Hvad er et børnehjem?
Et børnehjem er en institution, hvor anbragte børn og unge under 18 år kan bo, hvis de ikke kan bo sammen med deres forældre.
Da de første børnehjem opstod i Danmark, fandtes der to typer:
· ‘Opdragelsesanstalter‘, hvor børn opdrages under tvang, langt væk fra deres omgivelser, som man mente havde dårlig indflydelse på dem. Ifølge Den Store Danske om Børne og Ungdomsforsorg (se kilder) blev de allerede dengang anset som ungdomsfængsler. I 1922 blev begrebet opdragelsesanstalt afløst af ‘opdragelseshjem’.
· Andre hjem for børn, der opstod omkring samme tidspunkt, var egentlige børnehjem. De blev ifølge Den Store Danske “oprettet med det formål at give hjemløse børn et hjem i den borgerlige families billede, og hjemmet skulle med kærlighed søge at fremme det bedste i børnene”.
Hvornår opstod de første børnehjem i Danmark?
Danmarks allerførste opdragelsesanstalt hed Catrinelyst og lå ved Sorø. Det blev oprettet i 1825 som et eksperiment af to lærere. Der boede dengang 24 drenge mellem seks og 14 år. Opdragelsesanstalten blev nedlagt i 1848, da man ikke vurderede, at forsøget var lykkedes. Det fremgår af en artikel i Børn & Unge fra 2004 (se kilder). I 1830 forlod den ene af de to lærere Catrinelyst og stiftede opdragelsesanstalten Bøgildgaard. Stedet eksisterer stadig og hedder i dag Oustruplund Amtscenter. Det første egentlige børnehjem blev åbnet i 1853 under navnet Børnely.
Hvorfor kom børn på børnehjem?
Der var dengang flere grunde til, at børn blev anbragt på børnehjem. Barnet havde måske mistet sine forældre, eller barnets mor var død, mens barnets far ikke magtede at tage sig af det. Det kunne også være et barn, der var “vanskeligt” eller havde begået noget kriminelt og blev anbragt for at blive opdraget.
I 1905 kom den første Børnelov, som blev anset som et fremskridt, fordi den gav børn en række rettigheder. Sammen med værgerådssystemet, der også opstod omkring 1900-tallet, betød det, at børn nu kunne anbringes i pleje eller på opdragelseshjem, hvis de var udsat for “sædelig fordærvelse eller vanrøgt”, eller hvis de blev mishandlet. Børn kunne dengang også blive fjernet hjemmefra, hvis forældrene var fattige. Det fremgår af Arbejdermuseets artikel om Børneforsorg (se kilder).
Hvordan blev børn behandlet på børnehjemmene?
Selvom børn fra 1905 kunne blive fjernet fra hjemmet, hvis de blev mishandlet, var det ikke ensbetydende med, at de var sikret mod overgreb og mishandling på børnehjemmene. Justitsministeriets strafferegulativ fra 1906 tillod 25 slag med spanskrør på opdragelseshjem. Grænsen for, hvor meget man måtte slå børn, faldt gradvist gennem årtierne. Spanskrøret blev forbudt i 1953, mens det først i 1967 blev helt forbudt at give lussinger. I praksis fortsatte afstraffelsen på mange børnehjem uafhængig af den ændrede lovgivning, fremgår det i en artikel fra Børn & Unge (se kilder). Et eksempel på dette er forholdene på børnehjemmet Godhavn, hvor, de drenge, der blev anbragt der, i perioden fra 1946 til 1976 blev udsat for systematisk vold og overgreb.
Billeder og filmklip fra børnehjem i forrige århundrede. Beretninger fra tidligere børnehjemsbørn, der beskriver livet på børnehjemmet og hvad det har gjort ved dem.