Hvad er den danske lovgivning på området?
I Danmark er lovgivningen for fødevarer og ansvaret for tilsætningsstoffer placeret hos Fødevareministeren. Fødevareministeriet har til opgave at sikre, at ingen skadelige stoffer finder vej til vores mad. Fødevareministeriet arbejder ud fra et jord-til-bord princip – det vil sige, at kontrollen med fødevarer begynder allerede på markerne eller i stalden, hvor Fødevareministeriet kontroller, at markerne ikke bliver sprøjtet med sprøjtemidler, der er farlige for mennesker, og at dyrenes foder ikke indeholder skadelige stoffer, der kan påvirke os, når vi spiser dem.
I Danmark er langt det mest af lovgivningen på området lagt under EU's bestemmelser. Blandt andet har EU's liste over godkendte tilsætningsstoffer i 2013 erstattet den danske Positivliste, hvor kun ufarlige, godkendte tilsætningsstoffer var oplistet. Den nye liste hedder Fællesskabslisten, og ifølge loven skal en række kriterier opfyldes, før et tilsætningsstof kan komme på listen. Indtil stoffet er godkendt, er det forbudt at benytte tilsætningsstoffer, der ikke er på listen. Blandt andet skal producenten efter bedste overbevisning baseret på alt relevant og tilgængelig forskning, at tilsætningsstoffet ikke udgør fare for mennesker, tilsætningsstoffet må ikke være sammensat sådan, at det vildleder forbrugeren og stoffet skal bruges med det formål at bevare fødevarens næringsværdi. Det står i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevaretilsætningsstoffer fra 2008 (se kilder).
Loven sætter også krav om korrekt mærkning af fødevarer, så forbrugeren altid har de rigtige oplysninger, før vedkommende køber en vare. Det er blandt andet for at undgå, at forbrugeren køber en vare, der indeholder ting, han eller hun ikke kan tåle, og for at undgå, at producenten gør sit produkt bedre end det er ved at skrive sundhedsmæssige kvaliteter eller lignende på deres fødevarer, som ikke er sande eller for at undgå, at producenten camouflerer tilsætningsmidler. EU's regler om korrekt mærkning blev strammet i 2012 for at sikre forbrugerne mere og korrekt oplysning om de fødevarer, de køber. Danmarks regulativer for fødevarer er blandt de skrappeste i verden, og sammen med EU's retningslinjer er kravene til tilsætningsstoffernes uskadelighed generelt høje.
Hvilke mærkninger har vi i Danmark?
I 2010 viste en undersøgelse foretaget af Fødevareministeriet, at hver tredje producent lavede fejl i mærkningen af deres fødevarer, og det fik daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) til at opfordre virksomhederne til at stramme op. EU-landene har fælles regler for mærkning på fødevarer og foder, og de regler omfatter blandt andet, at man skal kunne se på mærkningen, hvad det er, man køber, hvem der har produceret varen, hvad den indeholder og hvor længe den kan holde sig. For eksempel skal farvestoffer angives med enten navn eller E-nummer på emballagen, hvor azofarvestoffer skal angives med begge dele. Kravene til mærkning af fødevarer skal sikre, at forbrugerne ikke vildledes. I loven om fødevarer står der: ”Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede.”, Kap. 15, § 14 (se kilder).
Udover angivelserne af tilsætningsstoffer, skal forbrugeren også kunne se, om varen er økologisk fremstillet, om den er produceret med omtanke for miljøet osv. Der findes mange forskellige mærkninger, der dækker over alt fra energi, budgetvenlighed, genbrugeligt etc. I Danmark er nøgle af de mere kendte blandt andet Ø-mærket, nøglehulsmærket, svanemærket, allergimærket og fairtrademærket.