Definition og baggrund

Main image kapitel
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om udredning og behandling af transkønnede indeholder afsnit om børn og unge under 18 år.
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om udredning og behandling af transkønnede indeholder afsnit om børn og unge under 18 år.
Foto: Nanna Bisp Büchert / Scanpix

Hvad vil det sige at være transkønnet?

At være transkønnet eller transseksuel vil sige, at ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, man er blevet født med. Nogle bruger betegnelsen transseksuel, mens andre foretrækker fællesbetegnelsen transkønnet eller transperson for at understrege, at der er tale om en kønsidentitet, som ikke nødvendigvis eller alene har med seksualitet at gøre. Transkønnet er en direkte oversættelse fra det engelske 'transgender', som i engelsktalende lande netop anvendes som en fællesbetegnelse for alle transpersoner. 

Hvad dækker begrebet transition over?

Transition betyder overgang og er den oprindelige engelske betegnelse for den proces, transkønnede gennemgår for at komme til at fremstå som det køn, de oplever sig som. Processen indebærer for det første, at transpersonen erkender at have en anden kønsidentitet end normen. Dernæst vil processen ofte indebære at få ændret sit navn og få tildelt et cpr-nummer, der stemmer overens med den oplevede kønsidentitet. Det kalder man juridisk kønsskifte. Herudover indgår ofte hormonbehandlinger, som er med til at påvirke ændringen af fysisk udtryk, kønskorrigerende operationer, brystimplantater eller fjernelse af brystvæv og ændring i påklædning, frisure og andet. Begrebet bliver også ofte brugt i sammenhæng med dagen for en kønsskifteoperation som betegnelsen for en ’ny fødselsdag’. Det kan man læse i artiklen ’Om transition’ på hjemmesiden transperson.dk (se kilder). Men det er ikke alle transkønnede, der får kønskorrigerende operationer. For nogle er det tilstrækkeligt, at der er overensstemmelse mellem deres kønsidentitet og kønsudtryk og deres officielt registrerede køn.  

Hvad er transseksualisme?

Ifølge ordnet.dk henviser transseksualisme til personer med en kønsidentitet, der ikke stemmer overens med det biologiske køn, og som har et ønske om at leve fuldt ud som det modsatte køn. Den nyere betegnelse er transkønnethed, som transkønnede foretrækker, fordi det at være transkønnet ikke siger noget om seksualitet. Transseksuelle har lige så forskellig seksualitet som alle andre og kan være både hetero-, homo- og biseksuelle.
Det var den tyske sexolog Magnus Hirschfeld (1868-1935), der tidligt i 1900-tallet beskrev begrebet transseksualisme. Så at sige alle i det danske sundhedssystem har i dag erkendt, at transseksualisme ikke er en psykisk sygdom, og derfor er der stor enighed om, at transrelaterede diagnoser ikke hører hjemme i et psykiatrisk afsnit. Alligevel figurerer betegnelsen på Sundhedsstyrelsens liste over psykiatriske diagnoser. Fra samme liste blev homoseksualitet fjernet i 1981. I Danmark skal transkønnede have stillet diagnosen ”transseksuel” på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København for at komme i hormonbehandling. Det har rejst en udbredt kritik, både i transseksuelle kredse, blandt fagfolk og politikere, som peger på det nedværdigende i at betragte transkønnede som psykisk syge. Netop med ønsket om et så neutralt begreb som muligt, og fordi langt fra alle vælger at få foretaget en kønsskifteoperation, men blot ønsker et juridisk kønsskifte, er der mange transkønnede, der foretrækker betegnelsen ’transperson’. 

Tilnærmelsesvis alle lande har stadig transkønnethed placeret som en psykiatrisk diagnose.

Hvad er forskellen på at være transkønnet og transvestit?

