Skattely

Artikel type
faktalink
journalist Sven Johannesen, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2015. Opdateret af cand.comm. Anne Anthon Andersen, juni 2016
Main image
Presset på Nordea vokser efter at banken er kommet i myndighedernes spot oven på læk af Panama-papirerne.
Presset på Nordea vokser efter at banken er kommet i myndighedernes spot oven på læk af Panama-papirerne.
Foto: Scanpix

Hvert år bliver gigantiske formuer, som er skabt i lande med høj beskatning placeret i lande med meget lav beskatning, også kaldet skattely. Det betyder, at mange stater går glip af enorme skatteindtægter. I takt med de sidste års økonomiske globalisering er det blevet lettere end nogensinde at flytte store pengebeløb over landegrænser, og det gør det meget svært for nationale skattemyndigheder at opdage, når virksomheder eller enkeltpersoner placerer penge i skattely. Samtidig gør de komplicerede internationale skatteregler det ofte svært for myndigheder at påvise, at en virksomhed har handlet ulovligt ved at placere penge i skattely. I disse år er der dog stigende international opmærksomhed på problematikken. Det skyldes både, at medier har afsløret en række skandaler, f.eks. om Luxembourgs rolle som skattely for en lang række multinationale firmaer og senest den verdensomspændende og hidtil mest omfattende sag om skattely – lækagen af de såkaldte Panama-papirer, som en række medier verden over offentliggjorde i starten af april 2016. Det har også betydning, at en række internationale institutioner i årevis har arbejdet på at lave fælles regler og lovgivning på området, samtidig med at en række NGO’er har presset på for lovændringer. 

 

Skattely

Baggrund om skattely

Fem journalister fra DR vinder Cavlingprisen 2014 for afsløringer af finansielle rådgiveres vejledning om skattely.
Fem journalister fra DR vinder Cavlingprisen 2014 for afsløringer af finansielle rådgiveres vejledning om skattely.
Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Hvad er et skattely?

Et skattely er et land eller en stat, der sammenlignet med sine naboer har meget lav beskatning på indtjening og formuer. Samtidig har skattely typisk en meget uigennemsigtig lovgivning for sin banksektor. Det betyder konkret, at der er stor hemmelighed omkring, hvem der har konti i banker i skattely, og hvor mange penge der står på disse konti. Det gør det svært for nationalstaters skattemyndigheder at gennemskue, om firmaer ulovligt har placeret penge i skattely.

Ifølge rapporten "En global indsats mod skattely" (se kilder) fra udviklingsorganisationen IBIS definerer OECD (Organization for Economic Cooperation and Development, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) skattely ud fra følgende fire punkter:

1: Ingen eller lav skat på relevant indkomst. Selskaber og privatpersoner benytter skattely til at flytte overskud og anden aggressiv skatteplanlægning for at opnå en lav eller ingen skat.

2: Mangel på effektiv informationsudveksling. Skattely afviser eller gør det besværligt at udveksle informationer om selskaber og personer med andre landes skatte- eller retsvæsen.

3: Mangel på gennemsigtighed. Uigennemsigtighed i lovgivningen og i registrering af oplysninger om selskaber og personer, manglende regnskabspligt og registrering af, hvem der er de egentlige ejere af formuer og selskaber og andre fundamentale oplysninger.

4: Ingen substantiel aktivitet for selskaber. Skattely gør det nemt at oprette skuffeselskaber og holdingselskaber uden egentlig aktivitet for at tiltrække investeringer og transaktioner med det ene formål at reducere skat. 

Eksempler på lande, der fungerer som skattely, er: Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern, Schweiz, Luxembourg. Der er ofte tale om mindre lande, som har opdaget, at der er store penge at tjene ved at indrette lovgivningen, så en masse virksomheder kan gemme penge i landets banker. For selv om skatteprocenten er meget lav i mange skattely, er der alligevel tale om så store beløb, at det kan være en rigtig god forretning at fungere som skattely. På den måde konkurrerer mange lande om at have så lempelige skattevilkår som muligt for at tiltrække investeringer og firmaer.

Hvem placerer penge i skattely? Og hvorfor?

