Definition af atomkraft

Hvad er atomkraft?

Der findes to former for atomkraft: fission og fusion. Fission sker ved, at der frigives energi, når tunge atomkerner spaltes. Den energi, vi får fra atomkraftværkerne, opnås ved fission, oplyser Niels Bohr Instituttet på deres hjemmeside “Fysikleksikon. Fission” (1). Ved fusion frigives energi, når lette atomkerner smeltes sammen. Fusion er det, der sker i solen, når den producerer lys og varme. Fusion er endnu ikke en brugbar energikilde, men der arbejdes på det både i Danmark og i udlandet, forklarer Videnskab.dk i artiklen “Fusionsenergi: Forskere har annonceret “et historisk stort skridt” i den grønne omstilling” (2).

Det brændstof, der bruges i atomreaktorens fissionsprocess, er uran. Uran er et tungt atom. Dvs., at det har mange neutroner og protoner. Det gør det velegnet, fordi det er relativt nemt at spalte, oplyses det i Den Store Danske i artiklen “Kerneenergi” (3). Ved fission beskydes uranatomet med neutroner, som får det til at spalte og frigøre nye neutroner, som så får andre atomer til at spalte. Der er dermed sat gang i en kædereaktion. I processen dannes der varme; derfor skal kædereaktionen nøje kontrolleres, så den ikke løber løbsk og skaber overophedning. Det gøres ved hjælp af neutronabsorberende stave, som tilføjes eller fjernes, afhængigt af om processen skal gå hurtigere eller langsommere.

Uranen er nedsænket i vand, som opvarmes af fissionsprocessen. Det opvarmede vand kan omdannes til elektricitet i et kraftværk, hvor det i dampform driver nogle store turbiner, som genererer elektricitet. Et atomkraftværk fungerer dermed på samme måde som andre kraftvarmeværker; blot er det fissionsprocessen, der skaber energien, der kan varme vandet op, forklares det i artiklen “Atomkraft og fusionsenergi” (4).

Videoklip

“Sådan virker atomkraft”. P3 x Viden, 20-08-2020.