Hvorfor fremhæves 1968 som et særligt vigtigt årstal?
1968 regnes i hele den vestlige verden for et centralt historisk årstal på grund af en række politiske og kulturelle opbrud og bevægelser, som havde deres storhedstid her. Af bevægelser og opbrud knyttet til 1968 kan bl.a. fremhæves: den seksuelle frigørelse, ungdomsoprøret, studenterbevægelsen, modstanden mod Vietnamkrigen, kvindebevægelsen og miljøbevægelsen. Disse strømninger og begivenheder kom dels til at ændre den måde, vi tænker politik på, dels satte de sig mærkbare spor i vores dagligdag.
Mange af de fænomener og politiske bevægelser, som vi forbinder med årstallet 1968, strækker sig dog tidsmæssigt tilbage til de tidligere 1960’ere og forsætter op i 1970’erne. Ligeledes var der ofte nationale forskelle mellem, hvornår en bevægelse eller et politisk opbrud fandt sted i de enkelte lande. F.eks. begyndte det amerikanske kvindeoprør i 1960’erne, mens der først for alvor kom gang i den danske kvindebevægelse i 1970’erne. Når der tales om 1968, henvises der således ofte til en kulturel og politisk udvikling, som er noget længere end et enkelt år. Det kan man læse mere om i Morten Bendix Andersen og Niklas Olsens bog ”1968 – dengang og nu” (se kilder). Her skriver de bl.a. ”På mærkelig vis indkapsler 68 således begivenheder, forløb og processer, der har fundet sted fra starten af 1960’erne til i dag”.
Hvad var baggrunden for ungdomsoprøret i Danmark?
1960’erne var i Danmark et årti præget af store velstandsstigninger, en kraftigt voksende velfærdsstat og en markant stigning i antallet af studerende både på ungdomsuddannelserne og på universitetsniveau. Bredere befolkningslag fik således adgang til en lang række forbrugsgoder, og det politiske landskab ændrede sig, efterhånden som tidligere klasseskel blev mindre tydelige.
Den nye velstand og uddannelsesboomet åbnede op for, at de yngre generationer kunne forholde sig kritisk til samfundets indretning og deres forældres livsstil. Her kom fokus dels til at ligge på en kritisk holdning til autoriteter og tidligere seksualmoral, dels blev der sat spørgsmålstegn ved om, om det stigende privatforbrug virkelig var vejen til et lykkeligere liv. 1968-generationen havde i modsætning til tidligere generationer desuden ikke nogen personlig erindring om 2. Verdenskrig.
I slutningen af 2. Verdenskrig kom der konflikt imellem de tidligere allierede USA og Sovjetunionen, hvilket markerede begyndelsen på Den Kolde Krig. Det kom aldrig til et direkte væbnet sammenstød imellem de to stormagter, men derimod til en række stedfortræder krige, hvor USA og Sovjet støttede hver sin side i en konflikt. Den vigtigste for 1968-generationen var uden tvivl krigen i Vietnam. Fordi de unge i 1968 ikke selv havde en direkte oplevelse af 2. Verdenskrig – og dermed heller ikke af den tætte alliance med England og USA – støttede de ikke partout den vestlige side i konflikten og var meget kritiske over for forældregenerationens to-lejr-tænkning.
Britisk produceret turistfilm om Danmark fra 1965.