Det er især velhavende privatpersoner og multinationale virksomheder, der placerer penge i skattely. Den mest oplagte årsag til, at nogen placerer deres formue i skattely, er, at de på den måde kan spare store beløb i skatter. Problemet er, at mange stater derved mister enorme skatteindtægter, som kunne være brugt til at betale for uddannelse, sundhedsydelser og lignende. For lande, der i forvejen mangler penge til disse velfærdsydelser, er det ekstra problematisk, når værdier, som er skabt i det pågældende land, bliver placeret i skattely i andre lande. Ifølge analysen "En global indsats mod skattely", som IBIS udgav i 2013 (se kilder), mister verdens ulande langt flere penge på manglende skatteindbetalinger fra penge, der ender i skattely, end ulandene modtager i ulandsbistand.   

Hvordan placerer man i praksis penge i skattely?

Hvis man som borger eller virksomhed ønsker at gemme sine penge i skattely, kan man gøre brug af en skatterådgiver, der kan hjælpe med at oprette en bankkonto eller et nyt selskab i et land med lav beskatning. Ofte handler det nemlig om at lave de grænseoverskridende økonomiske transaktioner så komplicerede som muligt, så nationale skattemyndigheder ikke kan gennemskue, at man i virkeligheden snyder dem for skatteindtægter.

Mange multinationale virksomheder har ansat skatteeksperter, der udelukkende har til opgave at sørge for, at firmaet betaler så lidt i skat som muligt. Konkret kan det f.eks. foregå ved, at en virksomhed tager et overskud, som er tjent på aktiviteter i eksempelvis Danmark, og køber en ydelse af et datterselskab, som man har oprettet i eksempelvis Luxembourg. Man kan se, hvordan forskellige virksomheder undgår at betale skat i videoen "Luxembourg-finten tegnet på tre minutter" (se kilder), som Politiken har lavet sammen med en række europæiske journalister. 

Er det ulovligt at placere penge i skattely?

Det er ofte, men ikke altid, ulovligt, at placere penge i skattely. Nogle af de transaktioner, der foregår, er ikke ulovlige, men udnytter huller i lovgivningen til på kreative måder at betale så lidt i skat som muligt. Det kaldes også for ”aggressiv skattetænkning”. Det betyder kort sagt, at virksomheder og privatpersoner gør deres yderste for at undgå at betale skat i de lande, hvor de har tjent pengene. Området er en gråzone, og ofte må der retssager til, før det kan afklares, hvorvidt bestemte transaktioner er ulovlige eller ej. IBIS skriver i rapporten "En global indsats mod skattely" (se kilder): ”Både lovlig og ulovlig skatteunddragelse strider mod almindelig god moral og rammer i særlig grad de mindre selskaber og almindelige mennesker, der ikke har de samme muligheder, og derfor sidder tilbage med regningen.”

Omvendt påpeger forfatteren til blogindlægget "Karaktermordet på mobilselskabet 3" på Børsen (se kilder), at firmaer ikke skal træffe beslutninger ud fra deres moral, men alene kan forventes at holde sig inden for loven: ”Virksomheder må holde sig til den juridiske lov, mens en moralsk lov er problematisk, den er demokratisk illegitim, idet den er hemmelig, den er ikke vedtaget i Folketinget efter Grundlovens forskrifter, og vi aner ikke, hvilken moral der er et demokratisk flertal bag. Så hvis moral skal virksomheder så egentlig følge? Din, kære læser? Din nabos? Eller journalisters?”. 

Hvilken rolle spiller banker og revisionsfirmaer, når der placeres penge i skattely?

På globalt plan findes en stor industri af rådgivere, revisionsfirmaer og banker, der har specialiseret sig i skatterådgivning af velhavende privatpersoner og firmaer. En stor del af deres rådgivning er ganske almindelig og lovlig, men der er også eksempler på rådgivere, der hjælper klienter med at foretage decideret lovstridig skatteunddragelse. I tv-dokumentaren "I Skattely", der blev produceret af Danmarks Radio (og i 2013 vandt Danmarks mest fornemme journalistpris, Cavlingprisen), afslører journalisterne ved hjælp af skjult kamera, hvordan forskellige revisionsfirmaer, rådgivere og banker er villige til at hjælpe Danmarks Radios journalist (som kilderne tror, er en almindelig kunde) med at placere sin formue i udenlandske skattely.

Hvordan har udviklingen i skattely været i de seneste årtier?

