Tidslinje for Ruslands invasion af Ukraine

Hvordan forløb begyndelsen af invasionen?

Torsdag den 24. februar 2022

Kl. 06:00 (lokal russisk tid): I en optaget videotale bebuder Putin et angreb i Donbas-regionen og opfordrer Ukraines militær til at nedlægge våbnene. Den russiske præsident advarer andre lande om, at ethvert forsøg på at blande sig i den russiske handling vil føre til ”konsekvenser, de aldrig har set”.

Morgentimerne: Rusland angriber flere ukrainske byer, både i den østlige del af landet, omkring hovedstaden Kyiv og længere vestpå. Ukraine meddeler, at Rusland har iværksat en ”fuldbyrdet invasion” og erklærer undtagelsestilstand i hele landet. Ukrainske myndigheder opfordrer indbyggerne til at blive inden døre.

Morgen og formiddag: Ruslands invasion af Ukraine fordømmes af hele den vestlige verden, heriblandt af EU’s ledere, USA’s præsident Joe Biden samt de øverste chefer for NATO og FN. Fra Vestens side tales der straks om at sanktionere Rusland økonomisk.

Eftermiddag: Russiske styrker tager kontrollen over ukrainske steder, heriblandt atomkraftværket Tjernobyl, Slangeøen (en mindre ø i Sortehavet) og en mindre lufthavn nord for Kyiv. Sidstnævnte lykkes det dog senere for ukrainske styrker at vinde tilbage.

Aften: Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrer alle borgere, der er klar til at forsvare landet mod russiske styrker, til at melde sig til kamp. Ukraines regering beordrer mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven. Det betyder, at ingen mænd mellem 18 og 60 år må forlade Ukraine

Fredag den 25. februar 2022

Angrebene på ukrainsk jord fortsætter med tiltaget kraft. Flere provinsbyer belejres, og der meldes om et bombeangreb på en børnehave og et hospital i Sumy-regionen. Amnesty International klager over, at russiske styrker bruger ulovlig klyngeammunition mod civile.

Midt på formiddagen når de russiske tropper frem til det nordlige distrikt i Kyiv, hvorpå den ukrainske regering opfordrer sine borgere til at lave molotovcocktails. Det lykkes ukrainske styrker at afværge invasionen mod hovedstaden.

Storbritannien indefryser alle aktiver i den næststørste russiske bank, VTB Bank. Samtidig melder EU ud, at store økonomiske sanktioner er på vej mod Rusland.

Angreb på Kiev

Lørdag den 26. februar 2022

Flere analytikere vurderer, at den russiske plan var optimistisk og havde sigtet efter en hurtig sejr i Ukraine, men at det ikke kommer til at gå så let, som de havde troet. Den britiske forsvarsminister siger, at man forventer en stigning i brutalitet på grund af det stigende antal tropper indsat af Rusland.

Søndag den 27. februar 2022

Om eftermiddagen melder præsident Putin via sin forsvarsminister, at Rusland øger sit atomberedskab. Ifølge nyhedsbureauet Reuters forklarer Putin, at det russiske tiltag skyldes ”aggressive meddelelser” fra den vestlige forsvarsalliance NATO og økonomiske sanktioner mod Moskva.

USA, Storbritannien og EU-landene beslutter i fællesskab at udelukke en række russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift som led i de økonomiske sanktioner. Senere på dagen lukker EU luftrummet for alle russiske fly. Rusland svarer igen med at lukke luftrummet for europæiske fly.

Rusland og Ukraine melder begge ud, at de er åbne for fredsforhandlinger. Rusland ønsker, at forhandlingerne skal foregå i Belarus’ hovedstad Minsk, men det nægter Ukraine. De to lande bliver enige om at sende hver en delegation til grænsen mellem Ukraine og Belarus, hvor mødet skal foregå.

Ukrainske flygtninge.

Tirsdag den 1. marts 2022

I løbet af natten dukker der flere tegn op på, at det russiske militær planlægger en omringning og et afgørende slag om Kyiv. På satellitbilleder bliver der identificeret lange konvojer af køretøjer, der bevæger sig mod den ukrainske hovedstad.

I mellemtiden fortsætter den russiske hær sin fremrykning i den østlige del af landet, hvor angrebene på storbyen Kharkiv optrappes. Et russisk missil rammer Uafhængighedspladsen i centrum af byen og detonerer foran en administrativ bygning. Mindst 10 personer bliver dræbt under angrebet.

