Forløbet af Romantikken

Hvordan var befolkningsudviklingen i Romantikken?

En væsentlig forudsætning for ‘den industrielle revolution’, der var et afgørende element i den romantiske periode, var den voldsomme befolkningstilvækst. I bogen “Fra revolution til verdenskrig” (se kilder) fortælles det, at man i Storbritannien over en periode på hundrede år oplevede en tredobling af befolkningstallet – fra 7,4 millioner i 1750 til 21 millioner i 1850. Denne eksplosive vækst foregik primært i de engelske byer, mens befolkningen på landet kun voksede langsomt. Årsagen til det stærkt stigende befolkningstal var en markant nedgang i dødeligheden i den engelske befolkning, altså i antallet af dødsfald pr. 1000 nyfødte.

Hvad er ‘Den industrielle revolution’?

‘Den industrielle revolution’ er betegnelsen for en proces, der i løbet af et relativt kort spand af tid – årene 1780-1850 – udløste en total forandring af de berørte befolkningers tilværelse. Den industrielle produktion er en massefremstilling af ensartede varer til et ukendt marked – det vil sig til et marked, hvor den, der producerer, ikke kender den, der efterspørger varen. Der epokegørende nye lå især i, at det industrialiserede samfund, takket være opfindelsen af eksempelvis dampmaskinen, fik meget mere energi og kraft til sin rådighed. Med den industrielle revolution kan man sige, at der kom en masse mekaniske hestekræfter ind på arbejdsmarkedet. Der skulle otte mand til at udføre en hests arbejde, mens en mekanisk hestekraft fra en dampmaskine svarer til det arbejde, tre naturlige heste kunne udføre. Det skyldes, at maskinerne kunne arbejde langt mere stabilt end dyr af kød og blod. Resultatet blev, at man på én gang sparede arbejdskraft og opnåede en overvældende produktionsfremgang.

Hvilken rolle spillede dampmaskinen

Den opfindelse, der vel nok fik størst betydning for Romantikken, blev ikke opfundet i denne periode, men i århundredet forinden. Dampmaskinen blev nemlig i 1769 udviklet af englænderen James Watt, således at det var muligt at anvende den i industrien, eksempelvis i de engelske miner og i de engelske tekstilfabrikker. På denne måde fik opfindelsen og videreudviklingen af dampmaskinen en afgørende betydning for ‘den industrielle revolution’. Dels spillede den en central rolle i den industrielle produktion, dels havde dampteknologien en afgørende rolle i periodens transportmæssige revolution, der også var afgørende for industriens gennemslagskraft. Tidligere blev varer transporteret med hestekraft, men nu kunne dampmaskinen spændes på en vogn og erstatte hesten. Dermed var jernbanen født. Lokomotivet ‘The Rocket’, der kørte på en af de første jernbaner mellem den engelske tekstilby Manchester og havnebyen Liverpool, opnåede en imponerende fart af 26 kilometer i timen.

 

Se hvordan en dampmaskine fungerer

 

Hvad var konsekvensen af ‘den industrielle revolution’?

Under Romantikken oplevede det engelske samfund generelt en økonomisk velstandsstigning. I bogen “Fra revolution til verdenskrig” (se kilder) anslås det således, at den engelske nationalformue voksede med godt 80 procent fra 1812 til 1845. Men den nationaløkonomiske fremgang var ulige fordelt. ‘Den industrielle revolutions’ mest markante sociale konsekvens for det engelske samfund var skabelsen af en enorm arbejderklasse i byerne. Denne nye klasse, der var grundlaget for industrien, levede under forhold, der tit var elendige. Problemerne var:

· Risiko for arbejdsløshed, fordi maskiner overtog menneskets arbejde i visse arbejdsled.

· Meget hårde, farlige og beskidte arbejdsforhold.

· Mentalitetsændring hos industriejere, der ikke længere drog omsorg for de arbejdere, der var ansat på deres fabrik.

· Manglende organisation i fagforeninger.

· Stigende priser på fødevarer.

· Børnearbejde, hvor børn ned til seksårsalderen måtte arbejde 12 timer i træk i de engelske kulminer og andre steder i industrien.

'Den industrielle revolution' bød på højere tempo, større produktion, mere fritid men også arbejderkonflikter

 

Hvilken rolle spillede Adam Smith for den industrielle revolution?

