Udbredelsen af atomkraft i verden

Hvilken rolle spiller atomkraft?

Artiklen ”Kernekraft: Har du styr på fakta om verdens atomreaktorer?” (se kilder) har sammenfattet en datarapport fra Det Internationale Atomenergiagentur, IEA , med tal fra 2016 om atomreaktorer i verden.

Her fremgår det, at der er 448 fungerende, kommercielle kernereaktorer, som er placeret i 30 lande. De producerer samlet set 391.116 MW, hvilket svarer til cirka 11% af verdens elproduktion og 5% af verdens samlede energiforbrug. Der blev i 2016 arbejdet på 61 nye anlæg, heraf 21 i Kina. Af verdens 448 kernekraftreaktorer ligger 99 i USA, 58 i Frankrig, 42 i Japan og 36 i Kina.

I USA udgør elektriciteten fra kernekraft dog blot 19,7% af det samlede elforbrug, mens det i Frankrig udgør hele 72,3%. Belgien, Ungarn, Ukraine og Slovakiet får også dækket over halvdelen af deres elforbrug med atomkraft.

Hvor satser man på atomkraft som energikilde?

De næste 25 år vil verdens samlede kapacitet af atomkraft stige fra 392 GW til næsten 620 GW forudser Det Internationale Atomenergiagentur, IEA, ifølge artiklen ”Prognose: Verden får 60 procent mere atomkraft” (se kilder). Selvom atomkraftkapaciteten stiger med næsten 60%, vil atomkraft dog fortsat kun udgøre en mindre andel af den globale energiproduktion. Samlet set vil atomkraft udgøre 12% af verdens energiproduktion i 2040 mod 11%, forudser IEA i dag. Det skyldes, at efterspørgslen på energi forventes at stige kraftigt i samme periode.

IEA betegner atomkraft som en af få reelle muligheder for at producere CO2-neutral energi og samtidig sørge for, at der altid er backup i elproduktionen, når vedvarende energikilder som vind og sol ikke producerer.

Der er dog stor forskel på, hvor meget man satser på atomkraft i forskellige verdensdele og lande. Kina står frem mod 2040 for 45% af udvidelsen i atomkapaciteten, mens Indien, Korea og Rusland tegner sig for yderligere 30%. Til gengæld afvikler blandt andet USA og en række europæiske lande flere reaktorer. Mest markant står Tyskland, der i kølvandet på en ulykke på det japanske Fukushima-atomkraftværk i 2011 besluttede at udfase alle sine atomkraftværker senest i 2022. Dette vil ifølge artiklen ”Tyskland er langt den største CO2-udleder i EU, og Merkel mangler en grøn plan” (se kilder) gøre det svært for Tyskland at nå sine mål for reduktion i udledning af CO2, da kulkraft vil få en større rolle i den tyske energiforsyning i takt med, at atomkraftværkerne udfases.

Hvilke større atomkraftuheld kendes?

· 1957: Windscale, England
Anlægget producerede plutonium til militæret. En eksplosion var skyld i en større brand i atomanlægget. Radioaktive stoffer blev via skorstenen sendt ud over området. Ifølge de officielle tal var ulykken årsag til mindst 260 tilfælde af kræft og 32 dødsfald. I dag findes der et nyere atomkraftværk på stedet under navnet Sellafield.

· 1979: Three Mile Island, USA
Et par svigtende pumper medførte et mindre udslip af radioaktivitet og en næsten nedsmeltet reaktor i dette atomkraft, der ligger tæt på en række storbyer på østkysten. Uheldet medførte voksende modstand mod atomkraft. Der er dog aldrig blevet påvist negative helbredseffekter fra ulykken blandt lokalbefolkningen. Anlægget skal efter planen lukkes helt i 2019 på grund af konkurrence fra billigere energikilder.

· 1986: Tjernobyl, Ukraine
Et mislykket forsøg i reaktor nummer fire forårsagede brand og eksplosioner, der blæste taget og dele af bygningen bort. Et radioaktivt udslip blev spredt over store dele af Øst- og Centraleuropa, samt dele af Finland, Sverige og Norge. Et område på 30 km omkring Tjernobyl blev erklæret afspærret område, og 186 landsbyer blev evakueret. I alt blev 116.000 mennesker evakueret ved ulykken. I løbet af en måned døde mindst 30 mennesker af stråleskader, og antallet af kræfttilfælde i den lokale befolkning er vokset betydeligt siden. En FN-rapport taler om, at op mod 10.000 vil dø af kræft på grund af strålingen.

 

Ulykken på Tjernobyl-kraftværket i Ukraine i 1986 sendte radioaktiv stråling ud over et enormt område og gik særligt hårdt ud over byen Pripyat og dens indbyggere.

· 2011: Fukushima, Japan

En tsunami-bølge slog ind mod Japans nordøstlige kyst og udløste en nedsmeltning i tre af atomkraftværkets fire reaktorer. Næsten 19.000 mennesker døde i tsunamien, mens 160.000 mennesker flygtede fra strålingen fra Fukushima. Herefter besluttede Tyskland at afslutte al atomkraftproduktion. Det er omstridt, hvor store sundhedsskader strålingen har medført, men de fleste af områdets oprindelige beboere er stadig ikke flyttet tilbage. Oprydningen og oprensningen efter ulykken kan løbe op i et beløb i nærheden af 1.300 milliarder danske kroner, og det vil muligvis tage op imod 100 år.

 

How Japan Is Responding To Fukushima Five Years Later (HBO).