Slaveriets efterspil

Hvornår ophørte slaveriet i USA formelt, og hvad trådte i stedet?

Slaveriet blev formelt afskaffet på føderalt niveau efter borgerkrigens afslutning i 1865, hvor Nordstaterne og hermed fortalerne for et samlet United States of America uden slaveri, vandt. Det medførte dog ikke ligestilling af sorte og hvide borgere. I stedet trådte en række love til opretholdelse af raceadskillelse og et hierarki, hvor sorte var nederst. Lynchninger – hængninger uden rettergang – foregik desuden i stort omfang i særligt sydstaterne. Blandt andre den højreradikale Ku Klux Klan, oprettet i 1865, stod for mange lynchninger, overfald og mordbrande rettet mod sorte.

I løbet af 1880'erne og 1890'erne blev mellem 50 og 250 sorte hvert år lynchet på anklager om alt fra voldskriminalitet over tyveri til skænderi med hvide ifølge tal fra Chicago Tribune, optrykt i Ida B. Wells-Barnetts artikel "Lynching Record 1990" (se kilder). Ida B. Wells-Barnett (1862-1931) var sort rettighedsaktivist og blev berømt, da hun i en alder af 22 nægtede at følge påbuddet om at rejse sig for en hvid i toget, og da togkonduktøren forsøgte at fjerne hende med magt, bed hun ham i armen.

Den institutionelle og juridisk sanktionerede raceadskillelse i USA blev først gradvist afviklet op gennem 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne efter pres fra såvel militante som pacifistiske borgerrettighedsbevægelser.

Hvad skete der med de frigivne slaver?

Årene efter borgerkrigen 1861-1865 kaldes Reconstruction. Her blev The Emancipation Proclamation, der løsgjorde slaverne af ejerskab og blev vedtaget af Nordstaterne med Abraham Lincoln i spidsen i 1863, implementeret. Den økonomiske hjælp, der var blevet lovet slaverne til at etablere et nyt liv i frihed, blev imidlertid ikke indfriet. Nogle valgte at blive hos deres ejere, nu arbejdsgivere, andre forsøgte at etablere egne landbrug eller søgte mod byerne for at finde lønarbejde. Udstillingen "The African American Odyssey: A Quest for Full Citizenship" under Library of Congress, der nu ligger online, viser gennem mere end 240 historiske dokumenter “det sorte Amerikas stræben efter lighed fra den tidlige nationale æra op gennem det 20. århundrede” (se kilder).

Hvordan fortolkes arven efter slaveriet i USA?

Arven efter slaveriet, herunder den økonomisk hårde start på et liv i frihed samt den institutionelle raceadskillelse, har ifølge politiske aktivister såvel som forskere lagt grunden til en fortsat grundlæggende ulighed mellem hvide og sorte. Blandt monumenter i fortolkningen af samfundets tilstand i post-slaveri USA kan nævnes det afro-amerikanske magazin Ebony, grundlagt i 1945, som blev en populær platform til diskussion af den institutionelle racismes forskellige udtryk. I 1965 udgav magasinet temanummeret The White Problem in America, der vendte diskussionen om 'The Negro Problem' på hovedet med artikler som ”Would you want your daughter to marry one?” og ”Black mans burden” (se kilder).

Et andet monument er bevægelser som f.eks. Black Liberation og Black Panther Party. Blandt fremtrædende sorte aktivister, der har formuleret en direkte kobling mellem slaveriets historie og nutidens amerikanske samfund kan nævnes Angela Davis, der i 1997 populariserede begrebet The Prison-Industrial Complex i en tale af samme navn, og i den senere artikel "Masked Racism: Reflections on the Prison Industrial Complex", udgivet i magasinet ColorLines i 1998. Her argumenterer Davis bl.a. for, at tvangsarbejde i nutidens amerikanske fængsler, hvor sorte er stærkt overrepræsenterede blandt de indsatte, er en fortsættelse af det institutionelle slaveri (se kilder). Davis var desuden med til at grundlægge gruppen Critical Resistance, der arbejder for afskaffelse af fængselssystemet i USA, præcis som tidligere tiders bevægelser til afskaffelse af slaveriet.

Arven efter slaveriet i USA bliver fortsat diskuteret i såvel forskningscirkler som i politiske og sociale bevægelser.