Hunløve der holder løveunge i munden
Løven er også på listen over truede dyrearter.
Foto: Mads Nissen / Scanpix

Truede dyrearter

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2016. Opdateret af Anne Anthon Andersen, Bureauet, juni 2020.
Emneord
Top image group
Hunløve der holder løveunge i munden
Løven er også på listen over truede dyrearter.
Foto: Mads Nissen / Scanpix

Indledning

Listen over truede dyr vokser år for år. Mere end 31.000 forskellige dyrearter er i dag udryddelsestruede af blandt andet klimaforandringer, skov- og landbrug, byudvikling og infrastruktur. Men først og fremmest er det tab af levesteder, krybskytteri og ulovlig handel, der truer verdens dyreliv.

Blandt de hårdest ramte arter er næsehornet og tigeren. For et par år siden oversteg kiloprisen på horn fra næsehorn kiloprisen på guld, og ifølge Verdensnaturfonden, WWF, kan den intensiverede jagt på næsehorn betyde, at to næsehornsarter helt forsvinder inden for de næste ti år.

Også tigeren er i fare for at uddø. I begyndelsen af 1900-tallet var der omkring 100.000 vilde tigre i naturen, mens der nu kun er omkring 3.900 tilbage.

Ulovlig handel med dyr er steget voldsomt og har nu en global værdi af omkring 100 milliarder kroner årligt, som blandt andet er med til at finansiere terror. Det har for nylig fået FN til at anerkende illegal handel med truede dyr som en ny form for organiseret kriminalitet, som det kræver en større og mere tværgående global indsats at stoppe.

Som følge af Coronakrisen har Kina forbudt al illegal handel med vilde dyr.

 

Videoklip der viser de 10 truede dyr, der oftest bliver ofre for illegal handel. WWF og DR Nyheder.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til truede dyrearter

Almindelig løvfrø er på på Rødlisten over truede arter.
Almindelig løvfrø er på på Rødlisten over truede arter.
Foto: Sven Halling / Scanpix

Hvad vil det sige, at en dyreart er truet?

En truet art betegner en art af en levende organisme, herunder dyrearter, der er i fare for at uddø. Antallet af truede arter på verdensplan fremgår af en såkaldt rødliste, som laves og opdateres af den internationale naturbeskyttelsesorganisation International Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN). Rødlisten oplister alle registrerede arter i kategorier, som spænder fra ’uddød’ til ’ikke truet’.

 

Infovideo om Rødlisten. Miljøstyrelsen. 2020-01-14.

 

Hvilke arter er de mest truede i verden?

Ifølge IUCN, som har det internationale ansvar for at kortlægge alle verdens plante- og dyrearters tilstand og fare for at uddø, rummer den internationale rødliste knap 80.000 plante-, svampe- og dyrearter, hvoraf 59.033 er dyrearter. Af dem er 27 % svarende til mere end 31.000 truede, fremgår det af IUCN’s rødliste over truede arter (se kilder). På listen over ”kritisk truede” dyrearter er dyr, som er i ekstrem fare for at blive udryddet i naturen. Her finder man blandt andre Halslemur-aben, Sumatranæsehornet, den mellemamerikanske løvfrø, Hawaii-munkesælen, sumpskildpadden Glyptemys, hvidryggede gribbe i Asien, Golfmarsvinet, Skældyret, den spanske los, Cubakrokodillen og lavlandsgorillaen. På National Geographic’s hjemmeside ( se kilder) kan man se et fotogalleri af disse dyr. Det er især tab af levesteder og krybskytteri, der truer deres overlevelse.

”Disse truede dyrearter er meget udsatte og er afhængige af, at der gribes seriøst ind. De vil ikke overleve ved egen hjælp”, siger Barney Long, der leder afdelingen for artsbevarelse i World Wildlife Fund i USA i artiklen ”De truede dyrearter – ikke kun pandaer og tigre” på National Geographic’s hjemmeside (se kilder).

Hvilke truede dyrearter findes i Danmark?

Også i Danmark bliver antallet af truede dyrearter ved med at stige. Ud af de 13.300 arter, der står oplistet på den danske Rødliste, er 4.500 dyr registreret som truede, svarende til godt en tredjedel af det samlede antal arter i Danmark. Det er en stigning på 1.300 arter siden 2010.

”Vi har undersøgt flere end 13.000 dyrearter, og vi kommer frem til, at der samlet set er en lille stigning i, hvor truede de er. 2020 er biodiversitetens år, og vi har en national målsætning om at mindske antallet af truede arter. Så det går den forkerte vej”, siger Jesper Erenskjold Moeslund, forsker ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som står bag Rødlisten i Danmark i artiklen ”Nye tal: Antallet af truede dyre- og plantearter i Danmark stiger (se kilder). Det er især de kræsne arter, der er truede – det vil sige arter, som stiller særlige krav til levested eller fødekilde. Det gælder blandt andet dyr som haren og mange af de danske sommerfugle. Særligt karplanter, fugle, svirrefluer og snurrebiller er blandt de arter, der er blevet mere truet de seneste år, mens det går bedre for eksempelvis guldsmede, sandsynligvis fordi der er lavet indsatser for at beskytte vandmiljøer, hvor guldsmedene lever, forklarer Jesper Erenskjold Moeslund.

