Reaktioner og konsekvenser

Hvordan reagerede de sovjetiske myndigheder på ulykken?

I Sovjetunionen var den officielle atompolitik ifølge bogen “Tjernobyl 26. april 1986” (se kilder), at enhver oplysning om atomuheld skulle holdes hemmelig. Den 26. april hørte man således hverken om ulykken lokalt eller landsdækkende. Hele morgenen verserede rygter i byen Pripjat om ansatte på værket, der var kørt på hospitalet. Først næste morgen kom en officiel meddelelse om, at Pripjats 45.000 indbyggere skulle evakueres, og beskeden lød på, at evakueringen kun skulle vare i tre dage. Den 28. april udsendte det sovjetiske nyhedsbureau, TASS, en kort erklæring om uheldet. Den 29. april vistes de første billeder af reaktoren i medierne, men de var censurerede, så røgen fra reaktoren ikke kunne ses. I aftenens tv-nyheder hed det, at to personer var døde efter ulykken, at en del af reaktoren var ødelagt, og at befolkningen i Pripjat og nærliggende områder var evakueret. I perioden frem til 5. maj blev folk i en radius af 30 kilometer fra Tjernobyl-værket evakueret, og i løbet af 10 dage blev i alt 130.000 mennesker forflyttet. Samme aften afviste den sovjetiske regering vestlige rapporters påstande om mange tilskadekomne og fremhævede, at radioaktivitetsniveauet var på vej ned.

Hvordan blev resten af verden opmærksom på ulykken?

Mandag den 28. april blev der i Sverige 1.600 kilometer nord for Tjernobyl registreret et forhøjet niveau af radioaktiv stråling i luften. I første omgang troede man, at russerne havde foretaget en atomprøvesprængning, men en nærmere analyse viste, at de radioaktive atomer stammede fra et atomkraftværk. Bekymrede svenske diplomater kontaktede ifølge “Tjernobyl og andre atomulykker” (se kilder) Moskva, men her benægtede man alt. Samme aften blev de sovjetiske myndigheder dog klar over, at sandheden ikke kunne skjules, og klokken 21 udsendte det sovjetiske pressebureau, TASS, en udtalelse om ulykken. Først den 29. april overbragte den sovjetiske chefrepræsentant i det internationale atomenergiagentur (IAEA) et kortfattet notat om ulykken til IAEA.

Hvordan reagerede resten af verden på ulykken?

Atomuheldet blev blæst voldsomt op i de vestlige medier, hvoraf nogle af dem udpenslede, hvordan Ukraine og Hviderusland var dækket med et lag af dødbringende stråling, og beskrev øde landskaber, hvor soldater begravede hundredtusindvis af civile ofre.
Nyheden om ulykken skabte panik mange steder i verden. I en artikel fra magasinet Historie i juni 2019 (se kilder) beskrives forløbet omkring ulykken, herunder reaktionerne i Vesten: ”Forældre bliver advaret mod at lade deres børn lege på legepladserne, rener og elsdyr må aflives, og stråleforurenet mælk må kasseres i bl.a. Danmark. I Tyskland og Grækenland går dele af befolkningen i panik. Nogle drikker flydende jod for at beskytte sig mod stråling, og i mange supermarkeder opstår tumult, fordi folk forsøger at hamstre dåsemad og vand på flaske. I USA bliver alle besøgende fra Europa holdt tilbage og scannet, men heller ikke her slipper borgerne med skrækken. Efter få dage stiger indholdet af radioaktivitet i luften over store dele af Californien, og hele vestkysten bliver snart berørt.”
Ulykken medvirkede til at forstærke nogle af de negative forestillinger om Sovjetunionen, men også til, at mennesker i Vesten fik øjnene op for sovjetborgerne som almindelige mennesker, de kunne identificere sig med. Mange fik medfølelse med de borgere, som blev ramt af ulykken, og i Danmark og andre lande arrangerede flere organisationer ferieophold hver sommer i over 30 år for ’Tjernobyl-børn’, der var vokset op i ulykkesområdet og var ramt af sygdom, fattigdom m.m.

Hvorfor er radioaktiv stråling farlig for mennesker?

Grunden til, at den menneskelige krop påvirkes af radioaktiv stråling, er, at mange radioaktive isotoper minder om naturlige mineraler, som vore kroppe har behov for. De radioaktive isotoper beskadiger kroppens DNA, der bærer den genetiske kode til celledeling, cellestrukturer og cellefunktioner, og som er baggrunden for reproduktion. Det kan eksemplificeres ved nogle af de radioaktive isotoper, som blev frigivet ved Tjernobyl-ulykken:

· Cæsium-137 forveksles af kroppen med kalium, som enhver levende celle har brug for, og som koncentreres i musklerne. Man mener, den kan forårsage cancer.

· Jod-131 optages i skjoldbruskkirtlen, der producerer vigtige hormoner for at hjælpe kropsfunktionerne. Skjoldbruskkirtlen forveksler den radioaktive jod med naturligt jod, og resultatet er kræft samt andre lidelser i skjoldbruskkirtlen.

