Betydningen af Den Franske Revolution for eftertiden

Hvilke konsekvenser havde Den Franske Revolution for de tre stænder?

Den Franske Revolution betød ifølge ”A History of Western Society” (se kilder) store omvæltninger i magtforholdene i toppen af det franske samfund. Under revolutionen overgik kirkens jorde til staten og kirken mistede samtidig sine øvrige privilegier såsom skattefrihed og juridisk særstilling. Den franske adel fik lige som kirken frataget sine privilegier under revolutionen. Adelens status og indflydelse blev kraftigt formindsket, mens borgerskabet vandt frem.

Borgerskabet stod nu formelt set på lige fod med adelen og havde efter revolutionen også adgang til landets højeste stillinger. Privilegier var nu ikke længere bundet til adelig fødsel, men var baseret på ejendom og formue. Det gamle regimes stive hierarki af stænder, privilegier og dynastier blev med revolutionen erstattet af en moderne, liberal og rationel statsform. Endelig var revolutionen en platform for nogle af oplysningstidens politiske tanker. Individet, der nu var udstyret med en række pligter og rettigheder over for det nye styre, oplevede nu lighed for loven, rettergang med jury, samt religions-, tale- og pressefrihed.

Hvordan startede revolutionen en nationalistisk bevægelse?

Begivenhederne i Paris påvirkede ifølge ”Den store revolution” (se kilder) forholdene i mange andre europæiske lande. Under revolutionsperioden lå de franske styrker næsten konstant i krig med andre europæiske magter, og deres befolkninger oplevede, hvordan de franske soldater kæmpede for nationen og ikke for fyrsten. De franske hære var som noget nyt en enorm, folkelig massehær i stedet for professionelle lejesoldater hyret af kongen.

Den nationalistiske strømning i Frankrig bredte sig hurtigt til andre europæiske lande. Nationalismen, altså forestillingen om, at hver nation havde sin egenart og ret til selvbestemmelse, blev til drivkraften i mange europæiske bevægelser i det 19. og 20 århundrede.

Hvilke politiske spor har Den Franske Revolution sat?

Idéhistorikeren Nicolai Von Eggers giver i et interview til netmagasinet Turbulens (se kilder) sit bud på, hvad der gør Den Franske Revolution så særlig og nyskabende. Ifølge ham er den først og fremmest noget særligt på grund af sin historiske betydning for et Europa, der på revolutionens tid var domineret af enevældige monarkier: ”Med revolutionen så man politik udbrede sig til en meget større del af befolkningen, end hvad der hidtil havde været tilfældet. Politik var ikke længere alene noget, konger diskuterede med deres ministre, men noget der også foregik på gadeplan under f.eks. demonstrationer. Politik blev debatteret i et nationalt parlament, som aviser rapporterede fra. Aviserne blev læst og diskuteret på caféer og i såkaldte ‘klubber’, der senere i historien blev til partier.”

Politik blev bredt ud til dele af befolkningen og blev et anliggende, som kunne debatteres på et rationelt grundlag: ”Den Franske Revolution markerede et gennembrud for politik i moderne forstand. Der opstod en grad af demokrati, hvor de regerende nu var nødt til, i et vist omfang, at forklare deres beslutninger og handlinger. Kongen havde indtil da fået sin legitimitet fra Gud, og havde stået som en faderfigur for nationen.”

Hvad er menneskerettighedserklæringens betydning i dag?

Menneskerettighederne – forestillingen om menneskets universelle, ukrænkelige og umistelige rettigheder – står i dag som noget af det mest grundlæggende tankegods, som Den Franske Revolution har videregivet til verden. Efter 2. Verdenskrigs rædsler fik menneskerettighedserklæringen ny aktualitet. Dette førte blandt andet til, at FN – De Forenede Nationer – i 1948 vedtog ”FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder” nedskrevet i 30 artikler. Begrebet ’menneskerettigheder’ har i dag fundet en markant plads i mange politiske diskussioner og i hverdagssproget. I bogen ”De europæiske ideers historie” (se kilder) hedder det: ”Erklæringens betydning for Den franske Revolutions forløb blev både på godt og ondt, mest vel det sidste – men som forkyndelse af store og inciterende idealer har den ikke haft mange sidestykker i historien, og de fleste af de omtalte rettigheder har siden da efterhånden fundet vej ind i statsforfatningerne.”