Omkring 677.000 er nu ifølge FN’s flygtningeorganisation flygtet fra Ukraine til nabolande som Polen, Ungarn, Moldova, Rumænien og Slovakiet. Flere europæiske lande, heriblandt Danmark, gør sig klar til at modtage flygtninge.

Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om medlemskab af EU, og hans videotale til EU-Parlamentet bliver mødt af stående klapsalver i Bruxelles.

Om aftenen fortsætter angrebene på området omkring Kyiv.

Onsdag den 2. marts 2022

Det ukrainske militær rapporterer om et russisk faldskærmsjægerangreb på den nordvestlige storby Kharkiv, hvor et militærhospital er under angreb.

Den ukrainske rådgiver Oleksiy Arestovych udtaler, at de ukrainske styrker er gået i offensiven for første gang under krigen og rykket frem mod byen Horlivka. Russiske tropper samtidig erobret byen Kherson.

Sergey Lavrov, den russiske udenrigsminister, anklager NATO og EU for at ville starte en atomkrig og advarer om, at ”en Tredje Verdenskrig ville blive nuklear og ødelæggende.”

Torsdag den 3. marts 2022

Under en ny runde forhandlinger bliver Rusland og Ukraine enige om at åbne humanitære korridorer for evakuering af civile.

Det russiske forsvarsministerium hævdede, at det havde erobret byen Balakliia. Ukraines præsident Zelenskyj anmoder om at etablere direkte samtaler med præsident Putin og siger, at sådanne samtaler vil være ”den eneste måde at stoppe denne krig på.”

USA oplyser, at omkring 90 procent af de russiske styrker, der havde samlet sig omkring Ukraine før invasionen, nu er rykket ind i landet.

Fredag den 4. marts 2022

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, afviser Ukraines anmodning om at indføre en flyveforbudszone over landet. Stoltenberg forklarer, at et flyveforbud vil føre til en fuldgyldig krig med Rusland.

Søndag den 6. marts 2022

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, taler atter i telefon med præsident Putin, oplyser det franske præsidentkontor. Under telefonmødet understreger Macron over for Putin, at Rusland begår en ”kæmpe fejl” ved at invadere Ukraine: ”Dit land vil ende isoleret, svagt og under sanktioner i meget lang tid,” lød det fra Macron, ifølge præsidentkontoret.

Putin fastholder ifølge det franske præsidentkontor, at russerne er i gang med at bekæmpe et ”nazistisk regime” i Ukraine, og at de vil blive ved med at bruge militær magt, hvis ikke Ukraine frivilligt overgiver sine våben.

Hvilke særlige begivenheder har fundet sted siden krigens begyndelse?

Tirsdag den 15. marts 2022

Præsident Zelenskyj melder ud, at Ukraine ikke vil blive en del af NATO, og at ”det er sandheden, og det må anerkendes”.

I Rusland bliver en ansat på russisk stats-tv anholdt og senere løsladt efter at have vist et skilt på direkte tv med påskriften ”Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer. Russere imod krig”.

Onsdag den 23. marts 2022

En højtstående amerikansk forsvarsofficer siger, at ukrainske styrker har skubbet de russiske styrker tilbage fra frontlinjen øst for Kiev. Embedsmanden tilføjer, at de russiske styrker nu er mere aktive i den østlige del af Ukraine.

Lørdag den 26. marts 2022

Russiske missilangreb rettes mod industrielle og militære faciliteter, herunder brændstofdepoter og et radioreparationsanlæg i Lviv i det vestlige Ukraine, og Rusland rammer dermed storbyen for første gang i løbet af den igangværende invasion.

Angrebet falder sammen med, at den amerikanske præsident Biden holder en tale i Warszawa, hovedstad i nabolandet Polen, hvor han lover fortsat støtte til Ukraine og siger, at præsident Putin ikke kan "blive ved magten". Det Hvide Hus præciserer senere, at Bidens formulering ikke var en opfordring til et regimeskifte.

Tirsdag den 29. marts 2022

Ukrainske og russiske forhandlere mødes i Istanbul til en ny runde fredssamtaler. Ukraine foreslår at vedtage en neutral status i bytte for sikkerhedsgarantier i overensstemmelse med NATO's artikel 5. Ruslands forsvarsministerium annoncerer en ”drastisk reduktion af militær aktivitet” ved Kyiv, men uddyber, at det ikke er ensbetydende med en våbenhvile.