I 1776 – i perioden, der betegnes Oplysningstiden og ligger umiddelbart inden Romantikken – havde den skotske filosof Adam Smith lanceret en række økonomiske teorier, der blev grundlæggende for ‘den industrielle revolution’. Smiths tanker om økonomi og produktion blev udgivet i bogen “Om nationernes velstand” (se kilder). Bogens afgørende begreber var:

· Arbejdsdeling: Enhver skulle fremstille det, han kunne gøre bedst og billigst.

· Frihandel: Statens regulerende og begrænsende rolle skulle brydes ned, så økonomien kunne blomstre uhindret.

· Markedets usynlige hånd: Gennem udbud og efterspørgsel ville markedet finde en naturlig balance til alles bedste.

(For en mere uddybende skitsering af Adam Smiths teorier: Se Faktalink-artiklen “Oplysningstiden”).

Hvilke økonomiske forhold var dominerende i Vesteuropa under Romantikken?

‘Den industrielle revolution’ slog først og voldsomst igennem i England fra 1780’erne, og 70 år senere var landet ubestridt verdens førende industrimagt. Fra England spredte industrialiseringen sig til de øvrige europæiske lande og til USA. Denne udvikling slog for alvor igennem i 1840’erne. Den industrielle revolutions teknologi og tanker strømmede ud fra England, og det banede vej for en massiv engelsk påvirkning, der også omfattede politiske og ideologiske tanker. Denne udvikling betød en nedbrydning af skranker og barrierer, så ideer og kapital, der før var blevet inddæmmet af landegrænser og toldmure, i midten af 1800-tallet kunne flyde frit. Resultatet af denne udveksling mellem de industrialiserede lande blev en international arbejdsdeling, hvor pengestrømmene kunne flyde hen, hvor udbyttet ville være størst. I midten af 1800-tallet fremstod England som den økonomiske og politiske stormagt, som de andre industrialiserede lande gerne ville ligne.

Hvilke politiske forhold var dominerende i Vesteuropa under Romantikken?

Det politiske system i England blev omorganiseret ved en reform af landets parlamentssystem i 1834. I takt med ‘den industrielle revolutions’ grundlæggende økonomiske forandring af det engelske samfund, var presset mod det politiske systems traditionelle magthavere vokset. En stor befolkningsgruppe af nyrige kapitalister havde fået et solidt økonomisk rygstød af ‘den industrielle revolution’, men var reelt uden for politisk indflydelse. Derfor blev valglovene ved denne reform udvidet, så de nu gav indflydelse til denne gruppe. Gruppen af engelske småborgere og den enorme gruppe af arbejdere måtte stadig se sig afskåret fra det politiske system. I England foregik denne politiske forandringsproces gennem reformer. På det europæiske fastland gik det langt voldsommere til, når den politiske magt skulle deles mellem de traditionelle magthavere og samfundets nye stærke klasser af kapitalejere. Således måtte både Tyskland og Frankrig gennem blodige revolutioner, og heller ikke Danmark gik helt fri. Her blev demokratiet dog indført i 1849, uden at det kom til egentlige blodsudgydelser.

Hvilke politiske idealer dominerede Romantikken?

Industrialiseringens forandringer affødte en række politiske og ideologiske strømninger, der dominerede den første halvdel af 1800-tallet, og som har været til stede lige siden. Ud over moderne ideologier som konservatismen, liberalismen og socialismen, har også nazismen og fascismen rødder i denne periode. Disse ideologier har forløbere længere tilbage i den politiske historie, men i Romantikken finder de deres helstøbte og fuldstændige form.

· Liberalismen: kan ses som den ældste af de moderne ideologier. Den bygger i høj grad sine ideer på Oplysningstidens filosoffer – herunder John Locke – og økonomiske teoretikere – eksempelvis Adam Smith. Liberalismen er en økonomisk og politisk ideologi. Her hyldes den frie handel og konkurrence, der sker med mindst mulig indblanding fra statens side. I politisk forstand rettes fokus mod det enkelte individ, der gennem en række grundlæggende frihedsrettigheder – eksempelvis ytringsfrihed og forsamlingsfrihed – sikres en demokratiske stemme. Liberalismens forestillinger kom til udtryk i Den Franske Revolutions Menneskerettighedserklæring fra 1789.

