Venligboerne

Hvad er Venligboerne?

Venligboerne er en folkelig bevægelse, der har som formål at bringe større venlighed og åbenhed ind i hverdagen og i mødet mellem mennesker. Det er en bevægelse, der opstod lokalt i Hjørring, hvor en sygeplejerske ville bruge sine erfaringer fra et sundhedsfremmende projekt i en socialt belastet bydel til at bringe mere venlighed ind i hverdagen generelt. Ideen blev omsat i tre principper for, hvordan man bør møde hinanden i hverdagen, og med udgangspunkt heri begyndte sygeplejersken og en lille gruppe af hendes venner og bekendte at lave små tiltag i hverdagen. Bevægelsen udviklede sig med tiden til et netværk af lokale afdelinger over hele landet, hvoraf de fleste afdelinger især arbejdet med at møde og integrere flygtninge og indvandrere i deres lokalområde. Bevægelsen kan ses som en del af en bredere tendens til, at borgere – ofte i frustration over udfordringer, som de ikke oplever, at politikerne løfter – tager lokale initiativer, som organiseres via sociale medier. Venligboerne har også i høj grad spredt sig via sociale medier og er ikke bygget op som en traditionel forening eller organisation med vedtægter og lignende.
Venligboernes tidlige historie beskrives bl.a. i en artikel i Berlingske Tidende 20. november 2015 (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder). Desuden kan dele af Venligboernes historie læses på Facebook-sider for afdelingen i Hjørring (se kilder) og for andre lokalafdelinger.

Hvornår og hvordan opstod bevægelsen?

Bevægelsen opstod som en udløber af et sundhedsfremmende projekt i en bydel i Hjørring. Sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard var i 2013 ansat til at skabe sundhedsfremmende aktiviteter i et bestemt lokalområde, og undervejs i arbejdet med dette projekt udviklede hun en række ideer om, hvordan venlighed og åbenhed kan være med til at skabe større mental trivsel. Da projektet sluttede, fik hun lyst til at arbejde videre med principperne, og hun og en gruppe veninder samledes for at tale om, hvordan det kunne gøres. De ville etablere en gruppe, som skulle skabe større venlighed i hverdagen, fortæller hun i en artikel i Berlingske Tidende den 20. november 2015 (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder). I sommeren 2013, da gruppen havde fundet på navnet Venligboerne, etablerede Merete Bonde Pilgaard en gruppe på Facebook med navnet ’Venligboerne’. Ret hurtigt meldte omkring 100 personer sig ind i gruppen, mange af dem var Merete Bonde Pilgaards venner og bekendte, og stort set alle var fra Hjørring og omegn.

Hvor stammer navnet fra?

Navnet blev opfundet i en lille gruppe af veninder, som Merete Bonde Pilgaard havde samlet for at udvikle ideen med at omsætte principperne om venlighed, nysgerrighed og åbenhed i mødet med andre til praksis i hverdagen. Gruppen mødtes for at brainstorme og havde svært ved at finde på et navn, men en af deltagerne i gruppen fandt i juni 2013 på navnet Venligboerne, som alle de andre med det samme tilsluttede sig. Det fortæller Merete Bonde Pilgaard i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder), hvor hun desuden siger om baggrunden for navnet: ”Det er jo et ordspil på vendelboerne, og det kunne vi godt lide. Vi vendelboere har ry for at være lidt introverte og vi skal lige se folk an, og det ville vi gerne spille op imod.”

Hvilke principper er bevægelsens bygget på?

