Betydningen af Romantikken i dag

Hvad betyder Romantikken i dag?

I dag lever vi i slipstrømmen af den industrielle revolution, der rystede Romantikkens samfund. Selv i en flække i en af Klodens fjerneste egne er industriens varer til stede overalt. Den industrielle produktions måde at tænke og tale på gennemstrømmer alle dele af Jordens civilisationer. Dens betydning er så massiv, at alle forsøg på at vende industrisamfundet ryggen – eksempelvis gennem ‘back-to-nature’-bevægelser og andre stærkt industrikritiske grupper – ser ud til at være umulige. Udviklingen fra 1800-tallet kan ikke spoles tilbage. Industrisamfundet med alle dets skævheder og skavanker – i form af for eksempel udbytning af menneskelig arbejdskraft og rygende skorstene, der forurener naturen – er kommet for at blive. Det vil være utopi at tro, at man fra den ene dag til den anden – som ved en revolution – kan kaste et af de mest betydningsfulde arvestykker fra Romantikken over bord.

Et kig på dagens historieundervisning i skolen afslører, at vi stadig grundlæggende er prægede af Romantikkens tankekategorier. Hele omdrejningspunktet er her nationernes historie. Altså historien om den konstruktion, som Nationalromantikken satte på dagsordnen; som den krævede, at folket elskede. I bogen “Romantikken tænder” (se kilder) fra år 2000 peges der på, at forestillinger af nationalromantisk snit – om værdien af den unikke og suveræne nation – er under pres fra internationale og globale kræfter og samarbejdsformer – eksempelvis som de findes i EU – som kan medføre, at der fjernes magt og suverænitet fra de enkelte nationer. I denne bog understreges det, at hvis et land som Danmark skal overleve kulturelt i en verden, der er præget af stigende internationalt samarbejde, så er et kendskab til landets historie og rødder afgørende. Det samme var budskabet fra Per Stig Møller, som i bogen “Virkelighed og utopi” (se kilder), der udkom i 2005, hævder, at nationalstaten spiller en afgørende rolle i ethvert internationalt samarbejde: “I realiteten er det nationale det basale i det globale. Hvis ikke vi kender vore nationale forudsætninger, har vi intet at bidrage med i verden […] I en globaliseret verden uden nationalt rodfæste vil vi alle blive hinandens kopier og svæve rundt som mælkebøttefrø.”

I dag har ideen om nationalstaten atter vind i sejlene, men forsvaret for den er gradvis rykket mod højre i det politiske landskab. Over alt i Europa vinder nationalkonservative strømninger frem i form af flere og større politiske partier på den yderste højrefløj. Fælles for dem er, at de ligesom i Romantikken dyrker nationale symboler, ritualer og historie og værner om nationalstaten i en sådan grad, at påvirkninger udefra – det være indvandring eller politisk, økonomisk og kulturelt samarbejde – ofte ses som trusler mod nationalstatens overlevelse. Det gælder partier som svenske Sverigedemokraterne, franske Front National, tyske Alternative für Deutchland, Frihedspartiet i Holland, Frihedspartiet i Østrig, Gyldent Daggry i Grækenland og de ungarske partier Jobbik og Fidesz, hvor sidstnævnte pt. sidder på regeringsmagten. Valget af Donald Trump som USA's præsident og Storbritanniens udmelding af EU, det såkaldte Brexit, ses også som en del af den nationalistiske strømning i vestlig politik.