Forsker fra Aalborg Universitet vil redde truede dyr med en fryser - en såkaldt cryobank for truede dyr.
Foto: Mads Nissen / Scanpix

Truede dyr

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2016
Emneord
Top image group
Forsker fra Aalborg Universitet vil redde truede dyr med en fryser - en såkaldt cryobank for truede dyr.
Foto: Mads Nissen / Scanpix

Indledning

Listen over truede dyr vokser. I dag regnes knap 12.000 dyrearter for at være udryddelsestruede af blandt andet klimaforandringer, skov- og landbrug, byudvikling og infrastruktur. Men først og fremmest er det tab af levesteder, krybskytteri og ulovlig handel med dyr, der truer verdens dyr.

Blandt de mest truede arter er næsehornet og tigeren. For et par år siden oversteg kiloprisen på horn fra næsehorns kiloprisen på guld, og ifølge Verdensnaturfonden, WWF, kan den intensiverede jagt på næsehorn betyde, at to næsehornsarter uddør inden for de næste ti år.

Også tigeren er i fare for at uddø. I begyndelsen af 1900-tallet var der omkring 100.000 vilde tigre i naturen, mens der nu kun er omkring 3.900 tilbage.
Ulovlig handel med dyr er steget voldsomt og har nu en global værdi af omkring 108 milliarder kroner årligt, som blandt andet er med til at finansiere terror. Det har for nylig fået FN til at anerkende illegal handel med truede dyr som en ny form for organiseret kriminalitet, som det kræver en større og mere tværgående global indsats at stoppe.

 

Artikel type
faktalink

Definition og omfang

Almindelig løvfrø er på på Rødlisten over truede arter.
Almindelig løvfrø er på på Rødlisten over truede arter.
Foto: Sven Halling / Scanpix

Hvad vil det sige, at en dyreart er truet?

En truet art betegner en art af en levende organisme, herunder dyrearter, der er i fare for at uddø. Antallet af truede arter på verdensplan fremgår af en såkaldt rødliste, som laves og opdateres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN). Rødlisten oplister alle registrerede arter i kategorier, som spænder fra ’uddød’ til ’ikke truet’. 

Hvilke arter er de mest truede i verden?

Ifølge IUCN, som har det internationale ansvar for at kortlægge alle verdens plante- og dyrearters tilstand og fare for at uddø, rummer den internationale rødliste knap 80.000 plante-, svampe- og dyrearter, hvoraf 59.033 er dyrearter. Af dem er 20 % svarende til knap 12.000 truede. Det oplyser Caroline Pollock, der har ansvaret for den internationale rødliste (se kilder). På listen over ”kritisk truede” dyrearter er dyr, som er i ekstrem fare for at blive udryddet i naturen. Her finder man blandt andre Halslemur-aben, Sumatranæsehornet, den mellemamerikanske løvfrø, Hawaii-munkesælen, sumpskildpadden Glyptemys, hvidryggede gribbe i Asien, Golfmarsvinet, Skældyret, den spanske los, Cubakrokodillen og lavlandsgorillaen. På National Geographic’s hjemmeside kan man se et fotogalleri af disse dyr. Det er især tab af levesteder og krybskytteri, der truer deres overlevelse (se kilder).

"Disse truede dyrearter er meget udsatte og er afhængige af, at der gribes seriøst ind. De vil ikke overleve ved egen hjælp", siger Barney Long, der leder afdelingen for artsbevarelse i World Wildlife Fund i USA i artiklen "De truede dyrearter – ikke kun pandaer og tigre" på National Geographic’s hjemmeside (se kilder). 

Hvilke truede dyrearter findes i Danmark?

Det er især de kræsne arter, der er truede – det vil sige arter, som stiller særlige krav til levested eller fødekilde. Det gælder blandt andet dyr som haren og mange af de danske sommerfugle.

"Mange arter har en levevis, som har virket i millioner af år, men som ikke duer i det intensivt kultiverede landskab, som vi har frembragt. Arter, som er knyttet til næringsfattige levesteder med store græssende dyr eller gamle skove med gamle træer og dødt ved vantrives i Danmark", siger Rasmus Ejrnæs i artiklen "1526 truede dyrearter i Danmark" på Dyrefondets hjemmeside (se kilder) og nævner sommerfugle, bier og larver som eksempler på artsgrupper med mange truede arter.

I WWF’s rapport "Living Rapport 2014" (se kilder) kan man læse, at Danmarks biologiske mangfoldighed går tilbage i samtlige økosystemer. Selv om det er gået frem for eksempelvis ørne og traner, er haren nu på den danske rødliste over truede dyrearter sammen med 25 % af de andre danske pattedyr. Halvdelen af sommerfuglene i Danmark er enten helt forsvundet eller truede, og over hver tredje fugleart er ligeledes på den danske rødliste, skriver WWF i rapporten. 

