Hvilken betydning har Bauhaus haft i Danmark?
Det er naturligvis svært at måle, hvor stor indflydelse en kulturel bevægelse har haft forskellige steder i verden. Men i dag er de fleste danske eksperter og arkitekter enige om, at Bauhaus-skolens filosofier ikke slog igennem i Danmark i samme grad, som de gjorde andre steder i Vesten i 1930erne. I artiklen “Meget mere end en stil” (se kilder) skriver Heidi Laura om “den fascinerende mangel på interesse for Bauhaus i Danmark.”
I danske designkredse var der dengang udbredt modstand mod de nye, minimalistiske tanker, skriver Torben Weirup og Katrine Irminger Sonne i artiklen “Danske designere havde ikke fidus til Bauhausskolen (se kilder). Det skyldes formentlig to faktorer:
1) De førende danske designere ønskede i stedet at trække de traditionelle håndværk med ind i det moderne, snarere end at gøre brug af nye materialer som glas, beton og stål. Dansk design var stadig rodfæstet i bl.a. snedkerkunsten, skriver Politiken i artiklen “Hør arkitekterne: Hvad har Bauhaus’ betydning været?” (se kilder).
2) Industrien er væsentlig i Bauhaus-skolens valg af materialer og dens fokus på masseproduktion, og dansk industri var i 1930erne ikke lige så udviklet som den tyske. “Vi var en håndværksnation, og det var først efter Anden Verdenskrig, at vi blev industrialiseret,” siger Christian Holmsted Olesen, der er udstillingschef ved Designmuseum Danmark, i førnævnte Berlingske-artikel.
Der er dog også eksempler på, at Bauhaus-skolen har sat sine spor i Danmark. Arne Jacobsen var inspireret af Bauhaus og blandt andet Bellevue Teatret og boligkomplekset BellaVista i Klampenborg er inspireret af Bauhaus. Det samme er Erik Magnussens velkendte Steltonkande, Poul Kjærholms klassiske stol PK22, og meget andet danske brugskunst. Arven fra Bauhaus slår i Danmark først igennem i 1950erne og 60erne – noget senere end andre steder i Vesten.