Den Franske Revolution

Artikel type
faktalink
journalist Tore Daa Funder, iBureauet/Dagbladet Information. 2004
Main image
Kokarde fra Den franske revolution 1789-1799.
Kokarde fra Den franske revolution 1789-1799.
Foto: Scanpix

"Frihed eller død!" gjaldede kampråbet gennem gaderne under de ophedede revolutionsdage i Paris i 1789. Mange af de idéer, som i store dele af verden i dag regnes for vigtige og uomgængelige, trækker deres kølvandsstriber tilbage til Den Franske Revolution. Forestillinger om frihed, lighed og broderskab blev formuleret i denne turbulente periode, og revolutionens idé om folkenes selvbestemmelsesret har sat sit præg på verdenshistorien helt op til vore dage.

 

 

 

 

 

 

 

Introduktion til Den Franske Revolution

Indledning

"Frihed eller død!" gjaldede kampråbet gennem gaderne under de ophedede revolutionsdage i Paris i 1789. Mange af de idéer, som i store dele af verden i dag regnes for vigtige og uomgængelige, trækker deres kølvandsstriber tilbage til Den Franske Revolution. Forestillinger om frihed, lighed og broderskab blev formuleret i den turbulente periode, og revolutionens idé om folkenes selvbestemmelsesret har sat sit præg på verdenshistorien helt op til vore dage. Men skildringen af Den Franske Revolution er også fortællingen om, hvordan en strømning af optimisme og håb slog om i en stemning af frygt og paranoia under det såkaldte 'terrorregime'.

Hvilke rødder har ordet 'revolution'?

Ordet stammer oprindeligt fra latin, men er senere indoptaget i det franske og det danske sprog. I opslagsværket "Ludvig Meyers Fremmedordbog" (se kilder) defineres ordet 'revolution' som en "voldsom forandring i natur, i åndsliv eller i samfundsliv, særlig en pludselig, ved vold fra folket fremtvungen statsomvæltning (ved revolution tænkes sædvanligvis på den store franske statsomvæltning fra 1789)".

Hvad er Den Franske Revolution?

I sommermånederne 1789 skete der en række begivenheder i Paris, der skulle få en markant betydning for sam- og eftertiden. Omdrejningspunktet var økonomiske og demokratiske reformer og begreber som frihed, lighed og menneskerettigheder. Konflikten stod i første omgang mellem den regerende kongemagt og borgerskabet og havde en lang række økonomiske, politiske og ideologiske aspekter. Striden blev udkæmpet i en hektisk og optimistisk atmosfære, og en af tidens ledende skribenter rapporterede begejstret "en ny tidsalder begynder!".

Den samfundsomvæltning, der blev sat i gang i Frankrig, da generalstænderforsamlingen trådte sammen i starten af maj, 1789, kaldes Den Franske Revolution. Længden af revolutionsperioden har i eftertiden været angivet forskelligt. Mest almindeligt har det ifølge www.leksikon.org (se kilder) været at angive perioden fra generalstænderforsamlingen i 1789 frem til statskuppet den 9. november 1799 som de vigtigste år i revolutionen.

Det franske samfund var i tiden før revolutionen præget af store sociale spændinger. Konflikterne, der førte til revolutionen, rummede mange alliancer og niveauer. Derfor blev revolutionen en konflikt med flere faser, der kan deles i to hovedgrupper:

  • Perioden fra 1789 til 1792 kaldes oftest 'den borgerlige revolution'. Man kan tale om revolutionens moderate fase. Konflikten stod her primært mellem kongemagten og de privilegerede stænder på den ene side og borgerskabet på den anden side.
  • Perioden fra 1792 til 1794 betegnes typisk som 'den folkelige revolution'. Derefter fulgte revolutionens radikale fase, hvor småborgere og bønder var den primære drivkraft i den revolutionære bevægelse. Hovedfjenden var de kræfter, der modarbejde revolutionens styre og målsætning.