Betegnelsen transvestit bruges ifølge Transvestitforeningen i Danmark (se kilder) om en person, der af og til udseendemæssigt og/eller adfærdsmæssigt udtrykker det modsatte køn. Det kan f.eks. være en mand, der nogle gange går i kjole eller bruger make up. Når man er transkønnet, identificerer man sig derimod konstant med det modsatte køn end ens biologiske køn. At være transperson dækker både over transkønnede og transvestitter. 

Hvad er juridisk kønsskifte?

Ved et juridisk kønsskifte ansøger en person om at få tildelt et personnummer, der matcher det køn, som vedkommende føler sig som. Dermed bliver det også muligt for ansøgeren at få et navn, der passer til det oplevede køn. I juni 2014 blev den danske lovgivning ændret, så det fra den 1. september 2014 blev markant lettere end hidtil for transkønnede at foretage juridisk kønsskifte i Danmark (se kilder). Før denne dato krævede et juridisk kønsskifte, at man forinden havde gennemgået en kønsskifteoperation, så det fysiske køn stemte overens med cpr-nummeret på sygesikringsbeviset.   

Hvad siger den danske lovgivning om juridisk kønsskifte?

En ny lov trådte i kraft den 1. september 2014, som gav alle ret til juridisk kønsskifte (se kilder). Det eneste krav er, at ansøgeren er fyldt 18 år og udfylder en standardformular, hvor vedkommende skriver under på, at han/hun føler sig som det modsatte køn, og indsender denne til CPR-kontoret. Et halvt år senere skal ansøgeren bekræfte, at han eller hun stadig identificerer sig som det ansøgte køn. Herefter får vedkommende tildelt et nyt cpr-nummer.    

Hvor udbredt er ønsket om juridisk kønsskifte blandt transkønnede i Danmark?

De første fem dage, efter at det blev muligt at skifte køn juridisk, modtog cpr-kontoret 123 ansøgninger om juridisk kønsskifte (se kilder). Et år efter lovændringen havde 386 danskere søgt om juridisk kønsskifte, altså i gennemsnit lidt flere end én om dagen. Blandt ansøgerne, der fik ansøgningen godkendt, var Linda Thor Pedersen, som er transpolitisk  talsperson hos LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (siden hen bare LGBT Danmark).

”Jeg synes, det bekræfter behovet for og betydningen af det juridiske kønsskifte. Man bruger sit cpr-nummer i utrolig mange sammenhænge, og det er rart at føle, at nummeret stemmer overens med den kønsidentitet, man har”, siger hun i artiklen "FN tøver med at anerkende transkønnede" i Kristeligt Dagblad (se kilder). 

Hvordan har det politiske fokus på transkønnede udviklet sig?

I takt med at transkønnede de seneste år er blevet mere synlige i populærkulturen og medierne, har transkønnedes rettigheder også i den politiske debat fået mere opmærksomhed. Af artiklen "Flere partier vil lægge pres på FN for anerkendelse af transkønnede" i Kristeligt Dagblad (se kilder) fremgår det, at samtlige partier i Folketinget er enige om, at transkønnede bør fjernes fra listen over psykiske lidelser i Danmark. Når politikerne alligevel tøver, er det med begrundelsen, at de afventer den endelige melding fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, som i flere år har varslet at ville klassificere transdiagnoser anderledes, så det ikke længere vil blive opfattet som en psykiatrisk lidelse.

Flere partier er de seneste år blevet åbne over for denne ændring. Men da Enhedslisten tilbage i sommeren 2013 stillede forslaget om at fjerne transkønnethed fra listen over psykiatriske lidelser blev det afvist af de andre partier ifølge artiklen "Transkønnede må finde sig i at blive betegnet som psykisk syge" (se kilder). Sammen med Alternativet rejste Enhedslisten i oktober 2015 endnu et forslag, der indebar fjernelse af transkønnethed fra de officielle sygdomslister. Forslaget (B7) er ifølge Folketingstidende blevet førstebehandlet i februar 2016 og er nu sendt til 2. behandling i Sundheds- og Ældreudvalget (se kilder).