Hvad betyder globaliseringen for virusspredning og pandemier?
Stigende urbanisering og globalisering, herunder det forhold, at vi bevæger os mere og mere på tværs af grænser – på grund af ferierejser, arbejdsrejser, studier i udlandet, vareudveksling, migration og flygtningekriser – gør, at nye virusudbrud kan sprede sig hurtigt i det som bliver kaldt den perfekte virusstorm. Det forklarer overlæge og professor ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard i artiklen ”En virus rammer, når vi mindst venter det” på Videnskab.dk, som handler om de utilsigtede vira, som egentlig er insekternes vira, men som kan springe fra dyr til mennesker (se kilder). Ebola, Zika, Coronavira, Gul feber, en variant af fugleinfluenza og den afrikanske svinepest er eksempler på nogle af de mange virussygdomme, der kommer fra afsidesliggende egne via bynære områder og regionale hovedstæder og siden glider ind i det globale rejsenetværk. Derfor kan en sygdom sprede sig fra frugt-flagermus i Congo til at slå mennesker ihjel i Miami i løbet af få uger, som man kan læse i artiklen ”Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail” på Solidaritet.dk (se kilder).
Hvordan kan censur få fatale konsekvenser for spredningen af virus?
Pandemisk spredning af vira udstiller samfundssystemers indbyggede udfordringer. COVID-19 pandemien har f.eks. stillet de enorme skyggesider ved det kinesiske kommunistpartis styre til skue. De kinesiske myndigheder med præsident Xi Jinping i spidsen har fået massiv kritik for at mørklægge smitten og begrave al information om sygdommen COVID-19. I lederen ”Det er kommunistpartiet, der er den kinesiske syge” i Dagbladet Information den 12. februar 2020 (se kilder) kan man læse om, hvordan de kinesiske myndigheder lukkede munden på lægen Li Wenliang, da han tilbage i december som en af de første slog alarm over den nye, mystiske virus, der havde ramt storbyen Wuhan. Hvis myndighederne havde lyttet til ham, kunne man formentlig have forhindret, at COVID-19 udviklede sig til en international sundhedskrise. Men det gjorde myndighederne ikke. De begravede i stedet information om sygdommen, anklagede Li Wenliang for at ”sprede rygter” og ”alvorligt forstyrre den sociale orden” og tog ham med på politistationen, mens adskillige andre whistleblowere, der råbte op om sygdommen, fik samme behandling. Det udstiller, hvor fatale konsekvenser, diktatoriske etpartistater, manglende ytringsfrihed og censur kan få for ikke alene et land og samfund, men for hele verden, argumenterer Dagbladet Informations korrespondent i Italien, Martin Gøttske, i lederen (se kilder).
Hvad er sammenhængen mellem økonomi, politik og virusspredning?
De økonomiske og politiske beslutninger, vi træffer for vores samfund, har betydning for virussers muligheder for at sprede sig. Virusser er som tidligere nævnt naturlige og i mange henseender nødvendige for opretholdelsen af balance i klodens økosystemer. Men når vi mennesker driver rovdrift på naturen ved f.eks. at indrette landbruget, så landbrugsdyrene får mindre og mindre plads, og vi bruger stadigt mere medicin for at optimere og øge indtjeningen, skader det dyrenes immunforsvar, og øger risikoen for virusspredning, lyder argumentet i artiklen ”Kapitalistisk landbrug og Covid-19: En dødbringende cocktail” på det socialistiske medie Solidaritet.dk. I artiklen argumenterer den amerikanske biolog Rob Wallace for, at velfungerende biodiversitet og mangfoldighed tidligere har holdt vira i skak, men at neoliberale projekter drevet af ønsker om økonomisk gevinst via rovdrift på skovarealer og naturressourcer skaber gunstige vilkår for vira. En omlægning af verdens fødevareproduktion, en tilbageførsel af naturen til en tilstand nærmere den oprindelige samt en styrkelse af de offentlige sundhedssystemer er nødvendige forudsætninger for at forebygge et stigende antal virusepidemier i fremtiden, argumenterer han i artiklen (se kilder).
Det har også afgørende betydning for bekæmpelse af vira og smittespredning, hvordan vi socialpolitisk indretter samfundet. Hvis ikke mennesker har lige mulighed for behandling i sundhedsvæsenet, er der langt større risiko for, at det ikke lykkes at inddæmme smittespredningen, fordi en stor del af befolkningen ikke har råd til at blive hverken testet eller behandlet – og eller ikke har råd til at blive hjemme fra deres arbejde, hvis de bliver smittede. Disse socialpolitiske forhold har blandt andet medvirket til den drastiske stigning i COVID-19 smittespredning i USA. Således tydeliggør en pandemi som COVID-19, at håndtering af en sundheds- og økonomisk krise kræver et fællesskab, som sikrer alle mennesker lige adgang til både sundhedsfaglig og økonomisk hjælp, argumenterer den belgiske historiker Eric Toussaint i artiklen ”The Capitalist Pandemic, Coronavirus and the Economic Crisis” på organisationen Commitee for the Abolition og Illegitimate Debts medie cadtm.org (se kilder).