lille barn vaccineres
Vaccination af sygdomme og børnesygdomme anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Foto: Keystone / Scanpix

Vacciner

journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Januar, 2017.
Top image group
lille barn vaccineres
Vaccination af sygdomme og børnesygdomme anbefales af Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Foto: Keystone / Scanpix

Indledning
Vacciner er et stort fremskridt for folkesundheden. En del børnesygdomme er næsten udryddet i Danmark. Disse sygdomme risikerer dog at komme igen, fordi mennesker fra andre lande kan have smitten med til Danmark, eller fordi danskere, der ikke er vaccineret, kan blive smittet under rejser i udlandet. Desuden er der en voksende vaccineskepsis. Et stigende antal danske forældre vælger, at deres børn ikke skal vaccineres, blandt andet fordi de frygter, at børnene vil få bivirkninger af vaccinen.
Debatten om bivirkninger blussede op omkring år 2000, da nogle forskere mente, at vaccination mod mæslinger kunne give autisme. Den blussede op igen efter 2009, da man i Danmark begyndte at vaccinere piger med HPV-vaccine mod livmoderhalskræft, og en del piger og deres forældre mente, at vaccinationen gav pigerne alvorlige bivirkninger. Mediernes omtale af disse piger har medført, at langt færre nu bliver vaccineret med HPV-vaccinen.
Generelt er myndigheder og politikere i Danmark bekymrede over, at færre lader deres børn vaccinere. Nogle forskere mener, at lægerne bør gør mere for at tage befolkningens bekymringer alvorligt, blandt andet ved at forske i bivirkninger. Gør man ikke det, vil færre og færre lade sig vaccinere, forudser de. Andre har foreslået, at det skal gøres lovpligtigt at lade sine børn vaccinere, mens andre igen mener, at oplysning er vejen frem.

 

Artikel type
faktalink

Baggrund og definitioner

Hvad er vaccination?

Ved vaccination giver man kroppen mulighed for selv at bekæmpe smitsomme sygdomme. Når man vaccinerer, reagerer kroppens immunforsvar på vaccinen og danner beskyttelse mod de sygdomme, den bliver udsat for i vaccinen. Kroppen reagerer ved at danne antistoffer mod sygdommene på samme måde, som hvis man selv havde haft sygdommene.

Hvordan blev vacciner og vaccination opfundet?

Ordet vaccine kommer af det latinske vacca, der betyder ko. Kokoppevirus, vaccinia, har givet navnet vaccination til koppevaccination og siden også til tilsvarende forebyggende behandling mod andre sygdomme. For årtusinder siden brugte man i Kina og Indien en form for koppevaccination, der i dag kaldes variolation. Metoden bestod i at indføre indholdet af koppepatienters kopper i næsen eller under huden på mennesker, der ikke havde haft sygdommen. Den moderne vaccinationsteknik skyldes en engelsk læge, Edward Jenner, der foretog verdens første vaccination i 1796. Han havde bemærket, at malkepiger, der blev smittet med kokopper, ikke blev angrebet af menneskekopper. Han overførte lidt lymfe fra kalve med kopper til mennesker og påførte dem på den måde kokopper, hvilket viste sig at gøre dem immune over for menneskekopper.

Hvordan har vaccinationer betydning for folkesundheden?

”Vacciner er et af de største lægevidenskabelige gennembrud i den medicinske historie. Det, at en vaccine kan stimulere immunsystemet, så den vaccinerede opnår immunitet mod den pågældende sygdom, så spredningen af sygdom mindskes og den måske helt udryddes, sådan som vi har set med flere sygdomme, er helt fantastisk og har medført en historisk forbedring af folkesundheden uden sidestykke,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i en artikel i Politiken i februar 2015 (se kilder).
Han beskriver dermed den udvikling, som vaccinationsprogrammer i stor stil har haft i Danmark og mange andre lande i verden, ikke mindst i Vesten. Før indførelsen af store vaccinationsprogrammer i Danmark slog børnesygdomme hvert år tusindvis af børn ihjel, gav dem varige handikap eller medførte andre alvorlige lidelser. Mellem 1945 og 1960 fik 20.000-80.000 danskere årligt kighoste, som dræbte tusindvis, herunder mange spædbørn, og fra 1950-80 smittede mæslingeepidemier årligt 10.000-80.000 personer. Den sidste store polio-epidemi i Danmark i 1951-1953 kostede cirka 350 mennesker livet, og tusinder blev ramt af alvorlige lammelser.
I dag er børnesygdommene stort set væk, primært på grund af det danske børnevaccinationsprogram.