De seneste årtier er verdensøkonomien blevet stadig mere internationaliseret. Varer, arbejdskraft og penge strømmer over grænserne i hidtil uset omfang. Samtidig har man fjernet en masse af de barrierer, der har været mellem forskellige lande, så penge, tjenesteydelser og varer kan krydse grænserne med meget færre forhindringer end tidligere. Eksempelvis har man i EU fjernet en lang række restriktioner, toldsatser og barrierer mellem medlemslandene. Det har ifølge mange økonomer skabt stor økonomisk vækst. Udviklingen, som også kaldes globalisering, og som er hjulpet på vej af en stadig mere internetbaseret global økonomi, har betydet, at det er ganske svært for nationale skattemyndigheder at kontrollere, om virksomheder og borgere betaler den skat, de er forpligtet til. Ifølge IBIS-analysen "En global indsats mod skattely" fra 2013 (se kilder), er de regler, som bruges til at beskatte multinationale selskaber, udviklet i 1920’erne og er i dag håbløst forældede. Det gør det relativt let for multinationale selskaber og rige privatpersoner at flytte deres formuer rundt mellem verdens lande og skattely, så de i sidste ende betaler ganske lidt i skat. 

Hvilke konsekvenser har det, at der bliver gemt penge i skattely?

Personer og virksomheder i både rige og fattige lande benytter sig af skattely. I mange ulande er landets skattemyndigheder ineffektive og underbemandede på grund af knappe ressourcer. Derfor er det ganske let for mange ulandes eliter at gemme penge i skattely. Der er tale om ganske store beløb.

Ifølge analysen "En global indsats mod skattely", som IBIS udgav i 2013 (se kilder) mister lande i EU årligt 7.500 milliarder kroner i skatteindtægter på grund af skattely. Det er penge, som fællesskabet kunne bruge på uddannelse og sundhedspleje andre eller offentlige investeringer. Også i verdens udviklingslande, som må siges at have endnu større behov for skatteindtægter til at hjælpe de store fattige befolkningsgrupper, mister man årligt milliarder af kroner. Ifølge "En global indsats mod skattely" mister verdens ulande årligt skatteindtægter for mellem 700 og 930 milliarder kroner, og det er endda et forsigtigt bud, påpeges det i rapporten.  

Bekæmpelse af skattely

IKEA er én af de mange multinationale virksomheder der benytter sig af skattely i Luxembourg.
IKEA er én af de mange multinationale virksomheder der benytter sig af skattely i Luxembourg.
Foto: Winfried Rothermel / Scanpix

Hvad gør myndighederne for at bekæmpe skattely?

De seneste år har der i Danmark og det øvrige Europa været stadigt større fokus på problemerne med skattely. Det skyldes blandt andet, at den økonomiske krise, som opstod i 2008, har slået hul i de europæiske statskasser. Af samme grund er landenes myndigheder blevet ekstra opmærksomme på at få skattekroner i kassen. Derudover arbejder en lang række internationale organisationer, eksempelvis IBIS, på at få gennemført internationale regler og gennemsigtighed på området, så multinationale selskaber ikke som i dag kan overføre enorme beløb til skattely. Desuden har der i de senere år været stort mediefokus på skattely. Herhjemme har Danmarks Radio f.eks. i tv-dokumentarserien "I Skattely" afsløret, hvordan danskere er blevet rådgivet til at sætte deres penge i skattely, hvilket har skabt stor forargelse hos borgere og politikere. Sagen om de såkaldte Luxembourg-leaks har skabt stort politisk pres på EU for at stramme op på den internationale skattelovgivning. Dette pres er øget efter den hidtil mest omfattende sag om skattely, den verdensomspændende sag under navnet Panama-papirerne eller Panama Papers i foråret 2016. Sagen rullede, da en anonym kilde via et læk afslørede, hvordan advokatvirksomheden Mossack Fonseca i Panama siden 1977 har rådgivet virksomheder og private velhavere verden over i skatteunddragelse. 

Hvad handler sagen om Luxleaks om?

