Hvem står bag VM i fodbold?
Det er det internationale fodboldforbund FIFA (Federation Internationale de Football Association), der står bag afholdelsen af VM-turneringen. Organisationen blev stiftet i den franske hovedstad Paris i 1904. På grund af mange forskellige forhindringer og begivenheder – ikke mindst 1. Verdenskrig fra 1914 til 1918 – blev den første VM-slutrunde først spillet 26 år senere, nemlig i Uruguay i 1930.
FIFA ledes af en præsident, der vælges af en kongres bestående af alle FIFA's medlemslande. Ved disse afstemninger har hvert medlemsland én stemme. Da den første VM-slutrunde blev afholdt, var franskmanden Jules Rimet præsident. Han blev valgt i 1921 og var leder for FIFA i 33 år. Han kunne tage en stor del af æren for de sportslige og organisatoriske fremskridt, som FIFA gennemgik i denne periode.
I dag er præsidenten for FIFA schweizeren Sepp Blatter, og han overtog sædet fra brasilianeren Joao Havelange. Blatter vandt præsidentvalget i 1998 efter en benhård valgkamp mod svenskeren Lennart Johanson. Op til valget var luften tyk af beskyldninger om valgsvindel og korruption. Blandt andet blev Blatter, ifølge bogen "VM-FODBOLD" (se kilder), set uddele brune konvolutter med massevis af amerikanske dollars til en række afrikanske medlemmer af FIFA's kongres.
Hvilke særlige regler gælder for en VM-slutrunde?
FIFA forandrer og tilpasser jævnligt reglerne for VM-slutrunderne. Der er dog nogle elementer, der må betragtes som faste dele. Ved den seneste VM-slutrunde så en række af de væsentligste regler i FIFA's VM-regelsæt således ud:
* Bold: Denne skal ifølge FIFA's regler være kugleformet og 'ikke til fare for spillerne', som det hedder i reglerne. Bolden skal have et bestemt lufttryk, og den skal skiftes ud, hvis den taber luft. Reglen om lufttrykket blev indført efter finalen i 1966, hvor englændernes Geoff Hurst scorede efter at have sparket til en meget flad bold. Bolden opførte sig uberegneligt og snød målmanden i det vesttyske mål. Ved VM-slutrunden i Tyskland i 2006 spillede man med en bold fra sportsfirmaet Adidas. Bolden vejede 430 gram og var designet på en måde, der gav den et hurtigere og mere uforudsigeligt svæv – for eksempel ved frispark. Dette skulle gøre det vanskeligere for turneringens målmænd at redde bolden og dermed sikre flere scoringer. Ved slutrunden i Sydafrika 2010 var den uberegnelige bold igen et hedt debatemne – blandt andet på baggrund af klager fra målmænd og angribere op til slutrunden. Som det fremgår at dette klip fra video-databasen Youtube, http://www.youtube.com/watch?v=NWjKVeH1QUQ, var den danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen blandt de uheldige, der kæmpede med at vænne sig til Adidas-boldens lumske svæv.
* Bane: Alle baner i VM-slutrunden skal have græsunderlag og måle 105 meter i længden og 68 meter i bredden. I forbindelse med kvalifikationskampene til VM-slutrunden i 2002 gjorde FIFA det muligt at dispensere fra denne regel så enkelte kampe kunne spilles på kunstgræs.
* Dommere: Til VM-slutrunden i 2010 havde FIFA udpeget 29 dommere til at lede kampene. Disse dommere var blandt de bedste i deres respektive lande og blev valgt til at dømme ved slutrunden efter en særlig udvælgelsesproces i FIFA’s dommerkomite.
* Forlænget spilletid: Denne regel træder i kraft ved play-off-kampene i VM-slutrunder, hvor der skal findes et vindende hold. Forlænget spilletid er en ekstra periode, der lægges til en kamps ordinære 90 minutter. Ved slutrunden i 2010 spillede man som udgangspunkt 2 gange 15 minutters forlængelse.
* Straffesparkskonkurrence: Dette er en metode til at afgøre de play-off-kampe, der efter den ordinære kamp på 90 minutter samt forlængelsen stadig er uafgjorte. Konkurrencen foregår ved, at hvert hold udpeger 5 spillere, der efterfølgende skiftes til at sparke et straffespark. Hvis holdene efter de 2 gange 5 spark stadig står lige – for eksempel 4-4 – udpeger hvert hold en spiller ad gangen, så konkurrencen fortsætter parvis, indtil der findes en vinder.