Præsident Zelenskyj holder en videotale for Folketinget og danskerne. I talen sagde han bl.a.: ”Jeg er taknemmelig for Danmark. For at man er så principfast. Jeg er taknemmelig over, at det danske folk hjælper ukrainere. Jeg er taknemmelig for de danske virksomheder, der har besluttet at forlade Rusland.”

Søndag den 3. april 2022

I udkanten af den ukrainske hovedstad Kyiv bliver der i byen Bucha fundet mindst 20 lig efter en tilsyneladende massakre mod civile ukrainere. Ifølge Buchas borgmester er 280 lig desuden blevet begravet i massegrave i byen. Historien rammer medierne og skaber stor fordømmelse og foragt i Ukraine og i Vesten. Organisationen Human Rights Watch rapporterer om krigsforbrydelser i de besatte områder i Ukraine, herunder henrettelser, voldtægt, tortur og plyndring, og præsident Zelenskyj anklager Rusland for folkedrab og siger, at sanktionerne fra vest ikke er ”nok” til at reagere på Ruslands handlinger.

Mandag den 4. april 2022

Præsident Putin underskriver et dekret, der begrænser visum til statsborgere fra lande, der anses for "uvenlige" over for Rusland. Samtidig anklager russerne Ukraine for at have iscenesat billederne fra Bucha. USA's præsident Joe Biden opfordrer til, at Putin stilles for en krigsforbryderdomstol som følge af drab begået af russiske soldater i Bucha.

Fredag den 8. april 2022

Formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, møder præsident Zelenskyj i Kyiv. De to ledere besøger bl.a. forstaden Buchas massegrave, hvor præsident von der Leyen siger til de fremmødte journalister, at ”det utænkelige er sket her.”

Onsdag den 13. april 2022

Ukraine melder, at det russiske krigsskib Moskva er ramt af to ukrainske Neptun-krydsermissiler, som har sat ild til skibet. Moskva blev senere udsat for en eksplosion på grund af brandene og synker til bunds.

Mandag den 18. april 2022

Præsident Zelenskyj meddeler, at Rusland har startet en offensiv i Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, siger, at ”en ny fase” af invasionen er begyndt.

Torsdag den 21. april 2022

Statsminister Mette Frederiksen besøger Ukraines præsident Zelenskyj i Kyiv med løfte om, at Danmark vil bidrage med våben for 600 millioner kroner. Det er dog i første omgang en hemmelighed, hvilken type våben det drejer sig om.

Tirsdag den 26. april 2022

FN's generalsekretær António Guterres starter en tredages tur til Rusland og Ukraine, efter at organisationen har fået kritik for den begrænsede rolle, som FN har haft i håndteringen af krisen. I Moskva mødes Guterres bl.a. med præsident Putin og udenrigsminister Lavrov.

Onsdag den 27. april 2022

Det russiske gasselskab Gazprom bekræfter, at det har stoppet leverancerne til Polen og Bulgarien, fordi de to lande ikke vil betale for gassen i rubler. Gazprom siger, at forsyningerne først vil blive genoptaget, når de to EU-lande indvilger i kravet om at betale for gassen i rubler. Samtidig advarer det russiske gasselskab andre EU-lande mod at dele deres russiske gas med Polen og Bulgarien.

Onsdag den 4. maj 2022

Den årlige markering af Danmarks befrielsesdag den 4. maj afholdes med deltagelse af Ukraines præsident. På en direkte videoforbindelse fra Kyiv holder Volodymyr Zelenskyj en tale til danskerne, der bliver vist ved storskærmsarrangementer i Aarhus og København. Her siger han ifølge DR: ”Kære venner, det danske folk. I dag fejrer I årsdagen for det, der engang var jeres drøm, drømmen om frihed og fred. Drømmen blev virkelighed. Dette var dagen for jeres befrielse fra nazisterne. De tabte, friheden vandt, livet vandt.”