Hvad siger den danske lovgivning om truede dyr?

I Danmark er det Naturbeskyttelsesloven, der freder en række truede arter. Loven sætter grænser for jagt på truede arter og handel med dem og for udsætning af fremmede dyr i naturen. De danske love og regler på området retter sig efter den internationalt gældende Washington-konvention – også kaldet CITES-konventionen. CITES er en international konvention, som en række lande har underskrevet for at sikre, at den internationale handel med dyr og planter ikke truer arters overlevelse. Aftalen blev indgået den 3. marts 1973 ved et møde i Washington med 80 landes deltagelse. Den 1. juli 1975 trådte aftalen i kraft. Selvom aftalen forpligter landene juridisk, trumfer den ikke de enkelte landes lovgivning. Det er således de enkelte landes eget ansvar at implementere CITES-konventionen i deres nationale lovgivning. Det kan man læse på CITES hjemmeside (se kilder). Godt 1000 arter er så stærkt truede, at handel med dem er helt forbudt. For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel. På Naturstyrelsens hjemmeside kan man få et overblik over hvilke (se kilder).

Hvordan forsøger EU at sikre truede dyrearters overlevelse?

EU sluttede sig i juli 2015 til CITES-konventionen med det formål at beskytte truede dyr og planter. CITES er implementeret i EU-forordningen, hvor man også har optaget en række invasive arter på listerne over arter, der ikke må handles med, fordi de udgør en trussel mod arter, der er naturligt hjemmehørende i EU.

"CITES er det bedste modsvar, som det internationale samfund har i kampen mod de kriminelle, der handler med dyr og deres ulovlige, ubæredygtige handel," siger Karmenu Vella, EU-kommissær for miljø, fiskeri og maritime forhold i artiklen "EU tilslutter sig kampen mod illegal dyrehandel" på nyhedsmediet Globalen.dk (se kilder), som udgiver artikler om udvikling, debat og forskning inden for dyrevelfærd, klima og miljø. Ved at tilslutte sig CITES-konventionen får EU mulighed for at sanktionere mod parter, som ikke lever op til de krav om beskyttelse af naturen og vildtlivet, som fremgår af konventionen. Sanktionerne kan eksempelvis bestå af en handelsboykot, fremgår det af artiklen. 

Udvikling

Borneo elefanten, som er en underart af den indiske elefant, er en truet dyreart.
Borneo elefanten, som er en underart af den indiske elefant, er en truet dyreart.
Foto: Karsten Schnack / Scanpix

Hvornår begyndte man at klassificere dyrearter som truede?

I 1973 gennemførte den amerikanske regering loven "Endangered Species Act (ESA)" med det formål at beskytte truede dyrearter, der var i tilbagegang som konsekvens af økonomisk vækst og udvikling. Det fremgår af artiklen "Endangered Species Act" på Wikipedia (se kilder). Det var daværende præsident Richard Nixon, der den 28. december 1973 underskrev loven. 

Hvem holder øje med truede dyr i Danmark?

Det er på de såkaldte rødlister, man finder oversigter over dyre- og plantearter, der er forsvundet i nyere tid eller er i fare for at forsvinde. I Danmark er det Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, der udarbejder rødlisten. Ifølge denne er der i Danmark 979 dyrearter, der falder under kategorierne ’næsten truet’, ’sårbare’, ’truede’, ’kritisk truede’ og ’regionalt uddød’. Men rødlisten dækker kun ca. en tredjedel af dyre-, plante- og svampearterne i Danmark. Der er vurderet i alt 4085 dyrearter i Danmark, mens store dele af dyreriget ikke er rødlistevurderet, så listen giver ikke det fulde overblik over truede arter. Det oplyser Jesper Erenskjold Moeslund, forsker i biodiversitet og naturforvaltning ved Aarhus Universitet og ansvarlig for den danske rødliste i et interview med forfatteren af denne artikel den 7. juni 2016. 

Hvordan har antallet af truede dyrearter på verdensplan udviklet sig i nyere tid?

I artiklen "Den sjette masseuddøen: Jorden forsvinder lidt efter lidt" på Videnskab.dk (se kilder) kan man læse, at arterne i disse år uddør 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden. Artiklen refererer til et studie præsenteret i tidsskriftet Science, som viser, at det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med fem andre gange i Jordens historie, hvor 50-90 % af arterne pludselig forsvandt, som det f.eks. skete, da en kæmpeasteroide ramte Jorden omkring den mexicanske by Chicxulub for 65 millioner år siden og medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 % af alle dyre- og plantearter uddøde, heriblandt dinosaurerne.

"Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv", siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og en af de førende danske forskere på området, i artiklen. I løbet af de sidste fire årtier er de forskellige bestande af hvirveldyr ­– altså dyr med en rygsøjle såsom pattedyr, fugle, fisk, reptiler og padder – faldet med 28 % i gennemsnit. 16-33 % af alle arter inden for denne gruppe anses nu for at være truet. Dyr som løven, elefanten, næsehornet, leoparden og orangutangen er nogle af de hvirveldyr, som snart vil være fortid, hvis udviklingen fortsætter.

"Store dyr er generelt hårdest ramt. Det skyldes, at de har brug for større arealer for at opretholde en levedygtig bestand, de er mere attraktive at slå ihjel for mennesker og de får få unger," siger biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i oven for nævnte artikel. 

Udfordringer og trusler

Pulver lavet af horn fra næsehorn sælges i Asien til det dobbelte af guldprisen. Derfor skyer krybskytterne ingen midler for at dræbe de sjældne dyr i Afrika.
Pulver lavet af horn fra næsehorn sælges i Asien til det dobbelte af guldprisen. Derfor skyer krybskytterne ingen midler for at dræbe de sjældne dyr i Afrika.
Foto: Philimon Bulawayo / Scanpix

Hvad betyder klimaforandringer for de truede dyr?

Forandringer i klimaet spiller en afgørende rolle for en række udsatte dyrearters muligheder for overlevelse, fordi klimaforandringer er med til at ændre på den natur, dyrene lever i. F.eks. er rensdyret Skovkaribuen, der lever i det sydlige Canada og nordvestlige USA, under pres, fordi forandringer i klimaet har udryddet dens levesteder og skabt knaphed i føden. Den globale opvarmning vil give mere sne og islag som en skorpe over det lav, den lever af om vinteren, mens tørke vil dræbe lavet i sommerperioden. Et andet eksempel er polarræven, hvis adgang til føde vil forringes, når tundraen smelter og der hermed vil være færre sælådsler på isen. Ligeledes trues isbjørnen af det varmere klima. Isbjørnen lever, jager og får sine unger på havisen, men klimaforandringerne gør, at isen tør tidligt i foråret og først sent på efteråret er tyk og sikker igen. I Grønland er perioden uden havis flere steder blevet otte uger længere. I artiklen "Varmere klima udsulter isbjørnene" på Ingeniøren.dk (se kilder) kan man læse om, hvordan canadiske forskere har registreret et drastisk fald i isbjørnenes kropsvægt i løbet af de seneste 30 år. Et fald, der kan kædes sammen med, at isen i denne årrække er brudt tidligere og tidligere op om foråret. De drægtige hunner i den sydvestlige del af Hudson Bugten er i gennemsnit ca. 75 kg lettere i dag, end de var for 25 år siden, hvor de vejede omkring 300 kg. Udsultningen af isbjørnene kan gøre, at de på sigt bliver ude af stand til at gennemføre en graviditet og opfostre unger. På National Geographic’s hjemmeside findes et galleri med eksempler på dyr, der vil blive hårdt ramt af klimaforandringer og dyr, der formentlig vil kunne klare sig (se kilder). 

Hvordan bidrager skovrydning til, at dyrearter uddør?

Når mennesker fælder skov for at dyrke landbrug, drive træindustri, bygge infrastruktur og udvide byområder, indsnævrer det en række dyrearters muligheder for at overleve. Et skovområde er nemlig det miljø på land, hvor liv har størst potentiale for at opstå og udvikle sig. Ni ud af ti arter, der lever på land, lever i skove. Det kan man læse i artiklen "Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt" på Videnskab.dk (se kilder). Ifølge artiklen anslår den ikke statslige organisation, der arbejder for bæredygtig behandling af naturens ressourcer, World Resources Institute, at omkring halvdelen af verdens samlede skovareal er blevet ryddet eller kraftigt nedbrudt, mens kun 15 % af verdens oprindelige skovareal er forblevet urørt.

"Rigtig mange af verdens arter er tilpasset skov, så massiv afskovning vil selvfølgelig føre til massiv uddøen, hvilket vi jo også har set, at det har gjort," siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og en af de førende danske forskere på området, i artiklen. 

Hvilken konsekvenser vil klimaforandringer få for dyrelivet i Danmark?