· Konservatismen: har som hjørnesten mistillid til store, forkromede teorier om samfundet; teorier, der påstås at have absolut gyldighed – det vil sige, at de vil gælde til alle tider og alle steder. Mens disse altomfattende tanker typisk søges gennemført ved en revolution, hvor alt laves om fra grunden, er konservatismen tilhænger af en rolig, skridtvis udvikling, hvor samfundets kurs ændres lidt efter lidt. Konservatismen ser samfundet som en levende organisme og mennesket som et socialt væsen, der ved sin fødsel anbringes et særligt sted i samfundsorganismen. Samfundet skal indeholde stærke institutioner, der skal sikre samfundets fortsatte beståen, mens forskellige generationer af individer fødes og dør. De konservative tanker fik for alvor vind i sejlene efter Den Franske Revolution, der trods smukke hensigter om frihed, lighed og broderskab løb helt af sporet og udartede sig til et gigantisk blodbad og en stemning gennemsyret af mistillid mellem mennesker. Her så de konservative tænkere med afsky på, hvad revolutioner kan udvikle sig til.

· Socialismen: havde i Romantikken mange retninger med ret forskelligt indhold, men fælles var, at man nægtede at acceptere den nød og elendighed, som en slavisk overholdelse af liberalismens grundsætninger skabte. Socialismen var heller ikke enig i liberalismens entydige fokusering på individet. I stedet mente man, at mennesket var et socialt væsen, hvilket her vil sige, at det ønskede at udrette noget i fællesskab med sine medmennesker. Fik mennesket de rette muligheder, ville produktionen blive endnu større, end selv den mest superoptimistiske liberalist havde troet mulig. Samtidig ville samfundets rigdomme blive fordelt på en mere rimelig måde. Socialismen havde – især senere i 1800-tallet – en fast tro på, at de nødvendige samfundsforandringer kun kunne ske gennem en revolution. Derfor kom Den Franske Revolution til at udgøre et mønster for den kommende socialistiske revolution, som man håbede på.

Det er karakteristisk, at alle de nævnte ideologier har ét fælles samlingspunkt: Den Franske Revolution. De udvikler sig parallelt i perioden. Derfor kan den ene ideologi ses som et svar på en anden, og de forskellige ideologier har således været med til at forme og farve hinanden. For eksempel står konservatismens lære om den stærke stat direkte over for liberalismens hyldest til individualismen, og over for liberalismens krav om økonomisk effektivitet står den konservative velfærdspolitik. Og over for socialismens teori om klassernes kamp står konservatismens forestilling om klassernes harmoni under en stærk stat.

(For mere om 1700-tallets ideologier: se Faktalink-artiklen om Oplysningstiden og om Den Franske Revolution).

Hvad er en nationalstat?

Romantikken var tiden, hvor nationalistiske strømninger skyllede gennem Europa, og forestillinger om landegrænser og nationale særpræg – hvoraf en del oprindeligt udsprang fra Oplysningstiden – fik en stærkt stigende betydning. I daglig tale bruges ordene ‘stat’ og ‘nation’ ofte om det samme. Men faktisk betyder ordene noget forskelligt:

· Stat: er systemet eller måden, som et land styres efter.

· Nation: er derimod et folk, der har fælles oprindelse og kultur.

Hvis nationen – det vil sige folket – har sin egen stat, kaldes den en nationalstat. Danmark er en af de få ægte nationalstater. Her er nationens og statens område stort set det samme. Et meget markant eksempel på det modsatte er den jødiske nation, der i mange århundreder har eksisteret uden en egentlig stat. Først med Israels oprettelse i 1948 fik jøderne deres egen stat. Endnu i dag findes der nationer, som ikke har deres egen stat, f.eks. palæstinensere og kurdere.

Hvad er Nationalromantik?

Den romantiske periode rummede den såkaldte Nationalromantik, der ligeledes kan betragtes som en ideologi – altså en samling af tanker, der kan blive redskaber i menneskets møde med verden. Her forenedes Universalromantikkens indfølende dyrkelse af naturen og af svundne tider med de nationale strømninger, der prægede tiden. Nationalromantikken, der således var Romantikkens politiske side, hyldede grundlæggende begreber som folket, den nationale historie, det nationale særpræg og det nationale sprog. Efter Den Franske Revolution og Napoleonskrigene, der fulgte i dens kølvand, udvikledes den patriotisme og hjemstavnskærlighed, der havde boblet under Oplysningstiden, sig til egentlig nationalisme. I nationalismen kunne modstandere af den enevældige kongemagt og de internationalt forgrenede fyrstefamilier samles.