Hvorfor kan det være afgørende, at flest muligt vaccineres?

Hvis en vaccine skal have størst mulig effekt og forhindre epidemier, kræver det, at en befolkning opnår såkaldt flokimmunitet, hvilket vil sige, at smitsomme sygdomme ikke kan brede sig og udvikle sig til en epidemi. Ingen vaccine er 100% effektiv, så der vil altid være en lille andel, der ikke opnår immunitet. Desuden er der mennesker, der ikke tåler vaccinen, og der er børn, som endnu er for små til at blive vaccineret. De kan rammes, hvis smitten begynder at brede sig. Men hvis mange lader sig vaccinere, vil en smitte stort set ikke kunne sprede sig, og så vil dem, der ikke tåler vaccinen, også være beskyttet.

Hvilke dilemmaer er der omkring vaccination?

Det er en stor fordel for den enkelte, at langt de fleste vaccineres mod f.eks. børnesygdomme. Men hvis den enkelte fravælger vaccination, f.eks. af frygt for bivirkninger, kan det skade flertallet. Jo flere, der vælger vaccinationen fra, jo større er risikoen for, at smitten igen spredes. Desuden er smitten ikke nødvendigvis mest farlig for dem, der fravælger vaccination; den kan være farligere for dem, som ikke tåler vaccinationen, og som derfor er afhængige af, at de fleste andre vaccineres.
Omvendt er der altid en risiko for bivirkninger ved vaccinationer, og den enkelte kan altså risikere at blive syg for at være med til at forhindre smitte for de manges skyld. En del forældre vælger netop vacciner fra, fordi de ikke vil påføre deres barn risiko for bivirkninger. Problemet er, at de forældre, der fravælger vaccination, træffer et valg, der rækker langt ud over dem selv.
Myndighederne kan stå i et dilemma om, hvor meget de skal informere om bivirkninger og om den usikkerhed, der kan være – især med nyere vacciner – om, hvorvidt de kan medføre alvorlige bivirkninger. Hvis myndighederne oplyser om usikkerheden, kan det medføre, at færre vil lade sig vaccinere, og det kan siden vise sig, at bekymringen var ubegrundet. Nogle gange kan det medføre, at interessen for at undersøge bivirkninger mindskes, vurderer læge Louise Brinth i artiklen"Vi kan aldrig være skråsikre på vacciner" i Information (se kilder): ”Der er rigtig god grund til at gøre alt, hvad man kan for at bevare tilliden til vaccinerne, så så mange som muligt tør lade sig selv og deres børn vaccinere. Men nogle gange har det den sideeffekt, at vi bliver bange for at gå aktivt ind i forhold til de mennesker, der mistænker vaccinebivirkninger.”

Vaccinationsprogrammer i Danmark

Hvilke vaccinationsprogrammer findes i Danmark?

I Danmark findes et stort børnevaccinationsprogram og et influenzavaccinationsprogram.
Børnevaccinationsprogrammet er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme og for piger desuden mod livmoderhalskræft. Børnevaccinationsprogrammet er blevet indført over en årrække, fra 1943, hvor der blev indført vaccination mod difteri, til 2009, hvor der blev indført vaccination mod livmoderhalskræft.

Influenzavaccinationsprogrammet er et tilbud til personer over 65 år, gravide samt visse kronisk syge om at blive gratis vaccineret mod influenza hvert efterår.

Hvad består børnevaccinationsprogrammet i?

Børnevaccinationsprogrammet består af en række vaccinationer, som beskytter mod disse sygdomme:
· Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
· Stivkrampe, der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
· Kighoste, der kan være alvorlig især hos helt små børn.
· Polio, der kan medføre blivende lammelser.
· Hib-infektion, der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
· Pneumokoksygdom, der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
· Mæslinger, der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for f.eks. lunge- eller hjernebetændelse.
· Fåresyge, der giver hævede spytkirtler og let feber og bl.a. kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse.
· Røde hunde, der giver let feber, hævede kirtler og udslæt og ved smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
· Livmoderhalskræft (HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 undertyper, hvoraf nogle kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.
Fra februar 2016 bliver børn, der begynder på børnevaccinationsprogrammet, desuden vaccineret mod hepatitis B.

