Presset på Nordea vokser efter at banken er kommet i myndighedernes spot oven på læk af Panama-papirerne.
Presset på Nordea voksede efter at banken va kommet i myndighedernes spot oven på læk af Panama-papirerne.
Foto: Scanpix

Skattely

journalist Sven Johannesen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.comm. Anne Anthon Andersen, juni 2016. Senest opdateret af journalist Sune Navntoft, oktober 2021.
Top image group
Presset på Nordea vokser efter at banken er kommet i myndighedernes spot oven på læk af Panama-papirerne.
Presset på Nordea voksede efter at banken va kommet i myndighedernes spot oven på læk af Panama-papirerne.
Foto: Scanpix

Indledning

Hvert år bliver gigantiske formuer, som er skabt i lande med høj beskatning, placeret i lande med meget lav beskatning, også kaldet skattely. Det betyder, at mange stater går glip af enorme skatteindtægter. I takt med den økonomiske globalisering er det blevet lettere end nogensinde at flytte store pengebeløb over landegrænser, og det gør det meget svært for nationale skattemyndigheder at opdage, når virksomheder eller enkeltpersoner placerer penge i skattely. Samtidig gør de komplicerede internationale skatteregler det ofte svært for myndigheder at påvise, at en virksomhed har handlet ulovligt ved at placere penge i skattely. I disse år er der dog stigende international opmærksomhed på problematikken. Det skyldes både, at medier har afsløret en række skandaler, for eksempel om Luxembourgs rolle som skattely for en lang række multinationale firmaer, og senest de to verdensomspændende sager om skattely – lækagen af de såkaldte Panama Papers i 2016 og Pandora Papers i 2021. Det har også betydning, at en række internationale institutioner i årevis har arbejdet på at lave fælles regler og lovgivning på området, samtidig med at en række NGO’er har presset på for lovændringer. 

 

Korrespondent Luke Harding fra den britiske avis The Guardian forklarer i oktober 2021 kort, hvorfor Pandora Papers er den mest omfattende afsløring af organiseret skattely til dato.

 


 

Artikel type
faktalink

Baggrund om skattely

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om skattely
Fem journalister fra DR vinder Cavlingprisen 2014 for afsløringer af finansielle rådgiveres vejledning om skattely.
Fem journalister fra DR vinder Cavlingprisen 2014 for afsløringer af finansielle rådgiveres vejledning om skattely.
Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Hvad er et skattely? 

Et skattely er et land eller en stat, der sammenlignet med sine naboer har meget lav beskatning på indtjening og formuer. Samtidig har skattely typisk en meget uigennemsigtig lovgivning for sin banksektor. Det betyder konkret, at der er stor hemmelighed omkring, hvem der har konti i banker i skattely, og hvor mange penge der står på disse konti. Det gør det svært for nationalstaters skattemyndigheder at gennemskue, om firmaer ulovligt har placeret penge i skattely. 

Ifølge rapporten ”En global indsats mod skattely” fra maj 2013 (se kilder) fra udviklingsorganisationen Oxfam IBIS definerer OECD (Organization for Economic Cooperation and Development, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) skattely ved at være karakteriseret ved følgende fire punkter: 

1: Ingen eller lav skat på relevant indkomst. Selskaber og privatpersoner benytter skattely til at flytte overskud og anden aggressiv skatteplanlægning for at opnå en lav eller ingen skat. 
2: Mangel på effektiv informationsudveksling. Skattely afviser eller gør det besværligt at udveksle informationer om selskaber og personer med andre landes skatte- eller retsvæsen. 
3: Mangel på gennemsigtighed. Uigennemsigtighed i lovgivningen og i registrering af oplysninger om selskaber og personer, manglende regnskabspligt og registrering af, hvem der er de egentlige ejere af formuer og selskaber og andre fundamentale oplysninger. 
4: Ingen substantiel aktivitet for selskaber. Skattely gør det nemt at oprette skuffeselskaber og holdingselskaber uden egentlig aktivitet for at tiltrække investeringer og transaktioner med det ene formål at reducere skat. 