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside opdateres løbende lister over de truede dyr i Danmark. I nyheden ”Alle små mårdyr i Danmark er nu på rødlisten” (se kilder) beskrives det, at selv mårdyr, der normalt ikke stiller høje krav for at overleve, nu også er kommet på listen. Det gælder dyr som ilder, husmår og lækat samt bruden.

Hvad siger den danske lovgivning om truede dyr?

I Danmark er det Naturbeskyttelsesloven, der freder en række truede arter. Loven sætter grænser for jagt på truede arter og handel med dem og for udsætning af fremmede dyr i naturen. De danske love og regler på området retter sig efter den internationalt gældende Washington-konvention – også kaldet CITES-konventionen. CITES er en international konvention, som en række lande har underskrevet for at sikre, at den internationale handel med dyr og planter ikke truer arters overlevelse. Aftalen blev indgået den 3. marts 1973 ved et møde i Washington med 80 landes deltagelse. Den 1. juli 1975 trådte aftalen i kraft. Selvom aftalen forpligter landene juridisk, trumfer den ikke de enkelte landes lovgivning. Det er således de enkelte landes eget ansvar at implementere CITES-konventionen i deres nationale lovgivning. Godt 1.000 arter er så stærkt truede, at handel med dem er helt forbudt. For de øvrige kræves særlige tilladelser til ind- og udførsel. På Naturstyrelsens hjemmeside kan man få et overblik over hvilke (se kilder).

Hvordan forsøger EU at sikre truede dyrearters overlevelse?

EU sluttede sig i juli 2015 til CITES-konventionen med det formål at beskytte truede dyr og planter. CITES er implementeret i EU-forordningen, hvor man også har optaget en række invasive arter på listerne over arter, der ikke må handles med, fordi de udgør en trussel mod arter, der er naturligt hjemmehørende i EU.

”CITES er det bedste modsvar, som det internationale samfund har i kampen mod de kriminelle, der handler med dyr og deres ulovlige, ubæredygtige handel,” siger Karmenu Vella, EU-kommissær for miljø, fiskeri og maritime forhold i artiklen ”EU tilslutter sig kampen mod illegal dyrehandel” på nyhedsmediet Globalen.dk (se kilder), som udgiver artikler om udvikling, debat og forskning inden for dyrevelfærd, klima og miljø. Ved at tilslutte sig CITES-konventionen får EU mulighed for at sanktionere mod parter, som ikke lever op til de krav om beskyttelse af naturen og vildtlivet, som fremgår af konventionen. Sanktionerne kan eksempelvis bestå af en handelsboykot, fremgår det af artiklen.

Udviklingen af antallet af truede dyrearter

Borneo elefanten, som er en underart af den indiske elefant, er en truet dyreart.
Borneo elefanten, som er en underart af den indiske elefant, er en truet dyreart.
Foto: Karsten Schnack / Scanpix

Hvornår begyndte man at klassificere dyrearter som truede?

I 1973 gennemførte den amerikanske regering loven ”Endangered Species Act (ESA)” med det formål at beskytte truede dyrearter, der var i tilbagegang som konsekvens af økonomisk vækst og udvikling. Det fremgår af artiklen ”Endangered Species Act” på Wikipedia (se kilder). Det var daværende præsident Richard Nixon, der den 28. december 1973 underskrev loven.

Hvem holder øje med truede dyr i Danmark?

Det er på de såkaldte rødlister, man finder oversigter over dyre- og plantearter, der er forsvundet i nyere tid eller er i fare for at forsvinde. I Danmark er det Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, der udarbejder Rødlisten. På centrets underside Den danske Rødliste (se kilder) er der nærmere information om den seneste Rødliste fra 2019 samt tidligere.

Hvordan har antallet af truede dyrearter på verdensplan udviklet sig i nyere tid?

I artiklen ”Den sjette masseuddøen: Jorden forsvinder lidt efter lidt” på Videnskab.dk (se kilder) kan man læse, at arterne i disse år uddør 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden. Artiklen refererer til et studie præsenteret i tidsskriftet Science, som viser, at det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med fem andre gange i Jordens historie, hvor 50-90 % af arterne pludselig forsvandt. For eksempel som det skete, da en kæmpeasteroide ramte Jorden omkring den mexicanske by Chicxulub for 65 millioner år siden og medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 % af alle dyre- og plantearter uddøde, heriblandt dinosaurerne.

”Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv”, siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og en af de førende danske forskere på området, i artiklen. I løbet af de sidste fire årtier er de forskellige bestande af hvirveldyr – altså dyr med en rygsøjle såsom pattedyr, fugle, fisk, reptiler og padder – faldet med 28 % i gennemsnit. 16-33 % af alle arter inden for denne gruppe anses nu for at være truet. Dyr som løven, elefanten, næsehornet, leoparden og orangutangen er nogle af de hvirveldyr, som snart vil være fortid, hvis udviklingen fortsætter.

”Store dyr er generelt hårdest ramt. Det skyldes, at de har brug for større arealer for at opretholde en levedygtig bestand, de er mere attraktive at slå ihjel for mennesker og de får få unger,” siger biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i oven for nævnte artikel.