Introduktion til truede dyrearter

Main image kapitel
Almindelig løvfrø er på på Rødlisten over truede arter.
Almindelig løvfrø er på på Rødlisten over truede arter.
Foto: Sven Halling / Scanpix

Hvad vil det sige, at en dyreart er truet?

En truet art betegner en art af en levende organisme, herunder dyrearter, der er i fare for at uddø. Antallet af truede arter på verdensplan fremgår af en såkaldt rødliste, som laves og opdateres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN). Rødlisten oplister alle registrerede arter i kategorier, som spænder fra ’uddød’ til ’ikke truet’.

 

Infovideo om Rødlisten. Miljøstyrelsen. 2020-01-14.

 

Hvilke arter er de mest truede i verden?

Ifølge IUCN, som har det internationale ansvar for at kortlægge alle verdens plante- og dyrearters tilstand og fare for at uddø, rummer den internationale rødliste knap 80.000 plante-, svampe- og dyrearter, hvoraf 59.033 er dyrearter. Af dem er 27 % svarende til mere end 31.000 truede, fremgår det af IUCN’s rødliste over truede arter (se kilder). På listen over ”kritisk truede” dyrearter er dyr, som er i ekstrem fare for at blive udryddet i naturen. Her finder man blandt andre Halslemur-aben, Sumatranæsehornet, den mellemamerikanske løvfrø, Hawaii-munkesælen, sumpskildpadden Glyptemys, hvidryggede gribbe i Asien, Golfmarsvinet, Skældyret, den spanske los, Cubakrokodillen og lavlandsgorillaen. På National Geographic’s hjemmeside ( se kilder) kan man se et fotogalleri af disse dyr. Det er især tab af levesteder og krybskytteri, der truer deres overlevelse.

”Disse truede dyrearter er meget udsatte og er afhængige af, at der gribes seriøst ind. De vil ikke overleve ved egen hjælp”, siger Barney Long, der leder afdelingen for artsbevarelse i World Wildlife Fund i USA i artiklen ”De truede dyrearter – ikke kun pandaer og tigre” på National Geographic’s hjemmeside (se kilder).

Hvilke truede dyrearter findes i Danmark?

Også i Danmark bliver antallet af truede dyrearter ved med at stige. Ud af de 13.300 arter, der står oplistet på den danske Rødliste, er 4.500 dyr registreret som truede, svarende til godt en tredjedel af det samlede antal arter i Danmark. Det er en stigning på 1.300 arter siden 2010.

”Vi har undersøgt flere end 13.000 dyrearter, og vi kommer frem til, at der samlet set er en lille stigning i, hvor truede de er. 2020 er biodiversitetens år, og vi har en national målsætning om at mindske antallet af truede arter. Så det går den forkerte vej”, siger Jesper Erenskjold Moeslund, forsker ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som står bag Rødlisten i Danmark i artiklen ”Nye tal: Antallet af truede dyre- og plantearter i Danmark stiger (se kilder). Det er især de kræsne arter, der er truede – det vil sige arter, som stiller særlige krav til levested eller fødekilde. Det gælder blandt andet dyr som haren og mange af de danske sommerfugle. Særligt karplanter, fugle, svirrefluer og snurrebiller er blandt de arter, der er blevet mere truet de seneste år, mens det går bedre for eksempelvis guldsmede, sandsynligvis fordi der er lavet indsatser for at beskytte vandmiljøer, hvor guldsmedene lever, forklarer Jesper Erenskjold Moeslund.

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside opdateres løbende lister over de truede dyr i Danmark. I nyheden ”Alle små mårdyr i Danmark er nu på rødlisten” (se kilder) beskrives det, at selv mårdyr, der normalt ikke stiller høje krav for at overleve, nu også er kommet på listen. Det gælder dyr som ilder, husmår og lækat samt bruden.

Hvad siger den danske lovgivning om truede dyr?

I Danmark er det Naturbeskyttelsesloven, der freder en række truede arter. Loven sætter grænser for jagt på truede arter og handel med dem og for udsætning af fremmede dyr i naturen. De danske love og regler på området retter sig efter den internationalt gældende Washington-konvention – også kaldet CITES-konventionen. CITES er en international konvention, som en række lande har underskrevet for at sikre, at den internationale handel med dyr og planter ikke truer arters overlevelse. Aftalen blev indgået den 3. marts 1973 ved et møde i Washington med 80 landes deltagelse. Den 1. juli 1975 trådte aftalen i kraft. Selvom aftalen forpligter landene juridisk, trumfer den ikke de enkelte landes lovgivning. Det er således de enkelte landes eget ansvar at implementere CITES-konventionen i deres nationale lovgivning. Godt 1.000 arter er så stærkt truede, at handel med dem er helt forbudt. For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel. På Naturstyrelsens hjemmeside kan man få et overblik over hvilke (se kilder).

Hvordan forsøger EU at sikre truede dyrearters overlevelse?

EU sluttede sig i juli 2015 til CITES-konventionen med det formål at beskytte truede dyr og planter. CITES er implementeret i EU-forordningen, hvor man også har optaget en række invasive arter på listerne over arter, der ikke må handles med, fordi de udgør en trussel mod arter, der er naturligt hjemmehørende i EU.

”CITES er det bedste modsvar, som det internationale samfund har i kampen mod de kriminelle, der handler med dyr og deres ulovlige, ubæredygtige handel,” siger Karmenu Vella, EU-kommissær for miljø, fiskeri og maritime forhold i artiklen ”EU tilslutter sig kampen mod illegal dyrehandel” på nyhedsmediet Globalen.dk (se kilder), som udgiver artikler om udvikling, debat og forskning inden for dyrevelfærd, klima og miljø. Ved at tilslutte sig CITES-konventionen får EU mulighed for at sanktionere mod parter, som ikke lever op til de krav om beskyttelse af naturen og vildtlivet, som fremgår af konventionen. Sanktionerne kan eksempelvis bestå af en handelsboykot, fremgår det af artiklen.