Bekæmpelse af skattely

Main image kapitel
IKEA er én af de mange multinationale virksomheder der benytter sig af skattely i Luxembourg.
IKEA er én af de mange multinationale virksomheder der benytter sig af skattely i Luxembourg.
Foto: Winfried Rothermel / Scanpix

Hvad gør myndighederne for at bekæmpe skattely?

De seneste år har der i Danmark og det øvrige Europa været stadigt større fokus på problemerne med skattely. Det skyldes blandt andet, at den økonomiske krise, som opstod i 2008, har slået hul i de europæiske statskasser. Af samme grund er landenes myndigheder blevet ekstra opmærksomme på at få skattekroner i kassen. Derudover arbejder en lang række internationale organisationer, eksempelvis IBIS, på at få gennemført internationale regler og gennemsigtighed på området, så multinationale selskaber ikke som i dag kan overføre enorme beløb til skattely. Desuden har der i de senere år været stort mediefokus på skattely. Herhjemme har Danmarks Radio f.eks. i tv-dokumentarserien "I Skattely" afsløret, hvordan danskere er blevet rådgivet til at sætte deres penge i skattely, hvilket har skabt stor forargelse hos borgere og politikere. Sagen om de såkaldte Luxembourg-leaks har skabt stort politisk pres på EU for at stramme op på den internationale skattelovgivning. Dette pres er øget efter den hidtil mest omfattende sag om skattely, den verdensomspændende sag under navnet Panama-papirerne eller Panama Papers i foråret 2016. Sagen rullede, da en anonym kilde via et læk afslørede, hvordan advokatvirksomheden Mossack Fonseca i Panama siden 1977 har rådgivet virksomheder og private velhavere verden over i skatteunddragelse. 

Hvad handler sagen om Luxleaks om?

Den såkaldte Luxleaks-skandale handler om, at en 28-årig fransk revisor ved navn Antoine Deltour i 2014 lækkede tusindvis af hemmelige dokumenter fra sin arbejdsplads, konsulentfirmaet Price Waterhouse Coopers, PwC. Virksomheden er et af verdens største konsulentbureauer og lever blandt andet af at rådgive multinationale firmaer i skattespørgsmål. Antoine Deltour arbejdede for PwC i det lille rige europæiske land Luxembourg, hvor skatten er lav, og hvor mange multinationale firmaer har kontorer. På den måde kan de multinationale firmaer overføre deres overskud fra lande med høj beskatning, eksempelvis Danmark, til Luxembourg, hvor de betaler en lav skat af den indtjening, de har opnået i andre EU-lande. På den måde går andre EU-lande glip af store skatteindtægter, mens Luxembourg får indtægter fra de penge, som de multinationale firmaer har placeret i landet. Antoine Deltour var forarget over PwC’s arbejde med at hjælpe multinationale virksomheder med at undgå at betale skat i europæiske lande. Praksissen var ikke ulovlig, men Antoine Deltour fandt den uetisk, fortæller han i artiklen "Whistleblower bag Luxleaks: Jeg var rystet over skatteaftalerne" fra Politiken (se kilder).

Derfor kopierede Deltour tusindvis af de skatteaftaler, som Luxembourgs skattemyndigheder har indgået med en række multinationale virksomheder, blandt mange andre Pepsi, Heinz, Ikea, Disney og Skype, og udleverede materialet til et europæisk netværk af journalister, der offentliggjorde indholdet på samme tid over hele EU. Selvom aftalerne ikke er ulovlige, førte afsløringen af dem til et samlet europæisk ramaskrig. Borgere og politikere var meget forargede over både virksomhedernes og Luxembourgs opførsel. En almindelig holdning blandt borgere og politikere er, at både Luxembourg og de involverede virksomheder handler amoralsk. Det er dog forkert kun at være kritisk over for Luxembourg og PwC, for mange lande og revisionsfirmaer gør noget lignende, udtalte Antoine Deltour i førnævnte artikel i Politiken (se kilder): ” ... der er tale om overlagt, aggressiv skattetænkning, som visse stater står bag, og om komplicerede strategier, som praktiseres af visse revisionsfirmaer i et nærmest industrielt omfang”. 

Hvilke konsekvenser har Luxleaks fået?

Luxleaks-sagen har medført massiv fordømmelse af både Luxembourg, de multinationale virksomheder samt de revisionsfirmaer, der hjælper med at placere penge i skattely.  

Sagen er desuden pinlig for EU-Kommissionens formand, Jean-Claude-Juncker. Inden han blev kommissionsformand, som er en af de mest magtfulde stillinger i EU, var Jean-Claude Juncker nemlig statsminister i Luxembourg fra 2005 til 2013, hvor landet indgik mange af de kritiserede skatteaftaler. Det har fået forskellige politikere over hele Europa til at kræve Junckers afgang som kommissionsformand, fordi han ifølge kritikerne har svigtet det europæiske fællesskab. Indtil videre ser det dog ud til, at Juncker bliver siddende, men hans troværdighed har fået ridser. 

Hvad handler sagen om Panama-papirerne om?

Panama-sagen bliver også omtalt som Panama-papirerne eller Panama Papers, fordi den handler om lækage af 11,5 millioner dokumenter bestående af e-mails, mødereferater, fotografier og dokumenter fra en intern database hos den panamanske advokatvirksomhed Mossack Fonseca. Dokumenterne er dateret fra 1977 til december 2015 og rummer oplysninger om, hvordan advokatfirmaet har rådgivet kunder verden over i massiv skatteunddragelse. Det var i første omgang den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der fik indblik i dokumenterne, da en anonym kilde under dæknavnet John Doe i 2015 sendte dokumenterne til redaktionen via en krypteret mail. Herefter delte Süddeutsche Zeitung dokumenterne med den internationale sammenslutning af undersøgende journalister Consortium of Investigative Journalists (ICIJ), bestående af cirka 400 journalister på 107 forskellige redaktioner i 80 lande. Indholdet af de første 149 dokumenter blev offentliggjort den 3. april 2016.   

