lille barn vaccineres
Vaccination af sygdomme og børnesygdomme anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Foto: Keystone / Scanpix

Vacciner

journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Januar, 2017.
Top image group
lille barn vaccineres
Vaccination af sygdomme og børnesygdomme anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Foto: Keystone / Scanpix

Indledning
Vacciner er et stort fremskridt for folkesundheden. En del børnesygdomme er næsten udryddet i Danmark. Disse sygdomme risikerer dog at komme igen, fordi mennesker fra andre lande kan have smitten med til Danmark, eller fordi danskere, der ikke er vaccineret, kan blive smittet under rejser i udlandet. Desuden er der en voksende vaccineskepsis. Et stigende antal danske forældre vælger, at deres børn ikke skal vaccineres, blandt andet fordi de frygter, at børnene vil få bivirkninger af vaccinen.
Debatten om bivirkninger blussede op omkring år 2000, da nogle forskere mente, at vaccination mod mæslinger kunne give autisme. Den blussede op igen efter 2009, da man i Danmark begyndte at vaccinere piger med HPV-vaccine mod livmoderhalskræft, og en del piger og deres forældre mente, at vaccinationen gav pigerne alvorlige bivirkninger. Mediernes omtale af disse piger har medført, at langt færre nu bliver vaccineret med HPV-vaccinen.
Generelt er myndigheder og politikere i Danmark bekymrede over, at færre lader deres børn vaccinere. Nogle forskere mener, at lægerne bør gør mere for at tage befolkningens bekymringer alvorligt, blandt andet ved at forske i bivirkninger. Gør man ikke det, vil færre og færre lade sig vaccinere, forudser de. Andre har foreslået, at det skal gøres lovpligtigt at lade sine børn vaccinere, mens andre igen mener, at oplysning er vejen frem.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund og definitioner

Hvad er vaccination?

Ved vaccination giver man kroppen mulighed for selv at bekæmpe smitsomme sygdomme. Når man vaccinerer, reagerer kroppens immunforsvar på vaccinen og danner beskyttelse mod de sygdomme, den bliver udsat for i vaccinen. Kroppen reagerer ved at danne antistoffer mod sygdommene på samme måde, som hvis man selv havde haft sygdommene.

Hvordan blev vacciner og vaccination opfundet?

Ordet vaccine kommer af det latinske vacca, der betyder ko. Kokoppevirus, vaccinia, har givet navnet vaccination til koppevaccination og siden også til tilsvarende forebyggende behandling mod andre sygdomme. For årtusinder siden brugte man i Kina og Indien en form for koppevaccination, der i dag kaldes variolation. Metoden bestod i at indføre indholdet af koppepatienters kopper i næsen eller under huden på mennesker, der ikke havde haft sygdommen. Den moderne vaccinationsteknik skyldes en engelsk læge, Edward Jenner, der foretog verdens første vaccination i 1796. Han havde bemærket, at malkepiger, der blev smittet med kokopper, ikke blev angrebet af menneskekopper. Han overførte lidt lymfe fra kalve med kopper til mennesker og påførte dem på den måde kokopper, hvilket viste sig at gøre dem immune over for menneskekopper.

Hvordan har vaccinationer betydning for folkesundheden?

”Vacciner er et af de største lægevidenskabelige gennembrud i den medicinske historie. Det, at en vaccine kan stimulere immunsystemet, så den vaccinerede opnår immunitet mod den pågældende sygdom, så spredningen af sygdom mindskes og den måske helt udryddes, sådan som vi har set med flere sygdomme, er helt fantastisk og har medført en historisk forbedring af folkesundheden uden sidestykke,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i en artikel i Politiken i februar 2015 (se kilder).
Han beskriver dermed den udvikling, som vaccinationsprogrammer i stor stil har haft i Danmark og mange andre lande i verden, ikke mindst i Vesten. Før indførelsen af store vaccinationsprogrammer i Danmark slog børnesygdomme hvert år tusindvis af børn ihjel, gav dem varige handikap eller medførte andre alvorlige lidelser. Mellem 1945 og 1960 fik 20.000-80.000 danskere årligt kighoste, som dræbte tusindvis, herunder mange spædbørn, og fra 1950-80 smittede mæslingeepidemier årligt 10.000-80.000 personer. Den sidste store polio-epidemi i Danmark i 1951-1953 kostede cirka 350 mennesker livet, og tusinder blev ramt af alvorlige lammelser.
I dag er børnesygdommene stort set væk, primært på grund af det danske børnevaccinationsprogram.

