Hvad er Venligboerne?
Venligboerne er en folkelig bevægelse, der har som formål at bringe større venlighed og åbenhed ind i hverdagen og i mødet mellem mennesker. Det er en bevægelse, der opstod lokalt i Hjørring, hvor en sygeplejerske ville bruge sine erfaringer fra et sundhedsfremmende projekt i en socialt belastet bydel til at bringe mere venlighed ind i hverdagen generelt. Ideen blev omsat i tre principper for, hvordan man bør møde hinanden i hverdagen, og med udgangspunkt heri begyndte sygeplejersken og en lille gruppe af hendes venner og bekendte at lave små tiltag i hverdagen. Bevægelsen udviklede sig med tiden til et netværk af lokale afdelinger over hele landet, hvoraf de fleste afdelinger især arbejdet med at møde og integrere flygtninge og indvandrere i deres lokalområde. Bevægelsen kan ses som en del af en bredere tendens til, at borgere – ofte i frustration over udfordringer, som de ikke oplever, at politikerne løfter – tager lokale initiativer, som organiseres via sociale medier. Venligboerne har også i høj grad spredt sig via sociale medier og er ikke bygget op som en traditionel forening eller organisation med vedtægter og lignende.
Venligboernes tidlige historie beskrives bl.a. i en artikel i Berlingske Tidende 20. november 2015 (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder). Desuden kan dele af Venligboernes historie læses på Facebook-sider for afdelingen i Hjørring (se kilder) og for andre lokalafdelinger.
Hvornår og hvordan opstod bevægelsen?
Bevægelsen opstod som en udløber af et sundhedsfremmende projekt i en bydel i Hjørring. Sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard var i 2013 ansat til at skabe sundhedsfremmende aktiviteter i et bestemt lokalområde, og undervejs i arbejdet med dette projekt udviklede hun en række ideer om, hvordan venlighed og åbenhed kan være med til at skabe større mental trivsel. Da projektet sluttede, fik hun lyst til at arbejde videre med principperne, og hun og en gruppe veninder samledes for at tale om, hvordan det kunne gøres. De ville etablere en gruppe, som skulle skabe større venlighed i hverdagen, fortæller hun i en artikel i Berlingske Tidende den 20. november 2015 (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder). I sommeren 2013, da gruppen havde fundet på navnet Venligboerne, etablerede Merete Bonde Pilgaard en gruppe på Facebook med navnet ’Venligboerne’. Ret hurtigt meldte omkring 100 personer sig ind i gruppen, mange af dem var Merete Bonde Pilgaards venner og bekendte, og stort set alle var fra Hjørring og omegn.
Hvor stammer navnet fra?
Navnet blev opfundet i en lille gruppe af veninder, som Merete Bonde Pilgaard havde samlet for at udvikle ideen med at omsætte principperne om venlighed, nysgerrighed og åbenhed i mødet med andre til praksis i hverdagen. Gruppen mødtes for at brainstorme og havde svært ved at finde på et navn, men en af deltagerne i gruppen fandt i juni 2013 på navnet Venligboerne, som alle de andre med det samme tilsluttede sig. Det fortæller Merete Bonde Pilgaard i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder), hvor hun desuden siger om baggrunden for navnet: ”Det er jo et ordspil på vendelboerne, og det kunne vi godt lide. Vi vendelboere har ry for at være lidt introverte og vi skal lige se folk an, og det ville vi gerne spille op imod.”
Hvilke principper er bevægelsens bygget på?
Bevægelsen er bygget på tre principper, som er udviklet og formuleret af stifteren af bevægelsen, Merete Bonde Pilgaard, sammen med de første medlemmer af bevægelsen i Hjørring. De findes stadig i bevægelsens logo og på hjemmesiden for lokalafdelingen i Hjørring (se kilder) og er styrende for lokalafdelinger af Venligboerne. Fortolkningen af dem varierer dog en del. De tre principper eller ’husråd’, som Merete Bonde Pilgaard også kalder dem, er:
1. Vær venlig i mødet med andre.
2. Vær nysgerrig, når du møder mennesker, der er forskellige fra dig.
3. Mød forskellighed med respekt.
Selv om bevægelsen i den brede offentlighed især er kendt som en bevægelse, der beskæftiger sig med asylsøgere og flygtninge, er der altså ikke noget i de grundlæggende principper, som afgrænser bevægelsens virkeområde til at handle om f.eks. integration. Om det siger Merete Bonde Pilgaard i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder): ”I mødet med flygtninge og asylansøgere er det oplagt, at vi må være nysgerrige over for mennesker, der er forskellige fra os selv, og møde forskellighed med respekt, for flygtninge og asylansøgere er jo på en del områder forskellige fra danskere – og de er også meget forskellige indbyrdes. Men det gælder jo også på arbejdet og i køen i supermarkedet; der møder jeg også mennesker, hvis adfærd jeg umiddelbart ikke forstår, og det må jeg så altid huske, at der er en grund til, og derfor være nysgerrig på, hvad der ligger bag.”