Efter 1794 overgik ledelsen af den franske republik til en fraktion af det oprindelige konvent - den lovgivende forsamling, der hidtil havde varetaget styringen af landet. Styret blev kaldt Direktoriet eller 'thermidorianernes republik' og var ved magten frem til november 1799.

Optakten til Den Franske Revolution

Hvad prægede det franske samfund økonomisk og socialt op til revolutionen?

I anden del af 1700-tallet blev den franske stats finansielle forhold stadig forværret. Nationen var hjemsøgt af periodisk hungersnød, oplevede en stor befolkningstilvækst og havde udsigt til en truende statsbankerot. Det skyldtes især den franske deltagelse i den amerikanske frihedskrig (1775-1783), hvor Frankrig havde støttet kolonisternes oprør mod England. Krigen var fortrinsvis finansieret gennem lån. Finansministeriet krævede, at der blev gennemført gennemgribende økonomiske reformer for at bringe gælden under kontrol.

Disse reformforslag blev modarbejdet af både kongen og parlamentet ud fra forskellige bevæggrunde. De økonomiske problemer blev ved med at vokse, og den 16. august 1788 standsede statskassen sine udbetalinger. Situationen krævede handling, og kongen afgav løfte om at indkalde en generalstænderforsamling, der skulle hjælpe de nødvendige reformer på gled.

Hvordan så det franske samfund ud inden revolutionen?

I årene op til revolutionen i 1789 lå befolkningstallet i Frankrig på omkring 26 millioner mennesker. Det franske samfund var siden middelalderen opdelt i tre stænder - altså et såkaldt 'standssamfund'. En stand er en befolkningsgruppe, der gennem særlige privilegier og pligter defineres i forhold til andre grupper i samfundet. Førstestanden var gejstligheden, andenstanden var adelen, og tredjestanden bestod af borgere og bønder. I bogen "Frihedsrevolutionerne" side 95 (se kilder) beskrives de tre stænder:

  • 1. stand (gejstlige): Bestod af cirka 120.000 mennesker, som ejede omkring 10 procent af nationens jord. Derudover havde standen indtægter fra tiende - kirkeskat - og var selv fritaget for skattepligt.
  • 2. stand (adelige): Bestod af omkring 350.000 mennesker, som havde store jordbesiddelser - omkring 20 procent af nationens jord. Standens indtægter stammede fra en lejeindtægt, som de indkrævede fra de bønder, der levede på deres jord. Standen sad på de fleste af de ledende poster i samfundet, og den var fritaget for at betale skat.
  • 3. stand (borgere og bønder): Udgjorde omtrent resten af befolkningen, cirka 25,5 millioner mennesker. Standen bestod af borgere, der ejede 30 procent af den franske jord, og bønderne, der ejede omtrent 40 procent af jorden i Frankrig. Standens indtægter var typisk forbundet med disse jordbesiddelser, med håndværk eller med embeder. I modsætning til 1. og 2. stand var 3. standen forpligtet til at betale skat af sine indtægter.

Hvilke politiske fortilfælde fandtes for Den Franske Revolution?

Da revolutionen brød ud i Frankrig var den ikke uden fortilfælde. Josef den 2. (1741-1790) var kejser af det tysk-romerske rige, også kaldet det habsburgske monarki, og den franske dronnings bror. Men hvor revolutionen i Frankrig kom fra de borgerlige kredse, så var der her tale om en revolution 'fra oven' - altså fra samfundets etablerede magthavere. I perioden 1780 til 1790 var Josef den 2. enehersker, og i denne periode var han og hans bureaukrati aktive med at omforme samfundets strukturer. Josef den 2. havde en anti-aristokratisk grundholdning og betragtede fyrsten som statens første tjener. Han kæmpede systematisk for bøndernes frigørelse fra adelens hoveriarbejde. Med en omfattende økonomisk reform fra den 10. februar 1789 prøvede han at gøre op med adelens privilegerede skattestilling. De frigjorte bønder var nemlig bedre i stand til at betale de skatter, som Josefs vældige statsbureaukrati krævede for at kunne løbe rundt.

