Ungdomskriminalitet

Hvorfor bliver børn og unge kriminelle?

For at forebygge ungdomskriminalitet er det afgørende for forskere og politikere at vide, hvad der fører til, at børn og unge kommer ud i kriminalitet. Som nævnt tidligere er det næsten umuligt at forudsige, hvilke børn og unge der kommer til at begå kriminalitet. Der er dog en række fællestræk, når forskerne forsøger at forklare, hvorfor nogle unge ender i en kriminel løbebane.

SFI og Det Kriminalpræventive Råd har i 2016 foretaget en stor undersøgelse af de unge kriminelles baggrund (se kilder). På den baggrund skrev TV2.dk artiklen ”7 afgørende faktorer: Disse børn har størst risiko for at blive ungdomskriminelle” (se kilder). De syv faktorer er:

· Drenge har langt større sandsynlighed for at blive ungdomskriminelle end piger.

· Unge, der har røget hash, har større sandsynlighed for kriminel adfærd.

· Unge med lav selvkontrol er mere tilbøjelige til at handle impulsivt.

· Unge, der tilbringer meget tid med venner uden for hjemmet, begår gennemsnitsligt mere kriminalitet.

· Hvis en ung har pjækket fra skole inden for det seneste år, er der større sandsynlighed for, at den unge begår kriminalitet.

· Mange unge kriminelle har et karaktergennemsnit under 2.

· Der er større risiko for, at unge med forældre med kort uddannelse, begår kriminalitet.

”Hvis flere af faktorerne optræder samtidig, så bør alarmklokkerne ringe,” siger SFI-forskeren Rikke Fuglsang Olsen, der har været med til at lave undersøgelsen, til TV2.dk.

Hvordan kan børn og unge straffes?

På grund af den kriminelle lavalder kan børn under 15 år ikke straffes for deres handlinger ved de danske domstole, uanset hvor grov en forseelse, de har begået. Det er sikret af straffelovens §15 (se kilder). Bøder eller betingede domme kan heller ikke komme på tale.

I stedet er det de sociale myndigheder, der har ansvaret for at få den unge kriminelle på ret køl. De kan eksempelvis udpege en personlig rådgiver eller i yderste tilfælde beslutte, at barnet skal anbringes på institution uden samtykke fra hverken barn eller forældre.

I 2010 sænkede VK-regeringen den kriminelle lavalder til 14 år, men den lovændring blev rullet tilbage ved regeringsskiftet i 2012 (se kilder).

Unge mellem 15 og 17 år er ligestillede med de voksne med hensyn til efterforskning, afhøring og anholdelse af politiet. I praksis behandles de dog ofte anderledes. En person under 18 år kan ikke idømmes livstid. Og en ung alder kan i sig selv være en grund til at dommeren vælger at idømme den unge sigtede en lavere straf, end en voksen havde fået for samme lovbrud, skriver Britta Kyvsgaard i Den Store Danske (se kilder). Unge under 21 år kan også idømmes bødestraf for forseelser, som ellers burde takseres til fængselsstraf.

Varetægtsfængslinger finder ofte sted på særlige institutioner. Unge, der idømmes fængselsstraf, skal holdes adskilt fra voksne, fremgår det af FNs børnekonventions artikel 37, hvor det fremgår: ”Især skal ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv.”

I praksis kommer unge ofte til at afsone deres straf i en sikret institution.

Hvordan kan man undgå, at børn og unge bliver kriminelle?

Diskussionen om, hvordan man bedst kommer ungdomskriminalitet til livs, er et klassisk spørgsmål om forebyggelse eller straf. Særligt de borgerlige partier har historisk talt for at sænke den kriminelle lavalder, så yngre børn kan straffes for deres kriminalitet. I 2017 blev ideen om at sænke den kriminelle lavalder dog sparket til hjørne af justitsminister Søren Pape Poulsen (K). I stedet præsenterede han sammen med børne- og socialminister, Mai Mercado (K), udspillet ”Alle handlinger har konsekvenser” (se kilder), der indeholder 15 nye initiativer. I pressemeddelelsen lød det, at ”udspillet skal sikre en mærkbar og hurtig konsekvens, når de unge forbryder sig mod samfundets regler.”

