Der har boet mennesker i det område, der i dag kendes som Tjekkiet, meget langt tilbage. For omkring 28.000 år siden boede der mammutjægere i området. Man har fundet spor af runde hytter med ildsteder og vægge bygget af jord og sten, nogle gange med mammutknogler og stødtænder til at afstive konstruktionen. Ved en boplads for mammutjægere har man også fundet verdens ældste figurer i brændt ler. Der blev fundet figurer af mammut, næsehorn, bjørn, ren og løve og en kvindefigur.
De slaviske stammer, som indbyggerne i nutidens Tjekkiet nedstammer fra, vandrede ind i området fra 500-tallet, og i 900-tallet blev der dannet et fyrstendømme i den del af Tjekkiet, der kendes som Bøhmen. I 1000-tallet blev området Mæhren, som også er en del af Tjekkiet i dag, knyttet til riget.
Den største del af befolkningen i riget talte tjekkisk. Men i 1200-tallet kom der også tysktalende indvandrere, som slog sig ned i bjergene i udkanten af Bøhmen. Bøhmen var på det tidspunkt blevet et kongerige og var en stormagt i Centraleuropa. Landet blev dog svækket af de såkaldte husitterkrige, som opstod, da en religiøs reformator, Jan Hus, og flere andre, gjorde oprør mod den katolske kirke og de magthavere, som støttede kirken. I 1600-tallet kom Bøhmen under Østrig-Ungarn, og der opstod konflikter mellem de katolske magthavere i det østrig-ungarske kejserrige og de lokale bønder i Tjekkiet, som var protestanter. Det førte til en stor krig, Trediveårskrigen.
Magthaverne forsøgte at gøre området katolsk igen, og Bøhmen blev hårdt styret fra kejserrigets hovedstad i Wien. Der blev talt mere og mere latin og tysk i stedet for tjekkisk.
I 1800-tallet opstod en stærk tjekkisk nationalbevægelse, der ville have mere selvstyre for Bøhmen og Mæhren. Og ved afslutningen af 1. Verdenskrig lykkedes det for tjekkerne at få en selvstændig stat sammen med Slovakiet, der havde hørt under Ungarn. På den måde opstod Tjekkoslovakiet i 1918. i 1939 annekterede Nazi-Tyskland den tjekkiske del af landet, og Slovakiet erklærede sig selvstændigt og gik i alliance med tyskerne. Efter krigen blev Tjekkoslovakiet dog samlet igen og blev en del af Sovjetunionen, efter at kommunisterne havde taget magten ved et kup i 1948.
Mange tjekkoslovakker var imod det kommunistiske styre og krævede ændringer. Demonstrationer og protester i 1968, kaldet ’Foråret i Prag’, blev slået brutalt ned af Sovjetunionen.
Da Sovjetunionen brød sammen i 1989, fandt der en fredelig revolution, kaldet ’fløjlsrevolutionen’ sted i Tjekkoslovakiet. Landet blev nu et demokrati. I 1993 blev landet delt i to selvstændige stater, Tjekkiet og Slovakiet.
The Velvet Revolution and Breakup of Czechoslovakia 1989-1993. Animeret film.
Hvordan regeres Tjekkiet?
Tjekkiet er et parlamentarisk demokrati. Præsidenten, som vælges for fem år ad gangen, er det officielle statsoverhoved. Tjekkiets lovgivende magt ligger hos Parlamentet, som består af to kamre, et underhus og et overhus. Underhuset har 200 medlemmer, som vælges ved direkte valgt hvert fjerde år. Overhuset har 81 medlemmer, der vælges for seks år ad gangen, en tredjedel af medlemmerne udskiftes hvert andet år.