På Danmarks Naturfrednings hjemmeside (se kilder) kan man læse om, hvad de kommende års klimaforandringer vil betyde for det danske dyreliv. Sammenfattende vil konsekvenserne af klimaforandringerne ifølge hjemmesiden være, at:

  • arter vil bevæge sig nordpå – primært de almindelige vidt udbredte og mest mobile arter.
  • pattedyrenes udbredelsesgrænse vil rykke 100 km nordøst for hver grad, temperaturen stiger.
  • antallet af fuglearter kan forventes at være konstant i Danmark, men der vil ske en udskiftning med 20 %, hvilket vil sige at 20 % af de nuværende arter vil forsvinde, mens andre 20% nye arter vil komme til.
  • antallet af pattedyrsarter i det nordligste Skandinavien vil næsten fordobles, og Danmark – især Jylland, der er landfast med kontinentet – vil få flere arter.

Hvordan truer bifangst visse dyrearter?

Millioner af skildpadder, fugle og havpattedyr som delfiner og søløver dør hvert år som såkaldt bifangst. De bliver fejlagtigt fanget ind i et fiskenet eller en såkaldt langline og herefter smidt døde ud over rælingen igen. Blandt dem er truede arter, mens andre er nøglearter med afgørende betydning i deres økosystem. Derfor er bifangst en væsentlig trussel mod både enkelte arters overlevelse og økosystemet. Blandt arter, der er truet af bifangst, er albatrosserne, som lever langs kysterne i Sydamerika. De følger efter fiskebådenes lange fiskeliner med madding, bliver fanget af linens kroge og drukner. Langlinefiskeri har blandt andet medvirket til, at 19 ud af 21 albatrosarter i dag er på randen til at uddø. Et studie foretaget af danske forskere og udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS i marts 2014 viser, at langliner alene er skyld i, at 320.000 havfugle dør om året, mens den anden store synder, ’gællenet’, utilsigtet fanger hele 400.000 fugle om året. Men de tal dækker langt fra al bifangst, vurderer forskerne bag undersøgelsen:

"At gætte på, at sidefangst er skyld i 1.000.000 døde havfugle om året, er nok ikke helt ved siden af. Resultatet er desværre ikke et chok, men det er stadig nogle svimlende høje tal," fortæller havbiolog ved den internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Institut for Vand og Miljø DHI Hørsholm Ramunas Zydelis i artiklen "Verdenskort: se hvor fiskerne slår flest havpattedyr og fugle ihjel" på Videnskab.dk (se kilder). 

Hvordan er ulovlig handel med dyr en trussel mod en række arter?

Ifølge den hidtil mest omfattende FN-rapport om såkaldt ’wildlife’-kriminalitet "World Wildlife Crime 2016" foretaget af FN-organisationen til bekæmpelse af narkotika og anden kriminalitet (UNODC) vedrører ulovlig handel med dyr meget mere end den velkendte illegale handel med stødtænder fra elefanter, horn fra næsehorn og tiger-kropsdele. Således omfatter den globale wildlife-kriminalitet næsten 7.000 dyre- og plantearter, kan man læse i artiklen "Første samlede kortlægning: Wildlife kriminalitet er et omfattende, globalt og voksende problem" på WWF’s hjemmeside (se kilder).

Illegal handel med truede dyr løber årligt op i over 100 milliarder kroner. Samtidig bliver der årligt skudt over 22.000 elefanter, i 2013 slog krybskytter over 1000 næsehorn ihjel alene i Sydafrika. Det fremgår af nyheden "Topmøde skal redde truede dyr" på Verdensnaturfondens hjemmeside (se kilder). Af artiklen "Verden har fået flere tigre" på Dr.dk (se kilder) fremgår det desuden, at de nyeste tal, offentliggjort i april 2016, viser, at der er omkring 3900 tigre tilbage i den vilde natur (se kilder).

I kronikken "Handlen med truede dyr skal stoppes" (se kilder), skrevet af generalsekretær for Verdensnaturfonden WWF, Gitte Seeberg, kan man læse, at ulovligt salg af næsehornshorn er steget eksplosivt. Hvor krybskytter i 2007 skød 13 næsehorn i Sydafrika, nedlagde de 668 i 2012. Hovedårsagen til stigningen er, at vietnameserne har fået fornyet tro på, at medicin fremstillet af hornene kan kurere kræft, efter at en kendt personlighed i Vietnam offentligt har hævdet, at vedkommende var blevet kureret for kræft ved at tage medicin fremstillet af knust næsehorn.

Hvordan har omfanget af ulovlig handel med truede dyr udviklet sig de seneste år?