Hvorfor kan det være afgørende, at flest muligt vaccineres?

Hvis en vaccine skal have størst mulig effekt og forhindre epidemier, kræver det, at en befolkning opnår såkaldt flokimmunitet, hvilket vil sige, at smitsomme sygdomme ikke kan brede sig og udvikle sig til en epidemi. Ingen vaccine er 100% effektiv, så der vil altid være en lille andel, der ikke opnår immunitet. Desuden er der mennesker, der ikke tåler vaccinen, og der er børn, som endnu er for små til at blive vaccineret. De kan rammes, hvis smitten begynder at brede sig. Men hvis mange lader sig vaccinere, vil en smitte stort set ikke kunne sprede sig, og så vil dem, der ikke tåler vaccinen, også være beskyttet.

Hvilke dilemmaer er der omkring vaccination?

Det er en stor fordel for den enkelte, at langt de fleste vaccineres mod f.eks. børnesygdomme. Men hvis den enkelte fravælger vaccination, f.eks. af frygt for bivirkninger, kan det skade flertallet. Jo flere, der vælger vaccinationen fra, jo større er risikoen for, at smitten igen spredes. Desuden er smitten ikke nødvendigvis mest farlig for dem, der fravælger vaccination; den kan være farligere for dem, som ikke tåler vaccinationen, og som derfor er afhængige af, at de fleste andre vaccineres.
Omvendt er der altid en risiko for bivirkninger ved vaccinationer, og den enkelte kan altså risikere at blive syg for at være med til at forhindre smitte for de manges skyld. En del forældre vælger netop vacciner fra, fordi de ikke vil påføre deres barn risiko for bivirkninger. Problemet er, at de forældre, der fravælger vaccination, træffer et valg, der rækker langt ud over dem selv.
Myndighederne kan stå i et dilemma om, hvor meget de skal informere om bivirkninger og om den usikkerhed, der kan være – især med nyere vacciner – om, hvorvidt de kan medføre alvorlige bivirkninger. Hvis myndighederne oplyser om usikkerheden, kan det medføre, at færre vil lade sig vaccinere, og det kan siden vise sig, at bekymringen var ubegrundet. Nogle gange kan det medføre, at interessen for at undersøge bivirkninger mindskes, vurderer læge Louise Brinth i artiklen"Vi kan aldrig være skråsikre på vacciner" i Information (se kilder): ”Der er rigtig god grund til at gøre alt, hvad man kan for at bevare tilliden til vaccinerne, så så mange som muligt tør lade sig selv og deres børn vaccinere. Men nogle gange har det den sideeffekt, at vi bliver bange for at gå aktivt ind i forhold til de mennesker, der mistænker vaccinebivirkninger.”

Vaccinationsprogrammer i Danmark

Hvilke vaccinationsprogrammer findes i Danmark?

I Danmark findes et stort børnevaccinationsprogram og et influenzavaccinationsprogram.
Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme og for piger desuden mod livmoderhalskræft. Børnevaccinationsprogrammet er blevet indført over en årrække, fra 1943, hvor der blev indført vaccination mod difteri, til 2009, hvor der blev indført vaccination mod livmoderhalskræft.

Influenzavaccinationsprogrammet er et tilbud til personer over 65 år, gravide samt visse kronisk syge om at blive gratis vaccineret mod influenza hvert efterår.

Hvad består børnevaccinationsprogrammet i?