Kejseren var også fast besluttet på, at kirkens privilegerede stilling i det tysk-romerske rige skulle reformeres. Kirken skulle ikke længere være en stat i staten, men underlægges statsmagten. Josef den 2. søgte, med det såkaldte 'Tolerance-edikt' fra 1781, at stække den katolske kirkes magt ved at tillade, at andre trossamfund byggede kirker på landets territorium. En del af kirkens ejendom overgik til staten, der efterfølgende solgte værdierne. Disse penge blev brugt til sygehuse, børnehjem og andre sociale formål. Josef den 2.'s rige var ifølge "Frihedsrevolutionerne" side 136 (se kilder) en slags velfærdsstat i det 18. århundrede.

Hvilke ideologiske strømninger fandtes i Europa i tiden op til revolutionen?

Ideologisk set var Den Franske Revolution blevet forberedt af mange af det 18. århundredes store filosoffer og forfattere. Disse personer tilhørte perioden fra cirka 1730 til omkring år 1800, som man betegner Oplysningstiden. Oplysningstidens ideologi tog stærkt afstand fra kirkens indflydelse på menneskets liv og hyldede i stedet den menneskelige fornuft. Som en frigørende kraft kunne den tage alle nedarvede anskuelser, dogmer og samfundsstrukturer op til et kritisk, videnskabeligt eftersyn. Fornuften skulle ifølge "Frihedsrevolutioner" side 105 (se kilder) virke som vejviser for borgerskabet under Den Franske Revolution.

Engelske John Locke (1632-1704) levede umiddelbart før Oplysningstiden, men hans oplysningsprægede filosofi satte sig store aftryk i udformningen af den revolutionære Menneskerettighedserklæring og i hele forløbet af Den Franske Revolution. I Menneskerettighedserklæringen blev der blandt andet formuleret tanker om 'det repræsentative demokrati', et begreb, der tydeligt bar præg af Lockes tanker. Dette er en styreform, hvor befolkningen gennem få afstemninger vælger et antal repræsentanter til at lede landet for en fastsat periode. Oplysningens ånd og i særdeleshed Lockes filosofi havde også sat sig tydelige spor i formuleringen af Den amerikanske Uafhængighedserklæring, der blev vedtaget i den amerikanske by Philadelphia den 4. juli 1776.

Jean-Jacques Rousseau (1712-1788), der ifølge "De europæiske ideers historie" side 259 (se kilder) var den mest indflydelsesrige af alle Europas skribenter i Oplysningstiden, tog statens beskaffenhed og rolle op på ny. Han var kritisk over for det bestående franske samfunds ulighed og manglende frihed, men så også farer ved den blinde fremskridtstro og fornuftsdyrkelse, der prægede megen anden filosofisk tænkning i perioden. Mange af Oplysningstidens tænkere pegede på 'det repræsentative demokrati' som den foretrukne styreform. Rousseau så imidlertid en risiko ved denne styreform, idet friheden reelt tages fra befolkningen i det øjeblik, magthaverne er valgt. I stedet mente han, at friheden skulle beskyttes ved at lade 'almenviljen' herske i samfundet. Man kan ikke ved afstemning fastlægge, hvad denne 'almenvilje' er. Men 'almenviljen' kan, fortælles det i "Menneske, Samfund, Natur" side 183 (se kilder) "vise sig, når alle i en gruppe med eller uden diskussion ser sagen på samme måde og er enige om, hvad der skal gøres". Skulle en enkelt træde ved siden af eller glemme at bringe sin egen vilje i overensstemmelse med denne 'almenvilje' så er den kollektive magt - samfundet/staten - nødt til at skride ind og tvinge vedkommende på plads, dvs. tilbage til den frihed, der ligger i en accept af almenviljen.