Værdien af handel med truede dyr er blevet big business. Således handles der hvert år for over 108 milliarder kroner på verdensplan – og tallet er stigende. Faktisk er det så lukrativt at handle med truede dyr, at det kun overgås af menneskehandel, møntfalskneri og narkotikasalg, viser en ny undersøgelse lavet af WWF (Verdensnaturfonden) ifølge artiklen "Handel med truede dyr eksploderer" på Dr.dk (se kilder).

På hjemmesiden for CITES-konventionen (se kilder), der er en aftale mellem 80 lande, findes en graf, der viser, hvordan handlen med vilde dyr er steget eksplosivt, siden konventionen trådte i kraft i 1973. Mens der i 1980’erne er opgjort under 100.000 handler, blev der i 2013 gennemført over en million. CITES estimerer, at den årlige handel er billioner af dollars værd og inkluderer hundrede millioner plante- og dyrearter (se kilder). 

Hvilke arter er særligt udsatte for krybskytteri?

Krybskytteri er ifølge Verdensnaturfonden, WWF, mest udbredt i Asien og Afrika. En krybskytte er en person, der jager ulovligt for at tilegne sig føde eller værdier i form af dyrets pels, klør, tænder eller andet af stor værdi. Krybskytteri bærer en stadigt større del af skylden for, at bestanden af en række arter er blevet så lille, at dyrene er blevet klassificeret som truede. Blandt de dyr, som er truet af krybskytteri, er næsehorn, elefanter, tigre og geparder, hvis horn, skind og tænder er i høj kurs. Da disse dyrearter i forvejen er truede, udgør krybskytteriet en omfattende trussel mod bestanden. På WWF’s hjemmeside (se kilder) kan man læse, at krybskytter hver dag dræber i snit tre næsehorn, mens der i gennemsnit bliver dræbt en elefant hvert 15. minut. Her fremgår det også, at verdens samlede bestand af tigre er faldet drastisk, så der kun er omkring 3.900 tigre tilbage, og at 30.000 elefanter om året bliver nedlagt af krybskytter, der vil have fat i deres stødtænder (se kilder).

I nyhedsartiklen "Nye tal: stadig katastrofalt mange næsehorn bliver dræbt af krybskytter" på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (se kilder) kan man læse, at krybskytteriet mod næsehorn i Sydafrika i 2015 for første gang siden 2007 er faldet, men at der til gengæld er sket en stigning i nabolandene. 1.175 næsehorn blev dræbt af krybskytter i Sydafrika i 2015 – en smule færre end rekorden på 1.215 året før. Til gengæld blev mindst 130 næsehorn ofre for krybskytter i Namibia og Zimbabwe i samme periode – næsten 200 procent flere end i 2014.

"Antallet af dræbte næsehorn i det sydlige Afrika er stadig uhyggeligt højt og helt uacceptabelt. Samtidig er det umådeligt trist at se, at krybskytteriet breder sig til nabolandene," siger WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Gitte Seeberg, i artiklen. 

Hvad er konsekvenserne af krybskytteri?

Der er sket eksplosiv udbredelse af krybskytteri inden for de sidste ti år, og krybskytteriet ødelægger ikke kun naturen, men finansierer også terror, konflikter og korruption. Det viser en undersøgelse fra FN og Interpol, som i 2014 udgav rapporten "The Environmental Crime Crisis" om miljøkriminalitet. Rapporten konkluderer, at handel med eksotiske og truede dyrearter omsætter for over 65 milliarder kroner årligt. Det kan man læse i artiklen "Terrorister tjener milliarder på at ødelægge miljøet" på jp.dk (se kilder).

"Sidste år mistede vi 668 næsehorn til krybskytteri. Per 11. april i år har vi allerede mistet 227. Hvis trenden fortsætter, vil der blive skudt mere end 1.000 næsehorn i Kruger National Park inden året er omme," fortæller Ulrich Oberprieler, uddannelseschef ved National Zoological Gardens i Sydafrika i artiklen "Næsehornets umulige kamp mod krybskytter" på jp.dk (se kilder). Han vurderer, at der i Sydafrika, som er hjemsted for op mod 80 % af verdens bestand af næsehorn, inden for få år vil blive skudt flere næsehorn, end der bliver født. De knuste horn bliver, særligt i Sydøstasien, solgt som et ’mirakelmiddel’, der bl.a. kan kurere kræft og fremme potensen.

Hjælpeindsatser og sanktioner

WWF i Thailand går til kamp mod køb af elfenben.
WWF i Thailand går til kamp mod køb af elfenben.
Foto: Vichan Poti / Scanpix

Hvilke aktører arbejder for at redde truede dyrearter i Danmark?

