dreng
Malthe fortæller om sine medievaner ved et arrangement for kampagnen *Antennerne ude' i Kulturministeriet i december 2017.
Foto: Mads Claus Rasmussen / ritzau/scanpix

Børn og unges medievaner

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, juni 2018.
Top image group
dreng
Malthe fortæller om sine medievaner ved et arrangement for kampagnen *Antennerne ude' i Kulturministeriet i december 2017.
Foto: Mads Claus Rasmussen / ritzau/scanpix

Indledning
Engang bestod børn og unges adgang til medierne i at bladre i avisen, lytte med på Pressens Radioavis eller kigge med, når mor og far så TV-Avisen eller Nyhederne. Siden er antallet af medier eksploderet, og de traditionelle medier og nyhedskanaler har fået benhård konkurrence, når det gælder om at fange og fastholde børn og unges opmærksomhed. Børn og unge bruger historisk meget tid på medier, men deres medievaner har ændret sig markant. De har i langt højere grad fået deres egne medier og medievaner, som det kan være vanskeligt for voksne at forstå, fordi de adskiller sig fra den måde, de ældre generationer har brugt og bruger medier på. Mens nogle er bekymrede for omfanget af børn og unges skærmtid og deres faldende brug af traditionelle medier, maner andre til besindighed. De unge orienterer sig på nye måder om, hvad der sker i samfundet, og det vil de voksne opdage, hvis de sætter sig mere ind i de unges medievaner, lyder det.

 

Kulturminister Mette Bock (LA) om børns medievaner.

 

Artikel type
faktalink

Børn og unges medievaner historisk set

Hvilke medier havde børn og unge adgang til tidligere?

Det er ingen overdrivelse at tale om, at der er sket en revolution i udviklingen af medier de sidste 20-30 år. De ældste af de populære online-medier – Facebook og YouTube – så dagens lys i starten af 00’erne, cirka samtidig med at online-medier begyndte at blive en del af børn og unges medieforbrug. I artiklen ”Den uteknologiske barndom med og uden tv i farver – og bunker af tid” på pov.international (se kilder) beskriver Trine Maria Kristensen, hvordan det var at være barn i 1970erne, hvor det at høre radio var en stor oplevelse for hende og mange andre børn: ”Jeg husker det, som om radioen kørte meget ofte, og i nogle hjem kørte den altid. Man skulle være stille, når der var “presse”, hvilket var et andet ord for radioavisen – der retteligen også hed “Pressens Radioavis””, skriver hun blandt andet. Også P1-programmet Tværs med forfatter og socialrådgiver Tine Bryld som vært havde mange unge lyttere. På tv måtte 1970ernes børn nøjes med den ene times børnetime, der blev sendt på DRs hovedkanal lige før spisetid. De første spillekonsoller kom også frem i 1970erne, men det var endnu ikke en almindelig del af hverdagen at spille computerspil.

Hvilke medier har traditionelt set spillet en rolle i den demokratiske dannelse af børn og unge?

Siden massemediernes opståen har de traditionelle medier, radio, tv, aviser og film, udgjort rygraden i demokrati og kultur og har spillet en afgørende rolle i demokratisk dannelse af børn og unge i uddannelsessystemet. Som professor ved Institut for Film- og Medievidenskab Ib Bondebjerg beskriver det i kronikken ”Medier og moderne dannelse” i Politiken (se kilder): ”Meget groft sagt er det skolesystem og det gymnasium, vi har i dag, et produkt af et dannelsesbegreb, som blev skabt, da nationalstaten, nationalsproget og den nationale litteratur og historie brød igennem og ændrede et mere klassisk dannelsesbegreb. Det blev moderniseret fra 1960'erne og frem, men hviler stadig næsten udelukkende på skriftens og bogkulturens fundament”. I artiklen argumenterer Ib Bondebjerg for, at gymnasiet i højere grad bør indrette undervisningen efter den nye medievirkelighed, hvor unge er storforbrugere af næsten alle medier og forstår at bruge dem til forskellige behov.