Bevægelsen er bygget på tre principper, som er udviklet og formuleret af stifteren af bevægelsen, Merete Bonde Pilgaard, sammen med de første medlemmer af bevægelsen i Hjørring. De findes stadig i bevægelsens logo og på hjemmesiden for lokalafdelingen i Hjørring (se kilder) og er styrende for lokalafdelinger af Venligboerne. Fortolkningen af dem varierer dog en del. De tre principper eller ’husråd’, som Merete Bonde Pilgaard også kalder dem, er:
1. Vær venlig i mødet med andre.
2. Vær nysgerrig, når du møder mennesker, der er forskellige fra dig.
3. Mød forskellighed med respekt.
Selv om bevægelsen i den brede offentlighed især er kendt som en bevægelse, der beskæftiger sig med asylsøgere og flygtninge, er der altså ikke noget i de grundlæggende principper, som afgrænser bevægelsens virkeområde til at handle om f.eks. integration. Om det siger Merete Bonde Pilgaard i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder): ”I mødet med flygtninge og asylansøgere er det oplagt, at vi må være nysgerrige over for mennesker, der er forskellige fra os selv, og møde forskellighed med respekt, for flygtninge og asylansøgere er jo på en del områder forskellige fra danskere – og de er også meget forskellige indbyrdes. Men det gælder jo også på arbejdet og i køen i supermarkedet; der møder jeg også mennesker, hvis adfærd jeg umiddelbart ikke forstår, og det må jeg så altid huske, at der er en grund til, og derfor være nysgerrig på, hvad der ligger bag.”

Hvordan omsættes principperne i praksis?

Principperne omsættes meget forskelligt fra lokalgruppe til lokalgruppe. Den oprindelige gruppe af Venligboerne i Hjørring begyndte med at praktisere principperne i hverdagen i deres nærområder og er fortsat med det ved at gøre små, venlige, spontane tjenester for andre. På den oprindelige gruppes Facebook-side nævnes i 2016 f.eks. følgende eksempler på Venligbo-praksis: Invitationer til vin, kaffe og citronmåne til naboerne en varm sommereftermiddag, etablering af løbegrupper, hjælp til snerydning, fælles gåture, oplysninger og advarsler om indbrud, gratis udlån af en trailer til en nabo, der skal have hentet nye havemøbler hjem fra en butik. En indbygger på en villavej, der stiller gratis blomsterfrø ud til vejen til fri afbenyttelse, mens en anden giver grøntsager fra køkkenhaven og drivhuset væk eller sætter ’venlig-æg’ fra egen hønsegård på naboernes dørtrin – gratis æg med smileyer og små venlige hilsner skrevet på med rød tusch.
Facebook-gruppen bruges til at udveksle disse positive hverdagshistorier og på den måde inspirere andre til at vise venlighed i hverdagen på nye, kreative måder.
I de fleste lokalgrupper af Venligboerne er der især aktiviteter for og med asylansøgere og flygtninge, der fylder mest. Det kan f.eks. være i form af besøg på asylcentre, lektiehjælp, sprogtræning, udflugter, fællesmiddage og flyttehjælp til flygtninge, når de ankommer til en kommune.

Hvilken betydning har sociale medier for Venligboerne?

Sociale medier, især Facebook, har meget stor betydning for Venligboerne. Venligboerne er ikke en bevægelse, som benytter sig af traditionelle foreningsstrukturer med lokalafdelinger med bestyrelser, der refererer til en landsledelse, eller med kontingent og formelt medlemskab. De fleste aktiviteter organiseres via Facebook. Bevægelsen opstod i første omgang som en gruppe på Facebook, og den har også primært spredt sig via Facebook, hvor der løbende er blevet oprettet lokale afdelinger, som folk har kunnet melde sig ind i. Desuden er flere af bevægelsens meget aktive medlemmer meget markante profiler på Facebook, ikke mindst forfatteren Mads Nygaard, der oprindeligt kom med i gruppen i Hjørring, men i dag er tilknyttet lokalafdelingen for København og omegn. Han poster stort set dagligt historier på Facebook om Venligboernes aktiviteter og er på den måde med til at dokumentere og sprede viden om Venligboernes udvikling og betydning.

Hvad betyder organiseringen via sociale medier for Venligboerne?