I Danmark arbejder blandt andre Danmarks Naturfredningsforening for at redde truede dyrearter. Foreningen er blandt andet i gang med projekter, der skal redde de truede danske dyr odderen, sortegernet, birkemusen, hasselmusen og mårdyret. Foreningen kortlægger desuden bestanden af en række plante- og dyrearter i det mere omfattende biodiversitetsprojekt Det Store Naturtjek. Foreningen arbejder også med projekter om udvikling af teknologi, der skal nedbringe den massive nedlæggelse af harekillinger, rådyrlam og andet dyrevildt, som hvert år finder sted, når høsten går ind. På Danmarks Naturfredningsforeningen hjemmeside kan man i artiklen "Projekt Vildtvenlig Høst" (se kilder) læse, at undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser peger på, at cirka 15 % af harekillingerne går til i forbindelse med høsten i Danmark. For bestanden af harer, som i forvejen har været voldsomt faldende siden 1960’erne, er det en markant trussel, at så stor en del af ungerne går tabt på denne måde.

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur, i samarbejde med folk, der lever i og af skoven. I Danmark kæmper foreningen for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed (se kilder).

Natursponsor.dk er en organisation, der opstod i 2015 og har som mål at samle 10.000 danske virksomheder, som vil være med til at sikre Danmarks dyreliv, rent drikkevand og den unikke danske natur ved at donere penge til naturbevarende projekter. På Natursponsor.dk kan man læse mere om organisationen (se kilder). 

Hvilke internationale organisationer arbejder for at redde truede dyrearter?

IUCN (International Union for Conservation of Nature) er en uafhængig international organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. IUCN blev grundlagt i 1948 med hovedkontor i Schweiz. Organisationen samler regeringer, ikke-statslige organisationer, forskere og erhvervsliv for at diskutere aktuelle miljøproblemer. De udgiver rødlister over truede dyre- og plantearter og oversigter over verdens store naturparker, og deres Rødliste over Truede Arter er den mest omfattende opgørelse over arters bevaringsstatus i verden. Ifølge IUCN’s opgørelser er 25 % af verdens pattedyr, 13 % af dens fugle og 41 % af padderne truet af udryddelse. Det kan man læse i artiklen "Liste over truede dyr og planter fortsætter med at vokse" på Politiken.dk (se kilde).

Verdensnaturfonden WWF arbejder via forskellige indsatser for at sikre verdens natur med støtte fra over fem millioner mennesker verden over. På organisationens hjemmeside kan man læse om WWF’s overordnede fokusområder:

· at udbrede viden og styrke menneskers muligheder for at beskytte dyr og natur

· at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med dyr

· at skabe teknologiske løsninger på bevarelse af natur og dyreliv

· at skabe øget opmærksomhed omkring dyrs værdi 

Hvilke metoder har man brugt for at bekæmpe krybskytteri?

I 1980’erne forsøgte man i en periode præventivt at skære næsehornenes horn af for at komme krybskytternes jagt til livs. Men krybskytterne dræbte stadig dyrene for at få fat den sidste femtedel af hornet, der gemmer sig under huden. Derfor droppede man hurtigt den metode, som også var omstændelig, da hornene jo løbende voksede ud, og man derfor var nødt til jævnligt at beskære dem. Desuden frygtede man, at metoden ville medføre traumer for dyrene. En anden anvendt metode er at ansætte bevæbnede vagter i nationalparkerne, som skal bekæmpe krybskytterne – såkaldte anti-krybskyttekorps. 

Hvorfor er det så vanskeligt at stoppe krybskytterne?

Det er vanskeligt at stoppe krybskytterne, fordi den potentielle gevinst for krybskytterne er meget stor, og mange derfor er parat til at sætte livet på spil i jagten på de store beløb, som byttet kan give. Et enkelt horn fra et næsehorn kan for eksempel indbringe 175.000 kroner. I perioden fra 1985-2005 nedlagde krybskytter 447 næsehorn i nationalparken Kaziranga i Indien, som ellers er etableret for at udgøre et helle for de vilde dyr. Ligeledes blev adskillige parkbetjente dræbt af krybskytterne, mens betjentene på den anden side dræbte 90 krybskytter og anholdt 663. Det kan man læse i artiklen "Kampen mod krybskytterne" på National Geographics hjemmeside (se kilder). Fra 1998 faldt antallet af nedlagte næsehorn i parken til under ni om året, men i 2007 blev der dræbt 18, og i løbet af alene de fem første uger af 2008 blev yderligere fem nedlagt.

Også i Kruger National Park i Sydafrika er kampen mod krybskytterne vanskelig.