Udvikling og aktuelle tendenser

Hvor mange børn har adgang til smartphone eller tablet?

30% af de 3-6-årige har deres egen tablet. Hos de 7-12-årige har 56% deres egen smartphone og 53% deres egen tablet, viser undersøgelsen ”Børn og Medier – En undersøgelse af børnehavebørns opfattelser og brug af tablets og medieplatforme” (se kilder). I en undersøgelse foretaget af YouGov for Kommunernes Landsforening (se kilder) svarer 42% af forældrene til børn i kommunale institutioner, at der er tablets i barnets institution, mens 22% svarer, at der i institutionen er en eller flere computere til rådighed for børnene.

Hvilke medier er mest populære blandt danske børn og unge?

I slutningen af 00’erne steg de 3-12-åriges tv-forbrug markant. Ved udgangen af 2009 så de 3-12-årige over to timers tv hver dag, en stigning på 40% siden 2007. I artiklen ”Børns tv-forbrug stiger voldsomt” i Politiken (se kilder) forklares stigningen med, at der i denne periode blev etableret flere børnekanaler, blandt andet DR’s Ramasjang og Disney Channel. I artiklen ”Børn ser mere DR i dag end for 10 år siden” på dr.dk (se kilder), kan man læse, at DR fortsat har godt fat i de yngste. Hver uge er DR i kontakt med 96% af de 3-6-årige og 93% af de 7-12-årige. Og danske børn ser i dag mere børne-tv på DR end i 1990’erne og 00’erne, viser tal fra Kantar Gallup.

· De 3-6-årige bruger dagligt mest tid på DRs børnekanal Ramasjang (49%), YouTube (31%), Netflix (27%), kanaler fra Disney (19%). Siden 2014 er der sket et markant fald i de 3-6 åriges forbrug af traditionelt tv, fordi de også er begyndt at bruge tablets til mere og andet end spil, og selv vælge, hvad de vil se via streamingtjenester.

· De 7-12-åriges favoritmedier er YouTube (70%), Netflix (25%), DR Ultra (22%) og kanaler fra Disney (24%). De 7-12-årige bruger også en del tid på smartphones, hvor Instagram og Snapchat har vundet indpas hos særligt de 10-12-årige piger. Det kan man læse i artiklen ”Børn bruger skærme på nye måder” på Dr.dk (se kilder). I artiklen ”Danske børn har Europarekord i skærmtid. Forstå hvad de bruger deres tid på – og bliv overrasket undervejs” på Zetland (se kilder) kan man læse, at de 13-19-åriges absolutte yndlingsmedie er YouTube, som for dem både er en videotjeneste, et tv og et socialt medie i ét – og for nogle endda et castingbureau.

Hvilke nyhedsmedier henvender sig særligt til børn og unge?

Weekendavisen har siden 2010 udgivet tillægget Faktisk målrettet børn fra cirka 8 til 15 år. ”Det siger sig selv, at vi gerne vil lære den næste generation, hvad en avis er, og at aviser er en del af fremtiden, hvor det er vigtigt at forholde sig til, hvem der siger hvad. På nettet vrimler det med adresseløse nyheder, og det er svært at finde ud af, hvad der er troværdigt. I Weekendavisen er der en tydelig afsender på artiklerne, som man kan tjekke eller kontakte,” udtalte daværende direktør og chefredaktør for Weekendavisen Anne Knudsen i artiklen ”Weekendavisen – nu for børn” på Mediawatch.dk (se kilder).
Fra april 2014 til vinteren 2018 udgav Berlingske Media avisen Kids News, som henvendte sig til børn i alderen 6-12 år og udkom hver fredag både på papir og net. Avisen indeholdt nyheder om alt fra kendisstof om ungdomsidoler til udlandsstof om forholdene i Syrien eller Ukraine. Avisen blev trykt i 6.-7.000 eksemplarer, kan man læse i artiklen ”Berlingske lancerer ny børneavis” på Berlingske.dk (se kilder). Kids News blev dog lukket i forbindelse med en større sparerunde i foråret 2018. Kort efter, i maj 2018, offentliggjorde JP/Politikens Hus, at også de går ind i kampen for at vinde de helt unge læsere med Børneavisen målrettet børn fra 9-12 år: ”Børneavisens publicistiske mission er at bidrage til børns demokratiske og sociale dannelse, som ofte er under pres i takt med den stigende skærmtid. Det har længe væres vores drøm at udgive en børneavis, så vi er vældig glade for, at det nu endelig sker,” siger koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Dorthe Bjerregaard-Knudsen i artiklen ”JP/Politikens Hus laver børneavis” på Journalisten.dk (se kilder). 