Efterhånden blev nationalismen dog ikke så meget brugt til at kritisere magthaverne. I stedet blev den vendt mod fremmede folkeslag, ikke mindst mod nationens umiddelbare naboer. Her blev forestillingen om det folkelige fællesskab skabt. Romantikken rummede en klar fokusering på det enkelte individs følelser og fantasi. Men på samme tid havde mange romantikere et idealistisk syn på det enkelte menneske som en lillebitte del af et mægtigt og ældgammelt nationalt fællesskab. I den nationalromantiske forestillingsverden bliver den afgørende, politiske enhed således ikke klassen som i socialismen – eller individet som i liberalismen – men nationen. Dele af det nationalromantiske tankegods fik en central placering i flere af 1900-tallets totalitære ideologier – først og fremmest nazismen og fascismen.

Hvilke filosofiske strømninger spillede en rolle i Romantikken?

I filosofisk forstand var især to skikkelser toneangivende i Romantikken; nemlig de tyske tænkere Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) og Friedrich Schelling (1775-1854). I filosofien kalder man derfor også Romantikken for ‘tysk idealisme’. De romantiske filosoffer tog deres udgangspunkt i en tidligere tysk filosof Immanuel Kants (1724-1804) tanker. I Oplysningstiden fremsatte han ideer om individets fornuft og fornuftens evne til at tænke i almene principper. Således argumenterer han i sin berømte bog “Kritik af dømmekraften” for det principielt uangribelige i det enkelte individs smagsdomme. Hvis et menneske for eksempel hævder, at han eller hun synes, at en leverpostejmad smager godt, så er det ikke muligt for et andet menneske logisk at argumentere for, at denne smagsdom er forkert. (For mere om Oplysningstidens filosofi: se Faktalink-artiklen “Oplysningstiden” og “Den Franske Revolution”).

· Hegel: Romantikkens tænkere brugte megen flid og energi på at slå bro over den oplevede afgrund mellem fornuften og virkeligheden, og denne bestræbelse blev opsummeret af denne tyske filosof Hegel i sætningen: “Det, som er fornuftigt, det er virkeligt, og det, som er virkeligt, det er fornuftigt”. Med dette udsagn mente han, at virkelighed og fornuft var identiske, hvis bare fornuften fordybede sig ordentligt i virkeligheden. Det var ikke sket under Den Franske Revolution, og resultatet var umenneskeligt barbari. Omvendt pegede han på naturvidenskaben som et område, der bekræftede en sammenhæng mellem fornuft og virkelighed. Ved at fordybe sig i den fysiske virkelighed kunne naturvidenskaben påvise, at naturen følger en række simple lovmæssigheder, der var indlysende for fornuften. Hegel havde også afgørende betydning for Romantikkens historiesyn. I hans øjne forløber historien nemlig efter sin egen indre, dynamiske logik frem mod en tilstand, hvor alle modsætninger er ophævet, og hvor fornuften – altså ånden – har gennemtrængt verden.

· Schelling: Romantikerne ledte efter en kraft, som kunne binde den fysiske virkelighed og den menneskelige fornuft sammen. Her blev begrebet ‘ånd’ set som det kosmiske element, der sørgede for sammenhæng mellem alle verdens fænomener. Denne tanke om altomfattende sammenhæng – kaldet ‘panteisme’ – fik sin mest berømte formulering af Schelling: “Ånden i naturen slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig selv bevidst i mennesket og når sin højeste udfoldelse i kunstneren”. Ånden er altså i hans øjne til stede overalt og holder sammen på det hele. Men altså i forskellige grader, fra slummer til egentlig bevidsthed.

Hvad er ‘organisme-tanken’?

Schellings tanker om ånden, der er alle steder, kan beskrives som ‘organisme-tanken. Det var en måde at se på verden, som de fleste romantikere dyrkede, hvor man så alt i verden som del af en organisme. Ligesom alle organer hos mennesket, lige fra hovedet til fødderne, spiller sammen og indgår i en organisme, indgår alt i verden – ikke mindst menneskets samfund – i en organisk helhed af forskellige enkeltelementer. I denne forståelse af verden bliver ‘organisme-tanken’ således dynamisk, mens den traditionelle varetager af åndelige spørgsmål – den kristne kirke – virkede stiv og statisk.