Hvordan omsættes principperne i praksis?
Principperne omsættes meget forskelligt fra lokalgruppe til lokalgruppe. Den oprindelige gruppe af Venligboerne i Hjørring begyndte med at praktisere principperne i hverdagen i deres nærområder og er fortsat med det ved at gøre små, venlige, spontane tjenester for andre. På den oprindelige gruppes Facebook-side nævnes i 2016 f.eks. følgende eksempler på Venligbo-praksis: Invitationer til vin, kaffe og citronmåne til naboerne en varm sommereftermiddag, etablering af løbegrupper, hjælp til snerydning, fælles gåture, oplysninger og advarsler om indbrud, gratis udlån af en trailer til en nabo, der skal have hentet nye havemøbler hjem fra en butik. En indbygger på en villavej, der stiller gratis blomsterfrø ud til vejen til fri afbenyttelse, mens en anden giver grøntsager fra køkkenhaven og drivhuset væk eller sætter ’venlig-æg’ fra egen hønsegård på naboernes dørtrin – gratis æg med smileyer og små venlige hilsner skrevet på med rød tusch.
Facebook-gruppen bruges til at udveksle disse positive hverdagshistorier og på den måde inspirere andre til at vise venlighed i hverdagen på nye, kreative måder.
I de fleste lokalgrupper af Venligboerne er der især aktiviteter for og med asylansøgere og flygtninge, der fylder mest. Det kan f.eks. være i form af besøg på asylcentre, lektiehjælp, sprogtræning, udflugter, fællesmiddage og flyttehjælp til flygtninge, når de ankommer til en kommune.
Hvilken betydning har sociale medier for Venligboerne?
Sociale medier, især Facebook, har meget stor betydning for Venligboerne. Venligboerne er ikke en bevægelse, som benytter sig af traditionelle foreningsstrukturer med lokalafdelinger med bestyrelser, der refererer til en landsledelse, eller med kontingent og formelt medlemskab. De fleste aktiviteter organiseres via Facebook. Bevægelsen opstod i første omgang som en gruppe på Facebook, og den har også primært spredt sig via Facebook, hvor der løbende er blevet oprettet lokale afdelinger, som folk har kunnet melde sig ind i. Desuden er flere af bevægelsens meget aktive medlemmer meget markante profiler på Facebook, ikke mindst forfatteren Mads Nygaard, der oprindeligt kom med i gruppen i Hjørring, men i dag er tilknyttet lokalafdelingen for København og omegn. Han poster stort set dagligt historier på Facebook om Venligboernes aktiviteter og er på den måde med til at dokumentere og sprede viden om Venligboernes udvikling og betydning.
Hvad betyder organiseringen via sociale medier for Venligboerne?
Den lette og ret uforpligtende organisering via sociale medier har formodentlig haft stor betydning for, at bevægelsen er vokset så hurtigt. Det vurderer flere forskere. Om bevægelsens vækst siger professor Birte Siim fra Institut for Kultur og Globale Studier under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder): ”Man skal ikke forpligte sig til f.eks. at sidde flere år i en bestyrelse, man skal ikke sætte sig ind i vedtægter og regler, og alt skal ikke besluttes via demokratiske processer, som kan være tidskrævende. Man kan handle mere spontant og nøjes med at deltage i det, der umiddelbart giver mening for en, det, man har tid til, eller det, man synes, at man er god til.” En anden forsker, Thomas P. Boje, professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, siger om fordele og ulemper ved organiseringen via sociale medier: ”Hos Venligboerne deltager man, når man har lyst, og man er lokalt forankret og er derfor aktiv over hele landet, selv i små kommuner. Det er en stor fordel, at man ikke skal kobles op på en landsorganisation, hvor nogle sidder og udtænker de overordnede planer. Men alle kan ’like’ noget på Facebook uden at gøre ret meget andet. Når man poster en begivenhed på Facebook, kan man ikke vide, hvor mange der deltager – og om de også dukker op til det næste møde. Det er en yderst sårbar kultur.” Birte Siim påpeger i samme bog, at organiseringen på Facebook kan gøre bevægelsen sårbar over for interne konflikter, som let kan eskalere og vokse hastigt på sociale medier og potentielt splitte bevægelsen.