Hvad handler debatten om selfies om?
Selv om begrebet selfie blot har få år på bagen, er der allerede hede kampe om fænomenet. Selfies deler vandene hos samfundsforskere og debattører. Nogle kritiserer selfies for at være udtryk for en narcissistisk og selvoptaget kultur og sågar en samfundstrussel. Andre mener derimod, at det blot er en ny måde at udtrykke sig på i det digitale liv.
Et godt eksempel på at selfies kan vække stærke følelser, er den berømte selfie, som statsminister Helle Thorning-Schmidt tog af sig selv siddende mellem præsident Barack Obama og premierminister David Cameron under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i december 2013. På sociale medier og i omnibusmedier lød der et ramaskrig over politikernes iscenesættelse og manglende respekt for begravelser. Den britiske avis The Guardian kaldte denne selfie for et udtryk for ”egoisme af den mest overfladiske type” og et eklatant eksempel på ”mig-generationen” (se kilder). I USA kalder man sagen for ’selfie-gate’ med reference til Watergate-sagen, der i 1970’erne fældede præsident Nixon.
Medieforsker Bent Fausing kommer dog med et forsvar for den famøse selfie og for selfies i det hele taget (se kilder). Ifølge Fausing er billedet et fremragende eksempel på Nelson Mandelas vision om mangfoldighed, eftersom billedet består af en kvindelig statsminister, en farvet præsident og en hvid premierminister – og de udtrykker glæde sammen. Det er lige i Mandelas ånd. Fausing argumenterer også for, at selfies ikke nødvendigvis er udtryk for en narcissistisk tendens, men snarere er væsentlige for jeg’ets identitetsskabelse. Og alle mennesker har brug for anerkendelse for at blive til som menneske, og her er selfies blot ét redskab ud af mange.
Kampen om selfies er ikke kun sociologisk, men også semantisk for der er også uenighed om begrebets definition og grammatik. Nogle mener for eksempel, at man skal kunne se en udstrakt arm på billedet, og at der kun kan være én person på billedet, for at der er tale om en rigtig selfie. Der er også kamp om stavemåden: Hedder det en eller et selfie? Endnu findes ordet ikke i Retskrivningsordbogen under Dansk Sprognævn. I denne artikel er valgt stavemåden en selfie.
Hvad bliver selfies brugt til?
I bund og grund er der ikke forskel på at lave et selvportræt eller at tage en selfie. Ifølge medieforsker Bent Fausing handler en selfie om det samme som de selvportrætter, vi tidligere har set i kunst og litteratur: Man bruger en selfie til at sætte et tegn i omverdenen, som andre skal se, og man stiler efter anerkendelse.
Stadig flere virksomheder ser også et kommercielt potentiale i at bruge selfies. Særligt modeverdenen har været hurtig til at tage selfies i brug i markedsføringen af produkter, for eksempel tøjmærket Hill-Side, der i en kampagne lod kunder sende billeder ind, hvor de var iført tøj fra Hill-Sides kollektion 2012/2013. Selfies er dermed også et nyt markedsføringsredskab.
Hvordan ser fremtiden ud for selfies?
2013 blev det helt store år for selfie-begrebet. Det blev kåret som årets ord og blev kendt vidt og bredt. Meget tyder på, at de kommende år også vil stå i selfie-fænomenets tegn. Det digitale liv spiller en stadig større rolle, og der kommer stadig flere digitale billedtjenester til, der gør det nemmere at dele billeder. Mediekoncernen Yahoo estimerer, at der vil blive taget over 880 trillioner fotografier i 2014 (se kilder). En voksende del af dem vil være selfies. På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største medietendens. Når selv statsministre og præsidenter har taget selfies til sig, er det svært at forestille sig, at fænomenet vil forsvinde i de kommende år. De sociale medier bliver også stadigt mere visuelle, og det taler for, at vi i fremtiden også vil møde mange selfies i vores digitale liv.