Hvad er ‘nyplatonismen’?

Med især de tyske romantikere fik den antikke, græske filosof Platon en renæssance, idet dele af hans tankegods blev genbrugt omkring 1800 under betegnelsen ‘nyplatonisme’. Platon forestiller sig en dualistisk opdeling af tilværelsen i to poler:

·Ideernes verden: den højere, åndelige verden

·Fænomenernes verden: den materielle verden

Alt eksisterer allerede i ideernes verden, men denne verden er skjult for det blotte øje, der kun ser den uperfekte, materielle verden. Det kan være en forestilling om et perfekt kunstværk eller en genial matematisk ligning. Fænomenernes verden – den fysiske virkelighed, vi kan se og føle – er en uperfekt afglans af ideernes verden. Men mennesket – her især den romantiske kunstner – kan med sin sjæl kommunikere med ideernes verden. Ting som eksempelvis kunst eller matematik skabes altså ikke. De findes allerede i ideernes verden og opdages af den beåndede person, der så at sige kan indstille sin radiomodtager på at opfange indtryk fra ideernes verden.

Hvilke religiøse strømninger prægede Romantikken?

Den kristne kirke var i den romantiske periode under pres fra flere sider. Liberale, socialistiske og naturvidenskabelige ideer satte spørgsmålstegn ved kirkens grundlag og legitimitet. Mens de fornuftsdyrkende tænkere i Oplysningstiden havde forsøgt at adskille fornuft og følelse, så dyrkede mange romantikere ‘ånden i naturen.’ Den romantiske religionsdyrkelse havde især to former:

· Universalromantikkens guddom er over alt, den guddommelige kraft gennemstrømmer alt. Med inspiration fra den tyske filosof Friedrich Schelling ses alle verdens fænomener som udsprunget af et guddommeligt ophav. Denne overbevisning om, at alting er gennemstrømmet af guddommelig ånd, får her betegnelsen ‘panteisme’. Især naturen og historien ses som en port til et smugkig ind i den guddommelige verden og disse bliver genstand for romantikernes heftige dyrkelse.

· I Nationalromantikkens åndelige strømning finder man eksperimenterende sammenblandinger af religioner, idet kristendom, forskellige naturreligioner og tro på de nordiske guder blandes sammen i en heftig dyrkelse af nationen og folket som en guddom. Dette kommer særligt godt til udtryk i den danske digter Adam Oehlenschlägers (1779-1850) nationalromantiske digt “Guldhornene”, hvor dele af den kristne tro blandes med nordisk mytologi og rystes til en heftig poetisk cocktail fuld af længsel og anelse.

Hvilken rolle spillede opdragelsen i Romantikken?

Romantikken er kendetegnet ved en idealisering af barnet og barndommen. Den romantiske bevægelse var en protestbevægelse mod den fornuftige og konforme verden, og man så i barndommen en protest mod de voksnes virkelighed. Barnet skulle ikke formes som ler, eller – som hos oplysningsfilosoffen Rousseau – opdrages ud fra sine egne anlæg. Barnet burde slet ikke blive andet end netop barn. De voksnes virkelighed virkede så fremmedartet og truende, at det var bedre at stå uden for den. Disse idealer om det uspolerede og intuitive barn, der trodser de voksnes barske og kolde virkelighed, blev særligt dyrket af romantiske kunstnere, der i større eller mindre grad havde deres på det tørre. Disse sværmeriske tanker står i skærende kontrast til den virkelighed, der mødte den store klasse af arbejdere i byerne og befolkningen på landet. Her var fattigdommen og elendigheden massiv, og selv småbørn blev tvunget ind i fabrikkerne, ud på marken eller ned i minerne. Her spillede Romantikkens opdragelsesidealer ingen rolle. (For mere om Oplysningstidens opdragelse: se Faktalink-artiklen “Oplysningstiden”).

Hvilke kulturelle forhold herskede i Vesteuropa under Romantikken?