Den såkaldte Luxleaks-skandale handler om, at en 28-årig fransk revisor ved navn Antoine Deltour i 2014 lækkede tusindvis af hemmelige dokumenter fra sin arbejdsplads, konsulentfirmaet Price Waterhouse Coopers, PwC. Virksomheden er et af verdens største konsulentbureauer og lever blandt andet af at rådgive multinationale firmaer i skattespørgsmål. Antoine Deltour arbejdede for PwC i det lille rige europæiske land Luxembourg, hvor skatten er lav, og hvor mange multinationale firmaer har kontorer. På den måde kan de multinationale firmaer overføre deres overskud fra lande med høj beskatning, eksempelvis Danmark, til Luxembourg, hvor de betaler en lav skat af den indtjening, de har opnået i andre EU-lande. På den måde går andre EU-lande glip af store skatteindtægter, mens Luxembourg får indtægter fra de penge, som de multinationale firmaer har placeret i landet. Antoine Deltour var forarget over PwC’s arbejde med at hjælpe multinationale virksomheder med at undgå at betale skat i europæiske lande. Praksissen var ikke ulovlig, men Antoine Deltour fandt den uetisk, fortæller han i artiklen "Whistleblower bag Luxleaks: Jeg var rystet over skatteaftalerne" fra Politiken (se kilder).

Derfor kopierede Deltour tusindvis af de skatteaftaler, som Luxembourgs skattemyndigheder har indgået med en række multinationale virksomheder, blandt mange andre Pepsi, Heinz, Ikea, Disney og Skype, og udleverede materialet til et europæisk netværk af journalister, der offentliggjorde indholdet på samme tid over hele EU. Selvom aftalerne ikke er ulovlige, førte afsløringen af dem til et samlet europæisk ramaskrig. Borgere og politikere var meget forargede over både virksomhedernes og Luxembourgs opførsel. En almindelig holdning blandt borgere og politikere er, at både Luxembourg og de involverede virksomheder handler amoralsk. Det er dog forkert kun at være kritisk over for Luxembourg og PwC, for mange lande og revisionsfirmaer gør noget lignende, udtalte Antoine Deltour i førnævnte artikel i Politiken (se kilder): ” ... der er tale om overlagt, aggressiv skattetænkning, som visse stater står bag, og om komplicerede strategier, som praktiseres af visse revisionsfirmaer i et nærmest industrielt omfang”. 

Hvilke konsekvenser har Luxleaks fået?

Luxleaks-sagen har medført massiv fordømmelse af både Luxembourg, de multinationale virksomheder samt de revisionsfirmaer, der hjælper med at placere penge i skattely.  

Sagen er desuden pinlig for EU-Kommissionens formand, Jean-Claude-Juncker. Inden han blev kommissionsformand, som er en af de mest magtfulde stillinger i EU, var Jean-Claude Juncker nemlig statsminister i Luxembourg fra 2005 til 2013, hvor landet indgik mange af de kritiserede skatteaftaler. Det har fået forskellige politikere over hele Europa til at kræve Junckers afgang som kommissionsformand, fordi han ifølge kritikerne har svigtet det europæiske fællesskab. Indtil videre ser det dog ud til, at Juncker bliver siddende, men hans troværdighed har fået ridser. 

Hvad handler sagen om Panama-papirerne om?

Panama-sagen bliver også omtalt som Panama-papirerne eller Panama Papers, fordi den handler om lækage af 11,5 millioner dokumenter bestående af e-mails, mødereferater, fotografier og dokumenter fra en intern database hos den panamanske advokatvirksomhed Mossack Fonseca. Dokumenterne er dateret fra 1977 til december 2015 og rummer oplysninger om, hvordan advokatfirmaet har rådgivet kunder verden over i massiv skatteunddragelse. Det var i første omgang den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der fik indblik i dokumenterne, da en anonym kilde under dæknavnet John Doe i 2015 sendte dokumenterne til redaktionen via en krypteret mail. Herefter delte Süddeutsche Zeitung dokumenterne med den internationale sammenslutning af undersøgende journalister Consortium of Investigative Journalists (ICIJ), bestående af cirka 400 journalister på 107 forskellige redaktioner i 80 lande. Indholdet af de første 149 dokumenter blev offentliggjort den 3. april 2016.   

Hvilke berømte personer fra Danmark og andre lande forbindes med Panama Papers?

Dokumenterne afslører, at også flere danskere har benyttet sig af rådgivningen, blandt andre fodboldspillerne Marc Rieper og Brian Steen Nielsen, samt den bedrageridømte Stein Bagger. Også den russiske præsident, Vladimir Putin, Islands (nu tidligere) statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, fodboldspilleren Lionel Messi og skuespilleren Jackie Chan figurerer blandt en række andre kendte personer i dokumenterne. 

Hvilke danske banker figurerer i Panama Papers?