Eksempler på lande, der fungerer som skattely, er: Barbados, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cypern, Schweiz, Luxembourg. Der er ofte tale om mindre lande, som har opdaget, at der er store penge at tjene ved at indrette lovgivningen, så en masse virksomheder kan gemme penge i landets banker. For selv om skatteprocenten er meget lav i mange skattely, er der alligevel tale om så store beløb, at det kan være en rigtig god forretning at fungere som skattely. På den måde konkurrerer mange lande om at have så lempelige skattevilkår som muligt for at tiltrække investeringer og firmaer. 

Hvem placerer penge i skattely? 

Det er især velhavende privatpersoner og multinationale virksomheder, der placerer penge i skattely. Den mest oplagte årsag til, at nogen placerer deres formue i skattely, er, at de på den måde kan spare store beløb i skatter. 

Hvad er konsekvensen af skattely?

Problemet er, at mange stater derved mister enorme skatteindtægter, som kunne være brugt til at betale for uddannelse, sundhedsydelser og lignende. For lande, der i forvejen mangler penge til disse velfærdsydelser, er det ekstra problematisk, når værdier, som er skabt i det pågældende land, bliver placeret i skattely i andre lande. Ifølge analysen ”En global indsats mod skattely”, som IBIS udgav i maj 2013 (se kilder), mister verdens ulande langt flere penge på manglende skatteindbetalinger fra formuer, der ender i skattely, end ulandene modtager i ulandsbistand.  

Hvordan placerer man i praksis penge i skattely? 

Hvis man som borger eller virksomhed ønsker at gemme sine penge i skattely, kan man gøre brug af en skatterådgiver, der kan hjælpe med at oprette en bankkonto eller et nyt selskab i et land med lav beskatning. Ofte handler det nemlig om at lave de økonomiske transaktioner på tværs af landegrænser så komplicerede som muligt, så nationale skattemyndigheder ikke kan gennemskue, at man i virkeligheden snyder dem for skatteindtægter. 

Mange multinationale virksomheder har ansat skatteeksperter, der udelukkende har til opgave at sørge for, at firmaet betaler så lidt i skat som muligt. Konkret kan det for eksempel foregå ved, at en virksomhed tager et overskud, som er tjent på aktiviteter i eksempelvis Danmark, og køber en ydelse af et datterselskab, som man har oprettet i eksempelvis Luxembourg. Man kan se, hvordan forskellige virksomheder – herunder Goldman Sachs, som i 2013 købte 19 procent af Dong Energy – undgår at betale skat i DR’s artikel fra maj 2017 “Luxembourg-finten: Goldman Sachs kan skattefrit hive milliarder ud af Dong” (se kilder).

Hvilken rolle spiller banker og revisionsfirmaer, når penge placeres i skattely?

På globalt plan findes en stor industri af rådgivere, revisionsfirmaer og banker, der har specialiseret sig i skatterådgivning af velhavende privatpersoner og firmaer. En stor del af deres rådgivning er ganske almindelig og lovlig, men der er også eksempler på rådgivere, der hjælper klienter med at foretage decideret lovstridig skatteunddragelse. I tv-dokumentaren ”I skattely”, der blev produceret af Danmarks Radio (og i 2013 vandt Danmarks mest fornemme journalistpris, Cavlingprisen), afslører journalisterne ved hjælp af skjult kamera, hvordan forskellige revisionsfirmaer, rådgivere og banker er villige til at hjælpe Danmarks Radios journalist (som kilderne tror, er en almindelig kunde) med at placere sin formue i udenlandske skattely.

Er det ulovligt at placere penge i skattely?

Det er ofte, men ikke altid, ulovligt, at placere penge i skattely. Nogle af de transaktioner, der foregår, er ikke ulovlige, men udnytter huller i lovgivningen til på kreative måder at betale så lidt i skat som muligt. Det kaldes også for ‘aggressiv skattetænkning’. Det betyder kort sagt, at virksomheder og privatpersoner gør deres yderste for at undgå at betale skat i de lande, hvor de har tjent pengene. Området er en gråzone, og ofte må der retssager til, før det kan afklares, hvorvidt bestemte transaktioner er ulovlige eller ej. IBIS skriver i rapporten ”En global indsats mod skattely” fra maj 2013 (se kilder): “Både lovlig og ulovlig skatteunddragelse strider mod almindelig god moral og rammer i særlig grad de mindre selskaber og almindelige mennesker, der ikke har de samme muligheder, og derfor sidder tilbage med regningen.”