· Stronium-90 fordeles rundt i knoglerne, da kroppen tror, det er kalk. Dermed kan det forårsage leukæmi, en række andre kræftsygdomme samt talrige andre sundhedsproblemer.

· Plutonium behandles af kroppen som jern på grund af en kemisk lighed. Det betyder, at det via blodsystemet fordeles for at ernære voksende celler, og således kan det forårsage flere forskellige kræfttyper og blodlidelser.

Hvad var de umiddelbare sundhedsmæssige konsekvenser af ulykken?

Af de mennesker, som var til stede på værket under ulykken og i dagene efter – de 400 medarbejdere, brandmændene og det medicinske personale – var der officielt kun 47, som omkom af strålesyge og skader fra eksplosionen. At faren for strålesyge tilsyneladende blev forsøgt holdt hemmeligt i begyndelsen, kostede flere livet, da folk ikke tog de nødvendige forholdsregler. I september 2005 udkom en rapport fra The Chernobyl Forum (se kilder), som bestod af flere FN-organisationer samt regeringerne i Hviderusland, Rusland og Ukraine. Ifølge den var der samlet 4.000 døde som direkte følge af ulykken. Det tal omfatter de 47 oprydningsarbejdere og redningsfolk, der døde af akut strålesyge, 9 tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn, samt 4.000 'ekstra' kræfttilfælde blandt de hundredtusindvis af mennesker, der deltog i oprydningen – mange uden ordentlig beskyttelse.
I årene efter ulykken var der en høj rate af jod-131 i Hviderusland samt i dele af Ukraine og Rusland, og siden er antallet af børn med kræft i skjoldbruskkirtlen øget markant. Normalt er skjoldbruskkirtelkræft sjældent blandt børn, men i Hviderusland var raten 30 gange højere i 1990’erne end før ulykken.

Hvad er de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af ulykken?

Der er stadig stor uenighed om, hvor mange sygdomstilfælde og dødsfald, der er en direkte konsekvens af ulykken, og hvor mange dødsfald ulykken vil koste i årene fremover.
The Chernobyl Forums rapport fra 2005 (se kilder) beregnede 9.000 forventede dødsfald, mens miljøorganisationen Greenpeace mener, at man kan forvente op til 300.000 dødsfald.

En undersøgelse, refereret i artiklen ”Tjernobyls skygge har kostet ukrainerne langt dyrere end frygtet” i Information i april 2016 (se kilder), er kommet frem til, at de mentale konsekvenser af ulykken har været større end de direkte fysiske. Undersøgelsen har kigget på, hvordan både de dele af befolkningen, der blev udsat for høj stråling, og de, der kun fik lav dosis stråling, har klaret sig. Om resultaterne siger en af forskerne i artiklen: ”For lavdosis-befolkningen har der ikke kunnet påvises nogen radioaktiv indflydelse på det fysiske helbred. Alligevel har ulykken haft en tydelig negativ effekt på deres subjektive velbefindende. Det må altså have psykologiske årsager.” Og hun uddyber: ”Det drejer sig især om personlig angst for mulige følgesygdomme, for eksempel kræft. Det afspejler sig også i undersøgelser med ukrainernes pessimistiske udsagn om deres livsudsigter, sundhed og forventede levetid. (…) især det øgede antal depressioner og angstforstyrrelser er blandt de vigtigste faktorer for både overdødelighed og reduceret produktivitet.”
Også andre lægefaglige og sociale undersøgelser har slået fast, at det største sundhedsproblem efter Tjernobyl er de mentale virkninger.

Unscear, FN’s videnskabelige komité for virkningerne af atomar stråling, har ikke kunnet finde videnskabelige beviser på en generel forøget kræftrisiko eller dødelighed som følge af bestråling. Tallene er dog stadig kun foreløbige, og de endelige sundhedsskader kan få et større omfang, fastslår Unscear. FN-komitéen henviser til, at hovedparten af de omkring 530.000 registrerede arbejdere, der mellem 1986 og 1990 blev sendt ind på området for at nedlægge værket, stadig er i fare for at udvikle kræft og andre sygdomme. Det fremgår af artiklen ”Tjernobyl har trukket et spor af frygt efter sig” i Kristeligt Dagblad i april 2016 (se kilder).

Hvad er de langsigtede miljømæssige konsekvenser af ulykken?

