Et lille barn vaccineres
Vaccination af sygdomme og børnesygdomme anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Foto: Keystone / Scanpix

Vacciner

journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Januar, 2017. Opdateret af journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, januar 2021.
Top image group
Et lille barn vaccineres
Vaccination af sygdomme og børnesygdomme anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Foto: Keystone / Scanpix

Indledning

Udviklingen af vacciner har været et stort fremskridt for folkesundheden. For eksempel er en del børnesygdomme næsten udryddet i Danmark som følge af vaccinationer. Men selvom vacciner er afgørende for folkesundheden, er der en voksende vaccineskepsis. Et stigende antal danske forældre vælger, at deres børn ikke skal vaccineres, blandt andet fordi de frygter, at børnene vil få bivirkninger af vaccinen.

Debatten om bivirkninger blussede op omkring år 2000, da nogle forskere mente, at vaccination mod mæslinger kunne give autisme. Den blussede op igen efter 2009, da man i Danmark begyndte at vaccinere piger med HPV-vaccine mod livmoderhalskræft, og nogle forældre mente, at vaccinationen gav deres døtre alvorlige bivirkninger. Mediernes omtale af disse sager medførte i en årrække, at langt færre blev vaccineret med HPV-vaccinen.

Da COVID-19 pandemien ramte verden i slutningen af 2019, satte det gang i et internationalt vaccineudviklingskapløb. Forskere fra hele verden arbejdede på højtryk for at opfinde en vaccine mod coronavirus. COVID-19 pandemien har tydeliggjort, hvor afhængige vi er af vacciner, og med den øgede bevidsthed om fremtidige pandemier, er forskere og medicinalindustri allerede ved at forberede sig på et øget behov for at kunne udvikle hurtige vacciner i fremtiden. Selv om mange har ventet på en vaccine mod COVID-19 med længsel, har vaccinerne mod coronavirus også pustet til en verdensomspændende vaccineskepsis. Vaccinedebatten handler om frygt for ukendte bivirkninger, modstand mod at blive underlagt medicinalindustriens interesser og pres fra myndighederne.

Videoen om, hvordan myndighederne holder øje med HPV-vaccinens sikkerhed. Produceret af Lægemiddelstyrelsen, 2016.

Artikel type
faktalink

Introduktion til vaccination

Hvad er vaccination?

Ved vaccination giver man kroppen mulighed for selv at bekæmpe smitsomme sygdomme. Når man vaccinerer, reagerer kroppens immunforsvar på vaccinen og danner beskyttelse mod de sygdomme, den bliver udsat for i vaccinen. Kroppen reagerer ved at danne antistoffer mod sygdommene på samme måde, som hvis man selv havde haft sygdommene.

Hvordan blev vacciner og vaccination opfundet?

Ordet vaccine kommer af det latinske vacca, der betyder ko. Kokoppevirus, vaccinia, har givet navnet vaccination til koppevaccination og siden også til tilsvarende forebyggende behandling mod andre sygdomme. For årtusinder siden brugte man i Kina og Indien en form for koppevaccination, der i dag kaldes variolation. Metoden bestod i at indføre indholdet af koppepatienters kopper i næsen eller under huden på mennesker, der ikke havde haft sygdommen.

Den moderne vaccinationsteknik skyldes en engelsk læge, Edward Jenner, der foretog verdens første vaccination i 1796. Han havde bemærket, at malkepiger, der blev smittet med kokopper, ikke blev angrebet af menneskekopper. Han overførte lidt lymfe fra kalve med kopper til mennesker og påførte dem på den måde kokopper, hvilket viste sig at gøre dem immune over for menneskekopper.

Hvordan har vaccinationer betydning for folkesundheden?

Vacciner er et af de største lægevidenskabelige gennembrud i den medicinske historie. Det, at en vaccine kan stimulere immunsystemet, så den vaccinerede opnår immunitet mod den pågældende sygdom, så spredningen af sygdom mindskes og den måske helt udryddes, sådan som vi har set med flere sygdomme, er helt fantastisk og har medført en historisk forbedring af folkesundheden uden sidestykke,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i artiklen ”Danske forældre bør vide noget om fordele og ulemper” i Politiken (se kilder).

Han beskriver dermed den udvikling, som vaccinationsprogrammer i stor stil har haft i Danmark og mange andre lande i verden, ikke mindst i Vesten. Før indførelsen af store vaccinationsprogrammer i Danmark slog børnesygdomme hvert år tusindvis af børn ihjel, gav dem varige handikap eller medførte andre alvorlige lidelser. Mellem 1945 og 1960 fik 20.000-80.000 danskere årligt kighoste, som dræbte tusindvis, herunder mange spædbørn, og fra 1950-80 smittede mæslingeepidemier årligt 10.000-80.000 personer. Den sidste store polio-epidemi i Danmark i 1951-1953 kostede cirka 350 mennesker livet, og tusinder blev ramt af alvorlige lammelser.