Blandt de mest opsigtsvækkende initiativer i udspillet er et forslag om at lave såkaldte ungdomskriminalitetsnævn, der kan idømme børn helt ned til 12 år en form for samfundstjeneste. Ifølge forslaget kan børn blive pålagt at vaske brandbiler eller gøre rent i boligforeninger, hvis de begår kriminalitet (se kilder).

Nogle forskere peger i stedet på, at man bør bruge videnskabelig data og viden til at forsøge at forebygge ungdomskriminalitet i en meget tidlig alder. Forskningen viser blandt andet, at børn af forældre med lavt uddannelsesniveau, høj arbejdsløshed og adresse i udsatte boligområder har større risiko for at blive ungdomskriminelle. Den viden kan bruges til at sætte ind med besøg af sundhedsplejersker i 0-2 års-alderen eller give de udsatte børn adgang til såkaldte højkvalitetsbørnehaver. Begge dele har vist sig at nedsætte risikoen for, at børn begår ungdomskriminalitet senere i livet, skriver SFI-forskeren Mogens Nygaard Christoffersen i Politiken i kronikken ”Kriminalitet skal forebygges i barndommen” (se kilder).

Hvad skete der, da Danmark sænkede den kriminelle lavalder?

Siden 1905 har den kriminelle lavalder i Danmark været på 15 år. Men i 2010 sænkede VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti lavalderen til 14 år.

”Jeg er sikker på, at en nedsættelse af den kriminelle lavalder vil have en præventiv effekt. Det vil få nogle unge og børn til at tænke sig om en ekstra gang og lade være med at gå ud i kriminelle handlinger,” sagde Venstres daværende retsordfører, Kim Andersen, da lovforslaget skulle behandles (se kilder).

Den lavere kriminelle lavalder var kun gældende frem til 2012, hvor den nye regering rullede loven tilbage.

En række forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Aarhus School of Business and Social Sciences konkluderede, at den lavere kriminelle ikke havde en afskrækkende effekt på de 14-årige (se kilder). I stedet betød den lavere kriminelle lavalder, at de 14-årige, der blev mødt af retssystemet, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet, end de 14-årige, som begik kriminalitet før sænkelsen af den kriminelle lavalder.

Hvorfor begår børn og unge mindre kriminalitet?

Der er ingen tvivl om, at ungdomskriminaliteten falder. Forskerne har dog svært ved at forklare præcist hvorfor, skriver Kristeligt Dagblad i artiklen ”Eksperter forundres over faldende kriminalitet” (se kilder).

Et bud på en forklaring er, at børn og unge bruger mere tid derhjemme end tidligere – særligt foran computeren, vurderer Flemming Balvig i rapporten ”Fra Barndommens Gade til Cyberspace” (se kilder). Kriminalitet som tyveri og vold opstår og begås ofte, når børn og unge befinder sig i det offentlige rum. Og det gør børn og unge i mindre grad i dag, skriver Flemming Balvig: ”Denne livsstil er blevet betydeligt mere sjælden og, i hvert fald delvist, ’afløst’ af en tilværelse og et samvær i cyberspace.”

En anden forklaring er, at sikringen af butikker, biler og andre værdigenstande er blevet langt mere effektiv, hvilket simpelthen har gjort det vanskeligere og mindre fristende at begå tyveri, forklarer Forskningschef Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriets i Kristeligt Dagblad-artiklen.

Her vurderer Britta Kyvsgaard også, at de unges faldende indtag af alkohol og stoffer kan føre til en lavere kriminalitet.

”De unge drikker, men der er mindre tendens end tidligere til, at de drikker sig sanseløst berusede, hvilket er en risikofaktor. Forbruget af stoffer er også faldet, og så er der også undersøgelser, som viser, at de unge bruger mere tid i cyberspace og mindre tid med andre unge. Kriminalitet er typisk noget, som sker, når unge er sammen med andre unge,” lyder det fra Britta Kyvsgaard.