Omvendt påpeger forfatteren til blogindlægget “Karaktermordet på mobilselskabet 3” på Børsen fra januar 2015 (se kilder), at firmaer ikke skal træffe beslutninger ud fra deres moral, men alene kan forventes at holde sig inden for loven: “Virksomheder må holde sig til den juridiske lov, mens en moralsk lov er problematisk, den er demokratisk illegitim, idet den er hemmelig, den er ikke vedtaget i Folketinget efter Grundlovens forskrifter, og vi aner ikke, hvilken moral der er et demokratisk flertal bag.

Så hvis moral skal virksomheder så egentlig følge? Din, kære læser? Din nabos? Eller journalisters?” 

Hvordan har udviklingen i skattely været i de seneste årtier? 

De seneste årtier er verdensøkonomien blevet stadig mere internationaliseret. Varer, arbejdskraft og penge strømmer over grænserne i hidtil uset omfang. Samtidig har man fjernet en masse af de barrierer, der har været mellem forskellige lande, så penge, tjenesteydelser og varer kan krydse grænserne med meget færre forhindringer end tidligere. Eksempelvis har man i EU fjernet en lang række restriktioner, toldsatser og barrierer mellem medlemslandene. Det har ifølge mange økonomer skabt stor økonomisk vækst. Udviklingen, som også kaldes globalisering, og som er hjulpet på vej af en stadig mere internetbaseret global økonomi, har betydet, at det er ganske svært for nationale skattemyndigheder at kontrollere, om virksomheder og borgere betaler den skat, de er forpligtet til. Ifølge IBIS-analysen ”En global indsats mod skattely” fra maj 2013 (se kilder), er de regler, som bruges til at beskatte multinationale selskaber, udviklet i 1920’erne og er i dag håbløst forældede. Det gør det relativt let for multinationale selskaber og rige privatpersoner at flytte deres formuer rundt mellem verdens lande og skattely, så de i sidste ende betaler ganske lidt i skat.

Hvilke konsekvenser har det, at der bliver gemt penge i skattely?

Personer og virksomheder i både rige og fattige lande benytter sig af skattely. I mange ulande er landets skattemyndigheder ineffektive og underbemandede på grund af knappe ressourcer. Derfor er det forholdsvis let for mange ulandes eliter at gemme penge i skattely. Der er tale om ganske store beløb. 

Ifølge analysen ”En global indsats mod skattely”, som IBIS udgav i 2013 (se kilder) mister lande i EU årligt 7.500 milliarder kroner i skatteindtægter på grund af skattely. Det er penge, som fællesskabet kunne bruge på for eksempel uddannelse og sundhedspleje eller andre offentlige investeringer. Også i verdens udviklingslande, som må siges at have endnu større behov for skatteindtægter til at hjælpe de store fattige befolkningsgrupper, mister man årligt milliarder af kroner på grund af skattely. Ifølge førnævnte analyse fra maj 2013 (se kilder) mister verdens ulande årligt skatteindtægter for mellem 700 og 930 milliarder kroner, og det er endda et forsigtigt bud, påpeges det i rapporten.  
 

Bekæmpelse af skattely

Print-venlig version af dette kapitel - Bekæmpelse af skattely
IKEA er én af de mange multinationale virksomheder der benytter sig af skattely i Luxembourg.
IKEA er én af de mange multinationale virksomheder der benytter sig af skattely i Luxembourg.
Foto: Winfried Rothermel / Scanpix

Hvad gør myndighederne for at bekæmpe skattely?