Den lette og ret uforpligtende organisering via sociale medier har formodentlig haft stor betydning for, at bevægelsen er vokset så hurtigt. Det vurderer flere forskere. Om bevægelsens vækst siger professor Birte Siim fra Institut for Kultur og Globale Studier under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder): ”Man skal ikke forpligte sig til f.eks. at sidde flere år i en bestyrelse, man skal ikke sætte sig ind i vedtægter og regler, og alt skal ikke besluttes via demokratiske processer, som kan være tidskrævende. Man kan handle mere spontant og nøjes med at deltage i det, der umiddelbart giver mening for en, det, man har tid til, eller det, man synes, at man er god til.” En anden forsker, Thomas P. Boje, professor i samfundsvidenskab ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, siger om fordele og ulemper ved organiseringen via sociale medier: ”Hos Venligboerne deltager man, når man har lyst, og man er lokalt forankret og er derfor aktiv over hele landet, selv i små kommuner. Det er en stor fordel, at man ikke skal kobles op på en landsorganisation, hvor nogle sidder og udtænker de overordnede planer. Men alle kan ’like’ noget på Facebook uden at gøre ret meget andet. Når man poster en begivenhed på Facebook, kan man ikke vide, hvor mange der deltager – og om de også dukker op til det næste møde. Det er en yderst sårbar kultur.” Birte Siim påpeger i samme bog, at organiseringen på Facebook kan gøre bevægelsen sårbar over for interne konflikter, som let kan eskalere og vokse hastigt på sociale medier og potentielt splitte bevægelsen.

Hvordan begyndte Venligboerne at vokse?

Venligboerne var i begyndelsen en lille lokal gruppe i Hjørring. Men bevægelsen begyndte sin vækst i efteråret 2014, da der i løbet af få uger kom 500 asylansøgere til Hjørring. Bevægelsens stifter, Merete Bonde Pilgaard, fik den ide, at Venligboerne kunne afprøve deres principper om venlighed i forhold til den nye gruppe i byen. Hun opfordrede derfor på Facebook folk til at tage med ud til et af asylcentrene i byen, Hyttebyen, hvor flere hundrede asylansøgere fra mange lande var indkvarteret. Det fik mange lokale til at melde sig, og der blev sat gang i en række aktiviteter på asylcentret, bl.a. blev der etableret en cafe, som fungerede som mødested for asylansøgere og danskere, og der blev arrangeret udflugter, fodboldturneringer, strandture m.m. Forløbet beskrives i en artikel i Berlingske Tidende i november 2015 (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder).
De mange aktiviteter i asylcentret fik Merete Bonde Pilgaard til at oprette en særskilt gruppe på Facebook for disse aktiviteter, og hermed var den første sten lagt til etableringen af en bevægelse med mange platforme og afdelinger på Facebook og med asylansøgere og flygtninge som centralt for mange af aktiviteterne.

Hvordan bredte Venligboerne sig fra Hjørring til resten af landet?

Venligboernes aktiviteter i asylcentret Hyttebyen i Hjørring blev i løbet af efteråret 2014 og første del af 2015 beskrevet i en række medier, og rundt om i landet, bl.a. i nærheden af andre asylcentre, opstod der lokale grupper, som lavede tilsvarende aktiviteter og organiserede sig på Facebook, hvor de navngav sig som lokale afdelinger af Venligboerne. Desuden kontaktede en del af de frivillige i Venligboerne i Hjørring bekendte rundt om i landet i de byer, som flygtningene fra asylcentret i Hjørring flyttede til, når de havde fået asyl. De opfordrede bekendte her til at tage imod flygtningene og hjælpe dem med f.eks. indflytning, møbler og lignende. Det førte i mange tilfælde til oprettelse af lokale afdelinger af Venligboerne. En del asylansøgere og flygtninge, som under opholdet på asylcentret i Hjørring var blevet aktive i Venligboerne, tog desuden ideen med sig, når de blev flyttet til andre asylcentre, eller når de fik asyl og blev boligplaceret rundt omkring i Danmark. Flere af dem etablerede lokale afdelinger af Venligboerne. Det gjaldt f.eks. den syriske skolelærer Fawaz Taha Alzatto, der i et portrætinterview i Højskolebladet i november 2015 (se kilder) fortæller, hvordan han bl.a. inviterede alle i opgangen til middag, da han flyttede til Hobro.

Hvad betød det øgede antal asylansøgere og flygtninge for bevægelsens udvikling?

