Hvad bestemmer delstaterne?
Den Amerikanske Forfatning foreskriver, at de enkelte delstater har selvbestemmelse på en række områder. Et af disse områder er uddannelse, og derfor siger man, at det amerikanske uddannelsessystem er decentraliseret. Det betyder, at de 50 delstater fastsætter deres egen uddannelsespolitik og står for finansieringen heraf. Ifølge det amerikanske uddannelsesministerium (se kilder) kom 90 procent af de 909 milliarder dollars, der blev brugt på uddannelse i USA i 2004-2005, fra statslige, lokale og private kilder. Kun ti procent kom fra de nationale myndigheder i Washington, som man for øvrigt kalder de Federale myndigheder.
Decentraliseringen har den konsekvens, at skolesystemet fra de første år og helt op på universitetsniveau er meget varieret. Staterne bestemmer selv, hvad elever og studerende skal lære, hvor lang tid de skal gå i skole, og hvilke slags skoler, der skal have tilladelse til at eksistere.
Hvad bestemmer den amerikanske regering?
Decentraliseringen betyder ikke, at politikerne i Washington ikke har nogen indflydelse. Deres forlængede arm Department of Education - uddannelsesministeriet - har gennem historien påvirket uddannelsessystemet i væsentlig grad. Ifølge ministeriets hjemmeside (se kilder) har det hovedsageligt været gennem programmer, som har sigtet på at imødekomme særlige forhold eller problemer, som den historiske udvikling har fremkaldt.
Efter Anden Verdenskrig sørgede man for at uddanne hjemvendte soldater i stort antal, ligesom Sovjetunionens opsendelse af satellitten Sputnik fik politikerne til skyde ekstra penge ind i uddannelsen af videnskabsmænd. I 1960’erne og 1970’erne blev der indført love, der sigtede mod, at alle skulle have lige muligheder for uddannelse uanset race, køn eller økonomisk baggrund. Fornyelig blev programmet No Child Left Behind startet i et forsøg på at stoppe en udvikling, hvor etniske minoriteter som latinoer og afroamerikanere sakker agterud tidligt i deres uddannelsesforløb.