Der er i Danmark og det øvrige Europa i dag et større fokus på problemerne med skattely. Det skyldes blandt andet, at den økonomiske krise, som opstod i 2008, har slået hul i de europæiske statskasser. Af samme grund er landenes myndigheder blevet ekstra opmærksomme på at få skattekroner i kassen. Derudover arbejder en lang række internationale organisationer, eksempelvis Oxfam IBIS, på at få gennemført internationale regler og gennemsigtighed på området, så multinationale selskaber ikke som i dag kan overføre enorme beløb til skattely. Desuden har der i de senere år været stort mediefokus på skattely. Herhjemme har Danmarks Radio for eksempel i tv-dokumentarserien ”I skattely” afsløret, hvordan danskere er blevet rådgivet til at sætte deres penge i skattely, hvilket har skabt stor forargelse hos borgere og politikere.

Sagen om de såkaldte Lux-leaks (Luxembourg-lækager) har skabt stort politisk pres på EU for at stramme op på den internationale skattelovgivning. Dette pres blev øget efter den hidtil mest omfattende sag om skattely, den verdensomspændende sag under navnet Panama-papirerne eller Panama Papers, i foråret 2016. Sagen rullede, da en anonym kilde via et læk afslørede, hvordan advokatvirksomheden Mossack Fonseca i Panama siden 1977 har rådgivet virksomheder og private velhavere verden over i skatteunddragelse. I 2021 rullede sagen Pandora Papers, hvor endnu flere dokumenter, billeder, e-mails og regneark end under Panama Papers blev lækket.

Hvad handlede sagen om Luxleaks om? 

Den såkaldte Luxleaks-skandale handlede om, at en 28-årig fransk revisor ved navn Antoine Deltour i 2014 lækkede tusindvis af hemmelige dokumenter fra sin arbejdsplads, konsulentfirmaet Price Waterhouse Coopers, PwC. Virksomheden er et af verdens største konsulentbureauer og lever blandt andet af at rådgive multinationale firmaer i skattespørgsmål. Antoine Deltour arbejdede for PwC i Luxembourg, hvor skatten er lav, og hvor mange multinationale firmaer har kontorer. På den måde kan de multinationale firmaer overføre deres overskud fra lande med høj beskatning, eksempelvis Danmark, til Luxembourg, hvor de betaler en lav skat af den indtjening, de har opnået i andre EU-lande. På den måde går andre EU-lande glip af store skatteindtægter, mens Luxembourg får indtægter fra de penge, som de multinationale firmaer har placeret i landet. Antoine Deltour var forarget over PwC’s arbejde med at hjælpe multinationale virksomheder med at undgå at betale skat i europæiske lande. Praksissen var ikke ulovlig, men Deltour fandt den uetisk, fortæller han i Politikens artikel “Whistleblower bag Luxleaks: Jeg var rystet over skatteaftalerne” fra december 2014 (se kilder).

Derfor kopierede Deltour tusindvis af de skatteaftaler, som Luxembourgs skattemyndigheder havde indgået med en række multinationale virksomheder, blandt mange andre Pepsi, Heinz, Ikea, Disney og Skype, hvorefter han udleverede materialet til et europæisk netværk af journalister, der offentliggjorde indholdet på samme tid over hele EU. Selv om aftalerne ikke var ulovlige, førte afsløringen af dem til et samlet europæisk ramaskrig. Borgere og politikere var meget forargede over både virksomhedernes og Luxembourgs opførsel. En almindelig holdning blandt borgere og politikere var, at både Luxembourg og de involverede virksomheder handlede amoralsk. Det var dog forkert kun at være kritisk over for Luxembourg og PwC, for mange lande og revisionsfirmaer gjorde noget lignende, udtalte Antoine Deltour i førnævnte artikel i Politiken fra december 2014 (se kilder): “ ... der er tale om overlagt, aggressiv skattetænkning, som visse stater står bag, og om komplicerede strategier, som praktiseres af visse revisionsfirmaer i et nærmest industrielt omfang.” 

Hvilke konsekvenser fik Luxleaks? 

Luxleaks-sagen medførte massiv fordømmelse af både Luxembourg, de multinationale virksomheder samt de revisionsfirmaer, der hjalp med at placere penge i skattely.  