Mandag den 9. maj 2022

Markeringen af Sovjetunionens sejr over Tyskland i 1945 den 9. maj bliver mere afdæmpet, end mange havde frygtet. Militærparaden på Den Røde Plads i Moskva bliver afholdt, som den plejer, uden markante udmeldinger fra den russiske præsident, Vladimir Putin. I en tale på årsdagen sammenligner Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, den russiske invasion med det nazistiske Tysklands angreb i 1941: ”Årtier efter Anden Verdenskrig er mørket vendt tilbage til Ukraine. Det er blevet sort og hvidt igen. Ondskaben er vendt tilbage i en anderledes form, under et anderledes slogan, men med det samme formål,” udtaler Zelensky.

Fredag den 13. maj 2022

USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, og Ruslands forsvarsminister, Sergei Shoigu, taler i telefon for første gang, siden invasionen begyndte. Det skaber ifølge nogle eksperter håb om, at de to lande og Ukraine kan nærmere sig nye fredsforhandlinger.

Søndag den 15. maj 2022

NATOs vicegeneralsekretær, Mircea Geoana, siger, at den russiske invasion er ved at ”miste momentum”, og at ”Ukraine kan vinde denne krig”.

Samme dag hævder Ukraines præsident Zelensky, at de russiske styrker er endt i en ”blindgyde”.

Fredag den 20. maj 2022

Belejringen af den ukrainske by Mariupol slutter foreløbigt, efter at Rusland meddeler, at de resterende ukrainske styrker i byen har overgivet sig.

Lørdag den 28. maj 2022

Ukraines præsident Zelenskyj besøger byen Kharkiv i det østlige Ukraine, hvilket er hans første officielle besøg uden for hovedstaden Kiev siden krigens start. Han siger, at situationen i Ukraine er meget vanskelig, især i Donbas- og Kharkiv-regionerne, og at Ukraines hær fortsat mister 50-100 soldater om dagen.

Fredag den 10. juni 2022

Præsident Putin holder en tale om Peter den Store, den russiske zar, som i 1600-1700-tallet gjorde Rusland til en stormagt efter at have generobret Sankt Petersborg fra svenskerne. I talen sammenligner Putin sig med Peter den Store: ”Det tilfalder åbenbart også os at tilbagetage, hvad der er Ruslands, så vi kan styrke landet”. Ifølge eksperter var sammenligningen en kommentar til Sveriges mulige optagelse i NATO.

Fredag den 17. juni 2022

Admiral Sir Tony Radakin, chefen for den britiske forsvarsstab, udtaler, at præsident Putin har brugt ”omkring 25 procent af sin hærs magt til at vinde en lille mængde territorium og 50.000 mennesker enten døde eller sårede”. Han tilføjer: ”Rusland fejler."

Mandag den 20. juni 2022

Rusland har kontrol over flere ukrainske havnebyer, hvor de forhindrer korn og andre afgrøder i at blive transporteret ud i verden. EU’s udenrigschef, Josep Borrell, kalder Ruslands blokering af korn for en ”ægte krigsforbrydelse". I en tale til Den Afrikanske Union siger præsident Zelensky, at Afrika er ”taget som gidsel” pga. blokeringen af korn.

Torsdag den 23. juni 2022

Lederne af de 27 nuværende EU-medlemslande beslutter at give Ukraine status af såkaldt EU-kandidatland. Det betyder, at der nu er givet grønt lys til, at optagelsesforhandlingerne mellem EU og det krigshærgede land på sigt kan gå i gang. ”Det er et historisk øjeblik. Dagens beslutning markerer et vigtigt skridt på jeres vej mod EU,” lyder det fra EU-rådsformand Charles Michel.

Nyheden møder ikke overraskende glæde hos den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky: ”Jeg vil oprigtigt rose EU-ledernes beslutning på topmødet om at tildele Ukraine kandidatstatus. Det er et enestående og historisk øjeblik i forholdet mellem Ukraine og EU,” skriver han på Twitter.

Tirsdag den 28. juni 2022

Tyrkiet dropper sit månedlange veto mod svensk og finsk medlemskab af NATO. Det betyder, at de to nordiske lande nu kan blive optaget i forsvarsalliancen. ”Jeg er glad for at kunne meddele, at vi har indgået en aftale, der baner vejen for, at Sverige og Finland kan tilslutte sig NATO,” siger forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Onsdag den 29. juni 2022

På NATO-topmødet i Madrid diskuteres krigen i Ukraine på både kort og længere sigt. Foruden at beslutte at tildele medlemskab til Sverige og Finland beslutter NATO at øge alliancens hurtige indsatsstyrke, NRF, fra 40.000 til 300.000 kampklare soldater.