 

Voxpop om unges nyhedsvaner på fyens.dk

Hvor ofte benytter unge nyhedsmedierne?

Selv om der bliver talt og skrevet om, at unge vender nyhedsmedierne ryggen, så er de unge stadig nyhedsbrugere. I 2017 benyttede 90% af alle 15-29-årige nyheder dagligt, mod 95 % blandt hele befolkningen. Det viser undersøgelser fra DR Medieforskning. Det er sandt nok, at de unge ikke interesserer sig så meget for de traditionelle medier. Når de alligevel har adgang til nyheder dagligt, er det, fordi de har adgang via sociale medier. De unge bruger generelt mange forskellige kilder til nyheder. Det kan man læse i analysen ”Næste generation af nyhedsforbrugere” på dr.dk (se kilder) skrevet af chef for DR Medieanalyse Dennis Christensen, som ikke mener, at man bør være så bekymrede for de unges medie- og nyhedsvaner.


 

MSLGroup interviewer unge om deres oplevelse af nyheder.

Fra hvilke medier får unge nyheder?

Stadigt flere unge får deres nyheder via de sociale medier. Selv om der sket et fald i unges brug af trykte medier og tv-nyheder, ser mange unge fortsat nyheder på tv. Spørger man aldersgruppen 18-24 år, hvor de får deres nyheder fra, svarer mere end halvdelen, at de af og til får nyheder via tv. Det forklarer medieforsker fra Roskilde Universitet Kim Christian Schrøder i artiklen ”Medieforsker: Nyheder får de unge i dag via smartphone” på Fyens.dk (se kilder). Men langt de fleste unge svarer, at sociale medier er deres hovedkilde til nyheder.
”Hvis man kan fremskrive den udvikling, der er sket de seneste år, vil det blive endnu tydeligere, at de vil bruge mobil og smartphones og have et fald i, hvordan de bruger de traditionelle medier. (…) Hvis udviklingen fortsætter, vil det være tydeligt at de unge vil bruge de sociale medier endnu mere til nyheder”, siger han.

Hvilke normer gælder for danske unge sammenlignet med andre unge i Europa?

Sammenlignet med andre unge i Europa har danske unge meget frie tøjler til at vælge, hvilke medier de vil bruge, hvor meget og hvornår. Det kan man læse i artiklen ”Børn og unges medieforbrug” på Berlingske.dk (se kilder). Over halvdelen af de 6-16-årige får f.eks. aldrig at vide af deres mor, at de ser for meget fjernsyn, eller at de ikke må se noget bestemt. Og kun en ud af fem mødre blander sig i, hvad barnet spiller på computeren, eller hvor lang tid det bruger foran skærmen, viser et europæisk forskningsprojekt bestående af spørgeskemaundersøgelser og interviews med 1.392 børn og unge mellem seks og 16 år, hvor i alt 11.000 børn og unge er blevet spurgt om deres oplevelser med medierne. Når forældre ikke i højere grad øver indflydelse på børns medieforbrug, er det i høj grad, fordi de har svært ved at forholde sig til de medier, deres børn bruger, forklarer medieforsker bag undersøgelsen Kirsten Drotner.

Hvor meget skærmtid bruger danske unge sammenlignet med andre unge i Europa?