Børnevaccinationsprogrammet består af en række vaccinationer, som beskytter mod disse sygdomme:
· Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
· Stivkrampe, der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
· Kighoste, der kan være alvorlig især hos helt små børn.
· Polio, der kan medføre blivende lammelser.
· Hib-infektion, der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
· Pneumokoksygdom, der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
· Mæslinger, der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for f.eks. lunge- eller hjernebetændelse.
· Fåresyge, der giver hævede spytkirtler og let feber og bl.a. kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse.
· Røde hunde, der giver let feber, hævede kirtler og udslæt og ved smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
· Livmoderhalskræft (HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 undertyper, hvoraf nogle kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.
Fra februar 2016 bliver børn, der begynder på børnevaccinationsprogrammet, desuden vaccineret mod hepatitis B.

Hvor mange børn er omfattet af børnevaccinationsprogrammet?

Det store flertal af danske børn følger i dag børnevaccinationsprogrammet. Det varierer dog en del, hvor stor en procentdel af en årgang, der bliver vaccineret med de forskellige vacciner. Desuden er andelen af børn, der vaccineres, generelt faldende. De seneste tal fra Statens Serum Institut (se kilder) viser f.eks., at 93 % af alle børn født i 2014 blev vaccineret med den såkaldte DiTeKiPOl/HIB-vaccine (mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio samt hib-meningitis og strubelågsbetændelse) som tre måneder gamle, mens 89 % af samme årgang blev vaccineret mod pneumokok både som tre og fem måneder gamle. 73 % af alle piger født i 2002 har fået den første af to vacciner mod HPV (livmoderhalskræft), mens kun 57 % af samme årgang piger har fået den anden af de to vacciner mod HPV.

Hvad har effekten af børnevaccinationsprogrammet været?

Effekten har blandt andet været, at der ikke længere opstår epidemier med difteri og polio, og at mæslinger, som tidligere er en af verdens mest smitsomme sygdomme, nu – på grund af MFR-vaccinationen – kun ses meget sjældent i Danmark. I 2014 fik 27 danskere f.eks. diagnosticeret mæslinger, mens 84 blev smittet i 2011, da et større udbrud ramte hovedstaden.
Det meget lave antal smittede betyder, at børn undgår komplikationer ved mæslinger, f.eks. feberkramper, mellemørebetændelse og lungebetændelse samt i sjældne tilfælde meningitis og hjernebetændelse. I Danmark har der ikke været et dødsfald af mæslinger siden 1989.
Danmark lever dog endnu ikke op til målsætningen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO om, at 95 % af hver børneårgang vaccineres. Siden introduktionen af MFR-vaccinen i Danmark i 1987, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er omkring 80 % af hver årgang blevet vaccineret.
Efter indførelsen af HPV-vaccinen er over 600.000 danske piger og kvinder blevet vaccineret, og dermed er danske kvinder procentuelt nogle af de mest HPV-vaccinerede på verdensplan. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det har forhindret over tusinde tilfælde af livmoderhalskræft.

Hvilken effekt har influenzavaccinationsprogrammet?

Siden starten af 1990’erne, hvor man begyndte at indføre tilbud om gratis influenzavaccination til ældre og kronisk syge, er antallet af influenzarelaterede dødsfald i Danmark halveret. Mere præcist forebygger vaccinationerne ifølge Statens Serum Institut (se kilder) årligt 500-1000 dødsfald. Der er dog stadig hvert år 1000-2000 danskere, der dør som følge af influenza, og derfor håber Sundhedsstyrelsen, at flere vil lade sig vaccinere i de kommende år. Målet fra WHO og EU samt de danske myndigheder er, at 75 % af de ældre over 65 år skal tage imod tilbuddet, men i 2015 tog kun 45 % af denne gruppe imod tilbuddet. Det fremgår af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, som refereres i et Ritzau-telegram i Information i oktober 2016 (se kilder).

Hvilke regler er der for vaccinationer?

