Baggrund om vedvarende energi

Hvad er energi og energikilder?

Egentlig kan man hverken fremstille eller forbruge energi. Energiens sum er konstant. Men man kan samle og koncentrere energi, og man kan omforme energi, så den bliver nyttig til f.eks. at drive en motor eller oplade en mobiltelefon.

Energien kommer i de fleste tilfælde fra Solen. Kul, olie og naturgas stammer fra planter og alger, der groede ved hjælp af sollys for millioner af år siden. Desuden bliver jorden hver dag opvarmet af Solen. Luften sættes i bevægelse, og vindene skaber bølger. Vand fordamper og stiger til vejrs, hvor det føres med vinden, afkøles og falder ned som regn eller sne. Regnvand og smeltevand samler sig til søer og vandløb. Alle disse former for energi kan mennesker gøre brug af. Sollys, solvarme, biomasse, vandkraft, vindkraft og bølgekraft kan bruges som energikilder.

Andre mulige energikilder er tidevand, varme fra jordens indre og atomenergi.

Hvad er vedvarende energi?

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har denne definition på deres hjemmeside (se kilder): “Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved blandt andet at være CO2-neutrale.”

Ifølge lex.dk (se kilder) er vedvarende energi: “naturlige energiformer, som kan udnyttes, samtidig med at de vedligeholder sig selv. De vedvarende energiformer er med deres selvfornyende karakter radikalt forskellige fra og ses ofte i modsætning til kernekraft og de fossile energiformer som kul, olie og naturgas”.

Der er altså to hovedelementer knyttet til vedvarende energikilder. Det ene er, at de er fornybare og ikke forsvinder, når energien forbruges – heraf navnet vedvarende energi. Det andet hovedelement er, at vedvarende energiformer kun i begrænset omfang udleder drivhusgasser og dermed ikke bidrager til klimaforandringerne.

Hvad er fossile brændstoffer?

Den øgede udledning af drivhusgasser som CO2 siden industrialiseringen i 1800-tallet bidrager til en forstærket drivhuseffekt. Drivhusgasserne holder på Solens varme, hvilket gør klodens klima varmere og skaber klimaforandringer på en lang række andre områder. Den primære årsag til menneskeskabte klimaforandringer er afbrændingen af fossile brændstoffer som kul, olie og gas i kraftværker og transportsektoren.

De fossile brændstoffer er blevet dannet gennem flere hundrede millioner år. Det er sket som resultat af en underjordisk omdannelse under tryk af døde planter og dyr, som alle indeholder kulstofforbindelser. Den enormt lange omdannelsestid betyder, at reserverne af fossile brændstoffer ikke vil blive erstattet af nye forekomster før om mange millioner år. Hovedproblemet er ikke, at alle fossile brændsler på Jorden vil være brugt, men at der kun er en vis andel af disse brændsler, som det er muligt at hente op af jorden med kendt teknologi. Energiselskabet BP har i deres årlige “BP Statistical Review of World Energy 2016” (se kilder) beregnet, hvor lang tid der går, før vi løber tør for fossile brændsler. På baggrund af det nuværende energiforbrug og de kendte energireserver i verden, kommer de frem til, at der går cirka 50 år for oliens vedkommende, 53 år for naturgas og 114 år for kul. Det er meget ressourcekrævende, både i form af penge og energi, at hente fossile brændsler op af jorden. Derfor må det forventes, at prisen stiger med tiden, da de lettest tilgængelige forekomster allerede er udtømt eller er i færd med at blive det.

 

Kort animationsfilm fra Energimuseet om kul og olie, 2011.

 

 

Europas energiudfordring – fossile brændstoffer. Foredrag fra Aarhus Universitet.