Børn og unge i Danmark og resten Skandinavien har meget friere adgang til digitale medier end børn og unge i resten Europa. Det viser et stort europæisk forskningsprojekt, EU Kids Online. Forskere fra hele Europa har for første gang et samlet overblik over forskning i børn og unges mediebrug – og holdningerne hertil – i 21 europæiske lande.
”Vores unge har en af de procentvis højeste adgange til it. Stort set alle har mulighed for online-opkobling hjemme, ligesom det er udbredt i hele uddannelsessektoren. Vi tænker digitalt som naturlige muligheder”, siger Gitte Stald i artiklen ”Danske børn har stor online-frihed” på Videnskab.dk (se kilder). At danske børn og unge generelt får så frie tøjler i forhold til deres medieforbrug, skyldes, at vi i Danmark har ret høj tillid og ikke er så bekymrede for børn og unges online-verden, mener hun: ”Tværtimod fokuserer vi på mulighederne i online-brug og er generelt af den opfattelse, at børn kan undervises og opdrages til at navigere i dette felt.”

Som med al anden adfærd er de voksne afgørende rollemodeller for børn og unges medievaner. Det forklarer medieforsker Kirsten Drotner i artiklen ”Børns medievaner afhænger af forældrenes uddannelsesniveau” i Politiken (se kilder). Derfor opfordrer hun forældre til at kigge deres egne medievaner efter i sømmene.
”Medier er indgangen til, hvordan du klarer dig i dit videre liv. Det betyder noget, om du har lært at bruge digitale medier og at forholde dig kritisk til dem. De normer, som forældrene bærer med sig videre, har store konsekvenser i børnenes videre liv”, siger hun.
Generelt er danske forældre ikke ret gode til at sætte grænser for børns skærmtid, forklarer hun: ”Danske forældre hører til dem, som er mindst medieetisk kritiske i hele Europa. De er nogle af dem, som sætter færrest grænser for deres børn”, siger hun i artiklen.

Hvilken rolle spiller forældrenes uddannelsesniveau?

Børn af lavt uddannede forældre bruger markant mere tid foran skærmen på både film, tv, internet eller spil end børn, hvis forældre har en akademisk eller anden lang uddannelse. Det viser en svensk undersøgelse udarbejdet af det svenske Statens medieråd, som kortlægger sammenhængen mellem demografi og unges medievaner.
”De højtuddannede forældre har en anden indstilling til medier. Man er mere kritisk over for underholdning som computerspil og tv og sætter derfor flere grænser, mens de lavt uddannede forældre mere lader stå til”, siger Ulf Dalquist, forskningsleder i artiklen ”Børns medievaner afhænger af forældrenes uddannelsesniveau” i Politiken (se kilder).

Også Ph.d.-afhandlingen ”Når drenge og piger bruger medier og mad” (se kilder) tegner et billede af, at social status spiller kraftigt ind på børns og unges medieforbrug. Børn med en stærk social baggrund ser ud til at bruge medierne mere alsidigt end børn fra en svagere baggrund.
”De stærke børn bruger alle medier – computer, tv, mobile medier, de læser bøger og blade og går i biografen. De bliver kompetente mediebrugere på tværs af flader. Børn fra en svagere baggrund bliver mere ensidige mediebrugere. Et eksempel er Patrick på 11 år, der spiller Counterstrike flere timer dagligt. Det har han lært at sin far, der er arbejdsløs og bruger sin tid på at spille spillet. Patrick har kun én ven, han deler sin interesse med, fordi de andre ikke må spille Counterstrike,” forklarer forfatter til rapporten, Stinne Gunder Strøm Krogager, i artiklen ”Børn skal opfattes, som var de voksne” på Videnskab.dk (se kilder).

Hvordan påvirker forbruget af online-medier tiden til læsning?

Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de mindre tid på at læse bøger. Og der er en klar sammenhæng mellem de to tendenser – særligt for pigernes vedkommende. Det viser en større undersøgelse af børn og unges læsevaner foretaget af tænketanken Fremtidens Biblioteker i 2017.
”Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant. Det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,” siger Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen, i pressemeddelelsen ”Ny dansk læseundersøgelse: Pigerne dropper bøgerne” (se kilder).