Hvilke berømte personer fra Danmark og andre lande forbindes med Panama Papers?

Dokumenterne afslører, at også flere danskere har benyttet sig af rådgivningen, blandt andre fodboldspillerne Marc Rieper og Brian Steen Nielsen, samt den bedrageridømte Stein Bagger. Også den russiske præsident, Vladimir Putin, Islands (nu tidligere) statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, fodboldspilleren Lionel Messi og skuespilleren Jackie Chan figurerer blandt en række andre kendte personer i dokumenterne. 

Hvilke danske banker figurerer i Panama Papers?

Panama-papirerne viser, at Jyske Bank og Nordea har hjulpet deres kunder med at oprette selskaber i skattely. Nordeas chef for Private Banking, Thorben Sander, afviser dog, at banken hjælper kunderne med at unddrage skat, blandt andet i artiklen "Nordea hjælper kunder med skattekonstruktioner" på Dr.dk (se kilder). Efter en høring om skattely i Folketingets Skatteudvalg den 13. april 2016 erkender Nordeas direktør, at banken ikke har kontrolleret, at deres kunder har betalt deres skat: ”Jeg vil ikke forsvare det, men det var ikke et krav til bankerne, at de sikrede, at kunderne betalte den skat, de skulle. Det krav er først kommet de senere år,” siger Torben Laustsen under høringen og beklager, at Nordea ikke har været hurtigere til at indføre den kontrol med skatteunddragelse, som også er blevet indført for udenlandske kunder. Samme melding kommer fra Jyske Banks direktør, Jens Lauritzen. Det kan man læse i artiklen "Banker erkender: Vi kontrollerede ikke, om kunder betalte skat" på Tv2.dk (se kilder). 

Den fulde liste over indblandede virksomheder blev frigivet den 9. maj 2016. 

Hvorfor er sagen om Panama-papirerne unik?

I artiklen "Sådan opstod den største lækage nogensinde" i Politiken (se kilder) kan man læse om, hvordan to af journalisterne på Süddeutsche Zeitung gennem det meste af et år arbejdede med de omfattende data, der fylder hele 2,6 terabyte og indeholder 360.000 navne på personer og selskaber. Når Panama-sagen har fået så stor gennemslagskraft over hele verden, skyldes det dels omfanget af de lækkede dokumenter, dels sagens alvor – de mange millioner interne dokumenters afsløringer af, hvordan ikke blot højtstående politikere og statsledere, men også sportsstjerner og andre rigmænd gemmer deres formuer i anonyme selskaber i skattely. Desuden har det stor betydning for sagens gennemslagskraft, at journalister og medier over hele verden har samarbejdet om offentliggørelsen af lækagen.

376 journalister på 109 medier i 76 lande har gennem organisationen International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ været med til at optrevle sagen. 

Hvilken rolle har danske medier spillet i Panama-sagen?

Blandt de involverede medier er to danske medier, DR og Politiken, som derfor også har været blandt de første, der kunne offentliggøre de lækkede papirer.   

Politikens økonomi- og graverjournalist John Hansen mødtes med omkring 100 andre journalister hos Süddeutsche Zeitung i München i begyndelsen af september 2015. På et todages møde blev journalisterne orienteret om materialets omfang og indhold og diskuterede forskellige strategier og fælles retningslinjer: ”Når sagen har denne tonnage, kan den tage dagsordenen i næsten hele verden på en gang, hvilket giver en enorm gennemslagskraft. Dem, historierne handler om, indser meget hurtigt, at det her ikke går over af sig selv, og vi kan se, at mange reagerede hurtigt med forsøg på modforanstaltninger”, fortæller John Hansen i artiklen "Sådan opstod den største lækage nogensinde" i Politiken (se kilder). 

Hvilke konsekvenser har Panama-sagen fået?

To dage efter afsløringerne valgte Islands statsminister Sigmundur Davíð Gunnlaugsson at trække sig og bad landets præsident om at opløse parlamentet. Det skete som konsekvens af, at han var blandt de personer, som Panama-papirerne afslørede.

Herhjemme fik sagen om de lækkede Panama-papirer skatteminister Karsten Lauritzen til at varsle en indsats på området fra SKAT. Umiddelbart efter lækagen indkaldte ministeren banker, revisorer og skatteadvokater til et møde, hvor de skulle stå skoleret og redegøre for deres rådgivning omkring skattely.

”Danske særregler vil ikke hjælpe ret meget med at løse problemet. Jeg tror, vi kan komme meget længere ved at tage en snak med branchen”, udtalte ministeren i artiklen "Banker skal stå skoleret hos skatteminister" på Tv2.dk (se kilder).

I kølvandet på lækagen igangsatte Skandinaviens største bank, Nordea, en intern undersøgelse, og allerede dagen efter afsløringerne afbrød banken alt samarbejde med advokatfirmaet Mossack Fonseca. Jyske Bank derimod nægtede at have forbindelse til advokatfirmaet. Det kan man læse i artiklen "Det ved vi om Panama-lækagen – og det mangler vi svar på" på Tv2.dk (se kilder).