frivillige i venligboer cafe
Brugere og frivillige i Venligboernes café i Hjørring.
Foto: Søren Schnoor / Scanpix

Venligboerne

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2017.
Top image group
frivillige i venligboer cafe
Brugere og frivillige i Venligboernes café i Hjørring.
Foto: Søren Schnoor / Scanpix

Indledning
Bevægelsen ’Venligboerne’ opstod i Hjørring i 2013, da en sygeplejerske og hendes veninder ville sprede mere venlighed i hverdagen. Inspireret af ordet vendelbo, som betegner indbyggere i Vendsyssel, fandt de på navnet Venligboerne. Da der i efteråret 2014 kom en stor gruppe asylsøgere til Hjørring, fandt Venligboerne på at afprøve deres principper over for de nytilkomne. Mange lokale meldte sig som frivillige, og der opstod en afdeling af Venligboerne, som især havde med asylansøgere og flygtninge at gøre. I sensommeren og efteråret 2015 spredte ideen sig til resten af landet, hvor der opstod lokale, selvstyrende grupper af venligboere, og i slutningen af 2015 var der over 100 lokale Venligbo-grupper og i alt 150.000 medlemmer af disse grupper på Facebook.
Især i løbet af 2016 opstod der interne konflikter om, hvordan Venligboerne skal forholde sig til politiske spørgsmål, og nogle mente, at bevægelsen ville blive splittet og miste betydning. Flere forskere vurderer dog, at bevægelsen har gode chancer for at overleve, hvis de forskellige afdelinger tilpasser sig forholdene lokalt og f.eks. samarbejder med kommuner og frivilligorganisationer. Forskerne ser Venligboerne som en del af en international tendens til, at borgere skaber lokale initiativer, som spreder sig effektivt ved hjælp af sociale medier.