Betydning og udbredelse

Main image kapitel
Den årlige og traditionelle Pride Parade markeres her i 2012. Formålet med Pride-ugen er at være med til at skabe ligestilling for homo-, biseksuelle og transkønnede.
Den årlige og traditionelle Pride Parade markeres her i 2012. Formålet med Pride-ugen er at være med til at skabe ligestilling for homo-, biseksuelle og transkønnede.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Hvor mange transkønnede personer er der i Danmark?

Det er usikkert, hvor mange transkønnede personer der er i Danmark, da det er vanskeligt at opgøre. LGBT Danmark mener, at cirka 1-2 % af danskerne, svarende til mellem 50.000 og 100.000 personer, er transkønnede (dvs. også transvestitter og transseksuelle). Men det tal er alt for højt, mener Ellids Kristensen, der er overlæge, klinisk lektor og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Han mener ikke, at der er mere end max 6.000 transkønnede i Danmark. Christian Graugaard, læge, forsker i seksualitet og bestyrelsesformand i foreningen Sex & Samfund, finder også tallet fra LGBT i overkanten:
”Jeg er tilbøjelig til at tro, at Sexologisk Klinik undervurderer antallet, fordi de kun ser en lille del af de transkønnede, mens LGBT Danmark muligvis overvurderer det for at have et slagkraftigt argument. Umiddelbart synes jeg, at én % af befolkningen lyder af meget, men det kommer naturligvis helt an på, hvilke typer transfænomener man tæller med. Vi taler om et stort og broget spektrum”, siger han i artiklen "Debat om transkønnede hviler på forkerte tal" i Kristeligt Dagblad (se kilder). 

Hvor mange transkønnede får tilladelse til kønsskifteoperation i Danmark?

I Danmark gives der ifølge en faktaboks på Sex & Samfunds hjemmeside Sexlinien.dk mellem 5 og 10 tilladelser til kønsskifteoperationer om året. Danmark har ry for at være blandt de mest restriktive lande i Europa, når det drejer sig om at give tilladelse til kønsskifteoperation. Det bekræfter en sammenligning med Sverige i perioden 2005-2009. Mens Danmark i denne periode gav 24 tilladelser til kønsskifteoperation, gav Sverige 219 tilladelser. Det fremgår af artiklen "Flere kvinder bliver lavet om til mænd" i Politiken (se kilder), hvor man også kan læse, at Sundhedsstyrelsen i den nævnte periode gav 18 biologiske kvinder tilladelse til kønsskifteoperation, mens seks biologiske mænd fik tilladelse. 

Hvad siger loven om kønsskifteoperationer i Danmark?

Behandling og operation af transseksuelle hører under Sundhedslovens  Afsnit VIII om Sterilisation og kastration (se kilder). § 115 herunder lyder: ”En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf."  

Hvem har ansvaret for kønsskifteoperationer i Danmark?

Sexologisk Klinik på Rigshospitalet (SK) har i 30 år via Sundhedsstyrelsen  haft statsmonopol på behandlingen af transkønnede i Danmark siden klinikkens oprettelse i 1986. For at kunne blive taget i betragtning til en kønsskifteoperation skal man igennem et observationsforløb på Sexologisk Klinik, som i praksis vil sige, at man over en periode lever som det ønskede køn. Det er på baggrund af dette forløb, at Sexologisk Klinik tager stilling til, om man kan indstilles til en kønsskifteoperation. Deres indstilling sendes til Sundhedsstyrelsen, som også skal modtage en særskilt ansøgning fra personen, der ønsker kønsskiftet. Det fremgår af Rigshospitalets egen hjemmeside (se kilder).

Hvad indebærer medicinsk behandling af transkønnede?

Der findes en række forskellige medicinske behandlingsmuligheder for transkønnede. Ved hjælp af varig hormonbehandling kan man blokere kønshormoner med en uønsket effekt og skrue op for andre. F.eks. kan transkønnede mænd, der er født som piger, udvikle markant og fyldig skægvækst, øget kropsbehåring og dybere stemme ved at tage mandlige kønshormoner, mens kvinder, der er født som drenge, kan hæmme samme vækst ved at tage kunstige kvindelige kønshormoner.  Herudover indgår fjernelse af brystvæv, brystimplantater, feminiserende plastikkirurgi og fjernelse af uønsket hårvækst i den medicinske behandling. Det er dog ikke sådan, at kvindelige kønshormoner gør stemmen lysere, for er drenge først kommet igennem puberteten, har fysiske forandringer af stemmelæberne allerede gjort stemmen dyb. Dernæst laves kønskorrigerende operationer, hvor selve kønsorganet opereres om, og hvor man danner en ny vagina eller penis. Ved det kirurgiske kønsskifte forhindrer man, at en biologisk født kvinde i fremtiden kan producere østrogen ved at fjerne æggestokke og livmoder ved operation. Hos en biologisk født mand forhindrer man, at vedkommende kan producere testosteron ved at fjerne testiklerne. Hvis man får et kirurgisk kønsskifte, skal man tage hormoner resten af livet, da man ikke længere selv kan lave dem.