Søndag den 3. juli 2022

Præsident Volodymyr Zelenskyj erkender tabet af Luhansk-regionen. I Rusland begynder den russiske statsduma at forberede lovgivning for at skifte over til en krigsøkonomi, så man nemmere kan beordre virksomheder til at producere krigsforsyninger og få arbejdere til at tage overarbejde.

Mandag den 13. juli 2022

Som det første land foruden Rusland anerkender Nordkorea Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansks uafhængighed fra Ukraine. Samtidig opfordrer præsident Zelenskyj det internationale samfund til officielt at erklære Den Russiske Føderation for en ”terrorstat”.

Søndag den 17. juli 2022

Chefen for den britiske forsvarsstab, admiral Sir Tony Radakin, siger, at den russiske hær har mistet 50.000 dræbte eller sårede soldater samt næsten 1.700 kampvogne og næsten 4.000 kampkøretøjer. Det svarer ifølge admiralen til et tab på mere end 30 procent af Ruslands landstyrker.

Mandag den 1. august 2022

Det første fartøj med korn har forladt den ukrainske havneby Odesa under FN- og Tyrkiet-mægleraftalen mellem Ukraine og Rusland om eksport af fødevarer fra Ukraine. Ifølge Tyrkiet vil skibet være på vej mod Libanon. Flere skibe er på vej, lyder det fra Ukraine.

Onsdag den 10. august 2022

Præsident Zelenskyj udtaler, at ”denne russiske krig begyndte med Krim og må ende med Krim - med dens befrielse”. Tidligere har præsidenten sagt, at han vil acceptere fred med Rusland, hvis de falder tilbage til deres positioner den 24. februar 2022.

Fredag den 12. august 2022

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer til, at der oprettes en demilitariseret zone omkring atomkraftværket Zaporizjzja, efter at den seneste russiske beskydning har ramt et område nær atomkraftværket, der bliver brugt til at opbevare radioaktivt materiale. To medarbejdere på atomkraftværket har via sms fortalt BBC, at personalet er taget som gidsler, og at beskydning har forhindret dem i at udføre deres normale arbejde.

Onsdag den 24. august 2022

Halvårsdagen for den russiske invasion af Ukraine, der begyndte den 24. februar 2022. Det er samtidig Ukraines uafhængighedsdag, og flere end 50 lande fordømmer Ruslands invasion af Ukraine og opfordrer Den Russiske Føderation til at stoppe krigen omgående.

Mandag den 29. august 2022

Ukraine har angiveligt indledt en modoffensiv i syd. Den ukrainske regering udtaler, at landets militær har ”brudt Ruslands forreste forsvarslinje nær Kherson”, mens det ukrainske militær også hævder at have ramt en russisk militærbase i Kherson-regionen.

Torsdag den 8. september 2022

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har landets styrker siden den 1. september generobret et område på mere end 1.000 kvadratkilometer. Det bekræftes i de følgende dage, at modoffensiven går hurtigt fremad.

Onsdag den 21. september 2022

Præsident Putin annoncerer en delvis mobilisering af russiske styrker med øjeblikkelig virkning. Den russiske forsvarsminister siger, at 300.000 reservister gradvist vil blive indkaldt. I samme ombæring siger Putin i en tv-tale, at han ”ikke bluffer”, når han siger, at Rusland vil ”bruge alle de våbensystemer, vi råder over”, hvis det føler sig truet – altså også atomvåben.

Fredag den 23. september 2022

Denne dag begynder ”folkeafstemningerne” om, hvorvidt man vil tilslutte sig Rusland i de delvist russisk-besatte ukrainske regioner Kherson og Zaporizjzja samt i separatistrepublikkerne Donetsk og Luhansk.

Mandag den 26. september 2022

Et læk af gas fra rørledningen Nord Stream 2 bliver opdaget i Østersøen sydøst for Bornholm. Dagen efter bliver yderligere to læk i rørledningen Nord Stream 1 opdaget nordøst for øen. Det formodes at være sabotage, idet danske og svenske seismologer har målt eksplosioner. Men det vides ikke, hvem der i så fald står bag.