I dag er børnesygdommene stort set væk, primært på grund af det danske børnevaccinationsprogram.

Hvorfor kan det være afgørende, at flest muligt vaccineres?

Hvis en vaccine skal have størst mulig effekt og forhindre epidemier, kræver det, at en befolkning opnår såkaldt flokimmunitet, hvilket vil sige, at smitsomme sygdomme ikke kan brede sig og udvikle sig til en epidemi. Ingen vaccine er 100 procent effektiv, så der vil altid være en lille andel, der ikke opnår immunitet. Desuden er der mennesker, der ikke tåler vaccinen, og der er børn, som endnu er for små til at blive vaccineret. De kan rammes, hvis smitten begynder at brede sig. Men hvis mange lader sig vaccinere, vil en smitte stort set ikke kunne sprede sig, og så vil dem, der ikke tåler vaccinen, også være bedre beskyttet.

Hvilke dilemmaer er der omkring vaccination?

Det er en stor fordel for den enkelte, at langt de fleste vaccineres mod for eksempel børnesygdomme. Men hvis den enkelte fravælger vaccination, for eksempel af frygt for bivirkninger, kan det skade flertallet. Jo flere, der vælger vaccinationen fra, jo større er risikoen for, at smitten igen spredes. Desuden er smitten ikke nødvendigvis mest farlig for dem, der fravælger vaccination; den kan være farligere for dem, som ikke tåler vaccinationen, og som derfor er afhængige af, at de fleste andre vaccineres.

Omvendt er der altid en risiko for bivirkninger ved vaccinationer, og den enkelte kan altså risikere at blive syg for at være med til at forhindre smitte for de manges skyld. En del forældre vælger netop vacciner fra, fordi de ikke vil påføre deres barn risiko for bivirkninger. Problemet er, at de forældre, der fravælger vaccination, træffer et valg, der rækker langt ud over dem selv.

Myndighederne kan stå i et dilemma om, hvor meget de skal informere om bivirkninger og om den usikkerhed, der kan være – især med nyere vacciner – om, hvorvidt de kan medføre alvorlige bivirkninger. Hvis myndighederne oplyser om usikkerheden, kan det medføre, at færre vil lade sig vaccinere, og det kan siden vise sig, at bekymringen var ubegrundet. Nogle gange kan det medføre, at interessen for at undersøge bivirkninger mindskes, vurderer læge Louise Brinth i artiklen ”Vi kan aldrig være skråsikre på vacciner” i Information (se kilder): ”Der er rigtig god grund til at gøre alt, hvad man kan for at bevare tilliden til vaccinerne, så så mange som muligt tør lade sig selv og deres børn vaccinere. Men nogle gange har det den sideeffekt, at vi bliver bange for at gå aktivt ind i forhold til de mennesker, der mistænker vaccinebivirkninger.”

Vaccinationsprogrammer i Danmark

Hvilke vaccinationsprogrammer findes i Danmark?

I Danmark findes et stort børnevaccinationsprogram og et influenzavaccinationsprogram.
Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme og for piger desuden mod livmoderhalskræft. Børnevaccinationsprogrammet er blevet indført over en årrække, fra 1943, hvor der blev indført vaccination mod difteri, til 2009, hvor der blev indført vaccination mod livmoderhalskræft.

Influenzavaccinationsprogrammet er et tilbud til personer over 65 år, gravide samt visse kronisk syge om at blive gratis vaccineret mod influenza hvert efterår.

Hvordan udvikler danske forskere en vaccine mod coronavirus?

Der er mange forskellige måder at udvikle vacciner på. I Mærsk Tårnet på Københavns Universitet har forskningsleder Adam Sander Bertelsen sammen med et hold forskerkollegaer arbejdet på højtryk for at udvikle en vaccine mod coronavirus. Den første ingrediens forskerne bruger er et særligt protein fra coronavirusset, hvis dna de kender, fordi udenlandske forskere har kortlagt den og delt deres resultater. Proteinet kaldes spike-proteinet og er det, der gør det muligt for coronavirusset at trænge ind i kroppens celler og gøre os syge. Herudover skal forskerne bruge en kunstig viruspartikel. Herefter bliver vaccinen testet på mus. Hvis den virker, som den skal, vil musenes immunforsvar begynde at producere antistoffer, der genkender coronavirusset. Efterfølgende skal vaccinen evalueres og forbedres, før den testes på mennesker i tre forskellige faser. Det kan man læse i artiklen ”Kampen mod Covid-19: Et lille protein og en virus-lignende partikel kan måske redde liv” på Dr.dk (se kilder).

