Hvilke udfordringer har mennesker med angst?
Med angst følger ofte såkaldt undgåelsesadfærd. Undgåelsesadfærd vil sige, at personen, der lider af angst, forsøger at undgå situationer, der kan øge risikoen for et angstanfald. Det kan være en god ting på kort sigt, men på langt sigt betyder det væsentlige indskrænkninger i hverdagen, hvis man f.eks. ikke længere tør gå alene på gaden eller opholde sig i rum med andre mennesker.
For nogle mennesker bliver angsten og den undgåelsesadfærd, de udvikler, så invaliderende, at de ikke længere kan varetage et job og må sygemeldes og i yderste konsekvens tilkendes førtidspension. Det kan føre til ensomhed, depression og lavt selvværd, når man ikke føler, man slår til.
Nogle dulmer deres angst ved hjælp af stoffer eller alkohol, hvilket igen fører til nye problemer på grund af misbruget.
Mange, der oplever angst, skammer sig og tier om det af frygt for, hvad andre vil tænke. Frygten for at blive ’afsløret’ i, at man har angst, kan være angstfremkaldende i sig selv.
Hvilke samfundsmæssige konsekvenser har angst?
Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2015 (se kilder) koster angst hvert år 9,5 milliarder kroner. Heraf går 10% til behandling, og resten er tabt produktion for virksomheder samt førtidspension og andre overførselsindkomster ved sygemelding. Op mod halvdelen af alle angstlidelser er startet i barndommen eller i ungdommen, og ubehandlet angst kan føre til kronisk angst, depression eller misbrug.
Antallet af danskere, der får tilkendt førtidspension pga. angst, er stigende, bl.a. fordi mange ikke får behandling i tide. Det skyldes dels, at angstlidelser er svære at få øje på, hvis ikke den angstramte selv er åben omkring sin angst, dels, at der er for få behandlere, der kan give den rette psykologiske behandling.
Hvordan behandles angst?
Angst kan behandles med medicin og samtaleterapi. Lægen vil ofte foreslå en kombination af disse:
Medicinsk behandling:
· Antidepressiva (også kendt som lykkepiller): Bruges ofte til behandling af depression, men kan også hjælpe mennesker med angst.
· Benzodiazepiner: Har god effekt på psykiske og fysiske symptomer på angst. Bruges i dag kun som nødbehandling, da der er stor risiko for afhængighed og toleransudvikling (dvs. man skal have større og større dosis for at få en effekt).
· Betablokkere: Bruges normalt i behandling af højt blodtryk og hjertesygdom. De kan hjælpe angste personer, hvor hjertebanken er et generende symptom, men hjælper ikke på andre symptomer.
Samtaleterapi:
· Psykoedukation: Samtalebehandling, hvor angstramte får information om tilstanden.
· Kognitiv terapi: Gennem samtale afdækker man uhensigtsmæssige tankemønstre hos den angste person, og man lærer teknikker til at få bedre kontrol over de situationer, som giver angst.
· Kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsbehandling: Den angstramte udsættes gradvist for det, der fremkalder angsten. På den måde kan den ubegrundede frygt efterhånden forsvinde.
Hvilke vanskeligheder oplever børn og unge med angst?
Et barn med angst trives generelt dårligt, og angsten kan gribe så meget om sig, at barnet ikke kommer i skole, isoleres fra kammeraterne og hæmmes i sin udvikling. Børn med angst kan være svære at spotte. De gør ikke meget væsen af sig, dagdrømmer ofte i timerne og tøffer rundt for sig selv i frikvartererne, indtil den dag, hvor angsten helt holder dem væk fra skolen.
Når børns angst ikke behandles i tide, har det store konsekvenser for barnet, familien og samfundet. Barnet præsterer dårligere i skolen pga. koncentrationsbesvær og bekymringer, har færre venner og dropper ofte fritidsaktiviteter med jævnaldrende. Barnet har desuden ofte meget sygefravær, hvilket betyder, at mor eller far også må sygemelde sig eller gå på orlov, og det koster penge for samfundet. Undersøgelser viser desuden, at mange børn og unge med ubehandlet angst, tager angsten med sig videre ind i voksenlivet.
Behandlingsprogrammerne Cool Kids og Chilled bruges i behandling af børn og unge med angst. I dette videoklip fortæller psykolog Søren Benedikt Pedersen om, hvordan man kan arbejde med angst hos børn og unge.
Hvordan behandles angst hos børn og unge?
Et væsentligt princip i behandling af angst er at lære at ”gå imod angsten”, og til dette benyttes kognitiv adfærdsterapi. Adfærdsterapi går ud på gradvist at øve sig i at gøre de ting, som man er bange for, f.eks. at træne at være blandt andre, være adskilt fra sine forældre eller være i andre situationer, der normalt udløser angst. Forældre til et barn med angst kan reagere med skyld, angst, sorg, overbeskyttelse, hjælpeløshed, vrede eller opgivenhed. Forældre bliver derfor altid inddraget i behandlingen af et barn med angst.
Mange unge kan have gavn af gruppebehandling og selvhjælpsgrupper, hvor man kan støtte hinanden i at gøre de ting, der er angstfremkaldende.
Der er en høj succesrate i behandling af børn og unge med kognitiv adfærdsterapi.