"Der er en endeløs forsyning af krybskytter her i området. Kruger National Park er hjemsted for næsten 60 % af bestanden, og parken ligger lige på grænsen til Mozambique, hvorfra mange af krybskytterne kommer," siger Ulrich Oberprieler, uddannelseschef ved National Zoological Gardens i Sydafrika i artiklen "Næsehornets umulige kamp mod krybskytter" på jp.dk (se kilder). 

Hvordan straffes ulovlig handel med truede dyr i Danmark?

I Danmark straffes ulovlig handel med truede dyr med bøde eller op til et års fængsel. Ifølge artiklen "Ulovlig handel med vilde dyr vokser" på BT.dk (se kilder) fik en dansk dyrehandler i 2006 en bøde på 100.000 kroner for at have haft truede dyr til salg på sin hjemmeside, bl.a. forskellige aber, ulvehvalpe og killinger af en los. På hjemmesiden Naturguide.dk kan man læse om Danmarks hidtil største sag om illegal handel med dyr. Den handler om ulovlig handel med 43 levende papegøjer og 11 papegøjeæg, hvoraf flere er at finde på IUCN’s rødliste over truede arter. Den samlede værdi af papegøjerne anslås til et femcifret beløb, og manden, som havde solgt dem, blev idømt en bøde på 650.000 kroner, da SKAT, Naturstyrelsen og politiet i fællesskab afdækkede sagen. Sagen fik Verdensnaturfonden til at fremsætte forslag om at hæve strafferammen for illegal handel med truede dyr fra et til to års fængsel, fordi dette vil give politiet beføjelser til at foretage telefonaflytning, få adgang til mailkorrespondancer mv., som vil gøre det lettere at løfte bevisbyrden i sager om ulovligt handlede dyr (se kilder). Siden har EU i marts 2016 fremlagt en handlingsplan, som foreslår at hæve strafferammen til fire års fængsel for alvorlige overtrædelser af den internationale CITES-konvention om handel med truede dyr og planter. Den danske strafferamme er endnu 1 års fængsel, men det forventes, at EU-handlingsplanen mod illegal handel med truede dyr og planer bliver vedtaget på et EU-miljørådsmøde i juni. Det kan man læse i artiklen "EU-Kommissionen fremlægger handlingsplan: Wildlife-forbrydelser skal koste fire års fængsel" på WWF’s hjemmeside (se kilder). 

Hvordan kan turister uden at vide det medvirke til udryddelse af truede dyrearter?

Når turister køber souvenirs fremstillet af truede dyr eller planter, er de med til at støtte ulovlig nedlæggelse og handel.

"Der er sjældent tale om ond vilje fra turisternes side. Som regel ved de ikke, at der er tale om ulovlige souvenirs. Derfor prøver vi først og fremmest at skabe mere opmærksomhed om problemet," siger Ida Thuesen, kommunikationschef i WWF Danmark, i artiklen "Turister skal hjælpe truede dyr" i Kristeligt Dagblad (se kilder). Artiklen handler om en kampagne, som WWF lavede i samarbejde med tre rejsebureauer, Skov- og Naturstyrelsen samt Danida, med henblik på at gøre turister opmærksomme på, at det er ulovligt at købe og indføre elfenben og andre dele af truede dyr og planter.

Debat og aktører

Gitte Seeberg, generalsekretær for den danske afdeling af WWF Verdensnaturfonden.
Gitte Seeberg, generalsekretær for den danske afdeling af WWF Verdensnaturfonden.
Foto: Ulrik Jantzen / Scanpix

Hvordan er zoologiske haver med til at sikre truede dyrearter mod udryddelse?

Zoologiske haver over hele verden indgår i et avlssamarbejde for at styrke og sikre bestanden af truede dyrearter. På den måde er de med til at sikre, at der altid er et vist antal af arter, og i sjældne tilfælde sættes de overskydende dyr ud i naturen. Det er for eksempel sket med hjorteantiloper i Pakistan og gyldne løvetamariner i Sydafrika. Desuden laver zoologiske haver oplysningskampagner med det formål at oplyse om truede dyr. F.eks. lavede Københavns Zoologiske have for nylig en stor biodiversitetsworkshop for 800 skolebørn i forbindelse med Østre Gasværks opsættelse af teaterforestillingen "Cykelmyggen Egon møder Tommelise". I anledning af det europæiske biodiversitetsår, 'Let It Grow', aktiverede en række eksperter fra Zoo Københavns skoletjeneste skolebørnene i naturværksteder, hvor de lærte om insekters liv, overlevelsesmuligheder og store betydning for biodiversiteten i Danmark (se kilder). Hvert år samles mange penge ind til sikring af de truede arter netop via disse kampagner i zoologiske haver. Det kan man læse om i artiklen "De truede dyr og bevaringsarbejdet" på jp.dk (se kilder). Zoologiske haver laver også naturbevarende arbejde og rådgivning af lokale rundt om i verden i de områder, hvor de truede vilde dyr holder til. 

