Rekonstruktion af flyvemaskine af Leonardo da Vinci i 1589
Rekonstruktion af flyvemaskine af Leonardo da Vinci i 1589.
Foto: Scanpix

Bionik (Faktalink light)

Få teksten læst op 
Få teksten læst op
Print-venlig version af hele artiklen

Kopier link til artiklen

Link er kopieret.

cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2017.
Emneord
bionik
teknologi
innovation
naturen
naturen og mennesket
dyr
design
Top image group
Rekonstruktion af flyvemaskine af Leonardo da Vinci i 1589
Rekonstruktion af flyvemaskine af Leonardo da Vinci i 1589.
Foto: Scanpix

Indledning

I 1505 fik den italienske maler Leonardo da Vinci ideen til en flyvemaskine. Han havde tegnet mere end 500 skitser af fugle og flagermus. Deres vinger har en særlig form som skaber opdrift og får dem til at svæve i luften. Bionik er når videnskaben på den måde kopierer naturen. I dag efterligner forskere bl.a. insekter når de bygger robotter. De mener at jo bedre vi forstår naturen, jo bedre kan vi udvikle vores teknologi.

 

Artikel type
faktalinklight

Hvad er bionik?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvad er bionik?

Ordet bionik er en sammentrækning af biologi og mekanik. Bionik er når forskere kopierer naturens former eller teknikker. Et kendt eksempel er historien om den schweiziske ingeniør George de Mestral. Han gik i 1941 en tur med sin hund. Bagefter måtte han fjerne flere grønne kugler fra sit tøj og hundens pels. Kuglerne var blomster fra burre-planten. De har små hager eller hår der gør at de kan klæbe sig fast. Det gav ham ideen til at opfinde velcro som vi f.eks. kender fra velcrobåndet på en sko.

Hvilke ideer har man fået fra naturen?

Der er mange eksempler på, hvordan forskere har brugt naturens egne løsninger til at opfinde nye ting:

  • hajhud har en masse små skæl. De gør at hajen møder mindre modstand når den svømmer i vand. Den viden har man brugt til at fremstille en svømmedragt der gør at man kan svømme en lille smule hurtigere
  • gekkoer har nogle bittesmå hår på tæerne der gør at de kan sidde fast på stejle flader. Den teknik har man brugt til at fremstille klisterbåndet
  • edderkoppespind er tyndt, men meget stærkt. Det består af en særlig slags plastik. Den vil forskere nu bruge til at lave skudsikre veste

Hvordan bruges bionik i byggeri?

Print-venlig version af dette kapitel - Hvordan bruges bionik i byggeri?

Bionik er også udbredt i arkitektur. Den danske arkitekt Jørn Utzon brugte en appelsin til at forme taget på operahuset i Sydney. Den spanske arkitekt Antoni Gaudí brugte også naturen som forbillede. Hans enorme kirke La Sagrada Familia har været mere end 100 år om at blive bygget. Kirkens søjler ligner knogler, og Gaudí lånte mange af sine former fra muskler, sener, træer og blomster.

I Zimbabwe ligger et stort indkøbscenter der hedder East Gate. Det er bygget med et særligt udluftningssystem. Ideen til det fik man ved at kigge på hvordan termitter bygger deres bo. De graver et stort gangsystem der fører varm luft ud gennem en stor skorsten. Derfor er der altid den samme temperatur inde i boet.

Hvordan arbejder man med bionik?

I bionik skelner man mellem to måder at arbejde på:

  • Oppefra ned: Her har man først et problem, og så leder man efter en løsning på problemet i naturen
  • Nedefra op: Her opdager man først en særlig teknik i naturen. Bagefter finder man så ud af, hvad teknikken kan bruges til

Bionik er ofte tværfagligt. Det vil sige at man bruger viden fra flere forskellige fag. F. eks. opdagede biologer at når det regner på lotusblomsten, bliver dens blade ikke våde. Bladenes overflade består nemlig af bittesmå toppe som skyer vandet. Den viden har man siden brugt i kemien til at fremstille en maling der ikke kan blive snavset.