Hvad er et virus?
Virus består af genetisk materiale (DNA eller RNA) omgivet af en beskyttende proteinkappe, der er i stand til at hægte sig fast på celler og derefter trænge ind i dem. Et virus er en helt særlig livsform. Den kan ikke formere sig selvstændigt ved deling, men er nødt til at udnytte værtcellens system til at kopiere sig selv. Virus er den ultimative parasit, som invaderer kroppens celler for at overleve. Det er det, der gør det vanskeligt at ramme og behandle en virus med medicin, for den medicin vil også ramme kroppens egne celler. Derfor er man i mange tilfælde nødt til at lade kroppen bekæmpe en virus selv, som man kan læse i artiklen ”Midler mod virus” på Netdoktor.dk (se kilder).
Kort film om hvor nye vira kommer fra. Udarbejdet af Stated Clearly, der laver animationer om genetik og evolution.
Hvordan smitter virus?
De er forskelligt, hvordan vira smitter. Nogle smitter ved såkaldt dråbespredning (som det er tilfældet med f.eks. Coronavirus/COVID-19), f.eks. ved host og nys. Dråber kan bevæge sig i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de falder til jorden, og altså ikke bliver hængende i luften. Andre vira er luftbårne og kan hænge i luften i timer eller dage. Der findes også vira, som smitter via fødevarer – f.eks. norovirus, også kendt som roskildesyge.
Nogle smitsomme mikroorganismer (bakterier, virus og svampe) kan overleve uden for kroppen i dagevis – for eksempel på dankortautomater, dørhåndtag, tastaturer, legetøj og håndklæder.
Norovirus, som giver roskildesyge og omgangssyge, er ekstremt smitsom og har en overlevelsestid mellem 8 timer og 7 dage.
Influenzasmitte via dråber fra nys, host og snot kan være aktivt i 1-2 dage. RS-virus, som er en forkølelse, der giver kraftige symptomer hos småbørn, kan overleve uden for kroppen i 6 timer. Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom. Hvis en smittet person har opholdt sig i et rum, kan personer, som ikke har haft mæslinger og ikke er vaccineret, blive smittet, hvis blot de kommer ind i rummet, fremgår det af Region Midtjyllands nyhedsbrev ”Din guide til sundhed – Andre menneskes snot og snask kan gøre dig syg” (se kilder).
Hvad er de positive funktioner af virus?
Langt fra alle vira er farlige. Vi kommer i kontakt med masser af vira hver eneste dag, for vira findes overalt, og mange af dem har vigtige funktioner. Nogle bidrager til at skabe balance i naturen. F.eks. er der flere millioner virusser i blot en enkelt teske havvand. I havet dræber vira bakterier, så næring bliver tilgængelig for andre organismer. Når de fleste vira er uskadelige for mennesker, skyldes det, at de har specialiseret sig i at ramme en bestemt type celler. Der findes vira for omtrent alt levende på jorden. Nogle vira angriber kun grise, nogle rammer planter, mens andre rammer bakterier, kan man læse i artiklen ”Børnevenlig forklaring: Virus er både ven og fjende” på Videnskab.dk (se kilder).
Hvornår påviste man for første gang et virus?
Det var den russiske botaniker Dmitri Iwanowski, der i 1892 påviste den første virus. Her fandt han ud af, at vand fra en syg tobaksplante inficerede en rask tobaksplante. Han påviste, at det smittestof, der fremkalder såkaldt mosaiksyge på tobaksplantens blade, kunne passere gennem så fintmaskede filtre, at bakterier ikke kunne trænge igennem. Det kan man læse i artiklen ”Virus” i Gyldendals opslagsværk Den Store Danske (se kilder). Rækken af sygdomme, som virus fremkalder hos mennesker, er meget forskelligartede. Nogle er relativt godartede og ufarlige, f.eks. forkølelse, mave-tarm-infektioner, influenza og mæslinger, mens andre er meget alvorlige f.eks. aids, hundegalskab og gul feber. Aids smitter ikke gennem hverken spyt, tårer, sved, urin eller afføring, men via blod, sæd, præsæd, skedesekret og modermælk og fra mor til barn i forbindelse med fødsel og amning. Mens hundegalskab smitter fra dyr til mennesker ved bid, hvor smitten trænger ind gennem huden. Og gul feber overføres via myggestik, først og fremmest myggen Aedes aegypti, men ikke smitter mellem mennesker.