Hvad kræver det af transkønnede at blive medicinsk behandlet i Danmark?

Transkønnede, som ønsker at få lavet et kønsskifte ved hjælp af hormoner eller kønsskifteoperation i Danmark, skal igennem et cirka toårigt forløb med samtaler og observation hos et tværfagligt team på Sexologisk Klinik. Her vurderer læger og psykologer, om de kan stille diagnosen ’transseksuel’. Kun hvis man får stillet denne diagnose, kan man få adgang til behandling med hormoner og senere blive vurderet berettiget til kønsskifteoperation. Man skal være fyldt 18 år for både at kunne få en kønsskifte operation, men allerede inden man fylder 18 år er det muligt at få behandling, f.eks. med pubertetsforsinkende hormoner, forudsat, at man først er blevet udredt ved Sexologisk Klinik. 

Hvorfor vælger nogle at tage til udlandet for at få kønsskifteoperation?

En del transkønnede drager til udlandet for at blive opereret, enten fordi de ikke kan få tilladelse til det i Danmark, eller fordi de ikke ønsker at skulle  igennem det danske udredningssystem. Nogle føler sig stigmatiserede af det danske sundhedssystem. Det kan man blandt andet læse i rapporten "LGBT-Sundhed – Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner" (se kilder), som bygger på svar fra 122 transpersoner. Rapporten viser, at 40 % får kønskorrigerende behandling i udlandet, og at dem, der får behandlingen i udlandet er mere tilfredse med behandlingen, end dem, der har fået behandlingen i Danmark. Ifølge ph.d.-studerende Katrine Bindesbøl Johansen, som er en af forskerne bag rapporten, beskrev nogle transkønnede, at de havde sparet op til behandlingen i udlandet, fordi de ikke brød sig om den måde, behandlingen foregik på i Danmark (se kilder).

”I spørgeskemaets fritekstsvar skrev de blandt andet, at de tog til udlandet, fordi der var lang ventetid i Danmark, og at der i de danske udredningsforløb var særlige måder at opfatte køn på, som de ikke kunne genkende. En del beskrev, at de ikke følte sig anerkendt som den person, de var, og at de følte, at de skulle passe ind i særlig forståelse af køn for at få adgang til behandlingen,” siger Katrine Bindesbøl Johansen, ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i artiklen "Årelang ventetid sætter transkønnede under ekstremt pres" på Videnskab.dk (se kilder). 

Hvordan er modebranchen begyndt at portrættere transkønnede?

De seneste år har modebranchen i stigende grad taget transkønnede modeller til sig. Artiklen "Transkønnet er det nye sort" i Politiken (se kilder) beskriver, hvordan skuespillerinden Laverne Cox, der især er kendt for sin rolle i tv-serien "Orange Is the New Black" har optrådt på forsiden af Time Magazine, og at det danske modemagasin Cover i juli 2015 havde den 20-årige transkønnede model May Simón Lifschitz på forsiden. Den australske transkønnede model Andreja Pejic har tilsvarende været ansigtet på den store skønhedskampagne "Make Up For Ever". Realityshowet "America's Next Top Model" har haft en transkønnet deltager, og mærker som American Apparel og Acne har også brugt transkønnede i deres kampagner. Den transkønnede topmodel Lea T brød igennem med modehuset Givenchy, hvor hun lavede en stor kampagne for hårproduktgiganten Redken og gæstede Oprah Winfreys talkshow. 

Hvad kan modebranchens brug af transkønnede betyde for opfattelsen af køn?

Det øgede fokus på transkønnede i samfundet via blandt andet modebranchens brug af transkønnede modeller samt den lettere adgang til juridisk kønsskifte vil formodentlig ændre samfundets syn på køn rent biologisk, vurderer idéhistoriker og professor ved DPU Lars-Henrik Schmidt i artiklen "Transkønnet: Jeg ved, at jeg er en mand, men det er de andre, som skal se det" i Kristeligt Dagblad (se kilder): ”Det bliver mere kludret eller mangfoldigt, fordi det biologisk bliver vanskeligere at insistere på, at der findes to biologiske køn med x- og y-kromosomet. Reproduktionen bliver tilsidesat af en større grad af valgseksualitet. Simpelthen fordi det kan lade sig gøre.” Lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup er enig: ”Der er noget modefænomen i at bruge transkønnede modeller, men der er også noget progressivt i, at man ikke længere behøver at gå og putte med det, hvis man er transkønnet. Det er ikke pinligt. Og der kommer også flere fællesskaber for transkønnede,” siger hun. Efter hendes vurdering går vi generelt mod en udvikling inden for kønspolitik, hvor vi fjerner os mere fra kønsstereotyperne, og hvor det bliver mere almindeligt at eksperimentere med sit køn.