Sagen var desuden pinlig for EU-Kommissionens formand i 2014-2019, Jean-Claude-Juncker. Inden han blev kommissionsformand – som er en af de mest magtfulde stillinger i EU – var Jean-Claude Juncker nemlig statsminister i Luxembourg fra 2005 til 2013, hvor landet indgik mange af de kritiserede skatteaftaler. Det fik politikere over hele Europa til at kræve Junckers afgang som kommissionsformand, fordi han ifølge kritikerne havde svigtet det europæiske fællesskab. På trods af kritikken blev Juncker siddende på posten frem til 2019, hvor tyske Ursula von der Leyen blev valgt som ny formand.

Hvad handlede sagen om Panama-papirerne om?

Panama-sagen bliver også omtalt som Panama-papirerne eller Panama Papers, fordi den handlede om lækage af 11,5 millioner dokumenter bestående af e-mails, mødereferater, fotografier og dokumenter fra en intern database hos den panamanske advokatvirksomhed Mossack Fonseca. Dokumenterne var dateret fra 1977 til december 2015 og rummede oplysninger om, hvordan advokatfirmaet havde rådgivet kunder verden over i massiv skatteunddragelse. Det var i første omgang den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der fik indblik i dokumenterne, da en anonym kilde under dæknavnet John Doe i 2015 sendte dokumenterne til redaktionen via en krypteret mail. Herefter delte Süddeutsche Zeitung dokumenterne med den internationale sammenslutning af undersøgende journalister International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) bestående af cirka 400 journalister på 107 forskellige redaktioner i 80 lande. Indholdet af de første 149 dokumenter blev offentliggjort den 3. april 2016.

Hvilke berømte personer blev forbundet med Panama Papers?

Dokumenterne afslørede, at flere danskere havde benyttet sig af rådgivningen, blandt andre fodboldspillerne Marc Rieper og Brian Steen Nielsen, samt den bedrageridømte Stein Bagger. Også den russiske præsident, Vladimir Putin, Islands tidligere statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson, fodboldspilleren Lionel Messi og skuespilleren Jackie Chan figurerede sammen med en række andre kendte personer i dokumenterne. 

Hvilke danske banker figurerede i Panama Papers?

Panama-papirerne viste, at Jyske Bank og Nordea havde hjulpet deres kunder med at oprette selskaber i skattely. Nordeas globale chef for private banking, Thorben Sander, afviste dog, at banken hjalp kunderne med at unddrage skat, blandt andet i artiklen “Nordea hjælper kunder med skattekonstruktioner” på DR.dk fra april 2016 (se kilder). Efter en høring om skattely i Folketingets Skatteudvalg den 13. april 2016 erkendte Nordeas daværende direktør, Torben Laustsen, dog, at banken ikke havde kontrolleret, at deres kunder havde betalt deres skat: “Jeg vil ikke forsvare det, men det var ikke et krav til bankerne, at de sikrede, at kunderne betalte den skat, de skulle.

Det krav er først kommet de senere år,” sagde han under høringen og beklagede, at Nordea ikke havde været hurtigere til at indføre den kontrol med skatteunddragelse, som var blevet indført for udenlandske kunder. Samme melding kom fra Jyske Banks direktør, Jens Lauritzen. Det kan man læse i artiklen “Banker erkender: Vi kontrollerede ikke, om kunder betalte skat” på TV2.dk fra april 2016 (se kilder). Den fulde liste over indblandede virksomheder blev frigivet den 9. maj 2016.

Hvorfor var sagen om Panama Papers unik?

I artiklen “Sådan opstod den største lækage nogensinde” i Politiken fra april 2016 (se kilder) kan man læse, hvordan to af journalisterne på Süddeutsche Zeitung gennem det meste af et år arbejdede med de omfattende data, der fyldte hele 2,6 terabyte og indeholdt 360.000 navne på personer og selskaber. Når Panama-sagen fik så stor gennemslagskraft over hele verden, skyldtes det dels omfanget af de lækkede dokumenter, dels sagens alvor – de mange millioner interne dokumenters afsløringer af, hvordan ikke blot højtstående politikere og statsledere, men også sportsstjerner og andre rigmænd har gemt deres formuer i anonyme selskaber i skattely. Desuden havde det stor betydning for sagens gennemslagskraft, at journalister og medier over hele verden samarbejdede om offentliggørelsen af lækagen. 