Hvad er formålet med en vaccination mod coronavirus?

Formålet med at vaccinere så mange som muligt er at minimere både smittespredningen i samfundet og antallet af dødsfald, alvorlig sygdom og senfølger som følge af COVID-19. Samtidig skal vaccinationsindsatsen sikre samfundets vigtige nøglefunktioner – for eksempel at sundhedspersonalet, der skal tage sig af dem, der bliver syge, ikke selv bliver smittede og dermed ude af stand til at udføre deres vigtige opgaver.

Er det muligt at vaccinere en pandemi ihjel?

Det er aldrig lykkedes at udrydde en pandemisk virus med en vaccine. Kun én gang er det lykkedes at udrydde en virus med en vaccine, nemlig da Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1980 erklærede kopper for udryddet – en virus der dog aldrig nåede pandemisk status. Når det lykkedes at udrydde sygdommen kopper, skyldes det blandt andet, at sygdommen ikke smittede eller bredte sig via dyr, som vi har set med coronavirus. Dét, at coronavirus også lever i flagermus og mink, gør det meget vanskeligt at udrydde coronavirus, med mindre at vi udrydder alle mink og flagermus i hele verden, forklarer lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen i artiklen ”Verden har aldrig før stoppet en pandemi med en vaccine” på Tv2-dk. Heller ikke blandt mennesker kan vi regne med, at vaccinen helt udrydder coronavirus. Det er nemlig langt fra utænkeligt, at virussen vil forandre sig for ikke at blive genkendt af vores immunsystem. Forskerne kalder det ’immune escape’, når virussen således forandrer sig. Det var det, vi så i Danmark, da myndighederne konstaterede, at minkbesætninger bar en muteret form for coronavirus – den såkaldte cluster 5, som bragte den danske regering i højeste alarmberedskab og beordrede alle mink slået ned (se kilder). Ligeledes er der registreret muteret virus i blandt Storbritannien.

Hvordan godkendes og overvåges en ny vaccine mod coronavirus?

Selv om der er et stort ønske og behov for så hurtigt som muligt at få gjort vacciner med coronavirus tilgængelige, slækkes der ikke på kravene til vaccinen. Der gælder de samme regler og standarder for godkendelse af COVID-19-vacciner som for alle andre lægemidler i EU. Det er eksperter fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark, der i samarbejde med kollegaer fra de øvrige EU-lande vurderer, om der er tilstrækkelig dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed. Baggrunden for den vurdering er resultater fra forsøg, hvor tusindvis af frivillige forsøgspersoner har deltaget. Det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at sammensætte et vaccinationsprogram, der kan rulles ud i Danmark. Det er Statens Serum Institut, der har til ansvar at overvåge, hvor mange der bliver vaccineret, mens Lægemiddelstyrelsen overvåger indrapporteringer af formodede bivirkninger. Det kan man læse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder).

Hvilke danskere bliver først tilbudt vaccination mod coronavirus?

Da der endnu ikke er vaccinationer nok til, at alle danskere kan blive tilbudt en vaccine, vil sundhedsmyndighederne være nødt til at prioritere, hvilke dele af befolkningen, der er mest udsatte for at blive ramt af coronavirus og derfor skal tilbydes vaccinationen først. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (se kilder) kan man læse, at de første, der vil blive tilbudt en vaccine, er følgende grupper:

· Sundheds- og plejepersonale samt udvalgt personale i socialsektoren med tæt borger eller patientkontakt.

· Personer i øget risiko, som har sygdomme og tilstande, som øger risikoen for alvorligt forløb ved COVID-19.

· Personer i øvrige samfundskritiske funktioner.

Hvad består børnevaccinationsprogrammet i?

Børnevaccinationsprogrammet består af en række vaccinationer, som beskytter mod disse sygdomme:

· Difteri, der kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
· Stivkrampe, der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
· Kighoste, der kan være alvorlig især hos helt små børn.
· Polio, der kan medføre blivende lammelser.
· Hib-infektion, der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
· Pneumokoksygdom, der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
· Mæslinger, der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for for eksempel lunge- eller hjernebetændelse.
· Fåresyge, der giver hævede spytkirtler og let feber og bl.a. kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse.
· Røde hunde, der giver let feber, hævede kirtler og udslæt og ved smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
· Livmoderhalskræft (HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 undertyper, hvoraf nogle kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.