Hvad siger undersøgelser om danskernes holdninger til biodiversitet?

En undersøgelse af Europas borgeres forhold til biodiversitet – mangfoldighed af arter – foretaget i 2013 viste, at danskerne lå helt i bund, kun undergået af slovakiske og ungarske borgere, når det kom til viden om og prioritering af biodiversitet. Det kan man læse i artiklen "Ny dyster Rød Liste: 23.000 arter truet af uddøen" på Globalnyt.dk (se kilder). Et af FN’s 20 delmål for biologisk mangfoldighed frem mod 2020 (de såkaldte Nagoya-mål) er, at den almene borger i EU ved, hvad biologisk mangfoldighed er. Det er nemlig et globalt problem for sikringen af biodiversitet og arternes overlevelse, at for mange mennesker ikke forstår vigtigheden af naturhistorie, forklarer biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, i oven for nævnte artikel.  

Hvem er vigtige aktører i den danske debat om truede dyr?

Der er mange forskellige aktører i debatten om truede dyr. Blandt de mest markante er Verdensnaturfonden WWF Danmark, repræsenteret ved generalsekretær Gitte Seeberg. Herudover er Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove, Det Dyreetiske Råd og Danmarks Aktive Forening For Dyrenes Rettigheder ANIMA, flittige stemmer i debatten herhjemme.

Hvad skal der ifølge forskningen til for at redde verdens truede dyr?

Et internationalt hold forskere har beregnet, at det vil koste 9,14 milliarder kroner at redde klodens mest udryddelsestruede dyr. Forskerne vurderede ifølge artiklen "Pris for at bevare verdens mest truede dyr: 9,14 mia. kroner" på Videnskab.dk (se kilder), at verdenssamfundet med en årlig donation på den sum penge ville kunne redde 841 af klodens mest sårbare dyrearter fra at uddø. Forskerne har undersøgt mulighederne for at bevare de enkelte arter ud fra en række faktorer såsom økonomiske omkostninger ved at beskytte og forvalte dyrenes levesteder, landets politiske stabilitet og sandsynligheden for urbanisering i området. Til gengæld vurderede de, at 15 arter har meget lille eller ingen mulighed for at overleve. På Syddansk Universitet (SDU)’s hjemmeside findes en liste med navnene på disse (se kilder).

"Efter min mening giver resultaterne grobund for optimisme, fordi de viser, at der er meget gode muligheder for at hjælpe næsten 40 % af arterne, så de kan blive bevaret i deres naturlige leveområder," siger mexicanske Dalia Amor Conde, adjunkt på Syddansk Universitet og leder af forskerholdet, i artiklen (se kilder). 

Baggrundskilder

Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. (opdateret april 2010).
Denne lov om beskyttelse og evt. fredning af natur, dyre- og plantearter, landskaber osv. trådte i kraft i 1917, men er siden blevet opdateret, sidst i 2013. Kapitel 5 handler specifikt om beskyttelse af flora og fauna.

Videnskabelige artikler

Aktuel Naturvidenskab 3, 2015.

Bøger

Franzen, Jonathan:
Længere væk. Gyldendal, 2013. En essaysamling som blandt andet handler om forfatterens forkærlighed for sjældne fugle og krybskytters jagt på disse. I essayet ”Det hæslige Middelhav” beskriver han en rejse til Cypern, Malta og Italien – tre lande, hvor krybskytter hvert år dræber en milliard af de fem milliarder trækfugle, der hvert år passerer middelhavets kyster.
Kronik. Kristeligt Dagblad, 2013-03-05.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på truede dyr

Kilder citeret i artiklen

Rapporter og undersøgelser

UNODC’s rapport om wildlife-kriminalitet 2016.
UNEP, FN, Interpol, 2014.

Hjemmesider

Fotogalleri over truede dyr, der bliver påvirket af klimaforandringer.
Dyr, planter og klimaforandringer
Artiklen: Stadig katastrofalt mange næsehorn bliver dræbt af krybskytter
Om CITES (The Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora)
Artiklen Projekt Vildtvenlig Høst http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=19618.
Om loven Endangered Species Act, vedtaget i 1973
Liste over de 15 mest truede dyrearter i verden.
Ingeniøren – Ing.dk, 2007-10-19.
Kristeligt Dagblad, 2003-01-15.