Amfiteatret Colosseum i Rom
Amfiteatret Colosseum i Rom blev også anvendt til gladiatorkampe.
Foto: Mikkel Østergaard / Scanpix

Romerriget

Artikel type
faktalink
cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information, september 2016. Opdateret af journalist Malene Fenger-Grøndahl i februar 2017.
Top image group
Amfiteatret Colosseum i Rom
Amfiteatret Colosseum i Rom blev også anvendt til gladiatorkampe.
Foto: Mikkel Østergaard / Scanpix

Indledning

Romerriget var i mange århundreder den absolut dominerende magt i den vestlige verden. Det lykkedes at skabe fred og fremgang i et mægtigt rige, der længe virkede usårligt. Den romerske hær befæstede de ydre grænser, mens provinserne blev formet efter romersk forbillede, og økonomien og landbrugsproduktionen blomstrede ved hjælp af et enormt antal slaver, hvoraf de fleste var krigsfanger. Det endte dog med slaveopstande, social uro, forfald og undergang, men Romerriget har sat sig varige spor. Republikken Rom eksisterede fra 509 f.v.t. og blev et kejserrige fra år 27 f.v.t. I 476 faldt den vestlige del af det romerske rige, mens den østlige del bestod helt frem til 1453.

 

Rom bliver stormagt

Forum Romanum. Det romerske torv var centrum i Romerriget. Her foregik senatets møder og alle andre vigtige romerske statsanliggender.
Forum Romanum. Det romerske torv var centrum i Romerriget. Her foregik senatets møder og alle andre vigtige romerske statsanliggender.
Foto: Christian Ringbæk / Scanpix

Hvad var republikken Rom?

Hvis man skal tro romernes traditionelle myte, der stadig fortælles, blev Rom grundlagt den 21. april 753 f.v.t. af sagnhelten Romulus. Ifølge Erik Christiansens "Romerrigets historie" (se kilder) er en mere sandsynlig udlægning, at de spredte bebyggelser omkring det senere Forum Romanum (byens centrale plads) først blev en egentlig by i det sene 600-tal og tidlige 500-tal f.v.t. Rom blev i begyndelsen styret af etruskiske konger, der herskede over store dele af den italienske halvø.

Man regner med, at den sidste etruskiske konge blev fordrevet i 509 f.v.t., hvorefter Rom blev en republik.

Hvordan blev republikken Rom styret?

Republikken havde en tredeling af magten mellem folkeforsamlingerne (comitia), senatet (senatus) og embedsmændene (magistratus). På folkeforsamlingerne valgte byens borgere, hvem der skulle være embedsmænd, herunder byens øverste ledere, konsulerne. Når man havde været embedsmand, fik man sæde i senatet på livstid. Senatet var et rådgivende organ bestående af ældre, erfarne mænd.

For at undgå at konsulerne skulle prøve at opnå status af konger, kunne de kun sidde et år ad gangen. Ydermere blev der valgt to konsuler ad gangen, og de afløste hinanden med en måneds mellemrum. 

Hvordan blev Rom en stormagt? 

Rom vandt i 338 f.v.t. en vigtig militær sejr, og derefter blev Rom leder af en forbundsstat af byer i store dele af Mellemitalien. Fra da af kom de militære sejre hurtigt, og i 270 f.v.t. var hele den italienske halvø underlagt Rom. Den italienske halvø blev romernes kerneland, hvor borgerne senere skulle få samme rettigheder som Roms borgere og levere soldater til Roms krige. Erobringerne havde skaffet Rom store indtægter og blod på tanden, så felttogene fortsatte. Næste mål var Middelhavets dominerende magt Karthago. De havde deres hovedby i Nordafrika på samme sted som det nuværende Tunis.

I de tre puniske krige mod Karthago i årene 264 til 146 f.v.t. voksede Rom til at blive den dominerende stormagt i Middelhavet. I den sidste puniske krig blev Karthago komplet ødelagt. Ved afslutningen af den sidste puniske krig havde Rom erobret så meget land, at de havde store besiddelser i Spanien, Nordafrika og på Balkan og dominerede hele Middelhavet. 

Hvad var de store borgerkrige?

I de sidste hundrede år af Roms tid som republik i årene 133–31 f.v.t. blev Rom ifølge historikeren Jesper Carlsens "Romerriget" (se kilder) rystet af sociale spændinger mellem rige jordejere og det fattige flertal. I samme periode var der også adskillige borgerkrige, hvor hærførere kæmpede om den øverste magt over Rom og dets besiddelser. Det forhindrede dog ikke, at Rom stadig erobrede nye områder.