Listen over virusfremkaldte sygdomme er lang. I artiklen ”Virus” i opslagsværket Den Store Danske finder du en liste over udvalgte virus, der kan forårsage sygdomme hos mennesker (se kilder).
Hvilke store virusudbrud har udløst pandemier?
Pandemier er defineret som infektionssygdomme, der nemt og hurtigt spreder sig blandt mennesker over store geografiske områder. Mens en epidemi kan ramme blot et enkelt eller få lande, rammer en pandemi, i det mindste i sin yderste konsekvens, mennesker over hele kloden. For at noget defineres som epidemi eller pandemi gælder det, at antallet af smittede skal vokse meget hurtigt og ud over det forventede i en periode, mens der ikke er krav om et vist antal smittede.
Artiklen ”Så galt kan de gå – Syv pandemier, der skabte skræk og dræbte millioner” på Tv2.dk (se kilder) oplister de største virusskabte pandemier gennem tiden:
· Den Spanske Syge: Under 1. Verdenskrig i 1918 opstod en influenzavirus af typen AH1N1, som sandsynligvis blev overført fra fugle. Sygdommen spredte sig i løbet af på måneder til stort set hele verden og omring en tredjedel af verdens befolkning – 500 millioner mennesker blev syge. Cirka 50 millioner mennesker døde af sygdommen, heraf cirka 15.000 danskere. Den fik navnet Den Spanske Syge ikke fordi den opstod i Spanien, men fordi de spanske medier var nogle af de eneste, som ikke var omfattet af censur under krigen, og derfor skrev mest om sygdommen.
· Den Asiatiske Influenza: Den luftbårne influanzavirus AH2N2 spredte sig i 1957 og 1958 i Østasien – og siden til blandt andet USA og Europa. Den kostede omkring en million menneskeliv.
· Hong Kong Influenzaen: Influenzatypen AH3N2 blev første gang registreret i Hong Kong i 1968 og nåede senere til blandt andet Indien, Filippinerne, Australien, USA og Europa. Omkring en million mennesker omkom.
· HIV: Ifølge The Aids Institute blev det første tilfælde af HIV registreret i en blodprøve af en mand i Kinshasa i Congo i 1959. Det er uvist, hvordan han blev smittet. I 1981 kom amerikanske læger på sporet af en bølge af ejendommelige sygdomstilfælde blandt bøsser i San Francisco og New York. Patienternes immunforsvar var svækket, og de var lette ofre for eksempelvis den sjældne lungebetændelse PCP. Året efter erkendte man, at der var tale om en helt ny sygdom, som man kaldte Aquired Immuno Deficiency Syndrome (Erhvervet Immun Mangel Syndrom), forkortet AIDS, og i de følgende år stod det klart, at sygdommen skyldtes virusset HIV. HIV menes at stamme fra vilde aber i Afrika. Cirka 32 millioner mennesker er siden døde af HIV (se kilder).
· SARS-virusset blev første gang registreret i Asien i 2003 og hører til samme type af virus – corona – som COVID-19. SARS bredte sig fra Asien til Nord- og Sydamerika og Europa. Omkring 800 mennesker døde af SARS.
· Svineinfluenzaen AH1N1 blev opdaget i foråret 2009 og spredte sig hurtigt til store dele af verden. Der er stor usikkerhed omkring, hvor mange liv sygdommen kostede. Forskernes bedste bud er, at AH1N1 kostede knap 300.000 mennesker livet, kan man læse i artiklen ”Mange flere svineinfluenza-døde end antaget” på Videnskab.dk (se kilder).
· Ebola blev første gang identificeret i 1976 og er siden brudt ud flere gange. Virusset smitter gennem blod og kropsvæsker, der kommer i berøring med skadet hud eller slimhinder. Den seneste ebola epidemi var i 2014. I alt har ebola kostet omkring 11.000 menneskeliv.