Hvad er et tvangsægteskab?
Et tvangsægteskab er et overgreb mod det enkelte menneskes ret til at vælge sin egen ægtefælle. Det gælder både mænd og kvinder, hvis forældre eller øvrige familiemedlemmer arrangerer et ægteskab mod vedkommendes vilje. Det er dog ikke helt ukompliceret at afgøre, hvornår en person ikke selv kan vælge. Der kan være tale om varierende grader af pres, som kan være svært at skille fra egentlig tvang.
I Socialstyrelsens faktaark ”Hvad er tvangsægteskaber?” (se kilder) defineres tvangsægteskab som ”et ægteskab, hvor en eller begge parter er blevet tvunget til at indgå ægteskab imod deres vilje f.eks. ved vold eller trussel om vold”, og det understreges, at både kvinder og mænd kan være ofre for tvangsægteskaber.
Hvad er forskellen på et tvangsægteskab og et arrangeret ægteskab?
I teorien er forskellen, at et tvangsægteskab foregår mod mindst en af ægtefællernes vilje, mens et arrangeret ægteskab foregår med begge ægtefællers vilje, men med forældrenes aktive medvirken. I praksis er der imidlertid tale om en glidende overgang mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Nogle arrangerede ægteskaber glider over grænsen til tvangsægteskabet, fordi den ene af de unge ikke føler, at han/hun har et reelt alternativ til forældrenes forslag eller er så bange for at skuffe familien, at han/hun indgår ægteskabet uden at tage hensyn til sine egne ønsker.
Af Socialstyrelsens faktaark ”Hvad er tvangsægteskaber?” (se kilder) fremgår det, at tvangsægteskaber ikke skal forveksles med arrangerede ægteskaber, hvor valget af partner bliver arrangeret af eller sammen med en tredjepart som regel af forældre, og hvor parterne frivilligt indgår ægteskabet. Der kan dog være tilfælde, hvor ægteskabet arrangeres, og hvor der er tydelige elementer af pres eller forventninger fra f.eks. familiemedlemmer, der gør det svært at modstå ægteskabet. Dette kaldes gråzone-ægteskaber. I nogle tilfælde kan der være tale om tvang, selv om den unge ikke selv bruger dette udtryk, men for eksempel i stedet taler om ”pres”. Det fremhæver blandt andet den norske forsker Anja Bredal i sin undersøgelse ”Arrangerte ekteskap og tvangsekteskap blant ungdom med indvandrerbakgrunn” (se kilder) foretaget af Kompetansesenter for Likestilling, og det fremgår af artiklen ”Han skal være stærk, sød og sunnimuslimsk” fra Information 31. maj 2002 (se kilder), hvor en gruppe arabiske piger fortæller om deres forhold til (tvangs)ægteskab.
Hvordan foregår tvangsægteskaber?
Tvangsægteskaber foregår som regel ved, at forældrene bag den unges ryg arrangerer et ægteskab og planlægger detaljerne omkring indgåelsen af det, uden at den unge er inddraget. Forældrene oplyser som regel først den unge meget sent i forløbet eller slet ikke. Ofte er ægteskabet mellem to unge aftalt allerede i de unges barndom. Der er eksempler på, at unge er blevet bedt om at underskrive et dokument på forældrenes modersmål, som de ikke behersker til fulde, og har skrevet under uden at vide, at dokumentet var en ægteskabskontrakt.
Disse hændelser finder ofte sted på en ferie til forældrenes oprindelsesland. Her er mange familiemedlemmer typisk samlet, som alle forventer, at den unge indvilger i ægteskabet. Det gør det endnu sværere for den unge at tage selvstændigt stilling.
I de tilfælde, hvor den unge forsøger at modsætte sig, kan forældre eller andre familiemedlemmer true med eller udsætte den unge for vold, eller faren kan true med at udsætte den unges mor for vold. Oftest er der dog tale om, at forældrene og resten af familien opfordrer den unge til ikke at ødelægge familiens ære og skabe unødvendige konflikter, og et sådant pres er ofte nok til at få den unge til at acceptere det planlagte giftermål.
To konkrete eksempler på, hvordan unge forsøges presset til ægteskab under et ophold i udlandet findes i artiklerne ”Forsker efter dom: Tvangsægteskaber er overdramatiseret” (se kilder) og ”Man bliver aldrig 100 % hel igen” (se kilder).