376 journalister på 109 medier i 76 lande var gennem organisationen International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) med til at optrevle sagen. 

Hvilken rolle spillede danske medier i forbindelse med Panama Papers?

Blandt de involverede medier var to danske, DR og Politiken, som derfor også var blandt de første, der kunne offentliggøre de lækkede papirer.
Politikens økonomi- og graverjournalist John Hansen mødtes med omkring 100 andre journalister hos Süddeutsche Zeitung i München i begyndelsen af september 2015.

På et todages møde blev journalisterne orienteret om materialets omfang og indhold og diskuterede forskellige strategier og fælles retningslinjer: “Når sagen har denne tonnage, kan den tage dagsordenen i næsten hele verden på en gang, hvilket giver en enorm gennemslagskraft. Dem, historierne handler om, indser meget hurtigt, at det her ikke går over af sig selv, og vi kan se, at mange reagerede hurtigt med forsøg på modforanstaltninger,” fortalte John Hansen i artiklen “Sådan opstod den største lækage nogensinde” i Politiken fra april 2016 (se kilder).

Hvilke konsekvenser fik Panama Papers?

To dage efter afsløringerne valgte Islands daværende statsminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, at trække sig og bad landets præsident om at opløse parlamentet. Det skete som konsekvens af, at han var blandt de personer, som Panama-papirerne afslørede.

Herhjemme fik sagen om de lækkede Panama-papirer daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at varsle en indsats på området fra SKAT. Umiddelbart efter lækagen indkaldte ministeren banker, revisorer og skatteadvokater til et møde, hvor de skulle stå skoleret og redegøre for deres rådgivning omkring skattely.

“Danske særregler vil ikke hjælpe ret meget med at løse problemet. Jeg tror, vi kan komme meget længere ved at tage en snak med branchen,” udtalte ministeren i artiklen “Banker skal stå skoleret hos skatteminister” på TV2.dk fra april 2016 (se kilder).

I kølvandet på lækagen igangsatte Skandinaviens største bank, Nordea, en intern undersøgelse, og dagen efter afsløringerne afbrød banken alt samarbejde med advokatfirmaet Mossack Fonseca. Jyske Bank derimod nægtede at have forbindelse til advokatfirmaet. Det kan man læse i artiklen “Det ved vi om Panama-lækagen – og det mangler vi svar på” på TV2.dk fra april 2016 (se kilder).

Hvad handler sagen om Pandora Papers om?

Pandora Papers minder på mange måder om Panama Papers. Her er også tale om et gigantisk læk af dokumenter, der afslører, hvordan mere end 130 milliardærer har gemt enorme summer i skattely verden over. Ligesom under Panama Papers er det ICIJ (International Consortium of Investigative Journalists), der har kunnet løfte sløret for resultaterne af mere end 600 journalisters granskning af dokumenter. Antallet af lækkede dokumenter beløber sig til 11,9 millioner, hvilket gør sagen til verdenshistoriens hidtil største skattelæk. Journalisternes arbejde afslører ifølge DR’s artikel “Historiens største skattelæk afslører: Statsoverhoveder, milliardærer og kendte gemmer enorme summer i skattely” (se kilder), hvordan store formuer er blevet gemt i uigennemskuelige selvskabskonstruktioner, som har gjort det svært for myndighederne at finde frem til formuernes reelle ejere. Ligesom i sagen om Panama Papers er der i Pandora Papers flere prominente navne på listen. Det store læk afslører blandt andet, at den tjekkiske ministerpræident, Andrej Babiš, i 2009 købte et fransk slot til mere end 100 millioner kroner gennem et selskab i skattely. Af dokumenterne fremgår det desuden, at Jordans Kong Abdullah II på samme måde har investeret i ejendomme i USA og Storbritannien for mere end en halv milliard kroner. Listen over personer, der bliver nævnt i forbindelse med Pandora Papers, tæller blandt andet 35 højtstående nuværende og tidligere regeringsledere, herunder den tidligere britiske premierminister Tony Blair og den nuværende ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskij. Foruden politikere tæller Pandora Papers også sportsstjerner, popstjerner samt mere end 100 kendte og ukendte milliardærer.