Fra februar 2016 blev børnevaccinationsprogrammet udvidet med en vaccine mod hepatitis B.

Hvor mange børn er omfattet af børnevaccinationsprogrammet?

Det store flertal af danske børn følger i dag børnevaccinationsprogrammet. Det varierer dog en del, hvor stor en procentdel af en årgang, der bliver vaccineret med de forskellige vacciner. Desuden har andelen af børn, der vaccineres, generelt været faldende i en årrække. Tal fra Statens Serum Institut (se kilder) viser for eksempel, at 93 procent af alle børn født i 2014 blev vaccineret med den såkaldte DiTeKiPOl/HIB-vaccine (mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio samt hib-meningitis og strubelågsbetændelse) som tre måneder gamle, mens 89 procent af samme årgang blev vaccineret mod pneumokok både som tre og fem måneder gamle. 73 procent af alle piger født i 2002 har fået den første af to vacciner mod HPV (livmoderhalskræft), mens kun 57 procent af samme årgang piger har fået den anden af de to vacciner mod HPV.

Hvad har effekten af børnevaccinationsprogrammet været?

Effekten har blandt andet været, at der ikke længere opstår epidemier med difteri og polio, og at mæslinger, som tidligere er en af verdens mest smitsomme sygdomme, nu – på grund af MFR-vaccinationen – kun ses meget sjældent i Danmark. I 2014 fik 27 danskere for eksempel diagnosticeret mæslinger, mens 84 blev smittet i 2011, da et større udbrud ramte hovedstaden.

Det meget lave antal smittede betyder, at børn undgår komplikationer ved mæslinger, for eksempel feberkramper, mellemørebetændelse og lungebetændelse samt i sjældne tilfælde meningitis og hjernebetændelse. I Danmark har der ikke været et dødsfald af mæslinger siden 1989.

Danmark lever dog endnu ikke op til målsætningen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO om, at 95 procent af hver børneårgang vaccineres. Siden introduktionen af MFR-vaccinen i Danmark i 1987, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er omkring 80 procent af hver årgang blevet vaccineret.

Efter indførelsen af HPV-vaccinen er over 600.000 danske piger og kvinder blevet vaccineret, og dermed er danske kvinder procentuelt nogle af de mest HPV-vaccinerede på verdensplan. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det har forhindret over tusinde tilfælde af livmoderhalskræft.

Hvilken effekt har influenzavaccinationsprogrammet?

Siden starten af 1990’erne, hvor man begyndte at indføre tilbud om gratis influenzavaccination til ældre og kronisk syge, er antallet af influenzarelaterede dødsfald i Danmark halveret. Mere præcist forebygger vaccinationerne ifølge Statens Serum Institut (se kilder) årligt 500-1000 dødsfald. Der er dog stadig hvert år 1000-2000 danskere, der dør som følge af influenza, og derfor håber Sundhedsstyrelsen, at flere vil lade sig vaccinere i de kommende år. Målet fra WHO og EU samt de danske myndigheder er, at 75 procent af de ældre over 65 år skal tage imod tilbuddet, men i 2015 tog kun 45 procent af denne gruppe imod tilbuddet. Det fremgår af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, som refereres i Ritzau-telegrammet ”Hver anden ældre dropper vaccination mod influenza” i Information (se kilder).

Hvilke regler er der for vaccinationer?

Deltagelse i vaccinationsprogrammer er frivillig og gratis, så myndighederne kan ikke tvinge forældre til at lade deres børn vaccinere eller tvinge ældre og syge til at blive vaccineret mod influenza. Myndighederne forsøger i stedet med information og påmindelser at få flest muligt til at følge programmerne. For eksempel har Statens Serum Institut siden 2014 sendt breve ud til forældre, hvis børn har manglet en eller flere vaccinationer, når de fylder to år, 6,5 år eller 14 år.

Mener man, at man har fået bivirkninger på grund af en vaccine, kan man søge om erstatning hos Patienterstatningen. Nogle børn får for eksempel erstatning for bivirkninger i form af kraftige allergiske reaktioner over for aluminium efter at være blevet vaccineret med Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationen, som indgår i børnevaccinationsprogrammet, og hvori der bruges aluminium som hjælpestof. Ofte vil det dog være vanskeligt at afgøre, om bestemte reaktioner og sygdomme er bivirkninger af en vaccine eller skyldes andre ting, og derfor er det langtfra alle, der søger om erstatning, der får det.