Venligboerne voksede eksplosivt i sensommeren og efteråret 2015, da antallet af asylsøgere, der søgte til Europa, herunder Danmark, steg voldsomt. Mange, der allerede var aktive i Venligboerne, besluttede at gøre noget aktivt for at hjælpe de asylsøgere, der vandrede på de danske motorveje og ankom med tog til Danmark for at søge asyl enten i Danmark eller Sverige. De organiserede deres indsats via Facebook, og inspirerede også på den måde andre til at blive aktive. Der opstod flere grupper af aktivister, som bl.a. tog imod asylsøgere i Rødby og på hovedbanegården i København med mad, drikkevarer, medicin og tøj. En del af disse grupper eksisterer fortsat, bl.a. gruppen Unlimited Voices, der oprindeligt hed Hovedbanegårdens Frivillige. Andre blev siden en del af Venligboerne. Den folkelige bevægelse, der opstod i september 2015, da antallet af asylsøgere voksede voldsomt, beskrives i en artikel i Information den 14. maj 2016 (se kilder).

Hvordan er Venligboerne organiseret?

Venligboerne er organiseret meget løst med lokale afdelinger, som ikke refererer til nogen landsledelse, og som i praksis kan gøre, som de selv vil. Bevægelsens stifter har gentagne gange forsøgt at appellere til, at lokalafdelingerne altid overholder de tre principper, som bevægelsen blev grundlagt på. Men i praksis er der ingen, der kan kontrollere alle de lokale aktiviteter eller alt, hvad der skrives på lokalafdelingernes Facebook-sider. I mange lokalafdelinger er der dog formuleret regler for diskussioner og opslag på Facebook for at forhindre, at der opstår partipolitiske diskussioner og for at sikre, at bevægelsen fortsat kan tiltrække mennesker med meget forskellig baggrund. En del lokalafdelinger har efterhånden organiseret sig med mere struktur, med fysiske mødesteder og faste tidspunkter for bestemte aktiviteter. Nogle lokalafdelinger har også lavet bestyrelser og faste udvalg eller har oprettet støtteforeninger, som kan søge tilskud fra fonde og offentlige puljer til gruppens arbejde. Man kan altså sige, at Venligboerne til dels begynder at organisere sig mere som traditionelle frivilligforeninger. Denne udvikling beskrives i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder).

Hvor mange lokale afdelinger af Venligboerne findes der?

Antallet af lokale afdelinger eksploderede i efteråret 2015 og voksede fortsat i en stor del af 2016. Enkelte grupper er siden lukket ned, og antallet ændrer sig hele tiden. I august 2016 var der omkring 90 aktive afdelinger. Det aktuelle antal kan man få et indtryk af ved at søge på ’Venligboerne’ på Facebook. Afdelingernes tilbud og aktiviteter er forskellige og afspejler lokale interesser og behov og enkeltpersoners ’kæpheste’ og kompetencer. Nogle tilbyder psykologhjælp, tolkeservice og juridisk bistand, andre har etableret en it-formidling, der sætter kasserede pc’er i stand, mens andre igen formidler legeaftaler og sprogstøtte, organiserer fodboldhold eller formidler udlån af sommerhuse og lejligheder, så flygtningefamilier kan komme på ferie. Den største lokalafdeling er ’Venligboerne København & omegn’, der blev etableret i det tidlige forår 2015.

Hvordan samarbejder Venligboerne med organisationer og kommuner?

Det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget Venligboernes lokale afdelinger samarbejder med f.eks. kommuner, asylcentret og forskellige frivilligorganisationer som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet. I nogle kommuner er der ’rivalisering’ og konflikter mellem Venligboerne og mere traditionelle foreninger, mens der andre steder er et udbygget og velfungerende samarbejde. I Ballerup og andre kommuner er der et meget udbygget samarbejde mellem Venligboerne og kommunens integrationsafdeling om modtagelse og integration af nytilkomne flygtninge. Samarbejdet i Ballerup kan man få indtryk af på Facebooksiden ’Venligboerne Ballerup-Skovlunde-Møløv’ (se kilder) samt i bogen ”Venligboerne – historien om en bevægelse” (se kilder).