Den tyske Romantik havde især udspring i de litterære miljøer i universitetsbyerne Jena og Heidelberg. I disse to byer samledes omkring 1800 en række fremtrædende digtere, teologer og filosoffer. Der var ikke tale om en egentlig bevægelse, men om en kreds af venner, der gensidigt inspirerede hinanden. I dette miljø var også den tysk-dansk-norske filosof Henrich Steffens (1773-1845), der i 1802 bragte de romantiske ideer til Danmark. I England blev den romantiske bevægelse, der er af mindre filosofisk karakter, først og fremmest tegnet af digterne William Blake (1757-1827), William Wordsworth 1770-1850) og Lord Byron (1788-1824).

Blake lagde en tikkende bombe under Oplysningstidens idealer om klarhed og kølig fornuft og dyrkede i stedet radikale og okkulte frigørelsesvisioner på den enkeltes vegne. Lord Byron tilhørte den engelske Romantiks yngste generation – i modsætning til Blake, der var en af bevægelsens tidligste repræsentanter. Han kom fra en gammel adelsslægt. Med sin livsstil som en ung, stærk og handlekraftig individualist kom Byron på mange måder til at fremstå som selve indbegrebet af Romantikkens dyrkelse af den kompromisløse ener. Som en slags ‘Romantikkens svar på 1950’ernes James Dean’ døde også han ung, og hans dramatiske liv og stålsatte personlighed blev noget mindst ligeså betydningsfuldt som hans værker.

Hvad er kunstnerens rolle i Romantikken?

I Romantikken så man et nybrud i kunstnerens forhold til det omgivende samfund: I denne epoke var langt de fleste kunstnere økonomisk afhængige af, at kunsten kunne sælges. Herved blev kunsten et produkt på linje med andre varer, for eksempel fra en fabrik. Til gengæld havde den enkelte kunstner en langt mere fri rolle i forhold til samfundets magthavere. I tidligere tider var langt de fleste kunstnere ansat hos en fyrste, en konge eller Kirken i et mæcenforhold. Det betød reelt, at kunstneren her var en slags håndværker, og hans opgave var at hylde den bestående verdensorden, der jo sikrede hans arbejdsgiver magten. Den romantiske kunstner er løsrevet fra mæcenerne; til gengæld er han afhængig af, at kunsten kan sælges på markedet.

Hvilke kunstneriske idealer blev gældende under Romantikken?

Den romantiske kunstner dyrkede forestillinger om det spontane, det dynamiske, det grænseoverskridende og det naturlige. Hermed blev han – mere eller mindre bevidst – talerør for det kapitalistiske borgerskab, der netop hyldede de samme begreber i forbindelse med frihandlen og ‘den industrielle revolution’. Eksempelvis passede den romantiske kunstners forestilling om ‘naturlighed’ perfekt ind i borgerskabets ønske om, at handlen skulle være ‘naturlig’ – det vil sige fri og ubegrænset handel, som det blev foreslået af Adam Smith.

I Romantikken så man – som beskrevet ovenfor – barndommen og ungdommen som et ideal, og kunstneren efterstræbte ekstreme og grænseoverskridende oplevelser som kilde til erkendelse og indsigt. Her var kodeordene eneren og geniet, og den litterære helt var ung, stærk, kompromisløs og følelsesmæssigt grænseoverskridende. På hjemmesiden www.da-net.dk (se kilder) foreslås det ligefrem, at den romantiske kunstner måske er repræsentant for historiens første ungdomsoprør. Denne tone slås an i den tyske digter Johann Wolfgang von Goethes (1749-1832) roman “Den unge Werthers lidelser”, der var et hovedværk inden for den kortvarige, men heftige og indflydelsesrige strømning ‘Sturm und Drang’, der strakte sig fra 1769-86. Den unge Werther begår i bogen selvmord på grund af ulykkelig kærlighed, og det bliver starten på en lavine af selvmord i Tyskland, hvor unge mænd med lignende problemer følger Werthers tragiske eksempel og afslutter deres liv her på Jorden ved egen hjælp. Hjemmesiden afslutter med at trække en parallel til den amerikanske musiker Kurt Cobain. Han var frontfigur i den bølge af ‘grungerock’, der skyllede igennem den rytmiske musik i starten af 1990’erne. Også her slog den ekstreme og ungdommeligt ukontrollable livsførelse over i tragisk selvdestruktion.

Hvilke litterære idealer blev gældende under Romantikken?