Panama-papirerne viser, at Jyske Bank og Nordea har hjulpet deres kunder med at oprette selskaber i skattely. Nordeas chef for Private Banking, Thorben Sander, afviser dog, at banken hjælper kunderne med at unddrage skat, blandt andet i artiklen "Nordea hjælper kunder med skattekonstruktioner" på Dr.dk (se kilder). Efter en høring om skattely i Folketingets Skatteudvalg den 13. april 2016 erkender Nordeas direktør, at banken ikke har kontrolleret, at deres kunder har betalt deres skat: ”Jeg vil ikke forsvare det, men det var ikke et krav til bankerne, at de sikrede, at kunderne betalte den skat, de skulle. Det krav er først kommet de senere år,” siger Torben Laustsen under høringen og beklager, at Nordea ikke har været hurtigere til at indføre den kontrol med skatteunddragelse, som også er blevet indført for udenlandske kunder. Samme melding kommer fra Jyske Banks direktør, Jens Lauritzen. Det kan man læse i artiklen "Banker erkender: Vi kontrollerede ikke, om kunder betalte skat" på Tv2.dk (se kilder). 

Den fulde liste over indblandede virksomheder blev frigivet den 9. maj 2016. 

Hvorfor er sagen om Panama-papirerne unik?

I artiklen "Sådan opstod den største lækage nogensinde" i Politiken (se kilder) kan man læse om, hvordan to af journalisterne på Süddeutsche Zeitung gennem det meste af et år arbejdede med de omfattende data, der fylder hele 2,6 terabyte og indeholder 360.000 navne på personer og selskaber. Når Panama-sagen har fået så stor gennemslagskraft over hele verden, skyldes det dels omfanget af de lækkede dokumenter, dels sagens alvor – de mange millioner interne dokumenters afsløringer af, hvordan ikke blot højtstående politikere og statsledere, men også sportsstjerner og andre rigmænd gemmer deres formuer i anonyme selskaber i skattely. Desuden har det stor betydning for sagens gennemslagskraft, at journalister og medier over hele verden har samarbejdet om offentliggørelsen af lækagen.

376 journalister på 109 medier i 76 lande har gennem organisationen International Consortium of Investigative Journalists, ICIJ været med til at optrevle sagen. 

Hvilken rolle har danske medier spillet i Panama-sagen?

Blandt de involverede medier er to danske medier, DR og Politiken, som derfor også har været blandt de første, der kunne offentliggøre de lækkede papirer.   

Politikens økonomi- og graverjournalist John Hansen mødtes med omkring 100 andre journalister hos Süddeutsche Zeitung i München i begyndelsen af september 2015. På et todages møde blev journalisterne orienteret om materialets omfang og indhold og diskuterede forskellige strategier og fælles retningslinjer: ”Når sagen har denne tonnage, kan den tage dagsordenen i næsten hele verden på en gang, hvilket giver en enorm gennemslagskraft. Dem, historierne handler om, indser meget hurtigt, at det her ikke går over af sig selv, og vi kan se, at mange reagerede hurtigt med forsøg på modforanstaltninger”, fortæller John Hansen i artiklen "Sådan opstod den største lækage nogensinde" i Politiken (se kilder). 

Hvilke konsekvenser har Panama-sagen fået?

To dage efter afsløringerne valgte Islands statsminister Sigmundur Davíð Gunnlaugsson at trække sig og bad landets præsident om at opløse parlamentet. Det skete som konsekvens af, at han var blandt de personer, som Panama-papirerne afslørede.

Herhjemme fik sagen om de lækkede Panama-papirer skatteminister Karsten Lauritzen til at varsle en indsats på området fra SKAT. Umiddelbart efter lækagen indkaldte ministeren banker, revisorer og skatteadvokater til et møde, hvor de skulle stå skoleret og redegøre for deres rådgivning omkring skattely.

”Danske særregler vil ikke hjælpe ret meget med at løse problemet. Jeg tror, vi kan komme meget længere ved at tage en snak med branchen”, udtalte ministeren i artiklen "Banker skal stå skoleret hos skatteminister" på Tv2.dk (se kilder).

I kølvandet på lækagen igangsatte Skandinaviens største bank, Nordea, en intern undersøgelse, og allerede dagen efter afsløringerne afbrød banken alt samarbejde med advokatfirmaet Mossack Fonseca. Jyske Bank derimod nægtede at have forbindelse til advokatfirmaet. Det kan man læse i artiklen "Det ved vi om Panama-lækagen – og det mangler vi svar på" på Tv2.dk (se kilder).