Hvor mange børn er omfattet af børnevaccinationsprogrammet?

Det store flertal af danske børn følger i dag børnevaccinationsprogrammet. Det varierer dog en del, hvor stor en procentdel af en årgang, der bliver vaccineret med de forskellige vacciner. Desuden er andelen af børn, der vaccineres, generelt faldende. De seneste tal fra Statens Serum Institut (se kilder) viser f.eks., at 93 % af alle børn født i 2014 blev vaccineret med den såkaldte DiTeKiPOl/HIB-vaccine (mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio samt hib-meningitis og strubelågsbetændelse) som tre måneder gamle, mens 89 % af samme årgang blev vaccineret mod pneumokok både som tre og fem måneder gamle. 73 % af alle piger født i 2002 har fået den første af to vacciner mod HPV (livmoderhalskræft), mens kun 57 % af samme årgang piger har fået den anden af de to vacciner mod HPV.

Hvad har effekten af børnevaccinationsprogrammet været?

Effekten har blandt andet været, at der ikke længere opstår epidemier med difteri og polio, og at mæslinger, som tidligere er en af verdens mest smitsomme sygdomme, nu – på grund af MFR-vaccinationen – kun ses meget sjældent i Danmark. I 2014 fik 27 danskere f.eks. diagnosticeret mæslinger, mens 84 blev smittet i 2011, da et større udbrud ramte hovedstaden.
Det meget lave antal smittede betyder, at børn undgår komplikationer ved mæslinger, f.eks. feberkramper, mellemørebetændelse og lungebetændelse samt i sjældne tilfælde meningitis og hjernebetændelse. I Danmark har der ikke været et dødsfald af mæslinger siden 1989.
Danmark lever dog endnu ikke op til målsætningen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO om, at 95 % af hver børneårgang vaccineres. Siden introduktionen af MFR-vaccinen i Danmark i 1987, der beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er omkring 80 % af hver årgang blevet vaccineret.
Efter indførelsen af HPV-vaccinen er over 600.000 danske piger og kvinder blevet vaccineret, og dermed er danske kvinder procentuelt nogle af de mest HPV-vaccinerede på verdensplan. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det har forhindret over tusinde tilfælde af livmoderhalskræft.

Hvilken effekt har influenzavaccinationsprogrammet?

Siden starten af 1990’erne, hvor man begyndte at indføre tilbud om gratis influenzavaccination til ældre og kronisk syge, er antallet af influenzarelaterede dødsfald i Danmark halveret. Mere præcist forebygger vaccinationerne ifølge Statens Serum Institut (se kilder) årligt 500-1000 dødsfald. Der er dog stadig hvert år 1000-2000 danskere, der dør som følge af influenza, og derfor håber Sundhedsstyrelsen, at flere vil lade sig vaccinere i de kommende år. Målet fra WHO og EU samt de danske myndigheder er, at 75 % af de ældre over 65 år skal tage imod tilbuddet, men i 2015 tog kun 45 % af denne gruppe imod tilbuddet. Det fremgår af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, som refereres i et Ritzau-telegram i Information i oktober 2016 (se kilder).

Hvilke regler er der for vaccinationer?

Deltagelse i vaccinationsprogrammer er frivillig og gratis, så myndighederne kan ikke tvinge forældre til at lade deres børn vaccinere eller tvinge ældre og syge til at blive vaccineret mod influenza. Myndighederne forsøger i stedet med information og påmindelser at få flest muligt til at følge programmerne. F.eks. har Statens Serum Institut siden 2014 sendt breve ud til forældre, hvis børn har manglet en eller flere vaccinationer, når de fylder to år, 6,5 år eller 14 år.
Mener man, at man har fået bivirkninger på grund af en vaccine, kan man søge om erstatning hos Patienterstatningen. En del børn får f.eks. erstatning for bivirkninger i form af kraftige allergiske reaktioner over for aluminium efter at være blevet vaccineret med Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationen, som indgår i børnevaccinationsprogrammet, og hvori der bruges aluminium som hjælpestof. Ofte vil det dog være vanskeligt at afgøre, om bestemte reaktioner og sygdomme er bivirkninger af en vaccine eller skyldes andre ting, og derfor er det langtfra alle, der søger om erstatning, der får det.