Rom havde fået en stående hær af professionelle soldater, og det gav hærførerne større magt. Den brugte nogle af dem til at forsøge at tilegne sig magten i Rom. En af disse hærførere var Julius Cæsar, der blandt andet havde underlagt sig hele Gallien (Frankrig). I år 49 f.v.t. vendte han tilbage til Rom i spidsen for sin hær og tog magten. Cæsar fik på få år gennemført en lang række vigtige reformer og lod sig udnævne til diktator på livstid. Kort efter, i år 44 f.v.t., blev han myrdet af en gruppe senatorer, der mente, at han havde fået for meget magt. 

Romerriget i kejsertiden

Hvad var kejsertiden?

Efter endnu en borgerkrig trådte Cæsars adoptivsøn Octavian (senere kendt som Augustus) frem som den store sejrherre. Han bevarede republikkens institutioner, men gav samtidig sig selv uindskrænket magt som Imperator eller kejser (ordet stammer fra ’Cæsar’). Hermed var republikken endeligt død, og Romerriget under ledelse af kejseren var indført. 

Hvad var Pax Romana?

Kejser Cæsars søn Augustus kom til at sidde som kejser i 44 år fra år 27 f.v.t., og hans regeringsperiode var begyndelsen på flere århundreder præget af stabilitet samtidig med, at Romerriget blev endnu større. Denne periode betegnes som Pax Romana (romersk fred), for inden for Romerrigets grænser var der fred og sikkerhed. De besejrede provinser kunne leve i fred og fremgang, hvis blot de accepterede at betale skat til romerne.

Hvor stort var Romerriget i sin storhedsperiode?


Kortet viser Romerrigets største udbredelse i år 117 under kejseren Trajan. Hele Middelhavet var under Romerrigets kontrol. Mod nord var der bygget stærke befæstninger for at holde germanske stammer ude. 

Hvad afløste den fredelige periode Pax Romana?

Under kejser Marcus Aurelius (161-180) blev Romerriget både ramt af angreb fra øst og nord, men ikke mindst af en pestepidemi, der dræbte millioner af mennesker og svækkede Romerriget. Marcus Aurelius formåede alligevel at holde sammen på riget, men efter hans død var Romerriget mindre stabilt, og hårde år ventede forude. Historikeren Jesper Carlsen skriver i "Romerriget" (se kilder), at Rom mistede sin position som rigets absolutte centrum. Mange af 200-tallets kejsere nåede slet ikke til Rom, fordi de fandt det vigtigere at opholde sig i provinserne. 

Hvornår blev Romerriget delt?

Det er ifølge Jesper Carlsens "Romerriget" (se kilder) umuligt at sige præcist hvornår og hvorfor Romerriget begyndte sin lange nedtur. Men allerede i løbet af 200-tallet var der uro på de indre linjer med borgerkrige og mange, skiftende kejsere. Samtidig blev grænserne udsat for angreb. Kejser Diokletian, der regerede fra 284 til 305, var en ny stærk kejser, der fik gennemført en række reformer og styrket militæret. Han var den første af flere, der delte riget i flere dele for at lette administrationen af det kriseramte rige. Diokletian selv regerede fra Nicomedia (det nuværende Izmit i Tyrkiet) som et tegn på, at rigets tyngdepunkt var rykket fra vest mod øst.

Efter Diokletian havde trukket sig tilbage, fulgte en ny magtkamp. Den blev vundet af Konstantin, som blev ny kejser. Han delte på ny riget og grundlagde den nye hovedstad, Konstantinopel, det senere Istanbul. I 395 efter Theodosius den Stores død blev Romerriget permanent delt i en østlig del med Konstantinopel som hovedstad og en vestlig del med Rom som hovedstad. 

Hvordan gik det for Det Vestromerske Rige?

Det Vestromerske Rige, der hurtigt flyttede sin hovedstad fra Rom til den bedre beskyttede italienske by Ravenna, blev udsat for gentagne angreb fra germanske stammer. I 410 blev Rom erobret og udplyndret for første gang i 800 år. Det Vestromerske Rige var presset til det yderste og mistede mange besiddelser til fremmede folkeslag, der bevægede sig rundt i Europa på den tid, som også kaldes for folkevandringstiden. I 476 blev den sidste vestromerske kejser, den kun 15-årige Romulus Augustus, afsat, og riget splittet i forskellige selvstændige kongedømmer. 

Hvordan gik det for Det Østromerske Rige?

Det Østromerske rige klarede sig langt bedre. Konstantinopel lå centralt på vigtige handelsruter, var svært befæstet og blev fyldt med prægtige bygningsværker som den kristne kirke Hagia Sophia. Under kejser Justinian (527-65) var Det Byzantinske Rige, som man senere kom til at kalde det, dominerende i Middelhavsregionen og generobrede mange af de tidligere romerske besiddelser i Nordafrika og Sydeuropa. Senere mistede Det Byzantinske Rige meget af sit land og blev udsat for angreb, men var stadig en betydelig magt i mange århundreder. I 1453 faldt Konstantinopel til de muslimske osmannere, og dermed var det slut med Det Byzantinske Rige.