Tøjproduktionens konsekvenser

Hvor meget tøj produceres på verdensplan om året?

På verdensplan bliver der produceret 62 millioner tons tøj om året. Og i takt med at klodens befolkning og særligt middelklassen vokser, forventer man, at den globale tøjproduktion vil stige med yderligere 63% frem til 2030, fremgår det af artiklen "Ubæredygtig mode er so last year" på Verdensbedstenyheder.dk (se kilder).

Hvordan belaster tøjproduktion miljøet?

Der er mange miljøbelastende led i produktion af tøj. Det mest anvendte materiale er bomuld. I artiklen "Bæredygtigt design til debat på Trapholt i ny udstilling" på trapholt.dk kan man læse, at dyrkning af 1 kilo bomuld koster i gennemsnit 8.000 liter vand, men i nogle tilfælde op til 30.000 liter vand. Et par jeans kræver cirka 0,6 kilo kemikalier og 12.000 liter vand at producere (se kilder). Desuden kræver bomuldsproduktion store mængder sprøjtemidler for at undgå, at de sarte bomuldsplanter bliver angrebet af ukrudt og skadedyr. Syntetiske materialer som polyester, akryl og syntetiske fibre kræver mindre vand, men til gengæld er fremstillingen af dem en energikrævende proces, som bruger kul, råolie og naturgas. Dernæst skal fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer spindes og væves for at blive til stof. Det kræver også meget energi og CO2-udledning. Til sidst tilføres nye kemikalier for at styrke stoffets farve og fibre eller for at blege f.eks. jeans, så de får et moderne udtryk. Det kan man læse i artiklen "Nyt tøj: Sådan skader produktionen" på Forbrugerrådets hjemmeside taenk.dk (se kilder). Ifølge Miljø- og fødevareministeriet går der mindst 1.400 liter vand til produktionen af bare en enkelt t-shirt, svarende til mere end 10 fyldte badekar (se kilder).

Hvordan påvirker tøjproduktion natur og miljø i fattige lande?

Hver gang, du køber en ny t-shirt, sender du en regning på over 11,8 kroner videre til natur og miljø i de fattige lande, hvor tøjet bliver fremstillet. Det viser et miljøregnskab, som Miljøstyrelsen har udarbejdet for hele den danske tøjbranche.
”Alt fra de enorme mængder af sprøjtemidler og vandforbruget på bomuldsmarker til CO2-udledning, når man former læder og lynlåse, går ud over miljøet”, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) om rapporten, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen i pressemeddelelsen "Vores tøj koster miljøet 3 milliarder kroner om året" på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside (se kilder). Fremstillingen af tøj i fattige udviklingslande koster 3,39 milliarder kroner om året i miljøpåvirkninger, viser opgørelsen. Det svarer til hele 11,7% af tøjindustriens samlede omsætning. Blandt miljøpåvirkningerne er udtørring af søer og vandløb, som tømmes for at skaffe vand til bomuldsdyrkning. Samtidig får udledning af kemikalier skadelige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred, når det ender i deres drikkevand. Der er ikke samme lovgivning og regler for beskyttelse af miljøet i de lande, hvor tøjet primært producers, som i de nordiske lande, hvor tøjet primært købes. Derfor beskyttes hverken miljøet eller de arbejdere, der producerer råvarerne og tøjet. Syningen af tøjet foregår på systuer, ofte kaldet sweatshops, i udviklingslande, for eksempel Bangladesh, Vietnam og Cambodja. Her er sikkerheden ekstremt dårlig. Det fik blandt andet konsekvenser i 2013, da en ulykke på tøjfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kostede mere end 1.000 mennesker livet, fordi fabrikkens ni etager faldt sammen omkring arbejderne, der var låst inde i bygningen. Det kan man læse i artiklen "Nyt tøj: Sådan skader produktionen" på Forbrugerrådets hjemmeside taenk.dk. Ifølge undersøgelsen "Tøjets tragedier" fra april 2014 lavet af Danwatch har mindstelønnen i Bangladesh siden 2013 svaret til 445 kroner om måneden. Den er ifølge rapporten ikke tilstrækkelig til at dække basale udgifter, og ikke alle får minimumslønnen, viser rapporten, som også beretter, at organisering i fagforeninger ofte resulterer i vold og fyringer (se kilder).