Kan man behandle virus med medicin?
Behandlingen af virus er kompliceret, og der er derfor kun udviklet medicin mod ganske få typer virus. I de fleste tilfælde vil det derfor være ens eget immunforsvar, der bekæmper virussen. Men i nogle tilfælde er der udviklet midler, der kan bekæmpe infektioner, forårsaget af virus, f.eks. midler der bruges mod herpes, HIV og influenza, fremgår det af artiklen ”Midler mod virus” på Netdoktor.dk (se kilder). Man kan i mange tilfælde afhjælpe symptomerne af en virus. F.eks. kan man lægge COVID-19 patienter i respirator, hvis virus angriber deres lungefunktion så hårdt, at de ikke kan overleve på egen hånd, indtil de – forhåbentlig – bliver raske. Derfor afhænger det i høj grad af sundhedsvæsenets kapacitet, hvor mange der kan blive hjulpet og overleve at blive ramt af en virusinfektion. Der er stor forskel på bakterier og virus. Bakterier kan behandles med antibiotika. Det kan virus ikke. Det skyldes, at de fungerer forskelligt. Inden i bakteriecellen findes alt dét, som bakterien behøver for at leve. Bakterien kan spise, kopiere sig selv og smide overflødige ting ud, som den ikke behøver. Bakterien kan, modsat virus, formere sig selvstændigt ved celledeling og er derfor ikke er afhængig af at invadere kroppens celler for at virke sammen med dem. Derfor kan man slå en bakterie ned med antibiotika, uden at ødelægge kroppens celler, men det kan ikke lade sig gøre med virus, fordi den hægter sig fast på kroppens celler og trænger ind i dem. Det fremgår af artiklen ”Børnevenlig forklaring: Virus er både ven og fjende” (se kilder).
Nogle mennesker er mere sårbare overfor f.eks. virussygdomme end andre, fordi genfejl i deres kroppe gør, at deres immunforsvar er svækket og dermed dårligt i stand til at bekæmpe virus og bakterier. Forskere arbejder derfor på at videreudvikle genterapi, som kan hjælpe patienter med genfejl. Forskningen er så langt fremme, at denne form for genterapi allerede er i brug i Europa, kan man læse i artiklen ”10 teknologiske tendenser du bør kende #Genterapi rykker for alvor” på Ingeniøren.dk (se kilder).
For at være bedst muligt forberedt på potentielt nye virusser, der dukker op, arbejder forskere – blandt andet i den europæiske sammenslutning for diagnosticering af vira – på at udvikle metoder til diagnosticering af alle mulige virusser båret af dyr såvel som mennesker via en test. Det er målet, at man med DNA-prøver fra et dødt eller levende dyr eller menneske via et lille apparat på størrelse med et USB-stik samt en computer og en mobiltelefon på få minutter kan konstatere, om det testede materiale bærer en ukendt virussygdom. Det fremgår af artiklen ”En virus rammer, når vi mindst venter det” på Videnskab.dk (se kilder).
Hvad sker der, når et virus springer fra dyr til mennesker?
Som hovedregel kan det enkelte virus kun inficere en bestemt art eller ganske få arter. Men det sker, at virusser, bakterier og parasitter overføres fra dyr til mennesker, og i de tilfælde opstår kopifejl og mutation. Med Coronavirus/COVID-19 er der efter alt at dømme tale om en zoonose; det vil sige en virussmitte overført fra dyr til menneske. Der er flere forskellige teorier om, hvordan smitten konkret er startet. Ifølge artiklen ”Wuhan coronavirus may have been transmitted to people from snakes” i New Scientist har foreløbige undersøgelser relateret smitten til et madmarked i den kinesiske millionby Wuhan, hvor COVID-19 skulle være blevet overført til de første smittede mennesker via en slange, som er blevet smittet af en flagermus (se kilder). Men det er endnu ikke fastslået.