Deltagelse i vaccinationsprogrammer er frivillig og gratis, så myndighederne kan ikke tvinge forældre til at lade deres børn vaccinere eller tvinge ældre og syge til at blive vaccineret mod influenza. Myndighederne forsøger i stedet med information og påmindelser at få flest muligt til at følge programmerne. F.eks. har Statens Serum Institut siden 2014 sendt breve ud til forældre, hvis børn har manglet en eller flere vaccinationer, når de fylder to år, 6,5 år eller 14 år.
Mener man, at man har fået bivirkninger på grund af en vaccine, kan man søge om erstatning hos Patienterstatningen. En del børn får f.eks. erstatning for bivirkninger i form af kraftige allergiske reaktioner over for aluminium efter at være blevet vaccineret med Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationen, som indgår i børnevaccinationsprogrammet, og hvori der bruges aluminium som hjælpestof. Ofte vil det dog være vanskeligt at afgøre, om bestemte reaktioner og sygdomme er bivirkninger af en vaccine eller skyldes andre ting, og derfor er det langtfra alle, der søger om erstatning, der får det.

Udfordringer og debat

Hvilken generelle indvendinger er der mod vaccinationsprogrammer?

Selv om der er ret stor tilslutning til børnevaccinationsprogrammet i Danmark, er der også danskere, som er skeptiske over for programmet og over for vaccinationsprogrammer i det hele taget. Nogle mener, at offentlige vaccinationsprogrammer og kampagner for at få flere til at tilslutte sig dem er indblanding fra myndighedernes side i noget, der bør være et personligt valg. Andre er bekymrede over sikkerheden eller effektiviteten af vaccination og stoler ikke på, at risikoen for bivirkninger undersøges grundigt nok. Eller de mener ikke, at de sygdomme, der vaccineres imod, udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Andre har den opfattelse, at det er bedst for børnene at få sygdommene og blive immune over for den på den måde, og de vælger f.eks. alternativ behandling og vitaminer for at styrke deres børns helbred.
Der findes en række anti-vaccinations-grupper og -foreninger frem i Danmark, hvoraf nogle er meget skeptiske over for myndighedernes måde at informere på og f.eks. mener, at myndighederne ligger under for medicinalindustriens interesser, eller at myndighederne ikke tager bivirkningerne alvorligt nok. En del af medlemmerne af disse grupper benytter sig af alternativ behandling, f.eks. i form af homøopati. Et indtryk af anti-vaccinationsgruppernes synspunkter kan man få i artiklen "Ja, jeg prioriterer mit eget barns sundhed først" i Information i september 2016 (se kilder). I artiklen forklarer en mor til fire, at hendes ældste barn blev ramt af voldsom børneeksem efter en af de første vaccinationer, og det fik hende til herefter at fravælge vacciner til sine børn: "Jeg kan jo ikke bevise, at det var på grund af vaccinen, at han fik det – men jeg ved bare, at det var det. Derfor har jeg ikke villet udsætte de andre børn for det."

Hvad kan ellers få forældre til ikke at lade deres børn vaccinere?

Travlhed og forglemmelse kan være en faktor, og derudover kan det have betydning, at mange forældre i dag – på grund af udbredelsen af børnevaccinationsprogrammet – ikke selv har haft børnesygdommene. Denne forklaring nævner sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab Else Guldager i en artikel i Information i december 2016 (se kilder): "Forældrene har heller ikke selv haft sygdommene, så de ved ikke, hvor slemt det er at have mæslinger. Det farlige er gået i glemmebogen. Man er ikke klar over, hvor alvorlige sygdommene i virkeligheden er."
En del forældre fravælger eller udsætter vaccination af deres børn, fordi de synes, at de mangler viden. Det fremgik f.eks. af en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2016, at mange forældre undlod eller udskød at lade deres døtre HPV-vaccinere (mod udvikling af livmoderhalskræft), fordi de syntes, at de manglede information om effekt, risiko og bivirkninger.

