindelse med fastsættelse af regler om dyreværn. Rådet udtaler sig om forskellige emner – for eksempel har det anbefalet et forbud mod put and take-fiskeri, som det fremgår af artiklen ”Dyreetisk råd vil have forbud mod put and take-fiskeri” på dr.dk (se kilder). Det Det Dyreetiske Råd har også udtalt, at det er i orden og ikke synd for hunde at give dem kemoterapi, da en sådan sag udløste massiv kritik på de sociale medier, som man kan læse i artiklen ”Dyreetisk råd afviser kritik: Kemoterapi til hunden er ok” på Tv2.dk (se kilder). Herudover udarbejder Rådet høringssvar til konkrete lovforslag, kan man læse på dets hjemmeside (se kilder).

Hvad siger den danske lovgivning om dyrevelfærd?

Den danske dyrevelfærdslov hviler på præmissen, at ”dyr er levende væsener, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe”, som det hedder i §1. Loven foreskriver, at ”Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer”, som det hedder i §2. Loven beskriver regler for alt fra aflivning til operative indgreb, salg og fremvisning, tilsyn, straf og gebyrer med mere. Det kan man læse af den fulde lovtekst (se kilder). Det er Fødevarestyrelsen, der fører kontrol med dyrevelfærd for landbrugsdyr i besætninger, under transport og i forbindelse med slagtning/aflivning. En særskilt lov definerer reglerne for dyreforsøg (se kilder).

Hvilken rolle spiller EU i forhold til regler for dyrevelfærd?

Den første EU-lovgivning om dyrevelfærd blev vedtaget i 1974 og omhandlede beskyttelse af dyr på slagterier. Siden har EU også vedtaget lovgivning målrettet beskyttelse af landbrugs- og forsøgsdyr. Der findes desuden EU-bestemmelser om, hvordan man holder dyr i zoologiske haver, så dyrevelfærden sikres. EU har ligeledes forbudt anvendelsen af saksefælder i forbindelse med jagt på vilde dyr. Landbrugsdyr er beskyttet af et generelt sæt EU-regler om landbrug og særlige regler for transport og slagtning. Desuden er der i EU-lovgivningen regler for, hvordan man holder æglæggende høner, slagtekyllinger, svin og kalve. Det fremgår af EU-Kommissionens faktaark ”Lancering af EU-platformen for dyrevelfærd” (se kilder).

Dyrevelfærd i Danmark

Hvad viser undersøgelser om dyrevelfærd i Danmark?

I rapporten ”2016 Dyrevelfærd” (se kilder) kan man læse resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos landbrug med kvæg-, pelsdyr og slagtekyllinger i 2015. Her udløste kontrolbesøgene indskærpelser, påbud eller politianmeldelser til 17% af kvægbesætningerne, 11% af pelsdyrbesætningerne, 23% af slagtekyllingebesætningerne og hele 37% af svinebesætningerne. Sanktioner til svinebrug blev primært givet for overtrædelse af reglerne om at føre opgørelse over medicinering, fordi grisene ikke havde tilstrækkeligt adgang til ”beskæftigelses- og rodemateriale”, og fordi der ikke førtes opgørelse over antallet af døde dyr.

Hvordan kan dyrene lide overlast i landbrugsproduktionen?

Der er mange forskellige måder, hvorpå landbrugsdyr kan lide overlast. Blandt andet fordi de ofte skal leve meget tæt for at spare plads. Burhøns har typisk, hvad der svarer til et A4ark at leve på i indendørs bure uden adgang til dagslys, græs og jord og i kunstigt lys for at optimere æglægningen. Grise får ofte kuperet deres haler for at undgå, at de bider hinanden i dem. En praksis, der har været kritiseret, blandt andet af EU-Kommissionen, fordi den er i strid med EU’s regler, som man kan læse i artiklen ”Hård kritik fra EU: Danmark gør ingen fremskridt for grisehalerne” i Information (se kilder). Andre problemer med dyrevelfærden handler om fiksering af søer, brænding af tyrekalves horn og dyr, der bliver trampet ihjel, fordi de har for lidt plads at leve på, og aflivning af tyrekalve, fordi de betragtes som et affaldsprodukt i produktionen.  

Hvilket syn på dyrevelfærd har unge landmænd?

De yngre landmænd går meget op i dyrevelfærd, men har en anderledes opfattelse af, hvad dyrevelfærd er, end forbrugerne. Det viser en rapport om dyrevelfærds rolle i undervisningen på de konventionelle landbrugsskoler finansieret af Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd.
”For landbrugsskoleeleverne er det også vigtigt, at dyret trives – dog ikke så meget for dyrets eget skyld, men fordi sunde dyr giver en bedre ydelse,” siger Inger Anneberg, post.doc. ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag den nye rapport i artiklen ”Unge landmænd: dyrevelfærd skal gerne give vækst” på Foodculture.dk (se kilder). Et eksempel på den mere tekniske tilgang til dyrevelfærd er de unge landmænds holdning til halekupering af grise, som ofte kritiseres i medierne. Det kan være en praksis, som landmændene accepterer, fordi de mener, at det kan være nødvendigt for at forebygge, at grisene bider hinanden i halerne.

Hvordan forholder Landbrug & Fødevarer sig til dyrevelfærd?

Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer afviser formand Peder Philipp, at landmænd først og fremmest tænker i penge på bekostning af dyrevelfærd. Det kan man læse i artiklen ”Professor: Dyrevelfærden halter i kvægbruget” i Landbrugsavisen (se kilder). På Landbrug & Fødevarers hjemmeside skriver organisationen, at ”Husdyrenes velfærd er landmændenes ansvar, og danske landmænd gør en stor indsats for at behandle dyrene godt. Landbruget har stor fokus på forbedringer af dyrevelfærden, og der sker løbende forbedringer bl.a. på baggrund af erhvervets egen forskning og udvikling”. Det er denne holdning, organisationen med mellemrum går ud med i medierne, når landmænd kritiseres for at svigte deres ansvar for dyrevelfærden. Her hæfter Landbrug & Fødevarer sig ved, at den danske lovgivning om dyrevelfærd på en række områder er mere vidtgående end EU's krav. F.eks. reglerne om svinehold og transport af dyr, der er strammere i Danmark end i EU, Det kan man læse på organisationens hjemmeside (se kilder).

Hvilken rolle spiller det for dyrevelfærden, at produktionen er økologisk?

Mange forbrugere har nok en opfattelse af, at dyr i økologiske brug har det bedre end i konventionelle landbrug. Men økologi er langtfra en garanti for dyrevelfærd, fortæller professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Jan Tind Sørensen i artiklen ”Økomærket på mælken er ingen garanti for dyrevelfærd” på dr.dk (se kilder): ”Hvis man kigger på elementer af dyrevelfærd, kan man sagtens finde konventionelle mælkeproducenter, som er bedre end økologerne i forhold til velfærd. Man kan endda finde en betydelig del af de økologiske besætninger, som er dårligere stillet end gennemsnittet af de konventionelle besætninger”. Økologiske kalve får f.eks. oftere parasitter, når de går på græs i sommerhalvåret, og derfor er dødeligheden blandt økologiske kalve højere end blandt konventionelle. En anden udfordring er de strengere regler om medicinering, som betyder, at økologiske landmænd ikke i samme grad som konventionelle må behandle med antibiotika, hvilket kan give flere tilfælde af yverbetændelse. Tilsvarende udfordringer gør sig gældende for høns, grise og andre økologiske landbrugsdyr, kan man læse i artiklen ”Er økologi lig med dyrevelfærd” i Kristeligt Dagblad (se kilder).