Digtere som tyske Schlegel og Novalis (1772-1801) og engelske Wordsworth og Byron havde gjort, at Romantikkens toneangivende litterære genre var lyrikken. Således fik både Novalis og Wordswoths stor anerkendelse blandt såvel kolleger som den læsende offentlighed. Man hyldede dem for deres digtnings poetiske og anelsesfulde skønhed og gribende og betydningsladede naturskildringer.

1800-tallet blev dog først og fremmest præget af en stor produktion af romaner. I første halvdel af århundredet var det især den såkaldte ‘dannelsesroman’, der satte den litterære dagsorden. Den tyske forfatter Goethe leverede med romanen “Wilhelm Meisters læreår” prototypen til denne genre, der blev særligt toneangivende i Tyskland og i de nordiske lande. I dannelsesromanen gennemgår en ung – typisk mandlig – helt en fysisk rejse, der får stor betydning for hans indre modenhed. Dannelsen bliver en åndelig proces, hvor læseren følger tilblivelsen af et individ, der bliver tilpasset det samfund, som han skal fungere i. Idealet om det veltilpassede individ forudsætter naturligvis, at man tror på, at der overhovedet kan skabes et frugtbart og harmonisk samspil mellem individet og dets omverden. Flere af romantikerne tvivlede alvorligt på, at det var muligt at skabe dette harmoniske samspil, og resultatet ville uundgåeligt blive fremmedgørelse. Det gik galt for hovedpersonen i “Den unge Werthers lidelser” – han kunne ikke få sin indre verden til at hænge sammen med verden omkring sig – og hans selvmord var den tragiske konsekvens af denne splittelse.

Hvilke idealer prægede billedkunsten under Romantikken?

Den romantiske billedkunst udvikledes under påvirkning af periodens lyrik og filosofi. Billedkunsten var en oprørsbevægelse mod Oplysningstidens dyrkelse af fornuft og intellekt. De romantiske malere havde en særlig forkærlighed for landskabsmalerier, da denne type malerier kunne rumme den dunkle, panteistiske eller kristne følelsesfuldhed, som de søgte. Den romantiske billedkunst stræbte efter et indhold, der kunne bevæge sindene, en mystisk, sværmerisk følelse, der kan ses i Romantikkens foretrukne motiver. Blandt disse var den ensomme vandrer i skoven, landsbystilheden og storslåede bjerge. Malerierne forenkler den natur eller det mytestof, der skildres, og billederne holdes i relativt få, mættede farver. Bevægelsen havde sit udspring i Tyskland, hvor den især blev anført af den naturmystiske kunstner Casper David Friedrich og af den nyreligiøse kunstnergruppe Nazarenerne. Lidt senere nåede den resten af det nordeuropæiske og kom også til England. Her var to fremtrædende romantiske kunstnere landskabsmalerne John Constable (1776-1837) og Joseph Mallord William Turner (1775-1851).

Hvilken rolle spillede musikken under Romantikken?

Musikkens begrebsløse sprog kunne – mere end nogen anden af Romantikkens kunstformer – udtrykke det, der ikke kunne siges med ord. Musikken kunne dermed formidle det, der var helt centralt for den romantiske kunstner; nemlig den individuelle sjæls dybeste rørelse og anelse. Tolkningen af den længsel, som individet føler, er et af de helt centrale temaer i den romantiske musik. Blandt Romantikkens betydningsfulde komponister er tyske Ludwig van Beethoven (1770-1827), østrigske Frans Schubert (1797-1828) og polske Frédéric Chopin (1810-1849). Førstnævnte blev kendt for sine store, dramatiske og dynamiske kompositioner, mens de to sidstnævnte blandt andet komponerede en række mindre, stemningsmættede klaverstykker.

Hvordan var arkitekturen under Romantikken?

I denne periode dyrkede arkitekterne et væld af forskellige stilarter, der alle havde rod i fortiden. Således var arkitekterne eksempelvis optaget af de græske templers monumentale byggestil og den gotiske arkitekturs mystiske, dunkle hvælvinger. Fælles for arkitekturens interesse for fortiden var dog, at der typisk var tale om en overfladisk flirt, en serie af inspirationer, der hurtigt afløste hinanden. Starten af 1800-tallet er generelt præget af, at den sociale og kommercielle udvikling havde gjort det nødvendigt at udvikle nye typer af byggeri, der kunne huse byernes hastigt voksende befolkninger. Her måtte arkitekterne først og fremmest tage hensyn til bygningernes funktionelle egenskaber.