Baggrund om skattely

Main image kapitel
Fem journalister fra DR vinder Cavlingprisen 2014 for afsløringer af finansielle rådgiveres vejledning om skattely.
Fem journalister fra DR vinder Cavlingprisen 2014 for afsløringer af finansielle rådgiveres vejledning om skattely.
Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Hvad er et skattely?

Et skattely er et land eller en stat, der sammenlignet med sine naboer har meget lav beskatning på indtjening og formuer. Samtidig har skattely typisk en meget uigennemsigtig lovgivning for sin banksektor. Det betyder konkret, at der er stor hemmelighed omkring, hvem der har konti i banker i skattely, og hvor mange penge der står på disse konti. Det gør det svært for nationalstaters skattemyndigheder at gennemskue, om firmaer ulovligt har placeret penge i skattely.

Ifølge rapporten "En global indsats mod skattely" (se kilder) fra udviklingsorganisationen IBIS definerer OECD (Organization for Economic Cooperation and Development, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) skattely ud fra følgende fire punkter:

1: Ingen eller lav skat på relevant indkomst. Selskaber og privatpersoner benytter skattely til at flytte overskud og anden aggressiv skatteplanlægning for at opnå en lav eller ingen skat.

2: Mangel på effektiv informationsudveksling. Skattely afviser eller gør det besværligt at udveksle informationer om selskaber og personer med andre landes skatte- eller retsvæsen.

3: Mangel på gennemsigtighed. Uigennemsigtighed i lovgivningen og i registrering af oplysninger om selskaber og personer, manglende regnskabspligt og registrering af, hvem der er de egentlige ejere af formuer og selskaber og andre fundamentale oplysninger.

4: Ingen substantiel aktivitet for selskaber. Skattely gør det nemt at oprette skuffeselskaber og holdingselskaber uden egentlig aktivitet for at tiltrække investeringer og transaktioner med det ene formål at reducere skat. 

Eksempler på lande, der fungerer som skattely, er: Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern, Schweiz, Luxembourg. Der er ofte tale om mindre lande, som har opdaget, at der er store penge at tjene ved at indrette lovgivningen, så en masse virksomheder kan gemme penge i landets banker. For selv om skatteprocenten er meget lav i mange skattely, er der alligevel tale om så store beløb, at det kan være en rigtig god forretning at fungere som skattely. På den måde konkurrerer mange lande om at have så lempelige skattevilkår som muligt for at tiltrække investeringer og firmaer.

Hvem placerer penge i skattely? Og hvorfor?

Det er især velhavende privatpersoner og multinationale virksomheder, der placerer penge i skattely. Den mest oplagte årsag til, at nogen placerer deres formue i skattely, er, at de på den måde kan spare store beløb i skatter. Problemet er, at mange stater derved mister enorme skatteindtægter, som kunne være brugt til at betale for uddannelse, sundhedsydelser og lignende. For lande, der i forvejen mangler penge til disse velfærdsydelser, er det ekstra problematisk, når værdier, som er skabt i det pågældende land, bliver placeret i skattely i andre lande. Ifølge analysen "En global indsats mod skattely", som IBIS udgav i 2013 (se kilder), mister verdens ulande langt flere penge på manglende skatteindbetalinger fra penge, der ender i skattely, end ulandene modtager i ulandsbistand.   

Hvordan placerer man i praksis penge i skattely?

Hvis man som borger eller virksomhed ønsker at gemme sine penge i skattely, kan man gøre brug af en skatterådgiver, der kan hjælpe med at oprette en bankkonto eller et nyt selskab i et land med lav beskatning. Ofte handler det nemlig om at lave de grænseoverskridende økonomiske transaktioner så komplicerede som muligt, så nationale skattemyndigheder ikke kan gennemskue, at man i virkeligheden snyder dem for skatteindtægter.

Mange multinationale virksomheder har ansat skatteeksperter, der udelukkende har til opgave at sørge for, at firmaet betaler så lidt i skat som muligt. Konkret kan det f.eks. foregå ved, at en virksomhed tager et overskud, som er tjent på aktiviteter i eksempelvis Danmark, og køber en ydelse af et datterselskab, som man har oprettet i eksempelvis Luxembourg. Man kan se, hvordan forskellige virksomheder undgår at betale skat i videoen "Luxembourg-finten tegnet på tre minutter" (se kilder), som Politiken har lavet sammen med en række europæiske journalister. 

Er det ulovligt at placere penge i skattely?