Hvilken debat har været om MFR-vaccinen?

MFR står for Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde. MFR-vaccinationen bliver også kaldt paraplyvaccinationen. MFR-vaccinationen blev en del af det danske vaccinationsprogram fra den 1. januar 1987, da Danmark som det sidste land i verden indførte mæslingevaccination i sit børnevaccinationsprogram.
Der opstod debat om vaccinen, efter at det medicinske tidsskrift Lancet i 1998 publicerede en artikel af en engelsk forsker, der konkluderede, at der muligvis var en forbindelse mellem MFR-vaccination og autisme. Det fik forældre både i England, Danmark og andre lande til at frygte, at deres børn ville udvikle autisme, hvis de blev vaccineret med MFR-vaccinen. Flere hundrede forældre anlagde sag mod den britiske stat, fordi de mente, at deres børn var blevet autister som følge af MFR-vaccination, og der har også været eksempler på danske forældre, som mente, at deres barn havde fået autisme på grund af vaccinen, og derfor lagde sag an mod den danske stat. Danske har dog for længst slået fast, på baggrund af en undersøgelse med godt 500.000 danske børn, at risikoen for at udvikle autisme er ens for vaccinerede og uvaccinerede, og tidsskriftet Lancet trak for omkring fem år siden artiklen, som startede debatten, tilbage, da resultaterne fra artiklen ikke havde været mulige at reproducere for andre forskere. Desuden var de etiske retningslinjer for forsøg med børn blevet overtrådt.
Selv om forskerne generelt i dag afviser, at der kan være en sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme, er der stadig forældre, som frygter, at der kan være sådan en sammenhæng, og teorien om sammenhængen dukker stadig indimellem op på f.eks. internetfora, hvor vaccinationsmodstandere og –skeptikere deler erfaringer.
Flere danske forskere og myndighedspersoner mener, at debatten om en eventuel sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme har fået skepsissen mod vacciner generelt til at vokse, og at den også kan være en del af forklaringen på, at man i Danmark ikke har nået WHO og de danske myndigheders mål om, at 95 % af hver årgang skal vaccineres mod mæslinger for at undgå en ny epidemi. Debatten om risikoen for nye epidemier dukker jævnligt op, senest i februar 2015, da et lille barn i Tyskland døde, efter at være blevet smittet med mæslinger.

 

ung pige vaccineres

HPV-vaccinen blev indført i 2009 og har givet anledning til stor debat. Foto: Scanpix


Hvilken debat har der været om HPV-vaccinen?

HPV-vaccinen blev indført i 2009 som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Vaccinen tilbydes piger på 12 år og anbefales af myndighederne som en forebyggende foranstaltning mod udvikling af livmoderhalskræft. Forskere har kaldt vaccinen et stort gennembrud i forebyggelse af kræft, men vaccinen har også mødt stor skepsis og modstand og har flere gange siden 2009 været genstand for kritisk medieomtale på grund af formodede bivirkninger. Medieomtalen har især fokuseret på de flere tusinde piger, der siden 2009 har meddelt, at de har oplevet symptomer og lidelser, som de mener, er bivirkninger fra HPV-vaccinen. Det er særligt de såkaldte svimmel- og træthedssyndromet Postural tachycardia Syndrome (POTS) og smertesyndromet Complex Regional Pain Syndrome (CRPS), som mange af pigerne har oplevet. Mange af pigerne har fået disse diagnoser, og der er ikke tvivl om, at de har det dårligt. Spørgsmålet, som forældre, læger og andre fagfolk diskuterer, er, om syndromerne er opstået som bivirkning til HPV-vaccinationen, er delvist fremkaldt eller forstærket heraf eller slet ikke har nogen relation hertil. En del forældre er helt overbeviste om, at det er vaccinen, der har gjort deres døtre syge, og de ønsker derfor, at myndighederne enten stopper vaccination med HPV eller sætter grundigere undersøgelser og forskning i gang – samt giver erstatning og hjælp til de ramte piger. Det gælder f.eks. en mor, der i et debatindlæg i Information i april 2015 (se kilder) beskriver konsekvenserne for sin datter på denne måde: "Inden vores yngste datter fik sin første HPV-vaccination, var hun en rask 12-årig, der passede sin skole, gik til kor, klaver og dansede standard/latin to gange om ugen. I dag er hun 14 år og lever med konstant hovedpine, kroniske muskelsmerter, svimmelhed, træthed, udmattelse og hukommelsesproblemer."