Onsdag den 28. september 2022

Nu kommer resultaterne af de ikke-anerkendte ”folkeafstemninger” om de ukrainske regioner, som Rusland vil annektere. Ifølge russiske myndighederne stemte 99,23 procent af vælgerne i Donetsk oblast for at blive forenet med Rusland, mens tilslutningen i Luhansk var 98,42 procent, i Zaporizjzja 93,11 procent, og Kherson oblast 87,05 procent.

Fredag den 30. september 2022

Præsident Putin underskriver en traktat, der annekterer de fire områder i Ukraine (foruden Krim, som blev annekteret i 2014). Der er tale om Kherson oblast, Zaporizjzja oblast, folkerepublikken Lugansk og folkerepublikken Donetsk, som ifølge det russiske styre nu vil være en del af Rusland.

Lørdag den 1. oktober 2022

Ukrainske tropper rejser det ukrainske flag ved en indgang til byen Lyman, som længe har været belejret af russiske styrker. Rusland bekræfter, at man har mistet kontrollen over Lyman.

Fredag den 7. oktober 2022

Den amerikanske præsident, Joe Biden, udtaler, at verden er det tætteste, den har været på atomkrig siden Cubakrisen i 1962. Samme dag opfordrer Ukraines præsident Zelensky NATO til at blande sig mere i krigen: ”Hvad skal NATO gøre? Eliminere muligheden for, at Rusland bruger atomvåben,” siger han.

Vladimir Putins 70-års fødselsdag falder sammen med uddelingen af Nobels Fredspris. Fredsprisen går til den fængslede belarussiske forfatter og aktivist Ales Bjaljatski samt de to menneskerettighedsorganisationer Memorial i Rusland og Center for Civil Libertie i Ukraine. Fælles for de tre fredsprismodtagere er deres kamp mod Vladimir Putins regime.

Lørdag den 8. oktober 2022

En bombeeksplosion på broen til halvøen Krim, som russerne annekterede i 2014, får togskinner og vejbaner til at kollapse. Broen er en vigtig transportforbindelse for Ruslands militær, og dagligt passerer 15.000 køretøjer broen, der nu er delvist ødelagt.

Torsdag den 20. oktober 2022

En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium siger, at USA kan bekræfte, at iransk militærpersonel er udstationeret på Krim. Her hjælper iranerne de russiske soldater med at indsætte iranske droner til at udføre angreb i Ukraine. 

Lørdag den 22. oktober 2022

Rusland bomber igen Ukraines energiforsyningsinfrastruktur. Ifølge ukrainske oplysninger er mere end en million mennesker uden elektricitet.

Onsdag den 9. november 2022

Rusland beordrer tilbagetrækning fra det besatte område Kherson – og byen af samme navn – i det østlige Ukraine. Ifølge eksperter er tilbagetrækningen ”det største, der er sket i krigen siden foråret”, skriver TV 2.

Mandag den 14. november 2022

Den ukrainske præsident Zelensky besøger den befriede by Kherson og siger, at russiske krigsforbrydelser er blevet dokumenteret i de tilbageerobrede dele af Kherson-området. Beboere i byen Kherson blev også fængslet og tortureret, udtaler præsidenten.

Tirsdag den 15. november 2022

En eksplosion finder sted i den polske landsby Przewodów nær grænsen til Ukraine. To personer bliver dræbt. Efter de første meldinger, der skabte frygt på tværs af Europa, udtaler NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg, at der ikke er tegn på et målrettet russisk angreb. Han siger, at der sandsynligvis er tale om et ukrainsk antiluftskyts missil, som uforvarende har ramt Polen. Der er ingen beviser eller viden om, at Rusland er i gang med at forberede offensive militære aktioner mod NATO.

Søndag den 20. november 2022

Ifølge den ukrainske regering er omkring 4.700 raketter blevet affyret af Rusland mod mål i Ukraine siden februar. Ifølge Ukraines generalanklagers kontor er mere end 8.300 civile blevet dræbt i Ukraine siden februar 2022 som følge af krigen. Mere end 11.000 mennesker i Ukraine er blevet såret, siden den russiske invasion begyndte.

Onsdag den 23. november 2022

Europa-Parlamentet vedtager en resolution, der udpeger Rusland som statssponsor af terrorisme i EU. Resolutionen er dog ikke juridisk bindende og har dermed ingen direkte konsekvenser for EU's medlemslande.