Det er ofte, men ikke altid, ulovligt, at placere penge i skattely. Nogle af de transaktioner, der foregår, er ikke ulovlige, men udnytter huller i lovgivningen til på kreative måder at betale så lidt i skat som muligt. Det kaldes også for ”aggressiv skattetænkning”. Det betyder kort sagt, at virksomheder og privatpersoner gør deres yderste for at undgå at betale skat i de lande, hvor de har tjent pengene. Området er en gråzone, og ofte må der retssager til, før det kan afklares, hvorvidt bestemte transaktioner er ulovlige eller ej. IBIS skriver i rapporten "En global indsats mod skattely" (se kilder): ”Både lovlig og ulovlig skatteunddragelse strider mod almindelig god moral og rammer i særlig grad de mindre selskaber og almindelige mennesker, der ikke har de samme muligheder, og derfor sidder tilbage med regningen.”

Omvendt påpeger forfatteren til blogindlægget "Karaktermordet på mobilselskabet 3" på Børsen (se kilder), at firmaer ikke skal træffe beslutninger ud fra deres moral, men alene kan forventes at holde sig inden for loven: ”Virksomheder må holde sig til den juridiske lov, mens en moralsk lov er problematisk, den er demokratisk illegitim, idet den er hemmelig, den er ikke vedtaget i Folketinget efter Grundlovens forskrifter, og vi aner ikke, hvilken moral der er et demokratisk flertal bag. Så hvis moral skal virksomheder så egentlig følge? Din, kære læser? Din nabos? Eller journalisters?”. 

Hvilken rolle spiller banker og revisionsfirmaer, når der placeres penge i skattely?

På globalt plan findes en stor industri af rådgivere, revisionsfirmaer og banker, der har specialiseret sig i skatterådgivning af velhavende privatpersoner og firmaer. En stor del af deres rådgivning er ganske almindelig og lovlig, men der er også eksempler på rådgivere, der hjælper klienter med at foretage decideret lovstridig skatteunddragelse. I tv-dokumentaren "I Skattely", der blev produceret af Danmarks Radio (og i 2013 vandt Danmarks mest fornemme journalistpris, Cavlingprisen), afslører journalisterne ved hjælp af skjult kamera, hvordan forskellige revisionsfirmaer, rådgivere og banker er villige til at hjælpe Danmarks Radios journalist (som kilderne tror, er en almindelig kunde) med at placere sin formue i udenlandske skattely.

Hvordan har udviklingen i skattely været i de seneste årtier?

De seneste årtier er verdensøkonomien blevet stadig mere internationaliseret. Varer, arbejdskraft og penge strømmer over grænserne i hidtil uset omfang. Samtidig har man fjernet en masse af de barrierer, der har været mellem forskellige lande, så penge, tjenesteydelser og varer kan krydse grænserne med meget færre forhindringer end tidligere. Eksempelvis har man i EU fjernet en lang række restriktioner, toldsatser og barrierer mellem medlemslandene. Det har ifølge mange økonomer skabt stor økonomisk vækst. Udviklingen, som også kaldes globalisering, og som er hjulpet på vej af en stadig mere internetbaseret global økonomi, har betydet, at det er ganske svært for nationale skattemyndigheder at kontrollere, om virksomheder og borgere betaler den skat, de er forpligtet til. Ifølge IBIS-analysen "En global indsats mod skattely" fra 2013 (se kilder), er de regler, som bruges til at beskatte multinationale selskaber, udviklet i 1920’erne og er i dag håbløst forældede. Det gør det relativt let for multinationale selskaber og rige privatpersoner at flytte deres formuer rundt mellem verdens lande og skattely, så de i sidste ende betaler ganske lidt i skat. 

Hvilke konsekvenser har det, at der bliver gemt penge i skattely?

Personer og virksomheder i både rige og fattige lande benytter sig af skattely. I mange ulande er landets skattemyndigheder ineffektive og underbemandede på grund af knappe ressourcer. Derfor er det ganske let for mange ulandes eliter at gemme penge i skattely. Der er tale om ganske store beløb.

Ifølge analysen "En global indsats mod skattely", som IBIS udgav i 2013 (se kilder) mister lande i EU årligt 7.500 milliarder kroner i skatteindtægter på grund af skattely. Det er penge, som fællesskabet kunne bruge på uddannelse og sundhedspleje andre eller offentlige investeringer. Også i verdens udviklingslande, som må siges at have endnu større behov for skatteindtægter til at hjælpe de store fattige befolkningsgrupper, mister man årligt milliarder af kroner. Ifølge "En global indsats mod skattely" mister verdens ulande årligt skatteindtægter for mellem 700 og 930 milliarder kroner, og det er endda et forsigtigt bud, påpeges det i rapporten.