Hvordan har læger og andre fagfolk forholdt sig i debatten om HPV-vaccinen?

Der har været stor uenighed blandt de læger, der har udtalt sig, hvilket bl.a. fremgår Ritzau-telegrammet "Overlæger strides om virkningen af hpv-vaccine" (se kilder) og artiklen "Enten er du med os, eller også er du imod os" fra Information (se kilder).
Nogle læger mener, at pigerne er blevet syge af andre årsager end vaccinen, og at deres symptomer f.eks. kan skyldes præstationspres og sociale og psykiske problemer, mens andre mener, at pigerne muligvis har gener, der gør dem særligt udsatte for at udvikle f.eks. svimmelheds- og træthedssyndrom, og at vaccinen kan har ’trigget’ syndromet, så syndromet er brudt ud.
Enkelte læger har fortalt, at de har holdt sig tilbage med kritik af vaccinen af frygt for at blive frosset ud af kolleger eller lægge sig ud med medicinalfirmaet, der har produceret vaccinen, og i en TV2 dokumentar "De vaccinerede piger", der blev sendt i marts 2015 (se kilder), fortalte den danske læge Louise Brinth, at hun og hendes kolleger havde mistanke om en mulig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de ens symptomer hos et stort antal piger. Det fremgik af dokumentaren, at lægerne mente, at de så et mønster hos disse piger, og som de også genfandt hos piger i udlandet, der havde indberetter bivirkninger til HPV-vaccine, og lægerne ville gerne have denne mulige forbindelse nærmere undersøgt. Disse læger mente bl.a., at der er behov for ny medicinsk forskning, der måske kan forklare, hvorfor vacciner ’trigger’ bivirkninger i nogle mennesker.

Hvordan har fortalerne for HPV-vaccination reageret på kritikken?

Læger fra Kræftens Bekæmpelse har påpeget, at ifølge deres beregninger kan op mod 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft forebygges ved hjalp af HPV-vaccination. Organisationen opfordrer derfor forældre til at lade deres døtre vaccinere. Desuden åbnede organisationen i efteråret 2016 en telefonisk HPV-hotline (se kilder) for forældre, som er i tvivl, om de skal lade deres døtre få vaccinen. Det skete som reaktion på en undersøgelse fra organisationen, som viste, at mange forældre undlod at lade deres døtre HPV-vaccinere, fordi de var i tvivl, om det var en god ide.
Læger fra Statens Serum Institut har tilsvarende udtalt, at vaccinen er effektiv og et stort og vigtigt skridt i kampen mod livmoderhalskræft. Den danske sundhedsstyrelse henviser til, at vaccinen er internationalt godkendt til at forebygge livmoderhalskræft og anbefaler fortsat danske forældre at lade deres døtre vaccinere med den. Sundhedsstyrelsen henviser bl.a. til, at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) i en rapport fra 2015 konkluderede, at der ikke er nogen påviselig sammenhæng mellem HPV-vaccinen og trætheds- og svimmelhedssyndromet POTS. Flere danske forskere har dog anklaget EMA’s vurdering for at hvile på et tyndt grundlag.

Hvilke konsekvenser har debatten fået for tilslutningen til HPV-vaccinen?