I artiklen ”What is coronavirus and what happens now it is a pandemic” i WIRED kan man læse, at et hold virologer på Wuhan Institute for Virology har offentliggjort en rapport, der viser, at coronavirusset CORVID-19 kun er 96 % identisk med coronavirusset, som man har fundet i flagermus. Mens et endnu ikke offentliggjort studie, foretaget af researchere i Guangzhou i Kina, peger på, at det kan være det truede dyr pangolinen – også kaldet skælddyret - der har båret smitten. Pangolinens gener er nemlig 99 % ens med coronavirusset. Pangolinen er et af de mest illegalt handlede dyr i verden. Der er også konstateret tidlige tilfælde af COVID-19, som ikke kan relateres til madmarkedet i Wuhan, fremgår det af artiklen (se kilder). Zoonotiske infektioner kan ikke bekæmpes alene ved at bekæmpe sygdommen blandt mennesker, fordi mennesker fortsat vil kunne blive smittet af de dyr, der bærer virusset. Et godt eksempel på det er borrelia-infektion, som man søger at bekæmpe ved at begrænse hjortebestanden, fordi hjorte er værter for de flåter (en mide), som bærer sygdommen og overfører den via blod, når de bider sig fast i værten. En zoonotisk infektionssygdom er derfor sværere at bekæmpe end en infektion, der udelukkende er menneskebåret, kan man læse i artiklen ”Zoonoser” på Sundhed.dk (se kilder).
Hvilke vira er det lykkedes at udvikle vacciner mod?
Allerede tilbage i 1774 blev den første vaccine mod en virus udviklet. Ideen opstod, efter at skarpsindige observationer fra landmænd, der bemærkede, at malkepiger, der havde været i kontakt med køer med sygdommen ko-kopper, blev mindre syge af kopper end resten af befolkningen. Observationerne fik læge Edvard Jenner til at lave videnskabelige forsøg, der dokumenterede, at man kunne gøre mennesker immune overfor sygdommen, hvis man blev udsat for en lille smule af sygdommen. Det sker, fordi vacciner får kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen, så man bliver immun over for den virus eller bakterie, der forårsager sygdommen. Således danner en person, der er vaccineret, antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme måde, som hvis personen allerede havde haft sygdommen. Det kalder man at blive immun, som betyder, at kroppen selv kan producere antistoffer, der forebygger sygdom/smitte. Således kan vaccination både forebygge sygdom hos den enkelte og generelt i samfundet, som det er sket med en række sygdomme gennem tiden. I artiklen ”Se, hvilken massiv gavn vacciner har gjort indtil videre” på Videnskab.dk (se kilder), kan man læse om en række sygdomme, det er lykkedes at udvikle vacciner mod og effekten af disse vacciner. Det gælder f.eks. kopper, mæslinger, meningitis, polio og mæslinger.
Hvordan kan man hjælpe sit immunforsvar til at bekæmpe en virus?
Kroppens eget immunforsvar bekæmper selv 99 % af de infektioner, vi udsættes for. Det kan man læse i artiklen ”Kan vi booste vores immunforsvar?” på Netdoktor.dk (se kilder). Artiklen forklarer, hvordan immunforsvaret er en kompleks størrelse, som man ikke bare kan booste ved at spise kosttilskud og dyrke motion, selvom det er en god forudsætning for et sundere liv. Til gengæld har studier vist, at søvnmangel svækker immunsystemet markant, og at folk, der sover godt om natten generelt er mindre syge. Selv det stærkeste immunforsvar kan have svært ved at bekæmpe almindelige influenza- og forkølelsesvira, da der findes mange forskellige varianter, og kroppen kan derfor ikke nå at gøre sig immun overfor dem alle. Til gengæld kan man forebygge smitte ved at vaske hænder ofte og ved at undgå at røre sig selv i ansigtet og på den måde undgå, at eventuel smitte kommer i kontakt med slimhinder i mund, næse og øjne.