Skove og landbrugsjord i de forurenede områder er stadig meget forurenet, da rødder, grannåle og blade holder på forureningen, og døde blade og nåle har transporteret forureningen ned i jorden. Desuden er der stadig problemer med radioaktiv luftforurening som resultat af støv fra pløjning, skovbrande og vind.
I årene lige efter ulykken blev mange rensdyr i Norden påvirket af forureningen, så kødet ikke kunne bruges. Derfor måtte mange samer, som levede af at opdrætte rensdyr, flytte og finde andet arbejde. I Norge målte man så sent som i 2014 høje værdier af cæsium-137 i rensdyr, og tidligere har man målt så høje værdier i får, at fårene måtte i karantæne i op til otte uger, til radioaktiviteten var så lav, at de kunne bruges til menneskeføde.
I 2017 målte svenske myndigheder et rekordstort indhold af cæsium-137 i et vildsvin, der havde bevæget sig nordpå ind i de områder, som er mest forurenet. I samme område har myndighederne tidligere målt meget høje værdier af det radioaktive stof i rener, elge, ferskvandsfisk og svampe. Myndighederne fremhæver dog, at niveauet af radioaktivt cæsium er så lavt, at det ikke er farligt for mennesker at spise dyr eller planter fra området. Det fremgår af artiklen ”31 år efter Tjernobyl: Svenske vildsvin stråler mere end nogensinde før” i Politiken (se kilder).
I området omkring Tjernobyl har forskere dokumenteret, at dyre- og plantelivet ser ud til at trives, bl.a. fordi der stort set er mennesketomt. Flere dyrearter, som var blevet fortrængt fra området, er nu vendt tilbage. Det gælder bl.a. ulven, den brune bjørn og flere sjældne fuglearter. Også eksemplarer europæisk bison og vildheste, der blev sat ud efter ulykken, klarer sig godt. Andre forskere har dog fundet genetiske ændringer i planter, som de mener skyldes stråling, og nogle forskere påpeger, at det endnu er vanskeligt at sige, om dyrene vil blive påvirket negativt af strålingen på længere sigt.

Hvad blev de økonomiske konsekvenser af ulykken?

Ulykken har påvirket økonomierne i Hviderusland og Ukraine samt lokalt i de forurenede områder i Rusland. Ifølge UNDP og UNICEF’s rapport “The Human Consequenses of the Chernobyl Nuclear Accident. A Strategy for Recovery” (se kilder) kan der kun gives et skøn over skadesomkostningerne. Rapporten fremhæver følgende væsentlige økonomiske konsekvenser af katastrofen:

· Landbrugsjord, der er blevet ubrugeligt, og/eller som har mistet værdi

· Tab af minerale ressourcer

· Tabt produktion og tab af arbejdspladser i de forurenede områder

· Mindsket værdi af produkter fra forurenede områder

For økonomisk at kunne klare ulykkens omkostninger indførte både Hviderusland og Ukraine en ‘Tjernobyl-skat’. Alle virksomheder, undtagen landbrugsvirksomheder, skulle betale 18-19% af deres indtjening til staten.
En rapport lavet af forskeren Natalia Danzer har påvist, at de psykologiske langtidsvirkninger af ulykken har haft store konsekvenser for økonomien. I rapporten, som refereres i artiklen ”Tjernobyls skygge har kostet ukrainerne langt dyrere end frygtet” i Information i april 2016 (se kilder), vurderes det, at de negative psykologiske effekter – i form af bl.a. depression og angst – i dag koster mellem 2,2 og 5,5% af Ukraines årlige BNP, især i kraft af lavere produktivitet. Dette tal skal ifølge rapporten lægges oven i udgifter til det generelle oprydningsarbejde, økonomisk kompensation til oprydningsarbejdere og øvrige direkte omkostninger, der ligger på 5-7% af det årlige BNP. Dertil kommer ifølge forskeren øget afhængighed af socialhjælp og de dermed faldende skatteindtægter, som koster omkring en halv procent af det årlige BNP.

Hvad blev de politiske konsekvenser af ulykken?

En del iagttagere og politiske eksperter mener, at Tjernobyl-ulykken var kraftigt medvirkende til, at. Sovjetunionen brød sammen. Journalist og forfatter Leif Davidsen, der var DR’s korrespondent i Moskva, da ulykken fandt sted, skriver i en artikel i Politiken i marts 2019 under overskriften ”Det var ulykken, der lagde et imperium i graven” (se kilder): ”Tjernobyl blev en katastrofe for sovjetstatens sidste præsident, Mikhail Gorbatjov, og hans nation. Den indvarslede for alvor imperiets undergang. Økonomisk kostede katastrofen milliarder. Sovjetborgerne mistede tiltroen til teknologien og det såkaldt ufejlbarlige kommunistiske parti. De var rasende over løgnene. Folk i Ukraine og bl.a. Baltikum begyndte at rejse sig.”
Mikhail Gorbatjov selv pegede også på denne sammenhæng i sine erindringer fra 1995, som citeres i en artikel i magasinet Historie i juni 2019 (se kilder)
: “Tjernobyl kastede lys over mange af de sygdomme, der var i vores system. Ulykken var en alvorlig påmindelse om, hvor gammeldags vores teknologi var, men også om, at det gamle system havde spillet fallit”.
Også efter Sovjetunionens sammenbrud har Tjernobylulykken fået politiske konsekvenser, fremgår det af to artikler i Kristeligt Dagblad i april 2016 (se kilder) i 30-året for ulykken. Især i Ukraine er der fortsat stor vrede mod Rusland, fordi mange ukrainere forbinder russiske myndigheder med Tjernobyl-ulykken og den måde, ulykken blev holdt hemmelig på. I Hviderusland derimod opfattes ulykken primært som et teknologisk problem, og synet på Rusland er mere positivt, fremgår det af artiklerne.