Medieomtalen af HPV-vaccinen og de mange piger, der mener at have fået bivirkninger af den, ser ud til at have fået flere til at fravælge eller udskyde vaccination. Efter at TV2 i marts 2015 viste dokumentaren "De vaccinerede piger" faldt tilslutningen til vaccinationsprogrammet, og generelt er der i dag flere piger end ved indførslen af vaccinen i 2009, der tager imod tilbuddet. Tal fra Statens Serum Institut fra efteråret 2016 viste, at 42 % af pigerne, der var født i 2003 og var gamle nok til at blive vaccineret, havde fået HPV-vaccinen, mens det gjaldt 78 % af årgang 2002. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) mente, at faldet skyldtes, at myndighederne havde reageret for langsomt på pigerne og deres forældres frygt for bivirkninger. Det blev bekræftet af en undersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse i efteråret 2016 blandt 1053 forældre til 10-13årige piger. Her svarede mere end hver anden, at de var i tvivl om, hvorvidt de ville lade deres døtre vaccinere, eller at de havde besluttet ikke at gøre det foreløbig. Derudover svarede tre ud af fire, at de havde brug for mere information om HPV-vaccinationen, inden de traf en endelig beslutning.
Som reaktion på de mange indberetninger om bivirkninger blev der i 2015 oprettet fem regionale HPV-centre, der skal forsøge at finde årsager til symptomerne hos piger, der har fået HPV-vaccinen. I juni 2016 var 2109 piger blevet henvist til centrene. På samme tidspunkt havde i alt 242 piger i Danmark anmeldt sager om bivirkninger pga. HPV-vaccinen til Patienterstatningen.

Perspektivering og fremtid

Hvilke udfordringer er der for de danske vaccinationsprogrammer i fremtiden?

Der er en stigende skepsis i befolkningen over for lægevidenskaben og en tendens til, at flere borgere og patienter selv søger information ad alternative kanaler som internet, interesse- og patientorganisationer. Der er opstået flere fora på internet og flere foreninger og grupper, som advarer mod vaccination. Det kan ifølge nogle forskere blive et stort problem for vaccinationsprogrammet, fordi borgerne let støder på misinformation og myter, som kan afskrække dem fra at tilslutte sig vaccinationsprogrammet. Vælger tilstrækkeligt mange f.eks. børnevaccinationsprogrammet fra, øges risikoen for, at børnesygdomme, der ellers er stort set udryddet i Danmark, igen bryder ud med jævne mellemrum – med alvorlige komplikationer og i visse tilfælde dødsfald til følge.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har f.eks. som mål at udrydde mæslinger i Europa, hvilket vil sige, at, der højst påvises ét tilfælde pr. million indbyggere pr. år. Da mæslinger er en ekstremt smitsom virus, kan det kun opnås ved at have en vaccinationstilslutning til de to MFR-vaccinationer på mindst 95 %. I Danmark har tilslutningen aldrig været så høj, og nogle læger og forskere frygter, at den vil falde yderligere, fordi f.eks. debatten om HPV-vaccinen kan medføre større skepsis og frygt over for vaccination generelt. Opgørelser fra de senere år viser, at det især er i hovedstadsområdet, at forældre fravælger vaccination af deres børn, og det kan øge risikoen for smitte og epidemier, hvis andelen af ikke-vaccinerede børn er særlig høj i bestemte områder.
En anden udfordring er det stigende antal flygtningebørn, der kommer til Danmark. En undersøgelse blandt 16.000 herboende flygtningebørn viste, at flygtningebørn i væsentlig lavere grad end danske børn modtager de tilbudte vacciner. Det fremgår af en artikel i Politiken i februar 2015 (se kilder).

Hvordan er de internationale tendenser på vaccinationsområdet?

Den stigende skepsis over for vaccination er ikke kun et dansk fænomen, men ses i store dele af verden. Nogle taler ligefrem om en anti-vaccinationsbølge, som præger bl.a. USA. I f.eks. Norge og Sverige er tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne dog fortsat høj, mens Verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret for en forholdsvis lav og faldende tilslutning i Tyskland og Danmark.

Hvordan kan tilslutningen til vaccinationsprogrammerne øges?

Der har været forskellige forslag fremme i debatten i Danmark til, hvordan man kan få flere til at huske og tilvælge vaccinationer. Statens Serum Institut har siden maj 2014 sendt brev til forældre, hvis børn har manglet en eller flere vaccinationer, når de fylder to år, 6,5 år eller 14 år, og det ser ud til at give en vis effekt i form af flere vaccinerede. Nogle mener i tråd hermed, at påmindelser og oplysning er vejen frem. Andre har foreslået at gøre det lovpligtigt at få sine børn vaccineret, eller at gøre det til en betingelse for, at ens børn kan gå i offentlige børnehaver og skoler, sådan som det gælder visse steder i udlandet.
En undersøgelse foretaget af Epinion for DR Nyheder viste ifølge et Ritzau-telegram fra april 2015 (se kilder), at tre ud af fire danskere over 18 år mener, at det skal være lovpligtigt at lade børn vaccinere mod mæslinger, mens 12 % mener, at det er en dårlig ide.

Baggrundskilder

Originalkilder

Info fra Statens Serum Institut.
Info fra Statens Serum Institut.

Undersøgelser og rapporter

Udgivet af Statens Serum Institut.

Offentlige institutioner og myndigheder

Statens Serum Institut skal bl.a. sikre, at der er forsyning af de nødvendige vacciner i Danmark og producerer og sælger selv en række vacciner samt oplyser om vaccination.
Info om vaccination.
Rådgiver bl.a. om smitsomme sygdomme og afgør klager over sundhedsfaglig behandling, hvor kritikken rettes mod behandlingsstedet, ikke en konkret sundhedsperson.
Behandler erstatningskrav fra patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling på f.eks. et hospital, hos egen læge eller som følge af bivirkninger efter et lægemiddel.
Lægemiddelstyrelsen skal bl.a. overvåge bivirkninger ved lægemidler, og man kan melde bivirkninger via hjemmesiden.

Interesseorganisationer, patientforeninger m.m.

Forening, der principielt hverken er for eller imod vaccinationer, men er kendt som vaccinationsskeptisk. Indsamler information om vaccination og bivirkninger fra andre kilder end myndigheder og det traditionelle sundhedsvæsen.
Foreningen kæmper bl.a. for mere forskning i sammenhængen mellem HPV-vaccine og bivirkninger og for mere forståelse for de HPV-bivirkningsramte piger og kvinderForeningen kæmper bl.a. for mere forskning i sammenhængen mellem HPV-vaccine og bivirkninger og for mere forståelse for de HPV-bivirkningsramte piger og kvinder
Specialkreds under Dansk Handicap Forbund, drevet af en gruppe, der er ramt af bivirkninger til HPV-vaccinen, samt pårørende. Vil sikre bedre og mere nuanceret information om vaccinen og giver juridisk bistand i forbindelse med patientklager.
Infoside oprettet af privatpersoner, der er kritiske over for HPV-vaccinen og mener, at f.eks. Kræftens Bekæmpelse tilbageholder information og giver unuancerede oplysninger. Vil formidle alternativ viden om vaccinen og dens bivirkninger.
Privat hjemmeside, der er skeptisk over for bl.a. vaccination og myndighedernes anbefalinger herom. Artikel med argumenter mod vaccinationsprogrammer.
Privat hjemmeside som tilbyder rejsevaccinationer på en del af landet apoteker.

Tv-udsendelser

Dokumentarudsendelse om piger, der lider af bl.a. svimmelheds- og træthedssyndromet POTS og mener, at det skyldes HPV-vaccine.
Kan ses (mod abonnement.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Vacciner

Kilder citeret i artiklen

Artikler

Dagbladet Information, 2016-12-29.
Dagbladet Information, 2016-05-30.
Thorup, Mette-Line: ’Enten er du med os, eller også er du imod os’.
Dagbladet Information, 2016-05-09.
Dagbladet Information, 2015-04-17. Debatindlæg.
Dagbladet Information, 2015-04-05.