Hvordan begyndte Venligboerne at vokse?
Venligboerne var i begyndelsen en lille lokal gruppe i Hjørring. Men bevægelsen begyndte sin vækst i efteråret 2014, da der i løbet af få uger kom 500 asylansøgere til Hjørring. Bevægelsens stifter, Merete Bonde Pilgaard, fik den ide, at Venligboerne kunne afprøve deres principper om venlighed i forhold til den nye gruppe i byen. Hun opfordrede derfor på Facebook folk til at tage med ud til et af asylcentrene i byen, Hyttebyen, hvor flere hundrede asylansøgere fra mange lande var indkvarteret. Det fik mange lokale til at melde sig, og der blev sat gang i en række aktiviteter på asylcentret, bl.a. blev der etableret en cafe, som fungerede som mødested for asylansøgere og danskere, og der blev arrangeret udflugter, fodboldturneringer, strandture m.m. Forløbet beskrives i en artikel i Berlingske Tidende i november 2015 (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder).
De mange aktiviteter i asylcentret fik Merete Bonde Pilgaard til at oprette en særskilt gruppe på Facebook for disse aktiviteter, og hermed var den første sten lagt til etableringen af en bevægelse med mange platforme og afdelinger på Facebook og med asylansøgere og flygtninge som centralt for mange af aktiviteterne.
Hvordan bredte Venligboerne sig fra Hjørring til resten af landet?
Venligboernes aktiviteter i asylcentret Hyttebyen i Hjørring blev i løbet af efteråret 2014 og første del af 2015 beskrevet i en række medier, og rundt om i landet, bl.a. i nærheden af andre asylcentre, opstod der lokale grupper, som lavede tilsvarende aktiviteter og organiserede sig på Facebook, hvor de navngav sig som lokale afdelinger af Venligboerne. Desuden kontaktede en del af de frivillige i Venligboerne i Hjørring bekendte rundt om i landet i de byer, som flygtningene fra asylcentret i Hjørring flyttede til, når de havde fået asyl. De opfordrede bekendte her til at tage imod flygtningene og hjælpe dem med f.eks. indflytning, møbler og lignende. Det førte i mange tilfælde til oprettelse af lokale afdelinger af Venligboerne. En del asylansøgere og flygtninge, som under opholdet på asylcentret i Hjørring var blevet aktive i Venligboerne, tog desuden ideen med sig, når de blev flyttet til andre asylcentre, eller når de fik asyl og blev boligplaceret rundt omkring i Danmark. Flere af dem etablerede lokale afdelinger af Venligboerne. Det gjaldt f.eks. den syriske skolelærer Fawaz Taha Alzatto, der i et portrætinterview i Højskolebladet i november 2015 (se kilder) fortæller, hvordan han bl.a. inviterede alle i opgangen til middag, da han flyttede til Hobro.
Hvad betød det øgede antal asylansøgere og flygtninge for bevægelsens udvikling?
Venligboerne voksede eksplosivt i sensommeren og efteråret 2015, da antallet af asylsøgere, der søgte til Europa, herunder Danmark, steg voldsomt. Mange, der allerede var aktive i Venligboerne, besluttede at gøre noget aktivt for at hjælpe de asylsøgere, der vandrede på de danske motorveje og ankom med tog til Danmark for at søge asyl enten i Danmark eller Sverige. De organiserede deres indsats via Facebook, og inspirerede også på den måde andre til at blive aktive. Der opstod flere grupper af aktivister, som bl.a. tog imod asylsøgere i Rødby og på hovedbanegården i København med mad, drikkevarer, medicin og tøj. En del af disse grupper eksisterer fortsat, bl.a. gruppen Unlimited Voices, der oprindeligt hed Hovedbanegårdens Frivillige. Andre blev siden en del af Venligboerne. Den folkelige bevægelse, der opstod i september 2015, da antallet af asylsøgere voksede voldsomt, beskrives i en artikel i Information den 14. maj 2016 (se kilder).
Hvordan er Venligboerne organiseret?
Venligboerne er organiseret meget løst med lokale afdelinger, som ikke refererer til nogen landsledelse, og som i praksis kan gøre, som de selv vil. Bevægelsens stifter har gentagne gange forsøgt at appellere til, at lokalafdelingerne altid overholder de tre principper, som bevægelsen blev grundlagt på. Men i praksis er der ingen, der kan kontrollere alle de lokale aktiviteter eller alt, hvad der skrives på lokalafdelingernes Facebook-sider. I mange lokalafdelinger er der dog formuleret regler for diskussioner og opslag på Facebook for at forhindre, at der opstår partipolitiske diskussioner og for at sikre, at bevægelsen fortsat kan tiltrække mennesker med meget forskellig baggrund. En del lokalafdelinger har efterhånden organiseret sig med mere struktur, med fysiske mødesteder og faste tidspunkter for bestemte aktiviteter. Nogle lokalafdelinger har også lavet bestyrelser og faste udvalg eller har oprettet støtteforeninger, som kan søge tilskud fra fonde og offentlige puljer til gruppens arbejde. Man kan altså sige, at Venligboerne til dels begynder at organisere sig mere som traditionelle frivilligforeninger. Denne udvikling beskrives i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder).
Hvor mange lokale afdelinger af Venligboerne findes der?
Antallet af lokale afdelinger eksploderede i efteråret 2015 og voksede fortsat i en stor del af 2016. Enkelte grupper er siden lukket ned, og antallet ændrer sig hele tiden. I august 2016 var der omkring 90 aktive afdelinger. Det aktuelle antal kan man få et indtryk af ved at søge på ’Venligboerne’ på Facebook. Afdelingernes tilbud og aktiviteter er forskellige og afspejler lokale interesser og behov og enkeltpersoners ’kæpheste’ og kompetencer. Nogle tilbyder psykologhjælp, tolkeservice og juridisk bistand, andre har etableret en it-formidling, der sætter kasserede pc’er i stand, mens andre igen formidler legeaftaler og sprogstøtte, organiserer fodboldhold eller formidler udlån af sommerhuse og lejligheder, så flygtningefamilier kan komme på ferie. Den største lokalafdeling er ’Venligboerne København & omegn’, der blev etableret i det tidlige forår 2015.
Hvordan samarbejder Venligboerne med organisationer og kommuner?
Det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget Venligboernes lokale afdelinger samarbejder med f.eks. kommuner, asylcentret og forskellige frivilligorganisationer som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet. I nogle kommuner er der ’rivalisering’ og konflikter mellem Venligboerne og mere traditionelle foreninger, mens der andre steder er et udbygget og velfungerende samarbejde. I Ballerup og andre kommuner er der et meget udbygget samarbejde mellem Venligboerne og kommunens integrationsafdeling om modtagelse og integration af nytilkomne flygtninge. Samarbejdet i Ballerup kan man få indtryk af på Facebooksiden ’Venligboerne Ballerup-Skovlunde-Møløv’ (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder).